Jump to content

Recommended Posts

Skrevet

Endnu en integrationshindring mellem de to lande er fundet. Denne gang er det de unge svenskerne som bliver tørret: http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2007/05/10/170540.htm Svenskere snydes for danske feriepenge 10. maj 2007 17.32 Jobliv Der findes i dag 22.000 svenskere, som bor i Sverige og arbejder i Danmark. Og de svenske gæstearbejdere har, ligesom danskerne, ret til at få 12,5 procent af lønnen udbetalt i feriepenge. Men nogle arbejdsgivere glemmer at sætte pengene ind på feriekontoen eller glemmer at fortælle de svenske ansatte om ordningen. Glemsomhed eller uvilje - Det kan skyldes glemsomhed eller uvilje. En del glemmer det med vilje, siger Kristian Pedersen, faglig sekretær i HK København, til sydsvenskan.se. Han har selv været i kontakt med nogle af de svenskere, der er gået glip af pengene. Det er specielt unge svenskere, der kommer til Danmark om sommeren for at arbejde, der ikke kender til reglerne. - Feriepenge-ordningen er anderledes i Sverige, og når de ikke er medlem af en dansk fagforening, er der ingen, der kan hjælpe dem med at opkræve pengene, siger Kristian Pedersen. - Men selvfølgelig har den ansatte krav på den nødvendige information fra arbejdsgiveren, understreger han. Pengene går i statskassen En del af de penge, der ikke bliver hævet fra feriekontoerne, overføres til Arbejdsmarkedets feriefond, mens resten går direkte i statskassen. Det er hovedsagelig i restaurationsbranchen og sundhedssektoren, der rekrutterer svenske ansatte. I den seneste tid har der også kørt kampagner for at hverve svenskere til job som eksempelvis busschauffører eller postbude.

Opret en konto eller log ind for at kommentere

Du skal være medlem for at skrive en kommentar

Opret en konto

Opret en konto på siden her. Det er nemt!

Opret en ny konto

Log ind

Har du allerede en konto? Log ind her.

Log ind nu
×
×
  • Tilføj...