Jump to content

Recommended Posts

Skrevet

Jeg ved, at der efterhånden er en del tråde omkring brobizz med bruttotræksordning, men jeg har en lille krølle :surprise: Min arbejdsplads kan ikke tilbyde brutto-ordning før maj næste år, men det firma, som min samlever arbejder i, vil gerne. Mit spørgsmål er så, om hun kan have ordningen (og spare skatten), mens det reelt er mig, som anvender brobizzen til/fra arbejde. Vi bor sammen, har fælles økonomi, men er ikke gift. Jeg kører på arbejde, og hun tager toget (en gang i mellem kører hun med til Ørestad). Jeg ville selvfølgelig droppe fradraget for broen (100,- pr. dag). Jeg kan ikke gennemskue, om det er efter bogen, men som udgangspunkt er det i hvert fald svært for SKAT at se, hvem der kører vores fælles bil hver dag over broen. Hvad siger I til den...

Besvaret

Grunden til, at den arbejdsgiverbetalte brobizz ikke beskattes, er jo, at den vedrører arbejdstagerens daglige transport til og fra arbejdet. Det er ikke en bustur til Gardasøen eller to tønder rug, man får, men transport til og fra sit job. Busturen til Gardasøen ville helt klart være skattepligtig. Det er nærliggende at sidestille en løndel, der består af betaling for transport, som man ikke selv anvender, med en hvilkensomhelst anden betaling, der ikke er penge, og som som udgangspunkt er skattepligtig. Sådan ser jeg logikken i det, men jeg tager ikke stilling til, om man kan slippe afsted med arrangementet, for det ved jeg ikke. :)

Besvaret

Jeg er sikker på det ikke er lovligt, eller sådan loven er tiltænkt. Hvis det bliver opdaget er jeg sikker på bruttolønnedgangnen ikke godkendes og I kan risikere der skal tilbagebetales skat efter at pengene var udbetalt som løn. Når det er sagt så er det meget svært for mig at se hvordan det skal opdages. Bemærk dog at private ture kørt på en arbejdsgiverbetalt brobizz skal indregnes i lønnen som 2590/50= .. kr pr. tur. Hvordan det så skal kontrolleres aner jeg heller ikke.

Besvaret

Tak for input. Som udgangspunkt gider jeg ikke udfordre skattesystemet. Det har jeg gjort en gang og det tog 1½ år at få medhold :fight: Hvis vi begynder at køre sammen over broen hver dag er der vel ikke noget at komme efter? Så sparer vi også lidt på hendes togkort, men er så til gengæld afhængige af at skulle følges ad til/fra arbejde.

Besvaret
Tak for input. Som udgangspunkt gider jeg ikke udfordre skattesystemet. Det har jeg gjort en gang og det tog 1½ år at få medhold :fight: Hvis vi begynder at køre sammen over broen hver dag er der vel ikke noget at komme efter? Så sparer vi også lidt på hendes togkort, men er så til gengæld afhængige af at skulle følges ad til/fra arbejde.
Hvis hun kører over broen på arbejde hver dag og bruger brobizzen til at komme på arbejde, så kan jeg ikke se det rager skat hvem der fysisk fører bilen. Men det er selvfølgeligt et problem hvis hun tager toget og vil have 8 kr pr passage i fradrag for befordring hvis hun samtidig har arbejdsgiverbetalt brobizz.

Opret en konto eller log ind for at kommentere

Du skal være medlem for at skrive en kommentar

Opret en konto

Opret en konto på siden her. Det er nemt!

Opret en ny konto

Log ind

Har du allerede en konto? Log ind her.

Log ind nu
×
×
  • Tilføj...