Jump to content

Sverige or Not?


Guest detungepar

Recommended Posts

Guest detungepar
Skrevet

Dejligt at finde dette forum. Vi er et ungt par som overvejer at flytte til Skåne, Sverige. Men vi har en del spørgsmål som vi meget gerne vil have lidt hjælp til hvis der er nogen der vil være behjælplig :-) Vi har en søn på 3 år, hvor kommer han til at gå i institution? Hvad med hans danske/svenske sprog? Hvad er jeres erfaringer med reaktioner? Hvad med skole? Dansk/svensk osv?` Hvor længe går der før vi selv behersker og forstår det svenske? Vi frygter lidt ikke at kunne kommunikere med dem? Da vi venter endnu et barn, hvordan er det svenske sikkerhedsnet i form af barsel, dagpenge, kontanthjælp osv? Dette skyldes at jeg muligvis er nødt til at være sygemeldt i det meste af graviditeten! Kan jeg føde i Danmark? da jeg foretrækker danske læger når det angår noget så intimt som fødsel. Er der pasningsgaranti? Indenfor hvor lang tid? Hvad koster institutionerne? Hvordan opnår man lettest og bedst muligt et netværk i sverige, således at man ikke blir ensom? Hvordan klarer man at passe sine venner i danmark? og Familie? Med den nye kurs overfor nysvenskerne, hvor tit skal man så være i sverige? hvordan sikre man sig ikke at komme i klemme dette skyldes at vi ex antal dage pr. uge vil overnatte i danmark, når dette er mere passende med arbejde og venner, og vi ønsker ikke at komme i klemme :-). Hvordan opnår man lettest billån som nysvenskere? Hvilke gode råd har i til bil i brugtklassen 0-120.000 Sek, og vi påtænker en stor sedan eller stationcar - Ex. Volvo S80 & Saab 9-5? Hvilke km tal? Fejl? Andre gode råd. Håber på at nogen kan og vil hjælpe - Tak. Det Unge Par

Guest detungepar
Besvaret

Dejligt at finde dette forum. Vi er et ungt par som overvejer at flytte til Skåne, Sverige. Men vi har en del spørgsmål som vi meget gerne vil have lidt hjælp til hvis der er nogen der vil være behjælplig :-) Vi har en søn på 3 år, hvor kommer han til at gå i institution? Hvad med hans danske/svenske sprog? Hvad er jeres erfaringer med reaktioner? Hvad med skole? Dansk/svensk osv?` Hvor længe går der før vi selv behersker og forstår det svenske? Vi frygter lidt ikke at kunne kommunikere med dem? Da vi venter endnu et barn, hvordan er det svenske sikkerhedsnet i form af barsel, dagpenge, kontanthjælp osv? Dette skyldes at jeg muligvis er nødt til at være sygemeldt i det meste af graviditeten! Kan jeg føde i Danmark? da jeg foretrækker danske læger når det angår noget så intimt som fødsel. Er der pasningsgaranti? Indenfor hvor lang tid? Hvad koster institutionerne? Hvordan opnår man lettest og bedst muligt et netværk i sverige, således at man ikke blir ensom? Hvordan klarer man at passe sine venner i danmark? og Familie? Med den nye kurs overfor nysvenskerne, hvor tit skal man så være i sverige? hvordan sikre man sig ikke at komme i klemme dette skyldes at vi ex antal dage pr. uge vil overnatte i danmark, når dette er mere passende med arbejde og venner, og vi ønsker ikke at komme i klemme :-). Hvordan opnår man lettest billån som nysvenskere? Hvilke gode råd har i til bil i brugtklassen 0-120.000 Sek, og vi påtænker en stor sedan eller stationcar - Ex. Volvo S80 & Saab 9-5? Hvilke km tal? Fejl? Andre gode råd. Håber på at nogen kan og vil hjælpe - Tak. Det Unge Par

Guest michaelbo
Besvaret

Kære Unge Par Jeg vil på det mest bestemte fraråde jer at flytte til sverige.Jeg er af den mening at springet vil være for stort for jer. I vil ganske givet ikke kunne klare jer når I ikke evner at finde svar på 80% af jeres spørgsmål på foraets øvrige tråde. Det er ikke for at være uvenlig. Forsat held og lykke med jeres liv på det beskyttede hjem i Danmark. happy.gif

Besvaret

2 min. søgning herinde, og I har alle svarene ... Nu flytter man jo ikke på den anden side af jorden, så størrere er "springet" jo ikke.

