Guest jr Skrevet January 20, 2002 Rapporter Skrevet January 20, 2002 Hej - Når I begår jer i det svenske samfund, taler I så dansk eller svensk?
Guest jr Besvaret January 20, 2002 Rapporter Besvaret January 20, 2002 Hej - Når I begår jer i det svenske samfund, taler I så dansk eller svensk?
Admin Besvaret January 31, 2002 Rapporter Besvaret January 31, 2002 Hej JR Jeg er af den opfattelse at hvis man beslutter sig at flytte til et andet land må man gøre det ordentligt eller blive hjemme og efter min mening indebærer det at man gør et forsøg på at lære sproget, så jeg har fra starten begået mig på mit bedste dansk-svenske i forretninger mm. og jeg har da også fået flere roser fra folk.
Guest niclas Besvaret January 31, 2002 Rapporter Besvaret January 31, 2002 Jeg snakker ganske meget med svenskere fra hele Sverige, og taler i øvrigt selv flydende svensk. Svenskere giver ofte udtryk for irritation over at så mange danskere i Sverige, ikke gider gøre sig det besvær at blot prøve at tale lidt svensk. Til gengæld bliver de glade når de møder en dansker, der har gjort sig den ulejlighed og de roser ofte personen. Prøver man ikke at tale lidt svensk, så kan man rimeligt hurtigt løbe ind i problemer. Man kan måske nok almindeligvis klare sig på dansk i Skåne, men nord for Skåne (Halland, Blekinge og Kronobergs Län)får man hurtigt problemer, også hvis man f.eks. skal ordne noget via telefonen. En god idé, har jeg oplevet, for danskere er at f.eks. tage et af de introduktionskurser som Folkuniversitetet tilbyder og som jeg har skrevet om i et tidligere indlæg.
ulmus Besvaret February 4, 2002 Rapporter Besvaret February 4, 2002 Jeg har i mange år læst og forstået svensk uden besvær og har også talt svensk, når jeg opholdt mig i Stockholm, men efter at jeg flyttede til Malmö i sommeren 2001 oplevede det underlige, at jeg ikke længere kan tale svensk. Jeg kan simpelthen ikke få ordene over mine læber. Det er faktisk ret frustrerende, så jeg har nu taget konsekvensen af dette og meldt mig til svensk for danskere på Folkeuniversitetet i Malmö (tak for "sparket" til Niclas Aarestrup!!)for jeg har faktisk samme indstilling til det med sproget. Man bør lære sit nye lands sprog. Men iøvrigt har jeg ikke haft problemer med at tale dansk i Malmö - det er værre i de andre län, hvor man ofte er udsat for, at man bliver svaret på engelsk, hvis man taler dansk. Og det synes jeg er et nederlag - jeg mener, vi skulle jo gerne kunne forstå hinanden her i Skandinavien, ikke!?!?
Guest niclas Besvaret February 4, 2002 Rapporter Besvaret February 4, 2002 Tjah. Desværre er den lovpligtige undervisning i forståelse af svensk og norsk i de danske skoler rent til grin. Da jeg gik i skole måtte jeg overtage undervisningen i både svensk og dansk. Mit indtryk fra flere skoler er at man springer let hen over det, eller helt undgår det. Som teateranmelder i et lokalt dagblad i Helsingør og "kulturaktivist" kæmper jeg en hård kamp for at få danskerne til at åbne øjnene for de svenske kulturtilbud, og dette gælder måske særligt folkeskoler og gymnasier. Helsingør Dagblad har en rimeligt god dækning af Helsingborg Stadsteater, der er det professionelle teater der ligger tættest på Helsingør, og der arbejdes også på at bedre dækningen af tilbud i NV Skåne og Malmø-området. Andre oplysninger og artikler om Sverige er det også blevet til, også for at prøve at udrydde blot nogle af myterne. I følge teatrets pressedame, og egne observationer, er det faktisk ikke helt forgæves. Siden jeg begyndte at skrive om teatret og dets forestillinger er antallet af danske tilskuere øget. I øvrigt står jeg også bag nogle teaterudflugter til teatret, der er åbne for alle (også danskere i Sverige, der skal betale 29, kr. mindre for billetterne da de jo ikke skal med færgen). Her får man færgebillet og teaterbillet i et, samtidigt som jeg kort fortæller om forestillingen på teatret, og eventuelt forklarer svære gloser, før man går ind og ser forestillingen. Billetterne er her billigere, end hvis man købte de samme billetter i løssalg ved teatret. Tilbudene kan findes på www.ungdomsscenen.dk I øvrigt er jeg også medlem af Foreningen Norden, men det kan vel næppe overraske. :-))
Admin Besvaret February 9, 2002 Rapporter Besvaret February 9, 2002 En af de ting der har overrasket mig ved min emigrering er mine vanskeligheder ved at forstå sproget.Det er altså ikke rigssvensk man snakker her nede.Især ældre mennesker kan være en prøvelse at forstå, men også yngre mennesker har en udpræget skånsk accent og det kan være svært at hænge med.
Guest niclas Besvaret February 13, 2002 Rapporter Besvaret February 13, 2002 Tjahh. Selv indfødte svenskere har deres problemer med nogle af de utallige dialekter. Særligt rigtigt skånsk er næsten umuligt at forstå... Som bredt sønderjydsk for en københavner. Rigssvensk er i øvrigt en mærkelig størrelse. I Stockholmområdet har man reelt set også en særlig dialekt, så det svensk TV værter tilstræber sig stammer fra Örebro området, der vel også kan betegnes som centrum i Sverige (set efter befolkningsfordelingen og den geografiske placering).
Recommended Posts
Opret en konto eller log ind for at kommentere
Du skal være medlem for at skrive en kommentar
Opret en konto
Opret en konto på siden her. Det er nemt!
Opret en ny kontoLog ind
Har du allerede en konto? Log ind her.
Log ind nu