Markowitch
Members-
Antal indlæg
1.661 -
Medlem siden
-
Senest besøgt
-
Days Won
11
Indholdstype
Profiler
Forummer
Galleri
Kalender
Alt der er opslået af Markowitch
-
Tak for links Bananas, det var meget interessant at se. Jeg er næppe overrasket over andet, end at deres dækhistorier er så ringe. Især deres folk i Bulgarien, har ikke rigtig føling med situationen. Det er meget frustrerende at Svensk politi ikke kan gøre noget ved denne udbytning af folk på egen mark. Manglen på resolut handling, er i Østeuropa lig med svaghed, og her tænker folk ikke så meget på om principerne er til for at opretholde en retsstat. Der har længe været rygter om at tiggerne køber deres fortov af bagmænd, og at der forgår en organiseret udnyttelse. Dette kyniske spil bidrager man til ved at give almisser. Når tiggerne hilser på, hilser jeg igen, men jeg har ikke givet dem noget i lang tid.
-
Tak for links Bananas, det var meget interessant at se. Jeg er næppe overrasket over andet, end at deres dækhistorier er så ringe. Især deres folk i Bulgarien, har ikke rigtig føling med situationen. Det er meget frustrerende at Svensk politi ikke kan gøre noget ved denne udbytning af folk på egen mark. Manglen på resolut handling, er i Østeuropa lig med svaghed, og her tænker folk ikke så meget på om principerne er til for at opretholde en retsstat. Der har længe været rygter om at tiggerne køber deres fortov af bagmænd, og at der forgår en organiseret udnyttelse. Dette kyniske spil bidrager man til ved at give almisser. Når tiggerne hilser på, hilser jeg igen, men jeg har ikke givet dem noget i lang tid.
-
Nu får vi snart lönforhöjelse! (Finansiel Krise til debat)
Markowitch replied to biz's topic in Banker og økonomi
Holy sweet mother of jeebus - hvad sker der med SEK kursen!? Bananas skrev om koks i kommunikationen fra Riksbanken, men det er næppe den eneste årsag. SEK ser ud til at følge USD, men dette skyldes også at EUR falder imod stort set alle toneangivne valutaer. Times of trouble... Der er noget der absolut ikke fungerer her. -
Nu får vi snart lönforhöjelse! (Finansiel Krise til debat)
Markowitch replied to biz's topic in Banker og økonomi
[uSER=674]bananas[/uSER] - forklaringen artiklen giver virker noget søgt. Det er næppe Ingves der taler kronen stærk, men mere at SEK følger USD i forhold til EUR. I de senere dage er EUR faldet over for USD, noget som mange bl.a. tilskriver ECB's QE og styrkelsen af USAs økonomi. Nu virker det ikke som om du vil kommentere på ECB's QE, og det forstår jeg egentlig godt. Jo mere jeg læser om det, jo mere virker det som et stort kompromis mellem Draghi og Berlin. Man ønsker ikke at opkøbsprogrammet skal fordele risikoen, og man vil undgå at de rige lande i nord kommer til at tage risikoen ved at købe Sydeuropæiske statsobligationer. Den primære konstruktion er opbygget således at hver nationalbank køber deres egne landes statsobligationer, efter en fordeling der følger ECB's såkaldte capital key. Dette betyder at Tyskland får det største program, men hvad skal de købe? Deres kortere statsobligationer handler allerede med negativ effektiv rente (yield), hvilket indikerer at der mangler gæld af høj kvalitet at handle med. De nordiske lande sparer simpelthen alt for meget og vores inflation er for lav. EU er i den største krise i øjeblikket. Der er et braindrain uden sidestykke fra syd til nord, hvor resourcestærke individer flytter for at få en bedre tilværelse, væk fra den enorme arbejdsløshed der er i Sydeuropa, især blandt de unge. Man kan let forestille sig at tingenes tilstand kan udvikle sig til vrede mod os - for ikke at sige et latent had. Er dette virkelig hvad EU går ud på? At Sydeuropa betaler enorme renter, mens vi nærmest får penge for at låne? I Nordeuropa er der ingen vilje til at lade sine egne borgere få del i vores arbejdsstyrkers meget store produktivitet. Folk på gulvet får ikke en passende del i samfundets fremskridt. Hvis vi gjorde, ville vores inflation være højere, og dette ville i sig selv hjælpe Sydeuropa. I stedet er vi i Norden som spartanske munke, der glædeligt sender den sande gevinst videre til direktionsgangen, virksomhederne og investorerne. Vi er flittige, arbejdssomme og også en smule dumme. Det ses slet ikke som en umulighed at Euroen bliver brudt op. Den græske default, det såkaldte greekexit, vil måske være det bedste der kan ske. -
