patbateman

løsning Beklager at jeg ikke har vendt tilbage og takket for alle gode råd. De har hjulpet, og jeg ser frem til at se CL på noget der ligner en 90 tommer i aften. Rosenborg - Nordens stolthed, kæmper om CL-plads. Løsningen var, som flere forsøgte at forklare mig, at anvende scart-udgang fra boxen og s-video indgang i projektoren. Lyden bliver så sendt fra scart-udgangen til hjemmekino-anlægget. Fungerer godt, selv om jeg helst ville anvendt HDMI-indgangen i projektoren for bedre billede. Tak for hjælpen - jeres navn er noteret og en bayer venter ved næste møde..

Jo, dit billede passer med bagsiden af min projektor, så der skulle være muligt at løse gennem et af dine forslag. Jeg får forsøge igen - en del af problemer er nog at jeg ingen tålmodighed har...

Mrode: det har jeg også skaffet - anvende scart-udgangen i boxen og s-video indgangen i projektoren. Men nej, inget signal. Jeg testet kabelen i en anden sammenhæng, og der var intet fejl med kabelen.

Først - den viasat-box jeg har, er en Thompson DSI 4200. Efter hvad kan se, har den kun scart-udgang. Og projektoren har ingen scart-indgang. Boxen har også noget der heder Digital Video Output (RCA), men jeg finder ikke nogen indgang i projektoren der passer. Jeg skal også lægge til, at jeg samtidigt med projektoren købte en billig hjemmekino-anlæg (1000 kr) for at anvende som mellemstation mellem viasat-box og projektor. Og igen er det idiotiske at den ikke har nogen scart-indgang. Svært dårligt planlægning - jeg ved. Måske er løsningen at anskaffe en anden viasat-box med hdmi-udgang?

Jeg investerede for snart 1 år siden nogle krone i en projektor Sanyo Z4. Tanken var at installere den med Viasat, for at kunne se Champions League samt filme på en virkelig stor skærm. Problemet var så at jeg ikke fik koblet projektoren til dekoderen fra Viasat. Og siden jeg har tålmodighed som en sulten 6-ugers baby (f.eks. vor egen), så "glæmte" jeg projektet. Nu er jeg på igen - men problemet består. Jeg finder simpelthen ikke nogen kabel der gør at projektor og dekoder kan tale sammen. Nogen som har forslag? Hvis nogen har en ide og kommer forbi og fikser, venter der en pen belønning (500-1000 kr afhængig af hvor god løsningen er).

Har selv 150 m2 der skal lægges, og med en pris på rundt 150 dkk pr m2 + transport bliver det et pent beløb.. Skal man i tillæg ha noget til at lægge det, vil jeg gætte vi taler om 60.000 SEK ++

Du kan aldrig få en bank til at skrive ind en margin mod riksbankens rente i din låneaftale. Eller, det kan du selvsagt, men det vil være en ekstremt dårlig margin i så fald. Alle banker har sine egne renter, der er en funktion af riksbankens reporente og bankens indlån- og udlånsbalanse. Det du ønsker, er at aftalefeste en fast margin mod bankens rente. Og denne margin bør så være fast over låneperioden, eller indtil låntager eller långiver mener lånevilkårerne er væsentlig ændret.

Når det bliver pladser ledige i børnehaverne, bliver disse tildelt efter følgende principper: 1) de ældste børn får plads først (uafhængig af når de er blevet opskrevet på liste) 2) hvis du børn er lige gamle gælder opskrivningstidspunkt. Det skal siges, at disse principper følges ikke ordret i alle bydele/kommune.

Du har nog ret, Coolair. Det er en fordom jeg har, selv om jeg har godt grundlag for den er det dog en fordom. Jeg beklager generaliseringen overfor de tre danske hushold i Annestad der ikke passer ind i den kategori jeg tegnede.

Hmm, uden at tage nærmere stilling til de danske Annestad-beboeres kriminelle laster - tager vi dit argument om at det nog ikke er danskerne som begår indbrudderne i Annestad og anvender i Rosengård, vil det betyde at det ikke er beboere i Rosengård der er ansvarlig for at Rosengård har en høj indbrudsfrekvens. Er det så der danskerne begår sine indbrud? Misforstå meg riktig - jeg siger ikke at alle dansker der har flyttet til Annestad er kriminelle! Men der er en relativt høj tæthed af kamphunde, tattoes, lave pande og armycut i bydelen... Måske er det kun den danske mode?

