Vi har kun boet her én vinter - men sidste vinter var der (også) meget sne og det lå i flere uger.
Jeg vil sige, at jeg syntes de er meget gode til at få ryddet vejene for sne samme dag, også herude på bøh-landet hvor vi bor og har 5 km grusvej inden vi kommer ud til hovedvejen.
Som sådan har vi ikke noget problem med vores baghjulstrukne BMW selv om det er klart at er vejen ikke ryddet og ligger der en halv meter sne er der problemer! Sidste år var der én morgen hvor vi besluttede at blive hjemme og ellers skulle ha' været afsted.
I dag har jeg besluttet mig for en hjemmearbejds-dag - med internetopkobling og hjemmekontor er det en rimelig fix løsning når man bor lidt afsides.
Vi går dog også og tygger på om det ville være en idé med en 4WD'er som bil-nummer-to til at afløse vores kære gamle Citroën Saxo... At have den som primær pendler bil syntes jeg ganske enkelt bliver for dyrt i brændstof, dæk osv. Men der er dage hvor det kunne være vældig praktisk. Ser du på vores svenske naboer herude er det Volvo V70 med forhjulstræk, en BMW 330i med baghjulstræk der bydes på hos de to nærmeste.
Der bliver saltet/ryddet på motorvejen, det kan bare godt tage lidt tid. Men i går aftes var der da ikke store problemer fx, blot man havde vinterdæk på.
Jeg ved ikke mht saltning, vi bruger det ikke her - men har ej heller noget fortov der skal ryddes - vi nøjes med at lave "stier" i sneen rundt hvor det er nødvendigt.