Guest christian Skrevet October 1, 2002 Rapporter Skrevet October 1, 2002 Hej, Hvis man nu fremlejer sin ejerlejlighed i Danmark mens man flytter til Sverige, kan man så stadigvæk få rentefradrag på lån (realkredit osv.). Det betyder jo en hel del på den leje, man skal tage for at få det til at løbe rundt. mvh, Christian
vincent Besvaret October 1, 2002 Rapporter Besvaret October 1, 2002 Ja, hvordan det er lempeligst for dig må jeg lige vende tilbage om...
Guest christian Besvaret October 1, 2002 Rapporter Besvaret October 1, 2002 Det lyder godt! Hvad nu hvis man opretter et computerfirma, som man vil arbejde med i sin fritid når man ikke er på sit andet arbejde. Kan man så benytte sin ejerlejlighed til det og dermed trække alle udgifter fra? og så blot være i Sverige i weekenden? Det ville jo være smart at have en dansk adresse til det.
Nils Besvaret October 1, 2002 Rapporter Besvaret October 1, 2002 Der er vist ikke så meget fremtid i den konstruktion. Hvis du bor i lejligheden fem dage om ugen kan du jo ikke samtidig lade den indgå i en virksomhed. Og hvis det ikke er en erhvervslejlighed eller på anden måde en lejlighed uden bopælspligt, har du sådan set pligt til at sørge for at den anvendes til beboelse. Man kan vælge mellem to officielle modeller, når man lejer sin egen lejlighed ud. Efter fast fradrags-modellen har man et grundfradrag på 1 1/3 procent af ejendomsværdien eller mindst 24.000, som man kan trække fra lejeindtægten. Bundfradraget gælder fuldt ud selv om man kun lejer ud en del af året. Resten beskattes som kapitalindkomst. Efter regnskabsmodellen kan man trække udgifterne - herunder også vedligeholdelse og ejendomsskat - fra lejeindtægten. Resten beskattes som kapitalindtægt. Man kan (på særlig blanket) få nedsat ejendomsværdiskatten i forhold til hvor lang tid lejligheden er udlejet. Man skal kunne fremvise et egentligt regnskab med dokumentation for udgifterne. I øvrigt kan man bevare sin status som fuldt skattepligtig i Danmark, hvis man har en ejerbolig i Danmark, som man fremlejer på en kontrakt med mindre end tre års opsigelse.
Guest christian Besvaret October 1, 2002 Rapporter Besvaret October 1, 2002 Vil det så være en fordel at fremleje sin ejerlejlighed uopsigeligt i 3 år og blive begrænset skattepligtig eller er det bedre, at være fuldt skattepligtig stadigvæk? Det jeg ligesom fisker efter men ikke rigtig kunne læse ud af dit svar er om jeg vil kunne gøre følgende (eksempel): fremlejer til 6000 kr. i leje om måneden. hver måned har jeg 3000 til realkredit, 1500 til boliglån og 1500 til ejerforening hvor realkreditten og boliglånet er mine brutto udgifter. Eller kan det lade sig gøre alternativt: Fremleje til 4500 kr om måneden da jeg stadigvæk kan trække nogle af renterne fra i skat, dvs. de 4500 kr om måneden er mine nettoudgifter Jeg mener det er vel ligesom meningen med at fremleje at man ikke skal tabe (ej heller nødvendigvis tjene) på det. mvh, Christian
Nils Besvaret October 1, 2002 Rapporter Besvaret October 1, 2002 Jeg kan ikke svare på, om det er bedst at være fuld eller begrænset. Fuld virker bare nemmere. Både Told & Skat er relativt kolde over for, om du taber eller vinder på at leje din lejlighed ud. De skal bare have skat af lejeindtægten. Og hvis du bruger regnskabsmetoden: Renter og afdrag på gæld i boligen kan IKKE medregnes som udgifter. Så du må nok regne forfra.
Recommended Posts
Opret en konto eller log ind for at kommentere
Du skal være medlem for at skrive en kommentar
Opret en konto
Opret en konto på siden her. Det er nemt!
Opret en ny kontoLog ind
Har du allerede en konto? Log ind her.
Log ind nu