Jump to content

Recommended Posts

Skrevet

Jeg er meget rutineret bilist, i kraft af mit job som buschauffør i kbh. gennem mange år, men jeg er noget forvirret over den måde der køres på i rundkørseler med 2 baner. Jeg har prøvet at gennemskue hvad der får en bilist til gang på gang at skære direkte ind foran mig fra anden position og køre ud af rundkørselen. En anden ting er blinklys/tegngivning. Det virker som om, at svenskerne blinker hvis de får lyst eller måske lige skal teste om det stadig virker. Nogen gange er deres tegngivning direkte misvisende og livsfarlig, men mest hvis de overhovedet bruger det. Mit spørgsmål er egentlig 2 spørgsmål: 1: Hvordan er reglerne for kørsel i flersporede rundkørseler? 2: Er der overhovedet nogen regler for tegngivning i sverige? Venlig hilsen Per :new:

Besvaret
1: Hvordan er reglerne for kørsel i flersporede rundkørseler? Venlig hilsen Per :new:
Jeg kender ikke reglerne, men jeg synes jeg klare rundkørslerne fornyftigt, hvis du har en rundkørsel med 4 udgange, tror jeg reglerne er følgende: Hvis du skal ud af 1 vej ligger du dig i yderstre vejbane. Hvis du skal ud af 2 vej ligger du dig i yderstre vejbane eller inderste vejbane. Hvis du skal ud af 3+ vej ligger du dig i inderste vejbane. Derved skulle der ikke opstå farlige situationer, Du bliver ligeledes efter 2 udgang dirigeret ud i yderste spor, af striberne hvis du ligger dig i yderste spor fra starten af, og skal ud af 3 vej, så opstår der problemer.
Besvaret
1: Hvordan er reglerne for kørsel i flersporede rundkørseler?
Jeg fandet denne PDF-fil på Vägverkets hjemmeside om hvordan man kører i flersporede rundkørsler og giver tegn. At det så tilsyneladende ikke er alle svenskere der har læst den er en anden sag :) http://www.vv.se/filer/publikationer/Cirkulationsplats.pdf og her står lidt mere generelt om rundkørsler: http://www.vv.se/templates/page3____1309.aspx
Besvaret
Du bliver ligeledes efter 2 udgang dirigeret ud i yderste spor' date=' af striberne[/quote'] Dette er dog lidt forskelligt fra rundkørsel til rundkørsel. Mit indtryk er at det primært er i de store "motorvejs-rundkørsler" at det er sådan. Almindelige "små" tosporede rundkørsler har kun de to spor og ingen dirigering. Forøvrigt ser man ofte i de mindre trafikerede tosporede rundkørsler at hvis folk skal lige over, placerer de sig ved indkørsel i højre vejbane og undervejs igennem kører de ind i den inderste for at fortsætte ud derfra i højre vejbane igen. Altså bruger begge spor for at komme igennem både ind og ud for at dreje mindst mulig på rattet. (er vist lidt kringlet forklaret, men håber i forstår hvad jeg mener :))
Besvaret

Jeg fandet denne PDF-fil på Vägverkets hjemmeside om hvordan man kører i flersporede rundkørsler og giver tegn. At det så tilsyneladende ikke er alle svenskere der har læst den er en anden sag :) -Jeg siger mange tak for den meget fine pdf. Den beskriver jo til min rædsel, at reglerne, er de samme som er DK. Nu er jeg for alvor bekymret, fordi det er aldeles farligt at færdes i disse cirkulationspladser, når svenskerne ikke kører efter reglerne. Det problem som jeg opfatter (igen set med en erhverschaufførs øjne) er, at svenskerne enten ikke bruger blinklyset, eller bruger det forkert plus deres placering ved udkørsel er fra anden position og uden tegngivning. Nå, men der lurer skrækkelige farer overalt, så nu skal jeg bare være ekstra agtpågivende når jeg færdes i en svensk cikulationsplads :th2:

Besvaret

Jammen for pokker da Andersen, du er jo utrolig :-) For mig at se, så er reglerne klokke-klare. Det er nøjagtigt som i Danmark, men problemet her i Sverige er, at svenskerne giver fanden i regler og kører som det passer dem, i hvertfald i disse "cirkulationspladser" Jeg oplever næsten hver dag, at der køres fra anden position og lige ind foran snotten på mig unden tegngivning eller andet der indikerer, at "svenskeren" skal dreje af. I denne fine video du sendte link til, er det helt tydeligt, at man skal søge mod yderste vognbane inden udkørsel eller udvise stor agtpågivenhed hvis udkørsel fortages fra inderste vognbane.

