Guest frederik Skrevet February 13, 2002 Rapporter Skrevet February 13, 2002 Jeg har hørt nyt om, at skatten skal betales i det land man bor i. Dvs. at arbejde i DK, og betale svensk skat. Hvad er den svenske skatte pct. Og beholder man de fradrag, men har i DK, eller får man nye, svenske fradrag i form af kørsel, vedr. lån osv. På forhånd tak
Guest anonym Besvaret February 13, 2002 Rapporter Besvaret February 13, 2002 Indtil videre er der ikke noget nyt om skatten. Dvs. man betaler skat i arbejdslandet. En ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem DK og Sverige indgår ikke i regeringens lovkatalog for denne folketingssamling, men det kan selvfølgelig blive presset ind på et givent tidspunkt. Der HAR været forhandlinger omkring en ændring, men de er efter sigende på så tidligt et stadie, at man dårligt kan kalde det forhandlinger. Samtidig er det min klare overbevisning, at danskerne ikke uden videre går med til at flytte beskatningsretten til bopælslandet, da man så vil opleve massiv skatteflugt. Så det bliver nok et sejt træk. Men lad os nu se tiden an og vente på en vedtagelse i folketinget.
Admin Besvaret February 13, 2002 Rapporter Besvaret February 13, 2002 Som der også stårunder "skat", så har den danske regering indvilget i at ændre på reglerne så man fremover skal betale skat i den kommune man bor, men har stillet den betingelse at man ikke skal kunne få en lavere skat i Sverige, så man undgår masseflugt til over sundet. Jeg ved i hvertfald at fradragene for kørsel er anderledes i Sverige, da man feks.ikke kan få KM fradrag når man kører med det offetlige, men kan trække billetudgifterne fra i stedet.
Guest jens Besvaret March 9, 2002 Rapporter Besvaret March 9, 2002 Den 18. december 2001 indgik regeringerne faktisk en principaftale om at skattepligten skal overføres til bopælslandet. Detaljerne udstår fremdeles men der skal nok ikke ventes nogle skattelettelser, idet detailaftalerne mellem landene skal tilrettelægges sådan at danskere ikke opnår skattefordele ved at flytte til Sverige. Hilsen Jens
Guest julie Besvaret March 22, 2002 Rapporter Besvaret March 22, 2002 Jeg fik denne mail i dag : Efter massivt svensk pres er den danske regering parat til at ændre skattereglerne, så pendlere i Øresundsregionen betaler skat, hvor de bor. Regeringen er også klar med regler, der skal forhindre danskere i at søge i skattely på den anden side af Øresund. Lige siden åbningen af Øresundsbroen har de svenske myndigheder presset den danske regering for at få ændret skattereglerne. Svenskerne har haft meget svært ved at acceptere reglen om, at man betaler skat, hvor man arbejder, da det betyder, at flere hundrede danske familier med bopæl i Skåne ikke lægger så meget som én krone i skat i Sverige. Nu tyder alt på, at den nye danske regering er parat til at ændre reglerne, så man fremover skal betale skat, hvor man bor. Det siger Skatteministeriets departementschef, Peter Loft, til nyhedsbrevet Rapidus. Samtidig med ændringen vil den danske regering dog også indføre regler, der gør ordningen »tilnærmelsesvis skatteneutral for den enkelte borger,« siger Peter Loft. Med andre ord vil man altså sørge for, at danske familier ikke kan søge skattely i Sverige, hvor skatten er markant lavere end i Danmark. Selvom en ny skatteaftale i regionen altså ikke bliver en umiddelbar fordel for folk med ondt i skatten, er der alligevel glæde at spore hos dem, der indtil videre har måttet slås med de stive skatteregler. Bent Larsen, der er næstformand for Øresund Industri og Handelskammer, kalder de nye toner fra Skatteministeriet for »et skridt i den rigtige retning.« »Det gør det meget lettere for virksomhederne i regionen at ansætte medarbejdere fra begge sider af Sundet, for nu er der ikke længere tvivl om, hvor de skal betale skat. Samtidig undgår vi de groteske sager, hvor medarbejdere er blevet tvunget til at betale skat i begge lande,« siger Bent Larsen. Også i den svenske regering er der glæde over, at presset på den danske modpart nu ser ud til at bære frugt. »Det er helt nye toner fra den danske regering,« siger den svenske handelsminister, Leif Pagrotsky, der også har ansvaret for Øresundsregionen. Den tidligere danske regering nægtede konsekvent at ændre på den dansk-svenske skatteaftale om, at man betaler skat i det land, hvor man arbejder. Til gengæld tilbød den Sverige en udligningsordning og en check på 40 mio. kroner årligt. Det blev dog afvist af de svenske myndigheder, der betragtede forslaget som et udtryk for en dansk storebroder-mentalitet.
