patbateman

Jfr mit gæt ovenfor. Det starter denne uge, hvor jeg tror vi havner op mod 71 igen. Det kommer flere nøgletal fra eurosonen denne uge, og alle indikationer tyder på at det bliver meget værre end antaget. Flere af landene i EU har begyndende problemer med statsfinanserne, også nogle euro-lande.

konverting til euro-lån er uanset ikke noget man gør med en horisont på 2-4 uger... Jeg er fortsat overbevidst om at vi ser 75 i løbet af sommeren. Måske ikke fordi svensk økonomi bliver så meget stærkere, men fordi euroen skal ned. Markedets preference er ikke længere euro, den er kunstig høj og har ingen underliggende økonomi der kan forsvare dagens niveau.

Jeg skal indrømme at vi aldrig har renset/vasket vor på de 3 år vi har haft denne seng, simpelthen fordi det ikke er så nemt at gøre. I stedet lar vi den ligge i haven over natten når det er koldt (under 0 grader). Dette dræber de flæste uønskede gæster der inde, samtidigt som evt. lugt forsvinder. Vi har også et andet tøjstykke mellem topmadrassen og sængetøjet. Aner ikke hvad det heder, men det er nemt at vaske.

1/4 rekker lenge. Du vet - 1/4 gin og 3/4 tonic er fortsatt godt. Men 4/4 tonic er bare piss..

Det mrode skriver, er at dit brofradrag bare bliver 1/3 * 2.000 = 660kr i hånden.

det var måske dårligt formuleret af mig - jeg har ret til rentefradrag men har så valgt at blive behandlet som begrænset skattepligtig og ikke som grænsegænger.

Som Øresundspendler uden ret til rentefradrag i min danske beskatning, synes forslaget positivt. Den reducerede værdi af befordringsfradraget trækker noget ned, men de reducerede skatteprocenter samt indslagsniveauer trækker væsentlig mere op. Nu - det var de egoistiske positive effekter. Så til en generel kommentar: Jeg kan bare ikke forstå hvordan det kan tage så ekstremt lang tid at udvikle et forslag der er så ekstremt lidt nytænkende. De fifler med nogle procenter - det kan da for fanden ikke tage halvandet år? Dansk effektivitet som vanligt og endnu et tegn på et intelligens-befriet dansk politisk landskab.

min aktuelle EUR-rente er ca 0,5% højere end den rörlige SEK-rente.

Jeg kender ikke bankens officielle EUR-rente tilbud. Jeg fik en privat rente fordi jeg kender håndlæggeren godt og har lidt andet business der.

Handelsbanken. Men du skal være forberedt på at forklare at selvom din indtægt er i DKK er den stærkt EUR-relateret. I udgangspunktet er de nemlig ikke så ivrige at låne ud EUR såfremt kunden ikke har indtægt i EUR.

Der findes desværre ingen billige udveje - du skal bare indfri den aftale der er indgået. Dvs. at hvis du har en fastrente der ligger over dagens 3,5 årige rente, bliver du tvunget til at betale differencen. På den anden side kan man sige at den den mellem-lange SEK-renten (som ca. 3 år rente er) forventes at falde yderligere hen mod sommeren, hvilket gør at en indrielse af fastrenteaftalen nu måske er bedre end at vente til efteråret. Du skal dog ikke betale noget yderligere udover rentedifferencen. Banken vil tjene mere på dit EUR-lån end de gør ved at beholde din fastrenteaftale, så du har en god forhandlingsposition.

Intet problem at løsrive sig fra den budne renteaftale, det er en finansiel aftale som skal værdsættes og opgøres på samme måde som lånet. Du kan ikke overføre den fastrenteaftalen til et lån i en anden valuta. Jeg vil understrege at jeg absolutt IKKE siger at alle bør tage EUR-lån. Den beslutning handler om hvad den enkelte selv tror om udviklingen og hvad det vil koste at omlægge jeres lån.

Hej Vagn, det er fuldt muligt og relativt problemfrit at omlægge dit SEK lån til EUR lån. Du skal forvente at betale lidt ekstra i rente samt lidt ekstra i administration i forbindelse med omlæggelsen. Jeg antager dog at du forstår at en omlæggelse til EUR ikke alene "vil barbere vores gæld ned med 350.000-400.000". Dette vil jo kun ske hvis SEK henter sig tilbage til det som tidligere var et normal-niveau (80 +/-). Jeg har selv lagt om en del af mit lån til EUR nu, og har regnet ud at jeg vil starte at tjene på omlæggelsen hvis SEK i gennemsnit de næste 5 år bliver højere end 69. Da har jeg indlagt de ekstra omkostninger forbundet med EUR-lånet.

På tide at bytte bil, og kikker efter en 2008 model med ikke altfor stor motor men med meget utstyr. Nogen som har nogle indspil til hvilken jeg burde vælge af nævnte biler? Pris bliver rundt 280t SEK. Bilen køres ca. 30t km om året. Forventer at beholde bilen 2-3 år.

Jeg er lidt usikker, en en omlæggelse til EUR i Sverige vi måske kræve ændring af grundloven. Hvilket så kræver 2 regeringsperioder inden det kan gøres, dvs. aller tidligst i 2012 og så skal Reinfeldt sætte processen igang nu. Mit gæt: SEK skal op mod 80 igen, men det vil gå langsomt. Måske op til 75 næste år og 80 i 2010.