Besvaret

Hej "Det Unge Par" - I får fingeren, fordi I overtræder nogle uskrevne regler, som egentlig gælder under alle livets former, herunder også når man skriver i et åbent forum, og nu er der altså nogle meget sammenbidte typer herinde, som sjældent giver et fornuftigt svar på et spørgsmål, men til gengæld skriver utallige indlæg om, at det, der nu spørges om, er der allerede skrevet utalllige indlæg om og kom ikke her. De bider instinktivt til, når de ser et indlæg, som jeres og rusker byttet frem og tilbage, til det ikke længere viser livstegn. Derefter vugger de roligt videre til næste offer. Personligt synes jeg måske, at de i stedet burde prioritere mere kvalitetstid sammen med deres gummikødben til gavn for tonen i dette forum, men det er en anden snak... Jeres spørgsmål er lige så relevante, som alle mulige andre - især synes jeg, at børnene og deres sprog er værd at diskutere - men at stille et spørgsmål i et åbnet forum er at indlede en samtale, og det er altså ikke nogen god måde at indlede en samtale på, at stille otte slapt formulerede spørgsmål ud i en køre a la hvun a det mæ dit og hvun a det mæ dat? Og så uden at præsentere sig. Prøv det nede på bodegaen - det bliver en kort aften. Så kom igen, "unge par". Brug så vidt muligt eksisterende tråde, vær konkrete og personlige. Og læs så de 42.652 gamle indlæg, før I viser jer her igen. Det kan virke uoverkommeligt, at læse så mange indlæg, men de fleste er ganske korte, og rummer kun et budskab, nemlig læs de gamle indlæg, fjols.

Besvaret

Niels & Michaelbo. Jeg er bekendt med at flere af svarene findes, men jeg syntes ikke at man bør 'udstøde' nye bruger af dette forum i deres indtræden hertil. Personligt er den form for svar een af de ting som gør at jeg flipper fuldstændigt ud, og ikke gider bruge diverse andre forums. Så lad os nu ikke ødelægge dette fremragende forum!! Til det unge par - Beklager men jeg kan ikke besvare nogen af jeres spørgsmål, og krydser fingre for at eet par af de mere fornuftige mennesker herinde kan være jer behjælplige :-D

Guest michaelbo
Besvaret

Drenge og piger ! Klap nu lige hesten og spis brød til!! "Det unge Par" evner åbenbart at finde den rigtige tråd at lægge dette provokerende indlæg i, men evner ikke at finde svar på deres spørgsmål i de andre tråde ? Deres indlæg er relativt velformuleret, det tyder på nogen begavelse ikke , så " De" evner selvfølgelig at finde de svar de søger hvis de vil. Indlægget er er lagt der netop for at skabe debat og lave rav i den, og ikke andet. De fleste af svarene kan endda findes i "Pendlerguiden". Hvad angår spørgsmålenes karakter fks. sprog, børn jamen herregud det er jo lissom' op til en sæl' ik' Hvis du insisterer på at dit barn skal tale/læse/skrive pletfrit dansk, skal du nok ikke sende det i skole eller institution i Sverige vel.. Jeg har ikke noget gummikødben som skal plejes, men pakker ikke tingene ind.