Jeg siger kun lykke til med fødselen, Dan, håber det går jer alle godt. Det er en spennende tid, og jeg kan godt forstå at I ønsker at reducere noget af usikkerheden ved at føde et hvor I føler jer trygge. Selv er vi lige kommet hjem fra UMAS efter fødsel og 7 dages vistelse. Vi fik riktignok kun halvparten af det antal babyer I venter, men det er uanset meget spennende og nervepirrende. Føde-afdelingen på UMAS er nu en mix af gammelt og nyt. Den nye del er udmerket, og den gamle del er, vel den er gammel. Om 1-2 års tid er det hele nyt, hvilket jo kun er positivt. Vi var meget godt fornøjde med fødsels-delen, og rimelig godt fornøjde med de påfølgende 6 dage. Og den lille misnøje skyldes udelukkende faciliteterne. Personalet er som man håber og forventer. Jeg syns hele denne debat er en total afsporing. Dette handler ikke om nationalitet/landegrense, kultur, antal fødsler pr år osv. Det handler simpelthen om at finde et sted man er tryg på at man får den behandlin og bemødelse man har behov for. For nogle er det Hvidovre, for andre er det UMAS, Lund eller noget i Grækenland (?). Uanset - jeg skulle ønske at I dansker tillod jeres stærke anarkistiske gener at holde ferie en periode, alternativt at lade jer påvirke af den svenske mentalitet noget mere. Det er fint at have en mening, men er det så forbandet viktigt at den altid skal være det modsatte af hvad andre mener? Og er det så forbandet viktig at altid måtte skrige den ud til alle og enhver? Det er fantastisk at noget overhodet bliver lavet i Danmark, så optaget som I er med at kverulere.

Min kone er lige kommet ud fra BB på UMAS, efter at have været der i 7 dage efter fødselen (noget for tidlig født). PKU efter ca 3 dage, og hørselstest efter ca 4 dage.

Jeg har boet i Bunkeflostrand i over 4 år, og har aldrig oplevet nogle problemer med bilindbrud og lignende. Jeg bor så ikke i Annestad, men i den "ældre" delen af Bunkeflostrand, den delen med ikke-så-perverst-mange dansker. Med andre ord: Færre dansker og færre indbrud. Hmm, sammenhæng?

tak Anton, nu forstår jeg lidt mere. det som er specielt, er at jeg allerede har pendlet i 4 år, men først nu begynt at kikke nærmere på detaljerne.. Skræmmende.

Hmm, dette er fortsat noget uklart for meg. Men ifølge Niels' indlæg, gælder følgende for meg: Vælger jeg grænsegænger, får jeg 38.000 i ægtefællefradrag, men ikke fradragfor renteudgifter knyttet til bolig. Min kone, der kun har indtægt i Sverige, kan dog kræve fradrag for alle vore renteudgifter i sin selvangivelse. Vælger jeg begrænset skattepligt, får jeg fradrag for min andel af renteudgifterne, men ikke ægtefællefradrag. Nogle konkrete spørgsmål: 1) Som grænsegænger - er der ingen andre fordele end de 38.000? Er alle skattesatser de samme ved de to valg? Dvs. at hvis min andel af renteudgifterne er 38.000 DKK, så er de to valg "ligeværdige" for meg? 2) Gøres ægtefællefradraget på samme måde som renteudgifterne? Dvs kun i beregningen af kommuneskat? 3) Er "bundfradragerne" i mellemskat (265.500) og topskat (318.700) de samme for grænsegængere og begrænset skattepligt?

Jeg er i samme båd som flere andre her, men har endnu nogle problemer med at bestemme meg hvad der er bedst for meg - grænsegænger eller begrænset skattepligt: Situation: Gift, kone der arbejder i Sverige og jeg arbejder i DK. Som jeg forstår, er den grundlæggende forskellen enkel: 1) Vælger jeg at blive beskattet som grænsegænger, så får min kones fradrag i DK. Men jeg får ikke fradrag for mine svenske renteudgifter. 2) Vælger jeg at blive beskattet som begrænset skattepligtig, får jeg alle "normale" fradrag, men ikke ægtefælleafdrag. Mit spørgsmål er så - hvad er ægtefælleafdrag? Dvs. hvilke fordele giver alternativ 2? F.eks. hvis vort rentefradrag er 50.000 - vil det betale seg at vælge 1) eller 2)??

