patbateman

Indikationerne er at de samme regler gældende nybyggede hus skal gælde fortsat. Dvs. at du først skal betale noget når huset er i sit 6. år, og da skal du betale 3.000 (eller hvad der nu gælder på det tidspunkt hvor socialdemokraterne igen har magten). Jeg tror dog ikke at det vil være nogen boost for villa-markedet i Malmø. I sum er skatteændringerne ikke særskilt positivt for de der skal købe villa da disse ofte har reavinst på leiligheder. Denne skal de nu betale (!) rente af, i tillæg til at skatten på reavinst øges fra 20% til 22%. Alt andet lige, vil disse ændringer medføre færre køb/salg. Det skal dog lægges til at det i første omgang er behovet for bolig der styrer folks valg og ikke skatteregler..

Larscph - i din estimering af fremtidige el-priser bygger du på elpriserne det seneste år. Det er en diskutabel antagelse. Forwardpriserne på Nordpool er ca. ens i 2008 og 2009: 47,6 eur/mwh, dvs 0,41 sek/kwh. Det er prisen for el leveret i Malmø (dvs prisområdet Stockholm). Min vurdering er at nordpool-prisen er for høj, og at den vil falde de nærmeste par måneder. Hvad prisen er om 1 år, våger jeg ikke gætte for dig. Men jeg har valgt at køre med rørlig, så kan det være jeg vælger noget andet når efterårs-stormerne har afsløret sit bidrag. Så får vi håbe på et vådt efterår i Norge og Sverige..

Hmm, underligt. Mine oplysninger kommer fra en norsk side (http://www.eung.no/fag.asp?Fag=Samfunnsfag&Link=HvaEU#Hvem%20er%20det%20egentlig%20som%20betaler) og er baseret på tal for 2007, men det kan godt være de ikke er korrekte. Men dine tal bekræfter vel uanset mit spørgsmål - hvordan kan dansk økonomi vurderes at være bedre end svensk?

Hvis vi antager at du omsætter for 180.000 SEK (regner med 120 i valutakurs for at forenkle). Hvis du så får 30% af omsætningen, ender du op med 54.000 SEK inden svensk skat. Med dagens løsning har du 48.300 DKK, dvs 58.000 SEK inden dansk skat. Dvs et tab for dig på 4.000 SEK inden skat og inden rejseudgifter (broen). Din danske arbejdsgiver sitter idag tilbage med 97.500 DKK inden skat, dvs 117.000 SEK. Din svenske vil med 30% provision til dig sitte tilbage med 126.000 SEK, men skal så betale arbetsgivareavgift på 32,4% af din løn, og sitter efter dette tilbage med 108.500 SEK. Dvs et tab på 8.500 kr inden skat.

Sverige har ikke lavere BNP end Danmark, Nils. De har lavere BNP pr indbygger end DK, men ikke hvis man kikker ud fra et EU-syn. Dvs. at en væsentlig større del af Danmarks BNP er EU-relateret, og justeret for denne er Sverige på samme niveau. Dessuden - Sverige har en højere vækst i BNP end DK. Og forresten - hvis Danmark har en så meget bedre økonomi (i din vurdering) end Sverige - hvorfor er Sverige en netto betaler til EU og Danmark ca netto nul (modtager lige meget som de betaler ind)?

Jeg har også en klar forståelse for at rente skal betales, og ikke bare lægges til uppskovet. Og renten er sat til 0,5%. Og maks. uppskov er sat til 1,6 mio. svenske. Reavinst udover dette skal beskattes i salgsåret. Dessuden har jo så mange dansker her inde overbevist mig om at I dansker i Sverige er sååå ressourcestærke, at det umuligt kan være noget problem for jer at betale disse pengerne. I kan jo bare sælge en af Porcherne, eller måske den mindste af BMW'erne.