Besvaret

Det unge par. Velkommen her i dette forum, der er altid nogle der gerne vil svare og det er det mest almindelige, så brug det endelig igen. Angående jeres spørgsmål: Der er her flere andre der søger efter en Dansk skole, men ved I? at hvis jeres søn lærer svensk i skolen og taler danske hjemme så vil han have dobbelt så let ved at lære andre sprog senere? ifølge en svensk undersøgelse! men det med dansk Svensk skole finder i andet steds her i debatten. Jeg har ikke selv små børn med herover, så jeg kan ikke svare tydeligere. Angående det svenske sprog, så er i unge og lærer det hurtigere i en ung alder og endnu hurtigere hvis jeres søn går i Svensk skole/institution, så er i jo selv nød til at kommunikere med. Generelt jo mere i tvinger jer selv til at være i kontakt med Svenskerne jo hurtigere lærer i det, men hvis i vælger en dansk skole og danske læger så tager det jo selvklart længere tid. I kan på forhånd kommunikere med dem, husk blot på at udtale hele ordet på dansk så er det lettere for en svensker at forstå. Svenskerne siger at de kun kan tale dansk hvis de har en varm kartoffel i munden samtidigt! Når i ringer til det offentlige i Stockholm så kan du muligvis ikke forstå jer, men så tal engelsk med dem. Det er dog mest Stockholmere det har svært ved at forstå andre end dem selv, fordi længere nordpå går det lettere igen. Da i venter endnu et barn, hvordan er det svenske sikkerhedsnet i form af barsel, dagpenge, kontanthjælp osv? Det svenske sikkerhedsnet er stort mindst lige så stort som det danske og efter min mening større angående barsel og omsorg! Men tal med kommunen her i sverige, sørg for hurtigt at få en sagsbehandler, hvis i er usikker på dette så kontakt: http://www.oresunddirekt.dk/articlefp.aspx?type=article&id=8481〈= Pasningsgaranti se i denne debat om mødregruppen, de kan hjælpe dig med de fleste svar, i bør nok selv være med i denne gruppe. At få netværk i Sverige er op til jer selv, men Skåningene er meget åbne over for danskerne, så tal med dem i møder herovre. Hvis i bosætter jer i Malmø så tror jeg at alle forstår Dansk og på gaden er der altid en dansker inden for 100 meters afstand. At passe venner og familie er lidt sværere at svare på, de fleste af os har oplevet at der kan gå lidt længere tid imellem, bla. fordi prisen for en overfart er dyr, men der er mange det løser dette alligevel. Den nye kurs overfor nysvenskerne, hvor tit skal man så være i sverige? Hvis i mener det alvorligt at i vil flytte herover så får i ingen problemer når i har fast postadresse her og får jeres post her. I kan præcis som alle andre svenskere besøge folk i danmark som i vil, men hvis det får form af en alternativ beboelse i danmark kan i få problem, men jeg gad nok se hvordan de kan tjekke dette uden direkte spionage mod privatpersoner. Det meste er opstået af Pia Kærsgårds raceforfølgelse som mest af alt minder om tiden i Tyskland i 1936-1938!!!!!!!!, gad vide hvordan hun ser på jøder. (jeg risikerer at skulle søge asyl i sverige med denne udtalelse selv om jeg er lyshåret med blå øjne) Herover kender vi ikke ret meget til problemer med indvandrere da de bliver integreret i stedet for at blive udstødt. Billån får i let ved at betale 20% i udbetaling, derefter låner i resten af et bilfinansieringsinstitut og normalt ikke i banken som i danmark. Hvilke gode råd har i til bil i brugtklassen 0-120.000 Sek, og vi påtænker en stor sedan eller stationcar - Ex. Volvo S80 & Saab 9-5? Hvilke km tal? Fejl? Andre gode råd. Vedrørende bil så spørg på bilsiderne, det kan da være at en eller anden har en dyt til salg. Jeg har selv haft en Volvo S80 T6 men har aldrig haft en dårligere bil så det er for mig slut med Volvo. I et alternativ mellem en Volvo og en Skoda vil jeg herefter altid vælge Skoda, men der er vel andre der har bedre erfaringer. Jeg håber at det kan hjælpe, men denne debat er opdelt i tråde så søg lidt i den enkelte tråde, det er meget lettere for jer, og i får meget bedre svar ved at søge fra forsiden og ind i de enkelte forum, fordi en så stor tekst her er lidt uoverskuelig for andre og måske for jer selv. En så stor tekst her hjælper jer men er uoverskuelig for andre. Vigtigst for jer tror jeg er: Lav kontakt til Mødregruppen herinde de kan hjælpe jer med det vigtigste. Derefter skal i nok bare beslutte om i tør springe ud i det eller ej men for de fleste af os var det en meget god oplevelse. Det Unge Par

Besvaret

Carsten> Rart at der er nogen der gider at svare på folks spørgsmål, men du er da vist ude på tynd is med dine sammenligninger af Pia Kærsgaards politik og jødeforfølgelsen i Tyskland! Kan da godt forstå at du er uenig i Dansk Folkepartis politik, men den indeholder da vist ingen regler der beskriver hvordan danskere bosat i Sverige skal behandles. Det er da et svensk "problem"...

