Futz

Jeg synes man i hele debatten om priserne bør forholde sig til det faktum at det ikke er er en tur i Tivoli eller på Nürburgring vi køber og at prisen som udgangspunkt ikke på noget tidspunkt har været rimelig set i en regionskontekst. Arbejdsmarkedet og boligsituationen har ændret sig afgørende siden prospekternes tid for broerne, og det er diskriminerende at man skal straffes så hårdt økoniomisk for at have vand under belægningen i stedet for f.eks. jysk muld. Vi betaler for at køre en strækning for at komme på arbejde, det gør hjemme- Hansen og Karlsson også, der står der bare Grøn afgift eller fordonsskat på fakturaren (den får vi jo så også ). Summa summarum så betaler vi 12 * ca. 2500,- kr. = ca. 30.000, i ekstraskat pr. år . Det må siges at være en del. Når nu Motorvejssystemmet omkring KBH. og togskinnerne i hele DK skal totaludbygges og totalrenoveres (eller på samme måde med citytunnelen i Malmø) var det så ikke fair at brugerfinancier disse udgifter på samme måde - eller hvorfor er det lige at man kun diskriminerer os. Måske er de bare kolde og kyniske fordi vi ikke kan vælte finansministre da vi jo ingen stemmeret har. Men på den anden side så bliver folk der i klørerne på søsterselskabet Storebælt fucket lige så slemt. Så måske burde man slå sig sammen med dem, og så prøve at påvirke den generelle trafikpolitiske situation.

Der sidder vist en oppe i nærheden af sukkerfabrikken ;)

Det koster gratis

Jeg forstår ikke hvordan Politiet kommer ind i billedet, har (forkerte) debitor 1 meldt Oresundsbron til politiet eller hur ?. Måske er hans klage vedr. disse beløb først blevet taget alvorligt ved anmeldelsen (skulle ikke undre mig) Jeg synes forbrugerombudsmanden samt den 4. magt burde se lidt nærmere på dette firmas gøren.

"Onklen fra 3. Arrondissement", 1898, olie på træ. Musée Saint Gaston, Limoges.

Vi skal da have noget billedekunst der svarer til disse højaktuelle digte. (fra Proprietær Kasper von Sevaj´s samling) Antionio Isabella Pollione "Splitterravende sindssyg romersk patricier", 1962, akvarel. Vatikanmuséet.

Det den ærede meddebattør spurgte om rådgivning til giver ubetinget fængselsstraf. (Basta) se f.eks. http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oID=416064&vID=0&search=biler¤fængselsstraf Engle eller ej - vi vil ikke med derhen: § 23. Den for en lovovertrædelse givne straffebestemmelse omfatter alle, der ved tilskyndelse, råd eller dåd har medvirket til gerningen. Straffen kan nedsættes for den, der kun har villet yde en mindre væsentlig bistand eller styrke et allerede fattet forsæt, samt når forbrydelsen ikke er fuldbyrdet eller en tilsigtet medvirken er mislykkedes. Stk. 2. Straffen kan ligeledes nedsættes for den, der medvirker til krænkelse af et særligt pligtforhold, men selv står uden for dette. Stk. 3. For så vidt ikke andet er bestemt, kan straf for medvirken ved lovovertrædelser, der ikke straffes med højere straf end fængsel i 4 måneder, bortfalde, når den medvirkende kun har villet yde en mindre væsentlig bistand eller styrke et allerede fattet forsæt, samt når hans medvirken skyldes uagtsomhed.

Man kan blive frelst eller totalfrelst; det kommer an på hvad man gider.? (Ingrid Marie 8 år) Den klassiske stemme på/medlem af problematik vedr. Det Radikale Venstre klog ung pige

http://ekstrabladet.dk/112/article245873.ece

Kræftihelvede der er mange snodmand !

Hvad med en Ferrari 5 hjuls trækker jeep med GT-tank

Kære Zenia, jeg havde det på samme måde - fik totalt kaustofobi over broer samt kabine lifte , høje stolelifte og ballongynger og lange tunneller For mit vedkommende gik det over da jeg begyndte at tænke lidt over hvad det kunne skyldes da det var totalt irrationelt speciel set i lyset af at jeg tidligere lavede ting der var 100 gange mere "farligt" f.eks. faldskærmsspring,rapelling og lign. For mit vedkommende fandt jeg via en psykolog ud af at mit problem var at jeg var meget stresset af helt andre årsager. Jeg kvittede smøgerne og tog det lidt mere roligt og så brugte jeg i situationen den der "dybe vejrtræk - holde i hånden og tag det bare stille og roligt - der sker ikke noget" metode som Nils nævnte, når jeg begyndte at blive bange :o . Nu er det helt væk :) - og jeg føler mig meget tryg på broen , hvor der jo er masser af plads , total overvågning og kameraer som holder øje og hvor man kan regne med at få hjælp med det samme hvis man går i stå. Hvis du ikke synes det er tid til rådgivning så prøv at køre over broen nogle gange hvor du faktisk slet ikke skal, f.eks. på en fridag, så vil du ikke stresse over at du er "nødt" til at køre over. På den tur forklar så din mand eller hvem der nu har din fortrolighed hvad du føler og prøv at affarlig-gøre de ting der gør du bliver bange.

