Kvinde må ikke ryge i egen have
23-08-07: 09:21 | af: olst
En kvinde i den sydsvenske by Åkarp har fået forbud mod at ryge i sin egen have, skriver dagbladet Sydsvenskan.
Forbuddet er nedlagt af miljømyndighederne i regionen efter en nabostrid.
Kvindens nabo, en advokat, har ifølge avisen anført, at han er ekstremt følsom over for tobaksrøg. For at komme fra sin hoveddør ud til sin bil har han angiveligt måttet anvende iltmaske.
Efter et retsopgør har miljødomstolen i Växjö besluttet, at kvinden forbydes at ryge i store dele af sin have.
Blandt andet fordi hendes grund er lavere beliggende end den overfølsomme nabos.
Kvinden mener ikke, at beslutningen er retfærdig, men agter alligevel at følge den.
Kilde: http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-8017910.html
Artikel og debat om historien hos Sydsvenskan:
http://sydsvenskan.se/skane/burlov/article260864.ece