bonne

Jeg bor til leje i SE, og har gjort det siden jeg flyttede hertil i 2007. Det har dog ærget mig, at jeg ikke købte bolig dengang SEK-kursen lå i 63. Flere DK venner har prøvet at overtale mig til at købe ejendom i DK, de siger, at jeg er snotdum ikke at udnytte de billige lån i DK. Jeg har det bare sådan, at jeg er rigtig tilfreds med min situation her i SE. Jeg har ingen lån, godt med aktiver og lave faste omkostninger. Jeg behøver ikke at skulle stresse over ikke at have penge til terminen, næste måned osv... Jeg har økonomisk frihed til helt at gøre hvad jeg vil. Selv hvis jeg mister arbejdet, kan jeg tage det roligt. For en periode i hvert fald. Men nu hvor renten er lav og SEK-kursen har faldet i noget tid og ser ud til at fortsætte, så tænker jeg på, at jeg måske skal købe bolig i SE. Hvordan ser boligmarkedsituationen ud her i SE. Er priserne opadgående... giver det mening at købe ejendom her - og så i DKR? Hvad gør en klog nu? Vh, Lars.

Har netop fået besked fra huggeren - han vil laven en "återbetalning", og jeg kan bare skrotte delen. Så det er jo fint nok. Spørgsmålet er, om jeg så får det hele retur - også porto. Vh, Lars.

Hvordan er lovgivningen på autoophug i Sverige? Ved sidste syn noterede synshallen at min Saab lækkede lidt olie og at det skulle fikses inden næste syn. Nu er det indsnævret til at være strømfordeleren, der lækker, og jeg fandt en autoophugger langt oppe i nord, der havde en på lager. Jeg skrev til ham, at min strømfordeler lækker olie og at jeg er på udkig efter en anden. Han sender så en anden, og det viser sig, at denne også lækker olie. Det konfronterer jeg sælgeren med (via mail), men han undlader at svare tilbage. Næste trin er så, at jeg ringer til ham... men hvordan er ens rettigheder i den sammenhæng? Har jeg lovmæssigt mulighed for at kræver beløbet retur (SEK 600,-) eller må jeg bare erkende at pengene er tabt? Vh, Lars.

http://laegehusetaeblegaarden.dk/ har meget styr på det med DK/SE - og hvis du ved mere om det end dem, så lytter de. Er helt tilfreds med dem. Vh, Lars.

Jeg tror at den er mere kryptisk end som så. Jeg mener, at man får problemer, hvis man blot har mulighed for bopæl i DK mens man kører svensk bil i DK. Hvis f.eks. man køber bolig i DK uden bopælspligt. I det tilfælde har man mulighed for dansk bopæl... og så må man ikke køre svensk indregistreret bil. Det er jo klart (not!) Vh, Lars.

Ja... det er sørgeligt. Min kone er svensk og arbejder i Sverige. Hun har ikke som jeg mulighed for at bruge det danske sygehusvæsen, så når jeg har været med hende på sygehuset (bl.a. i forbindelse med hendes graviditet), så har vi oplevet det samme - plus værre ting - som dig. Jeg kan så sige, at vi også har prøvet nogle Capio'er, og især en var skræmmende. Der fik vi en uforskammet behandling. Vh, Lars.

Bestemt! Det viser tallene jo...

Hvor der står: "I stedet kom anbefalingen fra Rigspolitiet i juni 2014 om, at Øresundstunnelen blev forsøgskanin for såkaldt ATK-strækningskontrol. Den er anderledes end stærekasser og kan foregå eksempelvis ved at to spoler nedlægges i vejbanen. De registrerer, hvornår en bil passerer, og hastigheden beregnes mellem de to spoler samtidig med fotografering. Målingen kan også laves med laser eller radar, så man fremover ikke behøver betjente i tunnelen." Så ved vi jo, hvor de er, og kan så sætte farten ned dér. I øvrigt er jeg ret irriteret over den lange strækning efter betalingsanlæget mod Sverige inden begrænsningen på 30 km/t ophører. Jeg forsøger altid at køre 30 km/t (selvom jeg synes at det er en latterlig hastighed dér) simpelt hen fordi jeg forventer, at Polisen én eller anden dag måler fart dér. For hold da op, hvor mange kørekort, der kan snuppes på kort tid. Jo, jeg oplever, at få rigtig mange tydekoncerter, men sådan er det... Vh, Lars.