Jeg spurgte for nyligt i en kiosk her i kbh. om de havde lotto, det havde de ikke, så jeg spørger den gode mand om han ved hvor i nærheden de evt. har. Jeg får så svaret som lyder noget i retning af "Hobaguuun" Jeg tror det betyder held og lykke eller noget i den retning da det ingen mening overhovedet giver. Så jeg sprøger igen med en lidt lettere konstrueret sætning alá "købe lotto - hvor ? " Igen bliver der svaret "Hobaguuun". Jeg er helt blank - så jeg siger tak og går. 5 timer senere på vej hjem i bilen knækkede jeg den = Hovedbanegården !!!

saxet fra nettet Meget sjov lille kronik: Af Ukendt "Da jeg kom til Danmark og skulle til at lære sproget i det daglige, fandt jeg bl.a. ud af, at man ikke købte en is hos en isenkræmmer, selv om det forekom mig at være det mest indlysende sted. Jeg var længe overbevist om at være kommet til verdens mest hygiejniske land, da jeg ofte kom forbi en møntvask. Jeg forhørte mig, om vi selv skulle aflevere mønterne til rensning, eller om pengeinstitutterne klarede problemet. Megen morskab! Min far, der var på besøg, ville vide, hvad ordet "udsalg" betød. Jeg forklarede ham, at man til nedsat pris solgte gamle rester. Dagen efter kom han hjem og fortalte, at det havde forbavset ham, at der på en bagerforretning, hvor han skulle købe brød, stod "Brødudsalg"! Det krævede jo en forklaring. I tidens løb har jeg lært mange udtryk, man i hvert fald ikke skal tage bogstaveligt. Når man f.eks. skal tænke sig godt om, lægger man hovedet i blød, og er man sur på hinanden, kan man høre denne opfordring: Du kan rende mig... Anatomisk set må danskerne være et elastisk folkefærd. Jeg har i hvert fald aldrig før mødt nogen, der kunne løbe med benene på nakken, hoppe på tungen, have sommerfugle i maven og sluge kameler. Den stakkels mand, der ikke kan få den pige, han gerne vil ha', bliver brændt af. Går det hele skævt for en, så brænder lokummet. Og hvis der er en person, man helst ikke vil have med at gøre, er der barske muligheder: Man kan gøre kål på ham eller slå hånden af ham. Jeg savner stadig en forklaring på, hvorfor man om en person, der ikke er ædru, siger, at han ikke er appelsinfri. - Mig bekendt eksisterer der ingen alkoholiske drikke lavet af denne frugt. Modsætninger er heller ikke altid logiske. Jeg tænker f.eks. på ro kontra uro, men ukrudt er ikke det modsatte af krudt, og ligeledes har noder og unoder ikke meget med hinanden at gøre. Før EU-valget spurgte jeg en bekendt, om han var modstander eller forstander af EU. Jeg forstod ikke, hvorfor alle lo, men fandt så ud af, at hvis man er for, så står man ikke længere, så hænger man..... En kvindelig tjenestemand er ikke det samme som en tjenestepige, at være kørt over betyder noget andet end at være overkørt, og et trin op er ikke lig med et optrin. Når en person betegnes som lunefuld, betyder det ikke, at vedkommende er fuld af lune. Det modsatte af ens overmand betegnes ikke som ens undermand, og siger man, at en person er intetsigende, behøver det ikke at betyde, at personen ikke siger noget. En af mine gæster spurgte engang, om jeg havde hugget sukker. Jeg må ha' kigget fornærmet på ham, da jeg lige havde lært, at hugge betød stjæle. Der skulle en nærmere forklaring til. Og så snakker man også om mundhuggeri! Jeg kan jo ikke synge med på den første linje i sangen: I Danmark er jeg født, mens jeg på anden linje godt kan juble med: Der har jeg rod! Jeg er nemlig ikke ordensmenneske og kan godt have rod i mine skabe. Når man taler om skabe, så findes der mange slags: ægteskab, videnskab, lidenskab; men så vidt jeg kan se, har disse ikke noget at gøre med at skabe sig. At skyde en hare er noget andet end at skyde genvej, for ikke at tale om min forbavselse da vi en juleaften sang om rosen, der kunne skyde. At skuffe en person er ikke det samme som at skuffe sin have. Man kan have en spids blyant, se spids ud, gå op i en spids og få sig en spids. Da en af mine bekendte - en dame i 50'erne - fortalte, at hun skulle gå en lang tur på heden, ønskede jeg hende spontant en god hedetur! Til en fest skulle vi synge "Hvor smiler fager...". Jeg studsede, da vi kom til linien "og Kronborg luder..." Ifølge Nudansk Ordbog står ordet luder for en prostitueret - med kun ét d. Og så er der alle disse ord, som har med drage at gøre. De forhistoriske uhyrer og de drager, børnene sætter op i luften. Desuden kan man drage en konklusion, drage af sted. Og hvad Og hvor er logikken, når man har lært remsen "gammel, ældre, ældst" og når man så finder ud af, at en ældre mand faktisk er yngre end en gammel mand, og en yngre mand ældre end en ung mand? - Et større firma er i virkeligheden mindre end et stort firma. I grammatikken er man heller ikke konsekvent. Efter et tillægsord i intetkøn tilføjes et t, som f.eks. "et fladt tag", "et blåt hus"; men jeg har aldrig set, at man har skrevet om et gladt menneske og et lillat hus. Små udgaver af dyr betegnes ofte med udgangen: -ling, som i gæsling, ælling osv. - men hvorfor er en musling så ikke en lille mus? Danskerne siger, at det er sundt at le, så jeg håber, at mine fejl har bidraget til sundheden i min omgangskreds. Når man så selv kan grine med, er det morsomt at lære et nyt sprog!"

