Nyt boliglån

[dalbjerg]

Hej Da jeg flytter til Helsingborg, og har købt ny bostatträtt, skal jeg have lavet et nyt lån, men man skal låse rente i X, antal månederne på bund lånet, hvor meget vil i anbefale man låser renten til? 4 år? Mvh Kenneth Dalbjerg

[Homer]

Det kommer helt an på din privatøkonomi - og hvor stor en rentestigning du kan "tåle"... Hvis der er tale om et begrænset beløb, ville jeg ikke tøve med at vælge rörlig ränta - dvs. uden binding.

[Nils]

Rörlig rente og solide afdrag, så der er noget at give af, hvis rentedøden puster en i nakken. Hvis renten stiger, kan man bare afdrage noget mindre. Jeg har aldrig kunnet se fidusen med fast men ekstra høj rente i en kort årrække. (Det er en form for tryghed, der minder minder lidt for meget om den tryghed, som socialdemokraterne nævner i hveranden sætning her i valgkampen.) Det gør bare en ufri i forhold til banken og til sidst plumper man alligevel ud og skal refinansiere - måske på et uheldigt tidspunkt. Det er umuligt at forudse. Og fast rente i fire år er i gennemsnit fast rente i to år, for om tre år har du jo ikke fast rente i fire år, men kun i et år. :)

[Fagerborn]

ihvertfald i Handelsbanken / Stadshypotek får man den laveste rente hvis man vælger 3 månedersrente istedet for 'rörlig' ;) det kan aldrig betale sig at binde renten i mere end to år ad gangen, men det kan være rart at dele i flere dele, så man ikke skal sætte hele lånet om samtidigt. en del rörlig / 3 mdr, en del toårigt og måske en del femårigt, hvor man så også lægger afdraget / amorteringen. tillykke med lejligheden i Helsingborg, i hvilken bydel skal du bo ??

[Markowitch]

Glem ikke strafrenterne banken vil kræve hvis du indløser lånet før tid. Derfor er det smart ikke at have for lange faste lån medmindre du er meget sikker på at du ikke kommer til at sælge lejligheden inden for en årrække. Ellers deler jeg Niels's holdning omkring variable lån og større afdrag. Dog stopper enigheden når vi kommer til socialdemokratisk politik ;) (lidt offtopic) Iøvrigt har riksbanken just hævet renten med 0.25% og man regner med at det bliver den sidste i år. Men det er problemetisk at måle effekten af rentestigningen, da denne ikke viser sig straks i økonomien - så de handler til dels i blinde. Iøvrigt, hvis vi har bare den mindste smule opsparing/formue bør vi være glade for rentestigningerne, da værdien af det opsparede ikke går til grunde i inflationsstigninger hvilket godt for småsparen der ikke er bevandt ud i formuepleje. Derudover er økonomien blevet mere rolig ved at man holder inflationen i ave.

[Nils]

Angående renteudviklingen, så er forventningen fortsat stigning, formentlig til tre procent ved årsskiftet mod 2,25 nu for Riksbankens styrerente. Man kan undre sig lidt over, at renten sættes op, når inflationen ligger langt under de to procent, som er målet, men Sverige er nødt til at sjoske efter, når Den Europæiske Centralbank hæver renten - en kendsgerning, som hverken Riksbanken selv eller pressen gør så meget ud af at fortælle om. De vil hellere tale om, at de ser langsigtet på inflationen - og man kan også høre indimellem, at det går fantastisk med økomien, for det skal det jo i et valgår, så borgerne kan udtrykke deres taknemmelighed i stemmeboksen. Det er naturligvis nyttigt, at have lav inflation i et samfund, men det er lidt tankevækkende, at Riksbanken kan sætte styrerenten ned til 1,50 uden at der sker en hujende fis ud over at huspriserne stiger. Måske er renteinstrumentet ikke så virksomt som tidligere eller også er svensk økonomi gledet over i dyb koma - formentlig en kombination. De fleste nye job er dem i Danmark, og så dem, hvor man skal have (statens) penge med på arbejde.