Nu får vi snart lönforhöjelse! (Finansiel Krise til debat)
Markowitch replied to biz's topic in Banker og økonomi
@Bananas - udemærket indlæg, som sædvanligt Men hvad med ECB's QE? EUR falder ifht USD, og derfor er det vel naturligt at SEK stiger ifht. EUR, påtrods af Riksbankens negative repo rente på -0.1%. Artiklen, du linker til, i DI nævner ikke ECB og QE. Jeg undrer mig over, hvorfor dette ikke er vigtigt at nævne i sammenhæng med styrkelsen af SEK/EUR? Både angrebet på CHF og DKK fik eftersigende lidt medvind som følge af ECB's udmelding om et stort QE program. Jeg kan ikke rigtigt se at SEK ikke skulle påvirkes også... -
Nu får vi snart lönforhöjelse! (Finansiel Krise til debat)
Markowitch replied to biz's topic in Banker og økonomi
Det er nu mere tale om at DKK og EUR er faldet i forhold til SEK, hvilket jeg har læst et sted skulle skyldes ECB's quantative easing. Hvis man sammenholder med USD, ser den vinkel ud til at være ok. Det som er så hamrende lamt ved EU konstruktionen er at stort set hele det sydlige Europa bløder, pga. manglende produktivitet pr. medarbejder, mens det forholder sig fuldstændig omvendt i det nordlige Europa. Hele generationer går tabt i Sydeuropa. Mennesker der aldrig bliver det bedste de kunne være, for sig selv og deres familier, fordi vi heroppe tromler frem med vores tårnhøje produktivitet. Paradoksalt nok skaber usikkerheden i syd og QE en lavere EUR kurs, hvilket gør at Tyskland sikkert får endnu mere gang i deres eksport og enorme valutaoverskud. Samtidig kan de brøste sig af 12 millioner fattige og ca. 1,5 millioner der er afhængig af almisser i form af næsten udløbet mad, fra Die Tafeln, en organisation der lindrer armod, i en enorm rig stat, der burde kunne bekæmpe selvsamme armod. I gamle dage ville Sydeuropa blot have devalueret. Det kan de ikke i dag. Nogle siger at euroen derfor er et dødfødt fantast projekt, men det behøver ikke at være sådan! Man kunne rette op på megen ulykke ved inflationsjusteringer. Dette betyder at Sydeuropa skal holde for, og sørge for lav inflation, mens vi i det nordlige Europa skal (SKAL) have en højere inflation bl.a. gennem lønstigninger. Det er den eneste måde Sydeuropa kan blive mere produktiv på - set over den korte bane. På den lange bane skal de selvfølgelig forsætte deres reformprogrammer. Forsætter vi som nu, må millioner af mennesker indstille sig på en tilværelse mere kummerlig end den burde være. Med hensyn til justering af inflation i Europa, forholder det sig i dag sådan at strenge mor Merkel, i ledtog med sine nordiske allierede, prædiker et nærmest religiøst mådehold, der dikterer en meget lav inflation for de mest produktive lande i EU. Dette betyder at Sydeuropas inflation næsten kun kan blive negativ, hvis de skal kunne øge deres egen produktivitet, med de perverse økonomiske incitamenter dette giver. Alt i alt meget skidt - og en økonomisk politik der lige så godt kunne være udtænkt af fjender af det Europæiske projekt. -
Man betaler 1% af den offentlige vurdering i ejendomsværdiskat, mens grundskylden er en noget mere indviklet beregning. En typisk lejlighed på Nørrebro på 80 kvm, kunne f.eks. være vurderet til 1.300.000 DKK, og det vil sige at man betaler 13.000 DKK i ejendomsværdiskat [1]. Grundskylden vil ligge på ca. 3.800 DKK. I alt 16.800 DKK, eller 1.400 DKK om måneden. I Sverige er ejendomsskatten vist ca. 6500 SEK om året, hvis man arbejder i DK, og derved har 0-indkomst i Sverige. [1]: Man kan se ejendomsvurderinger på www.ois.dk. Der finder man også grundskyldens størrelse for den udvalgte ejendom. Kommuneskatterne kan ses på http://www.skm.dk/skattetal/satser/kommuneskatter/.