Politiet opruster for at kunne fange disse nye hurtige fumlekøregængere. Nb! Bemærk den klassiske tyske opstilling.

Ja man bør nok finde et andet firma der påtager sig ansvar og så ganske vist koster penge (men det beløb må vel være fradragsberettiget)

Lidt svært at svare på uden at have mødt dem. Det kan også være de håber I kommer i toga med legetøj Nej spøg til side blomster til værtinden . Vi har med held også købt snaps (helst de sådan lidt specielle ikke så mainstream mærker) til herren i huset med stor succes.

Fuck det er socialistisk det der Tror ikke jeg selv vil kaste mig ud i selve udlejningen hvis det bliver aktuelt men bruge et firma. F.eks. http://www.sasrelocation.com/register.php

Hvis man skal arbejde en 3-4 år i udlandet og derfor ønsker at udleje sin villa, hvorledes forholder skattevæsenet sig til det. Der er formentlig en beskatning, men hvorledes opgøres den. Mener man f.eks. kun at renter men ikke amorticering er udgifter der skal modregnes, kan man istandsætte det slid lejer har påført ejendommen i udlejningsperioden og derved udhule et overskud etc. Er der andre fælder ? (har læst om klisterparagraffen i et indlæg Nils skrev) Nogen der har erfaring på dette område ?

Skide godt spørgsmål !! Jeg har også hørt noget om at aktier i sverige var opdelt i forsk. klasser og det kun er nogen af klasserne men ikke alle der beskattes ?