Hvor kan jeg signere mit navn under den overskrift? Jeg kunne ikke været mere enig, selvom jeg ikke har kørt bil i absolut hele verden endnu. Jeg er dog ikke enig i hele artikkelens tekst, da det ikke kun er "araberdrengerne i indregisterede mercedeser og bmwer" der problemet. Det er meget mere udbredt end det.

Problemet med inflationsstyring af styringsrenter er blandt andet at inflationstallet "manipuleres" af enkeltfaktorer i perioder. I Norge har man f.eks. fundet at inflationens største forklaringsfaktor er elprisen. Og elprisen indeholder jo som kendt en væsentlig andel statlige afgifter. Jeg har sjelden, om nogen gang, taget så fejl i mine gæt som jeg gjorde med DKKSEK kursen her ultimo 2008. Jeg gættet 0,85+ og den ser ud til at blive 0,70. Det er en ommer. Samtidigt ser rentespændet mellem DK og SEK ud til at blive rekordstort, da Nationalbanken nok vil fastholde renten fremover og Riksbanken vil fortsætte at sænke.

Og hvis jeg nogen gang flytter til DK er det fordi det med tiden bor altfor mange dansker i Malmö...

Jeg er faktisk i gang med at planlægge min "vinkælder" der skal bygges i garaget. Vi har ingen kælder, derfor indreder jeg et rum på ca. 3x2m i garaget og installerer et køleanlæg. Vi har uanset aldrig kørt bilen ind i garaget. Dette kølerum bliver indelt i to afdelinger - en del for mad og en del for vin. Kraverne til temperatur og fuktighed er noget forskellig i de to afdelinger, men det styrer jeg med placeringen af køleanlægget. Og køleanlægget er et anlæg specielt egnet til vinkældere, hvor også fuktigheden reguleres. Jeg forventer at opbevare hvidvin nede hvor temperaturen styres mod 8-9 grader og rødvin længere oppe med en temperatur rundt 12-13 grader. Målet er så at sætte sammen en vinsamling der indeholder alt fra drikkeklare viner til unge lagringsviner. Samt at der skal købes ind flere flasker af hver vin sådan at vi kan følge udviklingen. Blot til info: de aller fleste vinkøleskab der sælges anbefales faktisk ikke til opbevaring af vin. Det skyldes at køleskaberne vibrerer svagt, hvilket absolut ikke er egnet når man skal opbevare vin over tid.

Vort hus er på 135 + 90 m2. Estimeret årsforbrugning er 22.000 KWh. Opvarming med varmekabler og varmepumpe (luft-til-luft).

Bare for at det skal være sagt - jeg ser absolut ikke Danmark som et nyt Island. Laaangt derfra. Mine indspil er blot at krisen kan blive større i DK end endel andre vest-europæiske lande.

De fleste vestlige lande i Europa har haft overskud på statsfinansierne og betalingsbalancen de senere år, det er ikke noget specielt for DK. Til og med Sverige har magtet at tæt på nedbetale sin udenlandsgæld de seneste 8 år. Jeg vurderer dansk økonomi som mere sårbar pga en større eksponering mod et fåtals brancher og et overraskende lille antal virkelig store selskaber. Jeg mener også at danskers privatøkonomi er også relativt meget konjunkturafhængig, med en relativt stor andel af den private formue (inkl. pension) placeret i ejendom og aktie. Fastkurspolitikken vil dog være den kritiske del for styringsrenten, og når resten af Europa fortsætter at sænke renten så vil Nationalbanken måtte opretholde dagens renteniveau. At bo i SV og optage lån i DK nu er definitivt HIGH RISK. Understreger igen - dette er min egen vurdering, på samme måde som alle I andre har jeres vurderinger.

Jeg vet ikke om det er sjovt, men det skal siges at det ikke kun er svenskerne der har denne opfattelse. Jeg har tidligere fåt meget pepper for mine udtalelser om finanskrisen og dansk økonomi, så det får jeg heller holde for mig selv fremover. Men af alle lande i vestlige Europa, så er Danmark blandt de værst stillede i denne sammenhæng. Den store fordel er imidlertid at DK kommer fra en position med tilnærmet nul arbejdsledighed. Men en to-sifret rente fra nalen er sandsynlig i min verden.

I praksis kan man godt opleve at renteændringer hos nationalbankene ikke påvirker bankkundernes renteforhold overhodet. Og endnu værre - som vi nu oplever så sænkes nationalbankernes renter samtidigt som bankkundernes renter hæves. Dette skyldes at de renter bankkunderne ser er baseret på 4 forhold: 1) nationalbankens rente 2) inter-bank renterne (Cibor) 3) bankens kreditpåslag (proxy for risikoen for at banken ikke kan betale sin gæld som aftalt) 4) de enkelte kunders kreditpåslag (proxy for risikoen for at kunden ikke kan betale sin gæld som aftalt) I øjeblikket falder 1) ovenfor, mens 2), 3) og 4) har steget relativt meget. For eksempel kan man se at bankerne nå vurderer at de som har mere end 80% belåning på sin bolig (lån ift værdi) er risikokunder. Situationen bare 1 år tilbage var en helt anden - alle banker lånede med glæde ud op til 90% af boligens værdi. Et konkret eksempel fra Bunkeflostrand - et par købte for ca. 2 år siden en villa og kunne uden problem låne 90% af købsbeløbet. Nu har så manden mistet sin job (flyver i Sterling), boligen er ca. lige meget værdt som ved købstidspunktet (og faldende) og banken er ivrige på at høre hvad planerne er. Bankens risiko på dette udlån er øget, og renten paret betaler øger derfor.