Besvaret

Mon ikke Carsten mener, at Pia K's politik i DK ligner jødeforfølgesen ? Altså, ikke hvordan danskere skal behandles i Sverige, men derimod hvordan de behandles i DK ? DFP og regeringen vil meget gerne bestemme over hvert enkelt menneske. Den liberale politik er vist dem meget fjern ... Nå, nok om det... det var jo egentlig ikke det tråden handlede om.

Besvaret

Nej vel? Tråden handlede om hvad det stakkels unge par dog skulle gøre som danskere i Sverige - og det har da absolut intet at gøre med hverken Pia K. eller jødefofølgelse.. Mystisk tankegang!!

Besvaret

Jeg kan evt hjælpe med billig bankforbindelse. Uden pant i bilen. Men i skal maile til mig, så får i mail adressen. Da banken ikke vil stå herinde som reklame.

Besvaret

"Da banken ikke vil stå herinde som reklame." ...vil de da ikke ha´ kunder!? Underlig bank, må jeg sige...

Besvaret

Mine udtalelser om Pia K. her var uden for tråden og jeg undskylder dette. Det er i anden sammenhæng at jeg har været i kontakt med folketinget om os pendleres manglende stemmeret til folketing/rigsdagen i de første 3 år vi er flyttet til sverige. Pia K's mening er at hun kun støtter danskere der bor i danmark alle andre (incl. os pendlere, udlandsdanskere og folk af anden etnisk oprindelse) er uden for hende og hendes partis interesse. Det kommer dog ikke denne tråd ved. Så jeg håber at i kan se bort fra dette, det var jo oprindeligt et ungt par det skulle have et svar, det jeg gav indeholdt noget grums. Håbet at i kan glemme det. Hav en god dag.

Besvaret

Jeg er også rimeligt sikker på at mødregruppen kan hjælpe det unge par med en masse af deres spørgsmål - specielt det med barsel, omgangskreds mv. hvis de ikke ønsker at deltage i de efterhånden mange arrangementer der er herinde happy.gif Mht. omtalte politiker så har jeg vist engang hørt i den danske radiofoni at vedkommende ønskede at få lukket øresundsbroen. Hvorvidt dette kun gjaldt for alle andre end danske pendlere vides ikke - men jeg synes C. V.'s indlæg var lige på og hårdt happy.gif Heldigvis repræsenter den stakkels forvirrede gamle hjemmeplejer ikke et bredt udsnit af den danske befolkning, og det er jo heller ikke aktuelt når man flytter til Sverige - medmindre man ønsker at kunne vende tilbage igen på et tidspunkt. Mht. bil så kan der bla. henvises til www.blocket.se og der er flere billinks inde på det der kaldes "pendlerguiden", eller i dette forum under biltråden. Også for så vidt angår kritik af diverse bilmodeller mv. Link til pendlerguiden kan i finde ved at gå tilbage til forsiden af forummet. Håber det hjalp lidt happy.gif

Guest detungepar
Besvaret

Beklager at vi har trådt nogle over tæerne dette er naturligvis ikke meningen. Undskyld. Tak for de i øvrigt fine svar ind i mellem.

Besvaret

Til det unge par. I har ikke trådt nogen over tæerne her. I skal spørge alt det i har lyst til, ingen spørgsmål er ved siden af, for store eller for små. Vi er mange der gerne vil besvare jeres spørgsmål. Vi andre har ind imellem lidt intern debat, men vi holder nok alligevel af hinanden, og brænder for at hjælpe jer alt det vi kan. Så kan vi hjælpe så er vi parate, vores løn er at vi selv bliver lidt klogere hver gang. Der er ca. 10.000 danskere i Skåne så der er mange der har brug for råd, det har jeg også selv en gang imellem.