Den bolig I har købt ligger endnu ude på www.hemnet.se.. Det samme skedde når vi købte vort hus 4 år tilbage, men ifølge mægleren var det bare en "teknisk fejl". Må man spørge om der var mange der var med i budrunden? Og hvor meget over prisantydning måtte I gå? Vi kikkede selv på de huse for 4 år siden, da de var nybyggede. Flotte huse, og prisen var da ca 3 mio. Vi valgte dog et ældre hus nærmere havet, hovedsagelig fordi vi ønsket en mere sekluderet have.. Lykke til med jeres hus, det vil nog blive både en god investering og et godt hjem for jer.

traditioner og højtider Måske skal I forsøge at se nærmere på baggrunden og ideen med de ulige højtide, og ikke så meget på i hvilken form de fejres.. Og der adskilles St Hans og Midsommar kraftigt: St Hans er en halv-kristen folkelig fejring med fokus på fællesskabet (bål, brenne hækser/overtro, musik osv). Midsommar er en ukristen familiefejring af jorden/solen. Dette er veldig ofte en familiefejring, men nogle få steder mødes man for fælles fejring. Midsommar er Sveriges "Thanksgiving". Hvorfor skal man vælge det ene eller det andre? Som Ole Brum/Nalle Puh siger - Ja tak, begge dele! St Hans er en sosial fæst med naboer. Midsommar er en hygge-fæst for familien.

Hvis ejendommen/lejligheden er stillet som sikkerhed for lånet (dvs. pantsat), så der det faktisk ulovligt at omsætte den uden bankens godkendelse. Banken skal fjærne pantstillelsen inden den kan sælges, hvilket de nog ikke vil gøre uden at du nedbetaler lånet. Nu kan det dog være, at banken giver dig muligheden til at beholde lånet (men fjærner panten) i en overgangsperiode ("bridgeloan"), men det gør det nog kun hvis de vurderer at der ikke er nogen risiko.

de seneste inflationstal for Sverige viser at Riksbankens frygt for press i økonomien var overdrevet. Inflationen i Sverige er væsentlig lavere end forventet, hvilket gør at mange nu tror at Riksbanken vælger at vente med rentehøjningen til efter sommeren. Dette viser sig også på valuktakurserne de senere dager. Jeg tror der kommer en renteøgning nu i juni, men at der bliver længe til næste, måske ikke før næste år.

Bananas: I Sverige varierer det hvorvidt låntageren får tilgodeskrevet den "gevinst" der måtte ligge i en fastrenteaftale ved førtidsindfrielse. I mine låneaftaler i Handelsbanken er det symmetri, dvs at jeg får modregnet en evt gevinst mod genstående lån. Jeg kender andre banker der ikke har dette inde i aftalen, som du også skriver. Ellers forsøger du forklare de grundlæggende forskeller i dansk og svensk boligfinansiering på en næsten matematisk måde. Det er interessant, men dækker kun en del af forklaringen. Sverige har ganske enkelt et helt andet syn på privatøkonomi og boligfinansiering end Danmark. Dette hænger tæt sammen med pensionsparingen - i Sverige er det normalt at nedbetale sit boliglån inden man bliver pensionær (dvs i løbet af 20-30 år). Dette skyldes at den gennemsnitlige svensker modtager en væsentlig mindre pension end den gennemsnitlige dansker, og lønsforskeller i yrkeslivet kan ikke forklare hele forskellen (denne lønsforskel vil også variere i løbet af et yrkesliv - i lange perioder af de seneste 30 år har svenske lønninger været højere end danske). Nå har det sked ændringer både i DK og SV de senere år, flere dansker ønsker også at nedbetale sin boliggæld og flere svensker ønsker afdragsfrie boliglån. I et verdens-perspektiv er det faktisk Danmark som har et noget afvigende syn på boligfinansiering, et syn som meget få andre lande har (faktisk kun USA i en så rendyrket grad som DK).

valg af bank Husk at det er nemt at skifte bank i Sverige, så du behøver ikke tage et endelig valg..

yep, den svenske stat har pålagt kommunerne at stille plads tilgængelig for alle barn senest 4 måneder etter opskrivning. Problemet er så at det ikke fulgte ekstra bevilgninger med den statlige garanti, hvilket gør at mange kommuner ikke har haft økonomi til at efterleve garantien. Malmø er en af disse kommuner.