Tja, Nils' fremstilling er endel forenklet men svaret på spørgsmålet er korrekt: Arbejdsmarkedsbidraget i Sverige betales af arbejdsgiveren (og heder forresten arbejdsgiverafgift). Den svenske løsning, hvor ansvaret for arbejdsmarkedet ligger hos arbejdsgiverne, giver meget mere mening i min verden. Jeg kan bare ikke fatte hvordan Danmark har endt op med den "modsatte" løsning, nemlig at belaste arbejderne. Og inden noget tænker på at svare "det har ingen betydning - man justerer bare lønningerne tilsvarende" - lønningerne bliver IKKE justeret tilsvarende. Jeg læste en analyse fra OECD, der kikke på hvor lønsnivåerne i forskellige lande ville være med udgangspunkt i nogle nøglefaktorer. Resultatet, om end ikke fantastisk klart, visede at lønningerne ikke bliver justeret tilsvarende når arbejderne belastes for arbejdsmarkedsomkostningerne. Nationaløkonomisk gør den danske løsning også at arbejdsmarkedsbidraget bliver altfor statisk i forhold til den øvrige økonomiske politik. Staten har i Danmark simpelthen ikke muligheden til at justere AM-bidraget efter hvad der er behov for i forhold til den øvrige økonomi og næringslivet generelt. Det Nils nævner om 30% beskatning og resten udbetalt er dog ikke helt korrekt. Der findes selvsagt skattefradrag, topskat osv også I Sverige. Med en løn på ca 500.000 SEK betalt man 35-40% skat, afhængig af hvor meget man har i fradag (rejse, renter osv).

Hvorfor tale om Man U, Fenerbache og andre uinteressante hold når Norden har sitt eget hold med i CL: ROSENBORG - NORDENS STOLTHED! Gårsdagens resultat, 1-1 mod Chelsea, var i overkant heldigt. Men etpar sejere hjemme i Trondheim, så er avansementet til UEFA-cupen sikret.

Oj, nu blev det svært for mig, Sune. Om jeg vælger at svare dit indlæg (hvilket jeg gør), så bliver jeg en kook i følge dig. Vælger jeg ikke at svare, så bliver dine fejlaktige tal stående som en sandhed. Det er da en tarvelig måde at diskutere, specielt af en der kommer ind i diskutioner så sent og så totalt ser ud til at have misset uenigheden der ligger til grund. Bare for at besvare din kritik af mine tal: 1) dine tal bekræfter jo netop min påstand i udgangspunktet - der er mange gange flere dansker i Rosengård-området som der er i VH og Annestad. Så det takker jeg for, selv om dine tal ikke er sammenlignbare med mine. 2) dine tal er fra 1. januar 2006, mine fra 1. januar 2007. Det kan ellers være, at jeg har taget en større andel af danskerne i Limhamn med som Bunkeflostrand-beboere. Dette beklager jeg stærkt, og lover at aldrig gøre det igen. Jeg takker for din opdagelse, Sune, men hvad var det lige denne sagen handlet om igen? 3) det er din vurdering at jeg prøver å chockere jer, jeg tror dog at tallene overrasker flere. Min påstand var udelukkende at man ikke skal tro at alle dansker der flytter over til SV er ressourcestærke og bor i VH. Jeg kan godt se at mine indlæg bliver taget personligt av mange her inde. Jeg kan fortsat ikke se det kontroversielle i at jeg er uenig i at alle dansker der flytter over er ressourcestærke, og at jeg er uenig i at det er svenskerne der alene har tjent på broen. Men i frygt for at for altid blive stemplet som en kook (hvilket jeg måtte anvende Sunes link for at finde ud hvad betydde) for evigt, vælger jeg at nedlægge diskutionen fra min del, og denne gang for godt. Efter hvad jeg forstår af udtrykket kook, må jeg så være en latent kook, da jeg har været medlem i Sunddebat i snart 1 år og dette er den første længere diskution jeg har deltaget i. For at undgå fremtidige ubehageligheder og bevare den gode stemning der ellers råder her på debatten vil jeg bare sige mig enig i at danskerne i al sin storhed virkelig er grundlaget for Skånes opgang og lykke, og at alle vi i Skåne (og Sverige forøvrigt!) der ikke er dansker skal være for evigt taknæmlige for alt det gode I gør for os (og resten af værden) i vor miserable situation. Måtte I for altid begunstige os med jeres ressourcerighed.