Besvaret

Jeg kan ikke lade være - Det unge pars spørgsmål lugter desværre af dårligdom. Hvorfor flytte til Sverige når man er smækfyldt med fordomme - Som en tidligere har skrevet, så bør parret blive i sin beskyttede bolig i Danmark. Jeg kender et par, der er flyttet her til Malmø - DVS manden er ikke officielt. Det giver nemlig ikke mulighed for at fortsætte deres sociale bedrageri. Jeg mener ikke der er brug for den slags indvandring i Sverige - Det ødelægger det for alle andre, der gør et forsøg på at blive en del af det samfund, der findes her. Hvis det unge par har "rent mel i posen", forstår jeg ikke de mange betænkeligheder. Der ville vel ikke være så mange danskere her, hvis det var så problematisk ? Vi har boet her i snart et år og har en søn der stortrives og behersker hele 3 sprog - Også svensk !!! Der er danskere nok, der misbruger den svenske gæstfrihed. Jeg håber parret er oprigtige - for hvis I er det - Så behøver I ikke bekymre Jer om så meget.

Besvaret

Henning - Jeg ved ikke hvad det er for et misbrug af svensk gæstfrihed, du taler om, men hvor er din egen gæstfrihed, når du opfordrer nogle mennesker, du ikke kender, til at holde sig væk og blive i den beskyttede bolig etc. og antyder, at de muligvis ikke har "rent mel i posen", fordi de er usikre på nogle punkter. At din søn efter et år i Sverige stortrives og behersker tre sprog, som du skriver, er en interessant men noget forsinket oplysning til Det Unge Par, som er usikre på netop det punkt. Du er nu - muligvis mod din vilje - med til at fjerne deres usikkerhed, og det er netop det, der er dette forums eksistensberettigelse, men hvis du går ind for gæstfrihed, så overvej en mere gæstfri form.

Guest carspar
Besvaret

Til Henning Det Unge Par spørger ikke mere, end de fleste der er her, for at undersøge hvordan det er at flytte til et andet land. Der er mange hvor det at skifte land er et stort spring, og for andre er det bare noget man bør. Derfor skal de bare blive ved med at spørge, jeg har ingen bekymringer. Jeg har også set deres spørgsmål og kan ikke se noget som helst der indikerer noget fordækt. Probelmet er ikke så meget med det sociale bedrag, det er værre hos bilforhandlerne (bilfinansierings firmaerne) der er en del danskere der er kendt for at have en afslappet holdning til det med at betale de månedlige afdrag. Danskerne er kendt for at tage lidt let på det med at betale enhver sit, det går ikke her i Sverige, man ryger næsten direkte ind i kreditregisteret hos Kronofogeden. Og så kan man ikke låne en S... i de næste 3-4 år, ej hellere oprette nye aftaler som telefon, el eller lignende, her rammer det med manglende betaling hurtigt og hårdt. Denne her web er for at hjælpe alle der vil spørge om hvordan der var at tage springet samt spørge om de forskellige praktiske ting der opstår. Det er det der er meningen med denne webside. Men det er stærkt af dig at du bare gjorde det, dog er der andre der undersøger sagen grundigere, det synes jeg er ok.

Guest henning
Besvaret

Nils> Er det gået din næse forbi hvor mange danskere der proforma flytter - Typisk for at købe en billig bil ? Da jeg flyttede herover opdagede jeg til min forbavselse at der var tilmeldt 2 danske mænd på vores adresse !!?? Hvordan de har båret sig ad med det er en længere historie, men de kører sandsynligvis rundt i deres BMWer i Kbh. på svenske plader uden at have en bopæl i Sverige. Hvis parret virkelig har et ønske om at slå sig ned her i Skåne, skal de for min skyld være velkomne og kan kun ønske dem alt godt. MEN hvis ikke det er seriøst, står jeg ved mine tidligere ret hårde ord. Du mener altså ikke svenskere er gæstfrie ? Eller hvorfor kan du ikke genkende den gæstfrihed jeg omtaler ? Jeg er gift med en 3 landsborger og kan kun sige at hun/vi har fået en super modtagelse. Vi har kun positivt at sige om de venner og naboer vi har fået her. Det samme kan jeg ikke sige var tilfældet i Danmark. Hvad mener du med min forsinkede oplysning om min søns trivsel ?? Den oplysning gav jeg for netop at på børneområdet behøver de ikke bekymre sig. Carsten> Jeg enig i at mennesker er forskellige og at for nogle er det et meget stort spring at flytte til Malmö. Jeg forstår ikke helt hvor du vil hen med dine synspunkter vedr. manglende betalinger. Jeg er dybt uenig med dig i at socialt bedrageri ikke er et problem, for du og jeg finansierer det. Det kan godt være at det ikke generer dig at betale det gilde, men jeg vil ikke medvirke. Jeg har ikke lyst til at være "politisk korrekt" eller følge en form for kodeks, der er vokset frem i dette forum. Det unge par fik en del over næsen fordi de stak den frem ! Det gør jeg også og får også mine "tæsk, for jeg er ikke bange for at sige min uforbeholdne mening. Jeg mener ikke min form er er ugæstfri, men hvis man er seriøs, så stiller man ikke en række spørgsmål, der er så vage og uklare i sin formulering, som parret lagde ud med.

