Jump to content

Recommended Posts

Skrevet

Malmø kommune har startet med markanvisningen til det nye område omkring metro stationen i Hyllie. Der er tale om et meget stort projekt, der i størrelse næsten måler sig med Västre Hamnen. Det er også dér hvor Malmö Tower, der bliver større end Turning Torso, skal bygges. Alt i alt bliver der tale om 7000 private boliger og lige så mange arbejdspladser, men dette kan ændre sig jo længere man kommer i planlægningen. Stadsplanlæggerne er så tilfredse med Västre Hamn at man vil benytte de samme principper i Hyllie, nemlig ved kun at anvise forholdsvis små byggegrunde, således at man sikre at der kommer mange forskellige bygninger. :th2: 350tomter.jpg350perspektiv_ostvastgata.jpg Deadline er allerede 31 Maj, så hvis der sidder nogen med en entreprenør i maven, så er det bare at skynde sig :D Detaljerne kan findes i denne pdf: http://www.malmo.se/download/18.39883b08111997b0eac800017140/Hyllie+markanvisning+_webbversion.pdf Derudover er der også kommet en pdf der viser detaljerne i vinderforslaget omkring Hyllie's nye stationstorv! http://www.malmo.se/download/18.39883b08111997b0eac800014897/fagus.pdf

Besvaret

Fields-ejer bygger butiksmekka i Malmø 26-04-2007 14:18 Gerd Buchhave Fields' mange svenske kunder behøver nu ikke længere krydse Øresundsbroen for at shoppe stort i Fields på Amager. Fra foråret 2010 kan de nøjes med at smutte til Malmø, hvor ejeren af Fields – Steen & Strøm – opfører Skandinaviens største shoppingcenter. Emporia bliver stedet døbt. Det kommer til at koste ejerne 3 mia. skr. at bygge de 70.000 m2 butiksområde i Hylle i den sydlige del af Malmø. Det skriver e24.se. Steen & Strøm har aldrig satset så heftigt på et enkelt projekt før, og centeret bliver det sted i Skandinavien med flest butikker samlet under ét tag. 200 af slagsen er planlagt sammen med 30 restauranter. "I Stockholm og København gør forbrugerne omkring 30 pct. af deres indkøb i købscentrum, men i det sydlige Sverige er der kun tale om 20 pct. Den trend, vi ser, er, at stadigt flere vælger købscentrum også i denne del af landet," siger projektets byggeleder, Peter Warming, om baggrunden for placeringen af det nye supercenter til e24.se. 1,2 millioner kunder i regionalområdet Steen & Strøm regner med et potentielt kundepotentiale på ca. en halv million i nærområdet. I hele regionen hedder tallet 1,2 millioner. Han understreger, at man har regnet sig frem til, at projektet skal have – og kan få – otte millioner kunder om året for at blive økonomisk rentabelt. Han frygter ikke, at den nuværende forbruger-højkonjunktur i 2010 er afløst af mindre gunstige tider, og at projektet af den grund er for risikabelt. "Sådan er det altid med markeder, men ser man 10-15 år tilbage, så er det jo bare gået op, op og op. Det er vores vurdering, at det fortsætter på den måde," siger Peter Warming. Ikea meddeler i dag, at man har planer om at opføre en nyt kæmpevarehus i Svågertorp syd for Malmø. I øjeblikket forhandler Ikea med Malmø Kommune om købet af den rette grund. Varehuset skal efter planen åbne i 2009.

Besvaret

Dvs. at Hyllie ShoppingCenter, eller Emporia, ville blive større end fields i antal butikker!! I antal kvm er Fields størst, men har også en Bilka og et Magasin der fylder godt! Det berømte svenske arkitekthus Wingårdh har frigivet nogle arbejdstegninger til hvordan de forstiller sig det indre af Emporia (hvad betyder det?) skal se ud: [ATTACH]1180[/ATTACH] [ATTACH]1181[/ATTACH] [ATTACH]1182[/ATTACH]

Opret en konto eller log ind for at kommentere

Du skal være medlem for at skrive en kommentar

Opret en konto

Opret en konto på siden her. Det er nemt!

Opret en ny konto

Log ind

Har du allerede en konto? Log ind her.

Log ind nu
×
×
  • Tilføj...