Guest jimi Skrevet November 25, 2001 Rapporter Skrevet November 25, 2001 Nogle der kan svare på nedenstående: Hvorfor er der lavet en begrænsning på 50 ture pr. måned når man køber produktet "ØresundsPendlare" ? Hvorfor er prisen så høj, fremmer jo ikke ligefrem integrationen i regionen? Hvem kan man kontakte for at påvirke dette emne - som jo er essentielt for integrationen i Øresundsregionen? (nedenstående er taget fra http://www.oeresundsbron.com/index.php?code=45) ØresundsPendlare gør det billigere at bo på den ene side og arbejde på den anden - betal helt ned til 56 DKK pr. tur Til de privatpersoner, som pendler næsten hver dag tilbyder vi ØresundsPendlare. Aftalen koster DKK 2.800 pr. kalendermåned og man betaler forud. Fuld udnyttelse på 50 ture pr. måned giver en gennemsnitspris på DKK 56 pr. tur.
Admin Besvaret November 26, 2001 Rapporter Besvaret November 26, 2001 Politikerne med ansvarer for bropriserne referer jo normalt til aftalen med H-H færgerne om at holde priserne på et vist niveau pga. konkurrencen.Jeg tror nu mere at det er de indviklede regler på bla. erhvervsområdet, der er en stopklods for regionen.Det kan jo være at der kommer nye boller på suppen med den nye regering.
Guest brian Besvaret December 7, 2001 Rapporter Besvaret December 7, 2001 Hey Må jeg lige komme med en god nyhed så! Priserne på broen bliver sænket i det nye År! Jeg tror det er noget med 48dkr/pr tur hvis man køber det der pendlerkort med 50 ture! Det kostede vist nok 60dkr før. Men der skulle komme noget mere information i det nye år.
Guest jesper Besvaret January 8, 2002 Rapporter Besvaret January 8, 2002 Øresundsbro afgiften nedsættes til 2400 Dkr.
Guest julie Besvaret February 20, 2002 Rapporter Besvaret February 20, 2002 Jeg syntes simpelthen det er for ringe at det skal være så dyrt. Og betaler man så meget for et såkald månedskort, så burde man da i det mindste kunne køre over ligeså mange gange man vil, det er jo ikke ligefrem fordi broen er overbelastet med trafik... de gør det ikke nemt for os der gerne vil over på den anden side.
Guest peter Besvaret March 12, 2002 Rapporter Besvaret March 12, 2002 Som andre syntes jeg at det er urimeligt at man begrænser antallet af ture til 50, det er jo ikke sådan at man får penge refunderet hvis man ikke anvender de 50 ture og 2400,00 om måneden er da rigeligt. Jeg har hørt fra andre at De trækker udgiften til bizzen fra i skat, men det er da ikke helt efter reglerne... eller er det??
Guest anonym Besvaret March 19, 2002 Rapporter Besvaret March 19, 2002 Når man bor i Sverige er der alene befordringsfradrag mellem hjem og arbejde efter km-reglen. Det vil sige, at der ikke er (lovlig)mulighed for at fratrække udgifter til brobizz. Det er iøvrigt sjovt, at folk der pendler Sjælland-Fyn i modsætning til os får et ekstra brofradrag.