Besvaret

Hej Henning - Alle har ret til at have deres synspunkter, og hver fugl synger med sit næb, men du synger ikke så godt. Du hugger mest lidt arrigt omkring dig, dog heldigvis uden at ramme noget eller nogen. Du skriver, at du ikke har lyst til at være "politisk korrekt", men din ugæstfrie form er ikke tegn på gæv politisk ukorrekthed men på ganske almindelig trist uhøflighed. Læs f.eks. hvad folk skriver og forhold dig til det. Jeg stiller ikke spørgsmålstegn ved svenskernes gæstfrihed. Hvorfor skulle jeg dog gøre det i et indlæg, der - kan jeg oplyse - er udformet med henblik på at give dig tørt på for din manglende gæstfrihed over for vores fælles ukendte venner Det Unge Par, som du tilsyneladende betragter som frit bytte. Det er måske at bruge for meget krudt på dig, og et reelt svar skal man vel ikke sætte næsen op efter, men hvorfor skulle en proformaflytning være misbrug af svenskernes gæstfrihed? Så længe man kun bor her på papiret slider man da ikke på fortovene eller på værtsfolkets nerver. Der går da ikke noget fra mig, fordi nogen for en bils eller en bruds skyld bureaukratisk ukorrekt vil folkbokföre sig i Sverige. Der er trods alt vigtigere ting i verden at være arrig over.

Guest henning
Besvaret

Kære Nils Et reelt svar kan jeg da sagtens give - Men du har nu besluttet dig for at jeg er en arrig gammel mand, der bare skal finde nogen at bide - Jeg er bramfri - Både i skrift og tale - Og det er nu engang min natur. Det handler om vores fælles image som danskere. Hvis vi får for mange brådne kar, her tænker jeg ikke på parret her, men generelt, vil alle danskere, der indvandrer til Sverige blive slået i hartkorn - Nøjagtigt som muslimer bliver det p.t. i Danmark. Hvorfor tror du man på folkbokföringen nu skal udfylde blanketter om ens transport måde til sin arbejdsplads ? Og indsende kopi brofaktura ? Eller skal forny sit sygesikringskort hvert år? For sjov ? Det behøver jeg vel ikke skære ud i pap - Jo flere der omgås reglerne, des mere buraukrati vil der blive stillet op, som i sidste ende kan blive en gene for os alle. Du kan selvfølgelig synes at det er ok, men modsat har du meget svært ved at respektere, at jeg ikke synes det er ok. Det kan da godt være du synes det er helt fint, at overtræde nogle regler - Den holdning deler jeg ikke. Men du har altså patent på de rigtige meninger ? Og regler skal vi blot blæse på ? Jeg synes ikke jeg er ugæstfri, jeg byder parret hjerteligt velkommen, hvis de mener noget med deres forehavende - Ellers, bliv væk. Nils, jeg beklager hvis ikke næbbet synger "politisk rent" som dit.......

Opret en konto eller log ind for at kommentere

Du skal være medlem for at skrive en kommentar

Opret en konto

Opret en konto på siden her. Det er nemt!

Opret en ny konto

Log ind

Har du allerede en konto? Log ind her.

Log ind nu
×
×
  • Tilføj...