Guest heidi Skrevet August 3, 2002 Rapporter Skrevet August 3, 2002 hej alle! min kæreste og jeg overvejer at købe hus i skåne, og er faldet over følgende: 'Hvis færgetransport indgår i den normale transportvej, er der særlige regler. Du kan få mere at vide hos skatteforvaltningen' er der nogen der ved hvad dette går ud på? ellers tak for en genial side, dejligt at se så mange hjælpsomme mennesker! :o)
Nils Besvaret August 3, 2002 Rapporter Besvaret August 3, 2002 Man kan trække de dokumenterede udgifter til færgetransporten fra. Samtidig kan man trække fra pr. kilometer efter de sædvanlige regler. (Plus nogle nye "fattigdomsregler", der er kommet til i år). De sømil, man sejler, indgår ikke, når man regner afstanden ud.
Guest heidi Besvaret August 3, 2002 Rapporter Besvaret August 3, 2002 ok, endnu engang; tusind tak :o)
Nils Besvaret August 5, 2002 Rapporter Besvaret August 5, 2002 Ved nærmere eftertanke var det jo sådan set kun et halvt svar du fik. Altså: På landjorden begynder fradragstaxameteret jo først at tikke efter 24 kilometer, og noget lignende gør sig gældende når den højere retfærdighed skal ske fyldest for undersåtter, der noget imod sædvane færdes på havet for at passe deres dont: Hvis man bor Färjläget 1, Helsingborg, og arbejder Færgelejet 2, Helsingør, skal man trække 24 gange 1,58 (ca. 38 kr) fra færgeudgiften for hver arbejdsdag - resten er så fradraget. Hvis man kører 20 kilometer pr. dag i Sverige og Danmark, er der fire kilometer op til mærket. Derfor skal man så trække 4 gange 1,58 fra færgeudgiften, så har man fradraget. Hvis man kører over 24 kilometer på land, kan man trække den 25. plus de følgende kilometer fra efter de almindelige regler (inklusive det nye uudregnelige fattigdomsfradrag) samtidig med, at man kan trække hele færgeudgiften fra. Og nåja, de nye regler for fattigbefordringsfradrag formentlig fusket sammen i en klatøjet nattetime på Christiansborg indebærer, at hvis man tjener under 204.300 før AM er trukket fra, kan man lægge 25 procent oven i sit befordringsfradrag, dog højst 6.000. Dette ekstra befordringsfradrag nedsættes med 0,5 procentpoint, og maxbeløbet på 6.000 nedsættes med 2 procentpoint for hver 1.000 kroner man tjener over de 204.300. Jeg ved ikke om det er amfetamin eller fadøl, der taler her. Sund fornuft er det i hvert fald ikke.
Recommended Posts
Opret en konto eller log ind for at kommentere
Du skal være medlem for at skrive en kommentar
Opret en konto
Opret en konto på siden her. Det er nemt!
Opret en ny kontoLog ind
Har du allerede en konto? Log ind her.
Log ind nu