Guest thomas Besvaret March 26, 2002 Rapporter Besvaret March 26, 2002 ##Lev med det eller lad være## Gu vil vi da ej leve med det, hvad er det for en holdning, broen er da til for brugerne, og de skal da komme med forslag til hvad man kan gøre bedre. Ak ja hvor er det typisk Dansk politik. Man fastholder at der skal være en integration i regionen, men samtidigt er man så dobbeltmoralske, at man fastholder Øresundsbroens takster udfra nogle færger i Helsingør/-borg. Lad de færger sejle deres egen sø, kan det bære gør de det, ellers må de byggge en bro mere, eller købe mindre færger. Hele den naturlige del af projektet, og det at folk selv finder ud af at integrere sig, sker jo udemærket, det eneste der spænder rigtigt ben, er kludderskattepolitik fra Dansk side af, og underlige uduelige abbonementspriser på broen til daglige pendlere. Hvorfor laver man ikke en pendler rabat på eks. 45kr. pr. tur, og så forudbetaling på 50 enkelt ture, herefter modregnes kvartalsmæssigt for ekstra forbrugte ture(samme medlemspris), eller tilbagebetaling af disse. Så kan man arbejde over den ene måned, og holde ferie i en anden, uden at skulle tilpasse sit arbejdsliv efter en brobizz, men få det til at hænge mere sammen over en længere periode? Er der overhovedet nogen der oplever en arbejdsmåned med ens dage, uden ferie, helligdage, familiebesøg og overarbejde? Det er en ordning der er lavet af amatører, og nej, man skal ikke leve med det eller lade være, man skal sgu brokke sig. Når jeg er flyttet over, agter jeg at maile dem sønder og sammen derinde, og sprede mit synspunkt i forums på debatsites overalt på nettet. Opfordrer jer til at gøre det samme:-) www.oeresundsbron.com der er der et forum for ris/ros, der skal de have en på hatten. Hvad var det egentligt de savnede mest? At folk skulle bruge broen mere, eller skal den bare være der, med nogle få brugere der retfærdigør dens tilstedeværelse? Hvorfor KAN politikkere og Broselskabet ikke forstå hvad der rør sig hos deres kunder, eller er de ligeglade, når bare statestikker og beregninger siger at der kommer flere til hvert år? Det ligner ikke hverdagen hos de familier der bruger-broen-til at-varetage-daglig-hen-og-tilbagerejse. "Just my 5 cents"
Guest peter Besvaret March 26, 2002 Rapporter Besvaret March 26, 2002 Hej Thomas, Jeg kan ikke være mere enig i dine synspunkter...Men kan også svare på årsagen til de 50 ture: Det lidt ligesom at handle i Bilka...De sælger nogle vare til under kostpris for at tiltrække kunder....90% af de kunder som tiltrækkes af den billige vare, køber også nogle "almindelige" dagligvare, som Bilka tjener godt på. Det samme gælder øresundsforbindelsen....Kr. 2.400 er "under kostpris"...men der er selvfølgelig budgetteret med at folk kører lidt flere gange.....Tro mig, jeg er særdeles bekendt med salgs- og marketingstrategier......men i dette tilfælde er det "beskidt" da pendlere er dybt afhængige af broen! Hvis man arbejder i DK er det urealistisk med 50 overfarter pr. måned. Jeg kan sagtens forestille mig dage, hvor jeg skal over 2 gange!! Lad os fælles "presse" øresundsforbindelsen
Guest thomas Besvaret March 26, 2002 Rapporter Besvaret March 26, 2002 Tak Peter for dit indlæg, rart at høre responsen. Jammen der er kun en ting at gøre, nemlig at få fingeren ud og brokke sig. Jeg har sendt en mail allerede til Broen. Iøvrigt kan pendlere (Brobizz kunder)deltage i en forbrugerundersøgelse foretaget af et uvildigt analyseinstitut, se mere på deres webside, og giv jeres mening tilkende.
Guest anonym Besvaret March 26, 2002 Rapporter Besvaret March 26, 2002 Men kendte i ikke prisen for broen inden i flyttede ??
Guest thomas Besvaret March 26, 2002 Rapporter Besvaret March 26, 2002 Hey anonym, har du ikke et navn eller hvad. Om vi kendte prisen inden vi flyttede? Man betalte skat da du blev født, men derfor har du vel også lov til at have en mening om skatten... har du ikke?
Guest anonym Besvaret March 30, 2002 Rapporter Besvaret March 30, 2002 Var det ikk een ide at give jeres mening til kende i denne her undersøgelse lavet af Øresundsbroen. http://www.zapera.com/survey/surveys/bizzOresund/
ulmus Besvaret May 1, 2002 Rapporter Besvaret May 1, 2002 Hej! Jeg synes, jeg vil dele en erfaring med jer andre tog/bro-pendlere. Vidste I, at hvis et tog er mere end en halv time forsinket (fra svensk side/ 1 time fra Danmark) er man berettiget til at få refunderet sine udgifter for at komme over på anden måde. Jeg hørte det tilfældigt fra en medpassager, da jeg en morgen havde ventet i 2 timer på at komme med toget. Til sidst gik jeg op og tog min bil. Senere sendte jeg en "regning" til Skånetrafiken for 2 passager m/brobizz, parkeringsafgift i København og benzin. Jeg modtog uden problemer alle pengene kort tid efter. Fra den anden passager ved jeg, at hun plejer at tage en taxa og altid får udgiften refunderet Det er vel værd at vide.
Guest stine Besvaret May 11, 2002 Rapporter Besvaret May 11, 2002 Det var da et lyspunkt i hele denne debat og virkelig rart at vide hvis man en dag står med enden i vandkanten og hurtigst muligt at brug for at komme over på den anden side af sundet. (: Men hvad for en adresse sender man regningen til??
ulmus Besvaret May 11, 2002 Rapporter Besvaret May 11, 2002 Hej Stine! Du skal sende en evt. regning til "Skanetrafikken" - link i Pendlerguiden.
