forsvensket Skrevet August 3, 2010 Rapporter Skrevet August 3, 2010 Hejsa Jeg er nyligen flyttet til Sverige - bor pt i et hyrat hus, hvor vi desværre ikke trivs grundet vores hyresvärd. Vi begynder nu at kigge rundt og se på muligheden at købe et hus istedet. Men har aldrig købt hus i hverken DK eller SE, så der er lige et par detaljer, som I andre måske kan hjælpe med at forklare.... Når et hus står til salg med renoveringsbehov og med en utgångspris på fx 450000 sek, er det så minimumsprisen de vil have for det, eller kan man (troværdigt) byde lavere? Fx 425000 sek... En anden ting - jeg har hørt noget om tilstandsrapporter og den slags ikke rigtigt bliver brugt på samme måde i SE som i DK - men kan man medbringe egen ekspert som kan lave en "privat" tilstandsrapport? Eller skal man benytte en kommunal eller andet? Det var lige de første spørgsmål.... håber meget I andre forsvenskede kan hjælpe! :)
larscph Besvaret August 3, 2010 Rapporter Besvaret August 3, 2010 Du kan godt - troværdigt - byde lavere. Og endda være heldig at få det. Det er helt normal praksis. Med hensyn til tilstandsrapporter skal du hyre din egen besiktningsmand til at udføre jobbet hvis du vil have en gennemgang af ejendommen.
sup3rior Besvaret August 3, 2010 Rapporter Besvaret August 3, 2010 Prisen er altid til diskussion... Du lægger bare det bud du selv synes, så må sælger jo tænke over om de vil... Men du skal jo tage hensyn til den generelle prissætning i området, for hvis nu at husene omkring bliver solgt for f.eks. 2 mill så er 450k jo en god pris... Men er prisniveauet 500k for andre huse i området er det måske lidt dyrt... www.sbab.se har värdeguiden som kan give dig en indikation af hvad priserne er i området...
jacobe Besvaret August 3, 2010 Rapporter Besvaret August 3, 2010 Med hensyn til tilstandsrapporter skal du hyre din egen besiktningsmand til at udføre jobbet hvis du vil have en gennemgang af ejendommen. Det er faktisk dit ANSVAR at få huset kigget efter i sømmene.
larscph Besvaret August 3, 2010 Rapporter Besvaret August 3, 2010 Ja - sådan at forstå at gør du det ikke er det bare ærgeligt hvis der er fejl/mangler... Så er det meget svært at påberåbe sig noget som helst overfor sælger...
forsvensket Besvaret August 4, 2010 Forfatter Rapporter Besvaret August 4, 2010 Tak Tak for hjælpen... huset vi har fundet har et renoveringsbehov - taxeringsværdien er på 766000 og utgångsbudet er på 500000. Det ser ud til at have været tomt noget tid, så en tilstandsrapport vil helt sikkert være nødvendig i mine øjne. Både ift ansvar og sikring... Vender tilbage, hvis der opstår flere spørgsmål :) /G
Sune Besvaret August 4, 2010 Rapporter Besvaret August 4, 2010 Ved hushandler kommer besigtningen først efter at man har skrevet under. Køber har så ret til - uden vederlag - at springe fra handlen når besigtningen er udført, hvis han mener at der er fundet så mange ting at han ikke længere er interesseret.
larscph Besvaret August 4, 2010 Rapporter Besvaret August 4, 2010 Og hvis det vitterlig ER i dårlig stand vil besiktningsrapporten sikkert have så mange forbehold at forsikringen intet er værd. Men det er bestemt klogt at lade huset gå igennem af en sagkyndig i forbindelse med købet - det giver en uvildig vurdering af hvad du præcist køber....
forsvensket Besvaret August 21, 2010 Forfatter Rapporter Besvaret August 21, 2010 Mere... Hej igen Så har vi haft en ven til at gennemgå nogle af tingene på et andet hus vi har kigget på - en håndværker. Da huset ikke har været beboet i 3 år andet end kortere perioder på sommeren, er vandet (som kommer fra egen brønd) ikke fantastisk. Enten skal man lave en hel tømning af brønden og sætte filtre på eller også kan man eventuelt finde en anden og måske billigere løsning. Derudover skal der graves fri omkring fundamentet, da der er bede helt op til muren, som kan skabe fugt i kælderen. Der er små tegn på fugt, men ingen som endnu er farlige og de kan rettes simpelt ved at grave langs muren. Alle lofter skal skiftes - der er spændt pap ud (så vidt jeg kan forstå en ældre byggeteknik i Sverige - andre steder måske også?), men de er i så dårlig skik, at de alle skal skiftes. Alle vinduer trænger til renovering, alt udendørs træværk skal også renoveres/behandles. Og så køkkenet som er af en dato - som godt nok er brugbart - men med rygsmerter, hvis man er over 155 cm. Alt dette skal selvfølgelig ikke fikses med det samme - og der skal selvfølgelig tilføjes at der er nyt tag og nyere brønd (som så mht vandkvaliteten skal tjekkes). Huset går at flytte ind i, grunden er på lige over 2000 m2 - huset på ca 110 m2. Huse i området ligger mellem 425000 og knap 1 mio. Dette hus er til salg for knap 400000, men da der er så meget der skal laves, prøver vi at finde ud af hvad der kan være et rimeligt bud. Huset har været til salg meget længe - for området altså. Så her vil jeg høre om I har nogle guldkorn og ideer som kan hjælpe? Vi vil formentlig skulle ligge omkring 200000 alt i alt på renoveringer hen af vejen. Jeg ved jeg har spurgt før, men med jeres kendskab til svenske ejendomshandler (og her ser der ikke ud til at være tegn på nogen budgivning mellem andre end os selv og sælger) - ville det være et skambud at byde fx 340000 SEK? Puh - det blev et længere bidrag, men håber I overlever! :D Tak for hjælpen G
Recommended Posts
Opret en konto eller log ind for at kommentere
Du skal være medlem for at skrive en kommentar
Opret en konto
Opret en konto på siden her. Det er nemt!
Opret en ny kontoLog ind
Har du allerede en konto? Log ind her.
Log ind nu