Har lige læst loven vedr. Taxakørsels beviling og der er et krav om bopæl i Danmark, men det gælder ikke for dig - kræv at få et kort http://209.85.129.104/search?q=cache:str_LLDOHkoJ:www.folketinget.dk/Samling/19981/udvbilag/TRU/L45_bilag24.htm+taxik%C3%B8rsel+bop%C3%A6l+i+danmark&hl=da&gl=dk&ct=clnk&cd=6 Svar: I høringssvaret af 2. november 1998 fra Dansk Taxi Forbund anføres det, at bopælskravet for chauffører allerede nu opleves som et problem, hvorfor det foreslås at ændre Trafikministeriets bekendtgørelse nr. 249 af 24. april 1998 om taxikørsel m.v., således at førere ikke fremover skal have bopæl her i landet. Det oplyses af Dansk Taxi Forbund, at ganske mange chauffører fra Nordsjælland og Storkøbenhavn bor i Sverige, hvorfor disse personer vil miste deres arbejde, ligesom vognmændene vil opleve det som endnu sværere at få chauffører. Efter lovforslagets § 1, nr. 6 (ny § 4 a) skal førere have bopæl her i landet, hvilket, som også anført af Dansk Taxi Forbund, ikke indebærer nogen ændring af retstilstanden, men alene en præcisering i selve loven af de betingelser, der skal være opfyldt for at kunne opnå godkendelse som fører. Det bemærkes i den forbindelse, at bopælskravet efter taxilovens § 3, stk. 2, bortfalder, i det omfang dette følger af international aftale eller regler fastsat af trafikministeren. Som følge heraf er EØS-borgere (herunder EU-borgere og nordiske statsborgere), som ønsker at føre køretøjer omfattet af taxiloven, ikke omfattet af bopælskravet. 3. landsborgere, som er bosat i et andet EU-medlemsland, kan som udgangspunkt ikke påberåbe sig fællesskabsreglerne om arbejdstageres frie bevægelighed, og disse skal således have bopæl her i landet for at opnå godkendelse som fører. Dog kan 3. landsborgere med bopæl i et andet EU-medlemsland opnå godkendelse som fører, såfremt de indirekte kan påberåbe sig fællesskabsreglerne som følge af dobbelt statsborgerskab eller en nærmere tilknytning til en person med EU-statsborgerskab, eller såfremt der er indgået en associeringsaftale med det land, hvor den pågældende 3. landsborger har statsborgerskab, og der i aftalen er indeholdt aftale om, a t fællesskabsreglerne om arbejdstageres frie bevægelighed finder anvendelse. Der findes derfor ikke behov for ændringer vedrørende betingelserne om bopæl. Spørgsmål 18:

Hvorfor i alverden ikke - Man accepterer f.eks. at folk uddanner sig til pilot i udlandet, så hvorfor ikke kørekort til taxi. Men det er jo ikke tale om at nogen har forsøgt at omgå noget, for i denne sag drejer spørgsmålset sig ikke om uddannelsens saglighed da den jo er taget i Danmark. Diskussionen drejer sig jo om formalia vedr. førerbevisets oprindelsesland i sig selv og ikke den bagvedliggende uddannelse, som begrundelse for nogen restriktioner i den fri ret til erhverv og arbejdskraftens fir bevægelighed. Så vidt jeg husker havde franskmændende lavet et skipas til instruktører som man kun kunne få hvis man boede i Frankrig, således at f.eks. danske guider ikke lovligt kunne undervise - det blev tilsidesat.

Op med humøret !. Det lyder lidt underligt det hele. En af grundpillerne i vores fælleskab her i Europa er arbejdskraftens fri bevægelighed. Du må korrigere mig hvis jeg er forkert - men jeg forstår det således: Du har taget et erhvervskørekort i Danmark. Dette kort giver adgang til at køre hyrevogn i Danmark. Du kan ikke få udstedt kørekortet da du nu har bopæl i Sverige og derfor skal have svensk kørekort som os andre. Kan du ikke bede om at få et midlertidigt dansk erhvervskørekort i Danmark og derefter tage til sverige og få deres variant af det samme (dvs. taxakørekort eller hvad det hedder i sverige) Derefter tage arbejde som taxachauffør i København med dit Svenske kørekort ? Man kan vel ikke fra dansk side hævde at du ikke er velklassificeret, da du jo har bestået de danske krav og ikke kommer med en , ikke merit givende, discountudgave af et erhvervskørekort fra udlandet. Hvis du ikke kan det - er afslaget efter min bedste overbevisning i strid med EU-retten hvor denne problematik er meget klassisk. (Danmark har f.eks. brokket sig over Frankrigs regler om hvem der må værer skiinstruktører i Frankrig) Hvis ovenstående holder nogenlunde stik synes jeg du skal henvende dig hos Københavns Retshjælp (som er gratis), for at få belyst sagen bedre. http://www.retshjaelpen.dk/ m.v.h. Futz

Er det DR byen i Søborg eller Ørestad ? Og bor du i Skallstorp eller Skivarp ?