Besvaret

Vil mene det er som i DK specielt efter den meget fine video der blev linket til, man trækker ind i inderste spor, og trækker så ud til yderste spor, ved udkørslen INDEN man selv skal ud, det er alm praksis og lov de fleste steder, men nej, svenskerne følger vist ikke mange færdselslove, udover hastighet.... Er der nogen som kender de KONKRETE blinkregler i SE? tænkte mere på om tåben der trækker ud skal erstatte min bil fordi jeg smadrer ind i bagenden på ham når han ikke blinker? Havde en MEGET stor lastbil forleden der pludseligt mente han skulle ud og overhale.... dæleme godt min lille vogn har gode bremser...

Besvaret
Jeg har prøvet at gennemskue hvad der får en bilist til gang på gang at skære direkte ind foran mig fra anden position og køre ud af rundkørselen. :new:
Altså er dette jo også fuldt lovligt hvis det altså ikke er til gene for trafikken. Så hvis man ikke er typen der kan klare at de belastende typer skærer ind foran, kan man jo altid placere sig i inderste bane til man skal, skifte og ud. Så opstår problmet ikke.
  • 7 months later...
Besvaret

cyklister...??? Nu hører spørgsmålet måske ikke helt til her.. Men hvordan er reglerne så som cyklist?? Jeg oplever gang på gang at svenskere enten ikke besidder evnen eller måske viljen til at se sig over højre skulder inden de svinger (jeg ved godt at mange bilister synes at cyklister kørersom det passer dem og er skabt af fanden selv i vrede..) Men nu har jeg lært mig ikke at stole på at nogen holder tilbage for nogen, så jeg vil altid sænke farten hvis jeg ser en bil der måske potentielt vil svinge til højre ( da de jo ikke er så gode til at motionere blinkeren), så jeg synes ikke selv at jeg tager unødigt chancer.. Er der nogen der kan hjælpe mig??:confused:

Besvaret
Nu hører spørgsmålet måske ikke helt til her.. Men hvordan er reglerne så som cyklist?? Jeg oplever gang på gang at svenskere enten ikke besidder evnen eller måske viljen til at se sig over højre skulder inden de svinger (jeg ved godt at mange bilister synes at cyklister kørersom det passer dem og er skabt af fanden selv i vrede..) Men nu har jeg lært mig ikke at stole på at nogen holder tilbage for nogen, så jeg vil altid sænke farten hvis jeg ser en bil der måske potentielt vil svinge til højre ( da de jo ikke er så gode til at motionere blinkeren), så jeg synes ikke selv at jeg tager unødigt chancer.. Er der nogen der kan hjælpe mig??:confused:
I svensk fædselslov er en cyklist sidestillet med et hvilket som helst andet køretøj. derfor ser du cyklister køre på vejbanen som bilister. Rammer du en bagfra er du virkelig på den. de er fredet i klasse A, præcis som fodgængere i et fodgængerfelt...
Besvaret

I Sverige har cyklisterne ikke deres eget rum i trafikken, men færdes i en gråzone langs vejkanterne afsat til alle andre trafikformer end biler og MC. Nogle steder er der naturligvis en klart defineret cykelsti, men bilisterne har ikke den bevidsthed om, at her er en stribe, hvor der kører cyklister på fast basis, som danske bilister er opdraget til. En sti langs vejkanten vil den svenske bilist tjekke for alle slags langsomtgående trafikanter. Da det jo normalt er vanskeligt at køre i normalt cykeltempo på en svensk ogsåforcyklersti med blandet trafik i alle retninger, uklare vigepligtsforhold, pludselige forhindringer, abrupte sving og risiko for brat uvarslet ophør, så er målrettede cykelstiejere a la danoise med 35 kilometer i timen og en klar bevidsthed om egne rettigheder ikke noget, svenske bilister forventer og tager højde for. Hvis man vil beholde skindet på næsen, er det nok bedst at indstille sig på, at man som cyklist har vigepligt for alt og alle. :)