[Kim H]

Og fast rente i fire år er i gennemsnit fast rente i to år' date=' for om tre år har du jo ikke fast rente i fire år, men kun i et år. :)[/quote'] Vældig interessant betragtning;) Den må kunne tillempes på mange andre områder. F.eks. amortering over 50 år, som følgelig i gennemsnit giver afvikling på den halve tid - en ganske attraktiv metode:D

[Nils]

Vældig interessant betragtning;) Den må kunne tillempes på mange andre områder. F.eks. amortering over 50 år, som følgelig i gennemsnit giver afvikling på den halve tid - en ganske attraktiv metode:D

Ja, for et lån med 50 års løbetid, er den gennemsnitlige restløbetid på ethvert givet tidspunkt i afbetalingsperioden 25 år - måske kan bankerne bruge det i deres salgsarbejde. Ikke så godt måske, da kunden jo her vil betale ekstra for en lang frist - så skal man nok ikke fortælle, at den kun er halvt så lang. Men når det gælder fast rente i en periode, så er begrundelsen for den overpris, man kan tage for dette produkt, at kunden har sikkerhed for renten i en vis periode fremover. Fire års sikkerhed har du den dag du skriver under, og så går det ellers ned ad bakke. I gennemsnit har man en to-årig horisont, hvor man kender sin rente. Den kvikke bankrådgiver kan naturligvis indvende, at det, man betaler for, er den enkelte dag med sikkerhed for renten - og disse dage summer op til bindingsperioden, så eksempelvis fire år er 1460 lykkelige, trygge enkeltdage, hvor intet kan ramme en. Sammenfaldet med en valgperiodes længde er tilfældig og utilsigtet. :)

[Markowitch]

Som Nils skriver følger Riksbanken trop med ECB's renter, for alt andet ville jo være at give "rabat" og dermed svække kronen. Dog ser man en svag stigende trend i kronekursen siden Jan 06 http://finance.yahoo.com/currency/convert?amt=1&from=SEK&to=DKK&submit=Convert Dette kunne tyde på at markedet værdsætter den svenske krone højre end før, uafhængigt af rentestigningerne. Måske endelig en snarlig lysning for svensk økonomi? Som en der får mine penge i DKR synes jeg om en lav SEK kurs - så er der flere svenske penge på bankbogen hver måned. På den anden side er en stigende SEK ikke dårlig, da min ejendom bliver mere værd relativt til DKR.

[dalbjerg]

Tak for jeres svar. Jeg syntes tildels også godt at kunne se det fornuftige i variable rente, da det give den bedste rente, PT. Men stiger den voldtsomt meget kan det jo betale sig at have en fast rente, i 2 år, men så for man jo bare chocket om 2 år, og skal lige pludseligt til at give meget mere for lånet. Jeg tro jeg hopper på niels's forslag om en 3 måneder og så for sat min afmontering op. Jeg skal købt i Eneborg.

[Lasse S]

Jeg håber det er i orden jeg lige bringer denne (næsten) 2 måneder gamle tråd frem, jeg har nemlig også et par spørgsmål omkring lån. Jeg har netop købt for 1.420.000, men er ikke så meget inde i det med lån så kunne godt bruge et par gode råd. Har valgt Nordea som bank og min rådgiver spørger mig om jeg vil låne 90% - altså 1.298.000. Er der grund til at lægge mere end 10% i udbetaling? Dernæst foreslår hun at lånet deles op i to dele på 639.000. Et med rörlig rente (3,15%) og et med 2 års bunden (4,23%). Hun skriver også følgende "Amorteringsfritt dom första 5 åren därefter återbetalning på 45 år på 75% av köpeskillingen. 15% av köpeskillingen amortering 30 år, dvs ca. 565:-/månad. Räknar vi amortering på 20 år blir det 845:-/månad.", hvilket absolut ikke giver nogen mening for mig. Lyder det fornuftigt?! Så vidt jeg kan læse mig til i denne tråd, er det med det 2 års bundne lån ikke en god idé - især ikke hvis jeg måske flytter derfra inden jeg har boet der i 2 år. Så hvad er jeres råd - kun rörlig? Nordeas aktuelle rentesatser kan ses her: http://www.nordea.se/sitemod/default/index.aspx?pid=201844 Nils' råd forstår jeg ikke helt - "Rörlig rente og solide afdrag, så der er noget at give af, hvis rentedøden puster en i nakken. Hvis renten stiger, kan man bare afdrage noget mindre." Nogen der kan uddybe? På forhånd tak :)