Data finder du selv på www.malmo.se, og www3.kk.dk. Kombiner diverse tabeller (befolkning med udenlandsk baggrund specificerer pr stadsdel Indflytningsstatistik 2004-2006, m.fl), samt den brochure Malmö og KBH lavede i fællesskab med befolkningstal pr 1/1-2005. Det du ser udviklingen bedst på, er sammensætningen af beboere med udenlandsk baggrund. Malmö og Sverige har altid haft en relativt lille andel af invandrere fra Irak, Tyrkiet og Pakistan. København og Danmark har derimod haft en relativt høj andel fra disse lande. Bare fra jan 2005 til jan 2007, har SV's andel af personer fra disse lande steget med over 40%, hvilket modsvarer over 3.000 personer. Dette er altså personer med ikke-dansk statsborgerskab, men som man kan mistænke er flyttet fra DK. Mistanken bliver styrket når man kikker på den samme udvikling i KBH. Nå, summerer man danskerne i Limhamn/Bunkeflostrand og den del af Västra Innerstad som är VH, så får man ca. 1.700 dansker. Summerer man de rene dansker (danske statsborgere) i Rosengård og en andel af Fosie og Södra Innerstaden, får man 2.100 dansker. Hertil kommer så de jeg (og EU) definerer som "danske", dvs de der indenfor EU-systemet først blev registreret i DK, og som man med god grund kan mistænke har flyttet fra DK. Tilsammen bliver dette ca. 5.600 "dansker". Og dette inkluderer så IKKE alle der er flyttet fra DK og som kommer fra andre lande end de hidtil nævnte. Giv besked hvis du har behov for yderligere udlegning.

Det vil være som at fortælle Jon Dahl-Thomassen at han ikke skal score når bolden ligger på 5 meter og målmanden er langt oppe på tribunen..

Det er shovt at du skriver at jeg fremlægger mine indlæg som fakta og at du tilbageviser de som forkerte. Jeg ser fderfor rem til at modtage dokumentation på dine egne indspil som åbenbart også er fakta. Måske er der noget fejl med din læseforståelse, Nils, eller er det mig der er dårligt til at formulere mig: Vis mig venligst hvor jeg har skrevet at den svenske økonomi IKKE vinder på pendlingen og danskernes indtog? Du laver en række indirekte antagelser når du skriver at alle glæder sig over prisstigninger i ejendomsmarkedet. De eneste der helt sikkert vinder i perioder med prisstigning, er de der ejet ejendom når prisstigningen startet. Og ejendomsmæglerne. For at vurdere hvordan alle de andre påvirkes, dvs alle de der køber/sælger undervejs, skal du også tage hensyn til at finansieringsomkostningerne bliver højere end de ville været i et stabilt marked. Hvorvidt de så vinder på at ejendomsmarkedet stiger, afhænger at den pris de opnår til sidst. Indtil det tidspunkt, har de kun tabt på grund af de højere renteomkostninger forbundet med øgede købspriser. Ved du forresten at den klart største andel af dansker der flytter til SV ikke er dansker i 30-erne, men personer der enten selv eller er i familie med nogen der ikke har opholdstilladelse i DK? Ved du at der bor næsten 4 gange så mange "dansker" i Rosengård-området som det gør i VH og den åbne anstalt Annestad tilsammen? Derfor - når man udtaler sig om en gruppe man selv er en del af, er det viktig at have oversigt over gruppens sammensætning. Det har I ikke, I udtaler jer på som om alle andre udflyttede dansker er som jer selv. Ressourcestærke alder? Shovt udtryk, jeg tror den psykososiale videnskab har fået både et nyt udtryk og en ny definition af begrebet ressourcestærk. I min verden er hverken de halv-kriminelle dansker i Annestad, Brian-danskerne i VH eller alle de halv-dansker i Rosengård/Lindängen særlig ressourcestærke. Jeg tror de sosiale og juridiske myndigheder i SV er enig i min vurdering, men hvad ved jeg. Det er shovt at jo flere dansker der udtrykker sig i denne diskution, jo mere får jeg bekræftet min opfattelse af at I simpelthen opfatter jer som en gave til syd-Sverige. Jeg ved - der er nogle undtag - men virkelig?