Besvaret
Hvis man vil beholde skindet på næsen' date=' er det nok bedst at indstille sig på, at man som cyklist har vigepligt for alt og alle. :)[/quote'] Hvor ville det dog være skønt, hvis danske cyklister også havde den regel.
Besvaret
Hvor ville det dog være skønt' date=' hvis danske cyklister også havde den regel.[/quote'] Nej, det ville det altså ikke, MissCath. Cyklister skal ikke have vigepligt for alt og alle - de skal have deres egen reserverede plads i trafikken som i de danske byer. Så bliver det også nemmere at se, hvornår de er på afveje. I den svenske trafik kører cyklistene ingen steder og alle steder - der er færre af dem herovre, men de er endnu sværere at "læse", synes jeg. Som transportmiddel har cyklen mange fordele både for cyklisterne selv og for samfundet, og der er ingen ide i at gøre cyklerne hjemløse og fredløse, sådan som man har gjort i de svenske byer, hvor cyklister reelt må ned i ti kilometer i timen for at færdes nogenlunde sikkert på ogsåforcyklerstierne. :)
Besvaret

Det må være rigtig længe siden du har færdes i bil i København...? Faktum er, at cyklister i KBH mener, at de er usårlige og dermed ikke skal holde tilbage for noget! Tænk om de bare engang imellem gad holde tilbage, når man forsøger at dreje ud på Falkonér Allé fra en af sidevejene eller gad holde tilbage (som de skal), istedet for at lægge sig ud foran bilen, der venter på at dreje til højre. Eller hvad med alle højresvingsulykkerne? "Jeg er usårlig, og det er LASTBILEN, der skal holde tilbage for miiiiiggg, så derfor kører jeg da bare o..." *klask* Ved godt, at det ikke handler om vigepligt - men om pli, opførsel og hensyntagen i trafikken. Og det er altså en disciplin som danske cyklister (og danske trafikanter i almindelighed) ikke mestrer særlig godt...

Besvaret
Ved godt' date=' at det ikke handler om vigepligt - men om pli, opførsel og hensyntagen i trafikken.[/quote']Trafik handler oftest om at komme frem, og komme det først. Hvadenten du er cyklist eller bilist. Træk et nummer...og vent så på at det bliver din tur i trafikken. ...desværre :thumbdown
Besvaret

Ja, men det er da også forkert??? Hvis folk bare tog cirka 10% mere hensyn end de gør nu, ville de hele glide MEGET lettere... Eksempel: I går på motorring 3 - sad i kø i 30 minutter på cirka 2 km. strækning. Grunden var indsnævring af to vejbaner til een. Det kan folk jo ikke finde ud af, fordi de ikke kan finde ud af at flette, gøre plads, tænke over at starte på indfletning mere end 3 meter før stopkeglerne og så videre... Ergo sad vi og gloede temmelig længe. Hvis nu folk gjorde plads, holdt lidt tilbage, flettede i god tid og den slags - så ville det jo for faen gå meget lettere? Hvordan kan det være, at jeg føler mig som synder, hvis jeg overholder fartgrænserne ved vejarbejde (resultat: En idiot helt oppe i rø... af min bil), holder tilbage for folk (resultat: Folk bagved dytter), kører helt ind til kantstenen i en højresvingsbane uden cykelsti (resultat: Cyklister, der også skal til højre, kører venstre om bilen og ind foran)...? Jeg taler overhovedet ikke om det faktum, at folk ikke overholder loven. Jeg taler om det faktum, at folk vil skide på hinanden. Og som jeg har sagt i anden tråd: Trafikken ville glide meget lettere, og folk ville få færre hjerteanfald, hvis de bare gad at tage det lidt roligt og vise hensyn!