[Nils]

Det gode ved Sverige er, at det er nemt og billigt at lægge lån om og i øvrigt shoppe rundt. Hvis man binder sine lån bliver det lidt mindre nemt og lidt mindre billigt - men det er og bliver et religionsspørgsmål. Der er åbenbart nogle, der synes, bundet er sagen - de må jo have deres grunde. Det, jeg foreslår med det kryptiske citat, er, at man f.eks. betaler 8 procent af hovedstolen i (rörlig) rente plus afdrag. Det kan være 3 procent rente og 5 procent afdrag. Hvis renten stiger til 6 procent, kan man så nøjes med at afdrage to procent. Så er ens daglige økonomi uberørt. En af fordelene ved den fremgangsmåde er, at restgælden svinder hurtigere. Lav gæld er jo en stensikker - men ikke videre moderne - måde at afbøde virkningen af en eventuel fremtidig rentestigning. Din bankrådgiver foreslår en model, hvor du så vidt jeg kan se, i de første fem år kun afdrager mellem en halv og en hel procent, så det er lige det modsatte af det, jeg foreslår, men derfor kan det jo godt være fornuftigt. Du kommer til at betale noget mere rente til banken, men til gengæld har du flere penge til sjovere ting her og nu og det er da helt klart et godt argument. Ang. de ti procent: Der er ikke tale om en udbetaling i dansk forstand, men om et forskud på købsprisen, som er sælgers garanti for at køber mener det alvorligt. Det er altid 10 procent og er ikke til forhandling. Om du vil og kan låne pengene er så et andet spørgsmål. :)

[Lasse S]

Tak for det hurtige svar! :th2: Jeg er ateist (også på det område ;)) så hvis det er nemmere og ovenikøbet billigere med rörlig, så er det jo et åbenlyst valg :) Men jeg er en klovn til sådan noget med lån, så jeg er stadig ikke helt med på din idé. Jeg forstår godt at hvis/når renten stiger, så kan man afdrage mindre og dermed sidde for det samme månedsbeløb. Men de 8% du nævner - er det bare et tal du lige valgte og kan jeg bare sige til min bankrådgiver hvilken procent jeg vil betale hovedstol af med? Eller er det en procent hun beregner udfra min økonomi når jeg siger at jeg vil have rörlig rente? Jeg er med på at de 10% ikke er en udbetaling i den forstand - dårligt formuleret fra min side. Jeg har de 10% - og mere til, og min bankrådgiver spørger derfor om jeg vil låne 90% eller ligge flere $$$ upfront. Det var derfor jeg spurgte om det kunne betale sig?

[Nils]

De 8 procent er bare grebet ud af luften og er jo nok mere end de fleste vil sidde for. Men lånet kan man jo få som man vil have det. Hvis man vælger en kort afbetalingshorisont får man et lån med store afdrag. Jeg forestiller mig heller ikke noget talmagi, hvor det skal være en bestemt procentsats, men at man den dag renten er gået i islandsk tølt, og man synes økonomien strammer, så lægger man lånet om til noget uden afdrag og glæder sig over, hvor forudseende, man var. :D Jeg har nok lidt svært ved at diskutere de religiøse aspekter ved realkredit, da jeg tilhører en fundamentalistisk sekt, der tror på sjælens frelse gennem amortering. Den bedste rente får man på de penge, man nedbringer sin gæld med. O.k. så var der lige Ericsson-aktierne til 3,80, men ellers - hvis jeg havde et overskud, ville jeg bruge det på at nedbringe min gæld, hvis jeg havde en, men det er religion. Det er i hvert fald dumt at have en opsparing stående samtidig med, man har gæld - synes jeg. Amen. :)