Guest anonym Besvaret March 22, 2002 Rapporter Besvaret March 22, 2002 Nu tyder alt på, at den nye danske regering er parat til at ændre reglerne, så man fremover skal betale skat, hvor man bor. Det siger ###Skatteministeriets departementschef, Peter Loft, til nyhedsbrevet Rapidus. Samtidig med ændringen vil den danske regering dog også indføre regler, der gør ordningen »tilnærmelsesvis skatteneutral for den enkelte borger,« siger ### Sommetider minder Danmark om en DDR stat der hvis ikke de kan holde borgerne inde i "paradiset", skyder dem i ryggen hvis de får fornemmelsen af en fordel i at flytte. Man skulle jo nødigt have "nogen" i en socialiststat der fik mere end andre, så hellere sikre en prop i hullet med det same. Er der noget at sige til at folk flytter fra landet, hvad bliver det næste fra Dansk side , mon at alle med Dansk pas i Sverige skal betale Svensk sær-bilskat på 205%? Hvad så med dem der flyttede før denne nye lov kommer, skal de så stadigt skattelignes som førhen? *suk* Nu MÅ jeg få taget mig sammen med at finde en lejlighed og komme på afstand af dette syge forsmåede fædreland. Thomas
Admin Besvaret March 23, 2002 Rapporter Besvaret March 23, 2002 "Hvad så med dem der flyttede før denne nye lov kommer, skal de så stadigt skattelignes som førhen? " Jeg håber at man får valget, da det gerne plejer at gå sådan at nogen kommer i klemme og får forhøjet deres skat.
Guest thomas Besvaret March 23, 2002 Rapporter Besvaret March 23, 2002 Jeg skrev til Øresunds komiteen/Skatteministeriet og foreslog flg.: * Opret en Øresundsborger status i skattesystemet i begge lande. * Øresundsborgeren er en person med blandede relationer vedr. 3 faktorer: 1. Bopæl 2. Arbejds sted. 3. Nationalitet. Blandes disse faktorer opnår man en status af Øresundsborger, således at man inden for regionen kan betale skat til en sideløbende Dansk/Svensk national uafhængig skattelignings service, der fordeler midlerne/indtægterne til de 2 landes skattevæsner afhængig af for tiden gældende lovgivning. Så kan man desperat rode i lovgivningen som man plejer, uden at borgeren skal bekymre sig om mere end en speciel selvangivelse. * Landende laver en slutligning og overfører borgeren hertil, så snart status opnås, og varetager alt op imod myndighederne sålænge status bibeholdes. * Øresunskomiteen skal udarbejde en flyttemappe som den de fleste Danskere kender som en genial service fra posthuset, således man kan blive guidet igenenm en flytte process med alle for hånden blanketter, og en udførlig vejledning i rækkefølgen de skal afvikles i. Denne udformes på Dansk til Sverige, og Svensk til Danmark. De er allerede langt bagud, da broen er åbnet for længe siden, og befolkningen står måbende tilbage og kan ikke forstå lovgivningen kan være så svær. Skandinavisk Tobakskompagni lukker snart en afdeling i Skåne, men har lovet medarbejderne i Sverige fortrinsret på ledige stillinger i Danmark. Hvis du var Svensker og har læst ovenstående, vil du så med hånden på hjertet sige ja til en Dansk arbejdsplads, der forventer du efter hensigten bare kører over broen og arbejder i en anden afdeling sådan uden videre? Ideen er genial, og vil skabe en region med meget puls, men politisk skal Danmark til at vågne op. Thomas
vincent Besvaret October 11, 2002 Rapporter Besvaret October 11, 2002 Husk at årets dyreste måned er på trapperne! Hvis i mangler at forskudsangive nogle fradrag er der derfor god grund til at gøre det nu ... Der kan selvfølgelig også argumenteres for at man venter og får eventuel overskydende skat tilbage med de gode (???) renter der er til foråret ;) http://www.tastselv.toldskat.dk/ ha jeres forskudsangivelse/selvangivelse klar ...
Recommended Posts
Opret en konto eller log ind for at kommentere
Du skal være medlem for at skrive en kommentar
Opret en konto
Opret en konto på siden her. Det er nemt!
Opret en ny kontoLog ind
Har du allerede en konto? Log ind her.
Log ind nu