Besvaret
Det må være rigtig længe siden du har færdes i bil i København...? Faktum er, at cyklister i KBH mener, at de er usårlige og dermed ikke skal holde tilbage for noget! Tænk om de bare engang imellem gad holde tilbage, når man forsøger at dreje ud på Falkonér Allé fra en af sidevejene eller gad holde tilbage (som de skal), istedet for at lægge sig ud foran bilen, der venter på at dreje til højre. Eller hvad med alle højresvingsulykkerne? "Jeg er usårlig, og det er LASTBILEN, der skal holde tilbage for miiiiiggg, så derfor kører jeg da bare o..." *klask* Ved godt, at det ikke handler om vigepligt - men om pli, opførsel og hensyntagen i trafikken. Og det er altså en disciplin som danske cyklister (og danske trafikanter i almindelighed) ikke mestrer særlig godt...
Det er nogle år siden, jeg har kørt bil i København, men jeg har svært ved at forestille mig, at cyklisterne skulle være blevet værre. Hvis du mener, at cyklister på cykelstien skal holde tilbage for dig, når du skal ud fra en sidevej, selv om de ikke har vigepligt, så er du nok et håbløst tilfælde. ;) Og det er så den slags, der skaber en farlig situation, for hvis jeg som cyklist vil lade en bilist slippe ud, så skal jeg også lige aftale det med de tre andre cyklister, der kommer bagved mig, for ellers har vi balladen. Pli er selvfølgelig i princippet en udmærket ting, men ikke noget man kan bygge trafiksikkerhed op på IMO. Inden for luftfarten er de for eksempel gået helt væk fra pli. Du bliver irriteret over cyklister, der som overlevelsesstrategi smutter op foran dig, når du skal svinge til højre, men du bliver også irriteret over dem, der lader sig køre ihjel af ren rethaveriskhed. Er der nogen cyklister, du ikke bliver irriteret over - ud over dem, der er blevet hjemme? :D
Besvaret
Hvis du mener' date=' at cyklister på cykelstien skal holde tilbage for dig, når du skal ud fra en sidevej, selv om de ikke har vigepligt, så er du nok et håbløst tilfælde. ;) Og det er så den slags, der skaber en farlig situation, for hvis jeg som cyklist vil lade en bilist slippe ud, så skal jeg også lige aftale det med de tre andre cyklister, der kommer bagved mig, for ellers har vi balladen. [/quote'] Ved godt, at ovenstående desværre ikke kan lade sig gøre i praksis. Men hvis der nu er fri bane og ingen cyklister, så triller man ligeså stille frem - og blokker bremsen, fordi der er en fodgænger, der ikke liiige kan holde tilbage. Og så kommer der sørme en omgang cyklister mere, og man tilbringer ½-delen af sit liv på at prøve at dreje ud på Falkonér Allé... :sick: LÅL... Jeg mener ikke de cyklister, som skal ligeud - de kører enten på venstre side af mig eller op foran mig. Nej, jeg taler om dem, som ikke kender færdselsloven (som siger, at hvis de OGSÅ skal til højre, skal de lægge sig bag mig) og dermed drejer ind foran mig og til højre, når jeg er i gang med at svinge til højre... Til din orientering er jeg også selv cyklist - og jeg forsøger i det mindste at tage hensyn og kan også se nogle af de problemer, man som bilist har med cyklister - derfor kan jeg godt finde på at holde tilbage for en bil eller sørge for at svinge armen ud i en passende retning alt efter hvilken retning jeg har tænkt mig at dreje. Uanset hvad - så kan du da ikke være uenig i at hvis alle viser hensyn, så glider det hele lettere? Forresten - jeg bliver ikke irritereret over de fleste cyklister - jeg bliver irritereret over dem, som kører med hovedet under armen og mantraet "jeg har forkørselsret" inde i det pågældende hovede...
Besvaret

Det er nu sandt som MissCath siger, cyklisterne i København kører temmelig råddent og det ER blevet værre indenfor de senere år. Jeg ved ikke helt hvorfor, men nu om stunder køres der nærmest på cykel alle steder hvor en cykel kan komme frem. Det være sig fortov, modsat kørselsretning, fodgængerfelter - you name it! - Det er voksne mennesker og de virker temmelig ligeglade. Det ville nu være skønt hvis der kunne tages bare lidt mere hensyn til hinanden i trafikken - men jeg tror desværre folk har for travlt til den slags efterhånden. Vi skal bare frem, frem, frem. :thumbdown /Winnie