Er det et fedt spil? Vh, Lars.

Og jeg har lige overført en ekstra stor sum, da den lå omkring de 80 - jeg tænkte, at den jo nok ryger op igen... )-: Vh, Lars.

Og det var faktisk en rigtig god planka... kan klart anbefales. Vh, Lars.

Så hvad aftaler vi? Jeg skal arrangere det med børnepasning osv., så vi er ved at være i sidste time. Tröls kl. 14? Vh, Lars.

Anyway... sålænge jeg ikke er den eneste, er jeg med. Vh, Lars.

Måske pga. faldende oliepris? Vh, Lars.

Og med ny PC er jeg nok interesseret i at være med igen. Vh, Lars.

Så kan vinteren bare komme. Og nu, hvor jeg (selv) har skiftet alle 2x4 dæk, håber jeg, at det bliver en rigtig, rigtig hvid vinter. Kommer i tanke om, at jeg har brugt Citydäck. Mine to fordæk er indenfor kort tid skiftet, da jeg fik en punktering, så jeg humbede til Citydäck netop fordi de altid har åbent. Jeg husker, at straks da jeg kørte derfra, tjekede jeg dæktrykket på de nye fordæk, og trykket var alt, alt, alt for højt. Desuden, da jeg skulle have dækkene af nu i dag, var boltene skruet afsindigt godt fast (og de var ikke groet fast, da de næsten lige var kommet på.) Og kommer også i tanke om, at de kontrollerede det forkert dæk. Mit højre fordæk var punkteret, og da jeg havde taget en kop kaffe i deres kunderum, gik jeg heldigvis ud fra at tjekke, hvad de havde gang i... og tror I ikke, at de var i gang med at tjekke højre bagdæk - selvom jeg havde stået og peget på dækket til sjakbajsen. Vh, Lars (Vinterklar).

Jojo... jeg har også gjort det selv de sidste ti år. Jeg har værktøjet til det, men ikke rigtig pladsen. Jeg skal gøre det på en parkeringsplads. På våd og kold asfalt. Og kælderen ligger for langt fra hvor bilen holder. Havde planlagt at gøre det i dag, men har haft alle mulige overspringshandlinger. Har simpelt hen for meget, jeg hellere vil lave. Må prøve City Däck. Er der nogle problemer i at bruge dækhotel? Jeg mener... hvad hvis dækkene pludselig forsvinder eller firmaet går nedenom og hjem? Vh, Lars.

Nu er det jo ved at være tid (gad dog godt vide om vi får glat vejr i år) - synes næsten ikke at jeg giver skifte til vinterdæk selv. Hvis jeg tropper op med dækkene - ved I så hvor man får det gjort billigt? Og hvad er billigt? Vh, Lars.

Men vi er ikke folkbokförda på samme adresse. Ikke desto mindre vil kommunen beregne afgiften baseret på vores samlede indtægt. Hvordan får man dem til at forstå det? Vh, Lars.

Ja, det er vist den. Men... mit spørgmål drejer sig om opfattelsen af husstand (hushåld). Hvad er et hushåld juridisk, når man er flyttet fra hinanden, men dog stadig gift? Vh, Lars.

Nå... nu er det min tur til at spørge jer om et skilsmisseøkonomispørgsmål. Min kone er flyttet til sin egen lejlighed. Vi har et fælles barn på tre år, som har adresse hos mig. Min kone (arbejder i SE) får børneydelse fra Sverige, og jeg (arbejder i DK) får det resterende fra Danmark. Vi er ikke sepereret, men vi "holder en pause". Nu har hun modtaget en blanket fra Malmö kommune, hvor vi skal skrive vores indkomster i forbindelse med fastsættelse af dagisbidrag. Sagen er, at vi tilsammen tjener så meget, at vi kommer til at betale den fulde afgift. Min kone har snakket med kommunen og fortalt dem, at vi er flyttet fra hinanden (vi betaler hver vores husleje, har hver vores officielle adresse) men at vi ikke er skilt. Kommuinen holder fast på, at bidraget til dagis fastsættes efter det samlede hushold - også selvom vi har to adresser. Giver det mening? Eller spurgt konkret: Hvad forstås der med et hushold, når man stadig er gift, men bor hver for sig? Vi har "äktenskabsforbehold" og seperat økonomi, hvis der har juridisk betydning i den sammenhæng. Vh, Lars.