Uden at nævne hvilket afkast jeg har opnået på mine egne aktier, så kan jeg informere om at Oslo Børs Benchmark index har øget 27% de seneste 12 måneder. Men jeg tror du misser pointet her - jeg kan forstå af dine udspil at bosted og bil er viktig for dig, og at du anser dig ressourcestærk fordi du vælger at anvende dine penge på materielle sager. Men betyder det at alle os der ikke lægger pengerne på dette har mindre ressource end dig? Har på følelsen at dette er noget af en højtlæsning for dværge..

Bare for at afslutte fra min side: Jeg siger absolut INGET om at lavt uddannede danskere er mindre at foretrække i SV end højt uddannende! Eller nogle andre stede for den del. Igen - mit argument var at det ikke er rimeligt at definere alle dansker der flyttede til SV som ressourcestærke. Det er I ikke, hverken hvad gælder privatøkonomi (samlet set og ikke kun den aktuelle indtægt), uddannelse eller andet. I er simpelthen ikke noget bedre (eller værre) end svenskerne. Og livet vil måske blive nemmere for alle parter om også flere dansker erkendte dette. Bortsæt fra det, og for at sitere bibelen i beskrivningen av det 4. bud: "..det skal gå dig vel og du skal leve længe i landet."

Godt argumenteret. Credde: jeg siger vel ikke at der ikke findes vel-uddannede mennesker bland de dansker der flytter til Sverige? Så det kan da godt være du kender nogen der passer som dette. Mit argument gik i udgangspunkt på at det at kalde dansker der flyttet til Sverige for ressourcestærke ikke bare var narcistisk og navlebeskuende, men også at det var en generalisering der ikke holder vand i en bredere forstand. Hvad ved I dansker egentlig om svenskernes privatøkonomi? Kender I f.eks. til at gennemsnitlig sparing i aktier blandt privatpersoner i SV er væsentlig højere end i DK? Danskere er meget optaget af cash, og vurderer sig som pengestærke når de har en månedlig indtægt der åbner for at køre MB og BMW. Måske har svensker andre værdier?

Ok, lad mig forsøge at underbygge mine teser. Det bliver jo svært, fordi det er klart at din "kompis" oplysninger fra arbetsförmedlingen i Malmö er urokkelige - på tale om stenhård valuta, oplysninger fra kompiser er vel i den kategori... Logik: Det at finde og få job i et andet land sætter større krav til fleksibilitet og engagement end det at få job i dit hjemland. I arbejdsmarkedet værdsættes disse to egenskaber højt, hvilket gør det logisk at tro at disse ikke var/ville været arbejdsledige i Sverige. Min erfaring: jeg har arbejdet i DK i snart 5 år, og min erfaring er at der har sked en gradvis ændring i pendleringe. I starten havde jeg jeg stærkt indtryk af at de fleste der pendlet (svensker og emigrerede dansker) havde typ kontor-jobber i DK. Efterhand har antallet "lavere uddandet" øget stærkt, dvs. butikansatte, håndtværkere, flypladsansatte, budbilsjåfører osv. Ønsker du yderligere underbygning av teser, kan man jo altids sætte op en afstemning her i sunddebat og spørge hvor mange der var arbejdsledig inden de startet at arbejde i DK.