Ja og vores Socialdemokrater og Ekstrabladet himler op om at Svenskerne nasser på Danmark. Man *bimler* selv efterhånden Stjerne for en uge: Svensk sundheds førstemand Ekstra Bladet 13. august 2006, reportage, side 31 Helge Sander som stjerne for en uge? Det lyder lidt sært, ikke? Der er noget markant ikke-stjerneagtigt over manden. Men på den anden side er vel kun de færreste i stand til at sige ordet videnskabsminister og navnet Helge Sander i sammenhæng uden at trække på smilebåndet. Så stjernen går nok også. Det handler om Helge Sanders nære forhold til vore nordiske broderfolk. Ikke mindst til svenskerne, som muligvis overvejer at rejse en statue af ham. Helge Sander har ansvaret for Danmarks universiteter, og han har i år optaget 314 svenskere på de danske medicinstudier. Det betyder, at ikke færre end 34 procent af de nye medicinstuderende på Danmarks universiteter er fra Sverige, og det er jo noget underligt noget. Ja, faktisk er problemet endnu større på dyrlægestudiet på Landbohøjskolen. Her er der flere svenskere end danskere blandt de nye studerende. På trods af, at vistnok hverken elsdyr eller rensdyr er en del af pensum. Vi har ellers ikke for mange dyrlæger i Danmark. De skulle blandt andet beskæftige sig med kontrol af kød, og vi ved jo alle, hvordan det går med det her i landet. Men svenskerne skal nok få fint kød, altså. Lægemangel Nå, men tilbage til lægestudiet. Vi lider i den grad af lægemangel. I dag er der 3000 ubesatte lægestillinger i Danmark. Mens vi har travlt med at uddanne svenske læger, som tager plads op for danskere, der gerne vil studere medicin. Nu kunne man sige, at problemet ikke var så stort, hvis bare svenskerne ville arbejde i Danmark, når de er færdige med at uddanne sig på vores regning. Vi ville godt nok få nogle læger, der snakkede underligt, men det gør nogle af dem jo i forvejen. Imidlertid fiser langt størstedelen – omkring fire ud af fem – af de svenske studerende tilbage til Haparanda, Häcken eller Kungsbacka, eller hvor de nu kommer fra, så snart de har scoret deres eksamensbevis. Det er Persson og Jönsson og Svensson sikkert glade for, mens den positive effekt for den danske folkesundhed er til at overse. Ulandsbistand Til overflod giver Helge Sander de svenske studerende mulighed for at score kassen undervejs. Fordelingen af praktikpladser sker ved lodtrækning. De studerende, der trækker de laveste numre, får lov til at vælge først. Mange af de danske studerende på eksempelvis Københavns Universitet er villige til at betale penge for at komme i praktik på et sygehus i hovedstadsområdet. Derfor sker der en livlig handel med de lave lodder. Hvis en svensker trækker et lavt nummer, kan han først sælge pladsen for over en kvart million – danske – kroner og derefter drage til Bollnäs Sjukhus, hvor han under alle omstændigheder havde tænkt sig at tilbringe sin praktiktid. Man kunne således overveje at lade en del af Helge Sanders budget regne med til Danmarks ulandsbistand. Passer alvorligt på Her vil retsindige mennesker måske spørge: – Jamen, kan det virkelig passe, at videnskabsminister Helge Sander slet ikke gør noget for at give danskere mulighed for at studere medicin? Dertil må jeg svare, at det gør han skam. Hør bare, hvad han med opblæst bringe har udtalt til Ritzau: – Vi skal passe alvorligt på, at den løbende strøm af færdiguddannede læger til det danske sundhedsvæsen ikke bliver for begrænset. Derfor vil jeg ikke passivt se på, at andelen af danskere på lægestudierne igen er faldet. Det lyder vel handlekraftigt. Der er bare den svaghed ved erklæringen, at Helge Sander kom med den fredag 30. juli 2004. Dengang var der optaget 219 svenskere på de danske medicinstudier. I år er antallet altså vokset med næsten 100. Og der er blevet plads til 100 færre danskere. Men heller ikke i år vil Helge Sander se passivt på den syge udvikling. Og i år vil han virkelig gøre noget ved sagen. Så igen næste år vil vi sandsynligvis høre om flere svenske studerende på de danske universiteter. En kvart skummet Der er noget fodformet ved Helge Sander. Nærmest jordstrygende. ’På det jævne, på det jævne, ikke i det himmelblå...’ Selv hans vrede befinder sig på et meget jævnt niveau og gør da åbenbart heller ikke det mindste indtryk på svenskerne. For slet ikke at snakke om når han laver skandale, som næppe heller kan ryste mange danskere. Ekstra Bladet afslørede sidste år, at han ofte lod sig bespise i sit ministerium og uretmæssigt lod os skatteydere betale. Stærkt forargeligt, men noget af storheden gik godt nok af det, da det viste sig, at bespisningen primært handlede om et rundstykke og en kvart skummet og den slags. Det er der jo ikke meget Alberti over. Helge Sander er ikke nogen god minister. Men han er måske ikke helt så dårlig som de dårligste. Og svenskerne har i hvert fald meget at takke ham for. Det er sygt. Nu kunne man sige, at problemet ikke var så stort, hvis bare svenskerne ville arbejde i Danmark, når de er færdige med at uddanne sig på vores regning Der er noget fodformet ved Helge Sander. Nærmest jordstrygende Helge Sander er ikke nogen god minister. Men han er måske ikke helt så dårlig som de dårligste