Guest missy Besvaret January 13, 2005 Rapporter Besvaret January 13, 2005 Hej, Jeg anvender idag HH ferries men overvejer grundet flytning at anvende broen fremover. Og det udløser da unægteligt nogle spørgsmål, som jeg håber I kan hjælpe mig med - Gives der fradrag for et 50 turs pendler brobizz kort ? Eller er det for det antal ture der anvendes? Jeg er i tvivl da jeg jo ikke kan anvende 25 ture i løbet af 21-23 arbejdsdage, men omvendt er det den absolut billigste måde at komme over broen på. Derudover undrer det mig meget at man ikke fra politisk side har krævet at prisniveauet og pendler-produkterne som minimum skal matche det færgerne har - det er for dårligt at færgerne kan finde ud af at være fleksible og give 2 mdr. på et pendlerkort (uden krav om kalendermåned osv) men at den bro der skal sikre integration af Øresundsområdet gør det mest muligt besværligt for pendlerne.... Hilsen Missy
Guest Trine Besvaret January 13, 2005 Rapporter Besvaret January 13, 2005 Du kan kun få fradrag for de dage du tager bilen på arbejde og altså for de fleste mennesker ikke for brobizzens fulde pris. Dvs hvis du arbejder 20 dage om måneden får du 2000 i fradrag (40 overkørsler * 50 kr pr tur). "Tælleren" kører altid fra den 1 til den sidste dag i måneden. Uafhængig antal af helligdage og lign.
Guest missy Besvaret January 13, 2005 Rapporter Besvaret January 13, 2005 Hej Moerke, Tak for hurtigt svar. Det var da spændende. Hvordan holder jeg styr på hvilke dage jeg har anvendt bro-pendlerkortet? (ja, selvfølgeligt udover at føre det i min nuværende køredagbog) - laves der oversigter som kan anvendes til selvangivelsen? Og er det normalt at vedlægge den slags når man anvender broen? Lige nu overvejer jeg at kombinere bro og færge. Det vil sige tage et 24 turs kort via broen og supplere med et 10 turs færgekort (HH ferries som gælder i 12 mdr) til de dage der evt. måtte komme udover de 12 dage et 24 turs-kort giver adgang til. Men jeg vil lige undersøge om skattefar har mulighed for at gøre indsigelser mod denne løsning
Guest kim Besvaret January 13, 2005 Rapporter Besvaret January 13, 2005 Missy, Måske ved du det allerede, men alligevel ... Et fradrag på DKK 2000 måned giver en nettoreduktion i din skat på cirka DKK 630. Det er ligesom med befordringsfradrag - ikke marginalskattefordel, men bundskattefordel. Du skal dokumentere dine passager. Hver måned leverer Øresundsbron en specifikation af dine passager. Med oplysning om dato, tidspunkt og retning. Men i løbet af en måned må du selv holde øje med dit forbrug. HVIS du overforbruger - altså mere end 50 passager i en kalendermåned - kommer du til at betale "den lave takst" for almindelig Brobizz - vistnok DKK 125 i øjeblikket. Velkommen på broen.
Guest Trine Besvaret January 13, 2005 Rapporter Besvaret January 13, 2005 Ellers kan man ringe til Øresundsbroen kundeservice og bede dem tælle overkørsler hvis man har mistet overblikket. Men fakturaerne fra broen er kun til dokumentation du skal, så vidt jeg ved ikke indsende dem med selvangivelsen uden at Told og Skat selv beder om det. Eller hvad? Skal der dokumenteres andet end svenske renteudgifter på selvangivelsen?
Guest kim Besvaret January 13, 2005 Rapporter Besvaret January 13, 2005 Det er første år med brofradrag - så jeg har ikke erfaringer med hensyn til krav om dokumentation. Det vil vel vise sig om der er et krav, når det bliver tid for selvangivelse. Jeg laver hver måned en markering på specifikationen fra Øresundsbron af mine frem-og-tilbage-til-arbejde-passager, så jeg er klar med det rigtige antal, når selvangivelsen skal udfyldes.
Recommended Posts
Opret en konto eller log ind for at kommentere
Du skal være medlem for at skrive en kommentar
Opret en konto
Opret en konto på siden her. Det er nemt!
Opret en ny kontoLog ind
Har du allerede en konto? Log ind her.
Log ind nu