Hehe, danskernes vurdering af sig selv fremkommer i alle situationer - I er simpelthen umådelig uundværlige og værdifulde med jeres "hårde valuta". Lad mig starte med at smuldre dit indlæg sammen: "I har fundet et sted at sende jeres arbejdsløse" Problemet er, at de der finder arbejde i DK aldrig var arbejdsledig i SV. Følgelig er det SV der nu skal ansætte de tidligere arbejdsledige, dvs. de der tidligere ikke blev vurderet som tilstrækkelig dyktige til at få arbejde. Effekten er at svensk næringsliv skal betale højere lønninger for dårligere medarbejdere. Ved arbejdsindvandring er der ALTID den største gevinst for det land der modtager arbejdere. Dvs. at den produktion "lejearbejderne" giver er mere værdt end omkostningerne forbundet med dem. Dvs. at DK er uden tvivl den store vinder i dette forhold. "har fået en masse ressourcestærke danskere med hård valuta" Ressourcestærke? Hvis du tænker på ressourcer som mental og personlig kapacitet, er det relativt nemt at skyde din udtalelse ned. Danskerne integeres i meget lille grad og bidrager derfor ikke mentalt/personlig i det svenske samfund. I tillæg er gennensnits-danskeren der flytter til SV mindre uddandet end gennemsnits-svenskeren. De fleste der flytter over er budbil-sjåfører, flypladsarbejdere, håndtværkere og butikmedarbejdere. Og de fleste der flytter over er ikke danske af oprindelse. Den hårde valuta har du delvis ret i, selv om gennemsnits-danskeren i SV anvender en relativt lille del af sin løn i SV. Handler du ikke selv tit på vej hjem fra dit arbejde i DK? Og det pris-præs danskerne har påført ejendomsmarkedet i nogle dele af Malmö, tilgodeser de færreste svensker. De flæste bliver negativt rammet af det. "man ser ikke mange svenske turister i Danmark" Du er ikke ofte på Strøget, på Fields, på Tivoli, på Bakken, i Helsingør, på Louisiana er du vel? Jeg tror du har samtlige dansker i hele verden mod dig i din udtalelse. Jeg tror I dansker skal forsøge at forstå at I ikke opfattes som Guds gave til hverken verden eller Sverige. Det kan godt være at nogle svensker nyder godt af at arbejde i DK for tilfældet, men hvor mange vælger at gøre det på grund af det udmærkede danske arbejdsmiljø eller de hyggelige og samarbejdsvillige danske kolleger? Og hvor ange gør det af rene økonomiske årsager? Som jeg har skrevet her inde flere gange - om 10 år kan situationen være den modsatte - danske økonomi er i frit fald fordi der er for mange dansker der lever af at frisere hverandre og den svenske industri-baserede/råvarebaserede økonomi går godt. Hvor magne dansker vil så være i stand til at tilpasse sig det svenske arbejdsmiljø, der er baseret på fællesskab, gensidig respekt og samarbejde?

Her er min forståelse af told-reglerne i Sverige: Indførsel fra EU og EØS lande: told- og momsfrit, dog under hensyn af at der er betalet moms på varerne i bestillingslandet. Justeret: svenske myndigheder må så ikke opkræve nogen moms. Indførsel fra andre lande (ikke EU og EØS): told- og momsfrit op til en bagatel-grænse på 300 SEK. Denne er vurderet øget til 1000 kr, men endnu ikke effektueret. Sendes varerne som selskabspost (dvs fra selskab til privatperson), vil pakken med stor sandsynlighed blive fortoldet, men noget afhængig af hvordan indholdet er beskrevet og værdsat. Sendes varerne som privatpost, bliver det sandsynligvis ikke tjecket. Dog visse undtag, f.eks. pakker fra fjærne østen og Sør-Amerika.

Det er elles et shovt system: forlagerne rekrutterer unge drenge og pige til at sælge jultidningar i perioden august-oktober. Børnene får så ikke penge men points som de kan veksle til forskellige gave, alt fra musik-cder til cykle og gameboys osv. Barnearbejde?

Carspar: du ser ud som en voksen mand, så du burde være noget kendt med hvilke niveauer renterne har haft tidligere også. Sverige har oplevet renter på mellem 15 og 20%, og det er faktisk ikke urimeligt længe siden (80'erne). Rente på over 10% havde man i 90'erne. Men jeg er enig i din vurdering - hvis din økonomi kan bære en rente op mod 10%, så er nog variabel rente en god løsning for dig. Over lang tid er altid variabel rente det mest økonomiske. Problemet er at mange vil få likviditetsproblemer når renterne når de niveauer, og det er kedeligt at blive tvunget til at sælge sin ejendom fordi man ikke kan betale renterne på lånet. Specielt fordi ejendomspriserne i de markedsforhold med sikkerhed har faldt meget. Mange bør også tænke på, at med stigende renter kommer der ofte faldende ejendomspriser. Og med faldende ejendomspriser, så vil manges lån gå fra at være bundlån (indenfor 80% af ejendommens værdi) til at blive toplån (udover 80%). Et toplån er altså 1,5-3 procentpoint dyrere end et bundlån. Så hvis renteniveauet stiger 3% og en andel af dit bundlån bliver toplån, ja så har du 6 procentpoent højere rente på den andel af lånet.