Besvaret
Jeg fandet denne PDF-fil på Vägverkets hjemmeside om hvordan man kører i flersporede rundkørsler og giver tegn. At det så tilsyneladende ikke er alle svenskere der har læst den er en anden sag :) http://www.vv.se/filer/publikationer/Cirkulationsplats.pdf og her står lidt mere generelt om rundkørsler: http://www.vv.se/templates/page3____1309.aspx
Jeg vil bare lige indskyde at sådan kører jeg ikke nødvendigvis i rundkørsel, og jeg har taget kortet i Sverige på svensk køreskole. Jeg AAANER ikke hvordan danskere lærer at køre i rundkørsler med to baner, men sådan lærer vi os det i Sverige (dvs. mig). Skal man svinge til højre skal man helst ligge i højre bane hele vejen. Skal man ligeud bør man ligge til højre, men man kan også ligge i venstre bane. Den der skærer ind fra venstre bane for at svinge ud til højre har vigepligt for den der ligger i højre bane og vil fortsætte fremad i rundkørslen. Det svære er venstresving i rundkørslen. Man starter i venstre bane og når man så kører forbi frakørsel nr. 2 (dvs. den ligeud) skal man blinke til højre og køre ud af frakørsel nr. 3 i højre bane. Man skal altså skære ind før dem der kommer ud i tilkørslen nr. 2 lige før man vil dreje fra og på den måde hindre dem fra at køre ud. regel 1) Man skal altid blinke når man vil forlade rundkørslen og regel 2) man skal blinke når man vil skifte bane. Den farligste situation / misforståelse opstår derfor når den der vil komme ud i rundkørslen tror at den der ligger inde i venstre bane blinker til højre for at svinge ud til højre, når bilen i virkeligheden kun vil skifte bane. Jeg har også kørt bus og det er næsten umuligt at vide hvornår ''gåsen'' der blinker til højre for tidligt (som jeg opfatter det) er på banen. Så, man skal vente med at blinke til man er forbi tilkørslen. Hvad enten en bil inde i cirkulationen ligger i indre eller ydre bane har den der kører ind vigepligt, fordi den der ligger i venstre bane skal have mulighed for at forberede sin frakørsel ved at flytte sig ud i højre bane.
Besvaret

Små problemer i store rundkørsler - store problemer i lille rundkørsel Ja I synes at I har problemer i de store rundkørsler - det kan jeg til dels forstå ud fra mine egne oplevelser i Malmö-området. Men det er ingenting i forhold til de problemer vi har herude på landet. I Skurup blev der for et års tid siden etableret en ganske lille rundkørsel - vistnok for at smidiggøre trafikken i et ganske regulært vejkryds. (Smidiggøre, fordi en rundkørsel principielt løser de fleste problemer med kø-dannelse). Men det er altså ikke alle herude, som kender/forstår/respekterer at vigepligten ved kørsel IND i en rundkørsel er for trafik, som kommer fra VENSTRE. Jeg har adskillige gange måtte tage midterste pedal i anvendelse, når jeg på vej igennem denne rundkørsel kommer i nær-kollision tilstand, fordi en bilist ikke har forstået, at en bil som allerede befinder sig i rundkørsel har forkørselsret - også i Sverige - også i Skurup. Tilsvarende oplever jeg regelmæssigt at gå i stå bag en bil, som afventer at trafikken fra "den næste vej" skal blive færdige med at tilkøre rundkørslen. Man tager sig til hovedet for at det ikke skal falde af, fordi der bliver rystet for meget med det :rolleyes:

Opret en konto eller log ind for at kommentere

Du skal være medlem for at skrive en kommentar

Opret en konto

Opret en konto på siden her. Det er nemt!

Opret en ny konto

Log ind

Har du allerede en konto? Log ind her.

Log ind nu
×
×
  • Tilføj...