Markowitch: det svenske systemet for ejendomsfinansiering er ikke ens med det danske. Realkreditobligationer findes ikke for private husholdninger i Sverige. Jeg tror også at I danske skal forsøge at komme over jeres uvidenhed rundt at det er de svenske banker der tager kassen ved fastrentelån. For den svenske bank er det nemlig tilnærmet ligegyldig hvorvidt du velger fast eller variabel rente. Banken sikrer sin risiko uanset, så hvis du velger fastrente, så sikrer banken den renterisikoen gennem at justere sin egen finansiering (i teorien, i praksis gøres det selvsagt ikke for hvert enkelt lån). Banken scorer en margin uanset. Det svenske banksystem har ikke tradition for at anbefale/sælge fastrentelån udover 5 år. Dette er det mange årsager til, alt fra en uforudsigbar Riksbank, stadige ændringer i skattereglerne (i en periode var der kun skattefradrag for variabel rente - differencen mellem et evt fastrentelån og den variable renten blev vurderes som investering) samt svenskernes syn på ejendomsfinansiering som noget der tilhører arbejdslivet. Dvs. at investeringen i ejendom skal være nedbetalet når man bliver pensionær.

I kan jo tjecke med restaurant Översten i Kronprincen. De har et selskabslokale, men det kan godt være at det er for enda større gruppe.

Jeg beholder min vurdering fra 15. juni, hvor jeg sa at det blev en renteforhøjning på mødet i juni, hvilket det blev. Jeg sa samtidigt at jeg ikke tror det kommer nogle flere i år, evt maks. 1 mere mod slutten af året. Vi har nu tilnærmet flade rentekurver, dvs. at 1 års renten er tilnærmet ens med 5 års renten. Dette er ikke en "normaltsituation" (lange renter skal normalt være højere på grund af risikopræmie og likviditetspræmie), hvilket gør at man skal trække en af to slutninger: 1) den korte renten er for høj og vil falde 2) den lange renten er for lav og vil stige Jeg tror 2) og tror at vi om 6-7 år har lange renter op mod 8-9% (mod idag 5,5-6%).

Svenske banker har pligt til at informere myndighederne ved mistanke om hvidvasking af penge. I praksis gøres dette ved at de indrapporterer kontantbeløb der går via banken, er over 99.000 SEK og ikke er "inde i systemet" fra tidligere. Og det svære her er definitionen af "inde i systemet", specielt ved flytning fra ett land til et andet. Men kommer du med 200.000 SEK for at indsætte på en svensk konto, og fortæller at pengerne kommer fra boligsalg i DK, så vil de nog spørge hvorfor du kommer med cash og ikke laver en bankoverføring. Mange forsøger at sige at det pengerne kommer fra bilsalg, men kontanter er ikke en alment aksepteret måde at betale for biler på i Sverige. Eller, for køber og sælger af bilen er det selvsagt meget aksepteret, men myndighederne er ekstremt mistænksomme ved kontant betaling over 100.000.

Det du spørger om er egentlig 2 sager: 1) hvordan minimere transaktionsomkostningerne (adm.fee og spread) 2) kommer SEK at styrke sig i forhold til DKK fremover Ad 1) Min anbefaling ville normalt været Nordnet, men om det er værdt pengerne at etablere kun for en transaktion er jeg usikker på. Bedre at forhandle med din bankrådgiver i Sverige og få denne til å afstå fra gebyrerne. Det er fuldt muligt gennem forhandling. Ad 2) Jeg har en egen handleregel der heder at når SEK er lavere end 0,80 i forhold til DKK, så veksler jeg fra DKK til SEK. Jeg tror kursen på længere sigt skal ligge i området 0,83-0,85. Dvs. at hvis det var mig der havde et salgsprovenue i SEK der skulle veksles til DKK, ville jeg ikke væksle til dagens kurser. Du skal dog hensyntage evt rentetab, dvs. hvor meget får du i rente for pengerne i Sverige i forhold til hvad du ville gået i Danmark.