-
Grunden til at jeg ikke nævnte broen, var for at anskueliggøre de danske låneomkostninger helt isoleret. Det er sgu lidt svært at belyse det totale økonomiske billede ved at bo i Sverige i forhold til Danmark. Broen er isoleret set en meget tydelig udgift, men der er andre ting, der trækker i den anden retning ved at bo i Sverige. F.eks. ejendomsskatten. Der er også mange med job i DK der får brobizzen betalt af arbejdsgiveren, og derved trækkes den jo fra i bruttolønnen og påvirker skatten.
-
Da jeg købte bostadsrätt i Sverige, betalte jeg 500 SEK i gebyr til banken og 500 SEK for at blive skrevet op hos foreningen. I alt 1.000 SEK og så havde man et lån. Dette var i 2006, så priserne er nok steget lidt. Skulle jeg købe lejlighed i DK i dag, ville startomkostningerne blive noget dyrere. Lad os bare tage et 2% fastforrentede lån og regne lidt på det. Vi låner 2.000.000 DKK i alt. Lad os sige at kursen ligger på 98,8 - den kan faktisk være højere - markedet er lidt crazy i DK for tiden ;-). Og lad os sige at Totalkredit får æren af at låne os penge. Startomkostninger: Kurstab: (1-0,988) * 2.000.000 = 24.000 DKK Kurtage: 0.988 * 2.000.000 * 0,15% = 2.964 DKK Tinglysning fast: 1.660 DKK Tinglysning variabel: 2.000.000 * 1,5% = 30.000 DKK Lånoptagelse: 4.000 DKK Sagsekspedition: 4.000 DKK Puha - startomkostninger i alt bliver: 66.624 DKK. Det vil sige at der er 2.000.000 - 66.624 = 1.933.376 DKK at købe lejlighed for, med fast rente i 30 år. Hvis man tager flexlån, så se bort fra kurstabet. Det bliver så ca. 42.000 i startomkostninger. Summa summarum. Renten er lav i DK, men der er startomkostninger.
-
Venstre: Pendlere skal billigere over... Storebælt
et emne tilføjede Markowitch i Øresundsbroen og færgerne
Venstre mener at man skal kunne rejse billigere over Storebælt. En pendlerordning skal nedsættes fra 3.920 kr. til 3.000 kr. og så skal brofradraget øges fra 90 kr. til 110 kr. Totalt set er der tale om en nedsættelse på 40%. I alt pendler ca. 1.000 personer over Storebæltsbroen. http://borsen.dk/nyheder/politik/artikel/1/297014/venstre_pendlere_skal_billigere_over_storebaelt.html Gad vide om samme initiativ kunne tænkes for Øresundsbroen? Iflg. det svenske Handelskammaren, er integrationen over Øresund gået 10 år tilbage og befinder sig nu på niveau med 2005. http://www.handelskammaren.com/press/nyheter/nyhet/artikel/oeresundsindex-foer-2014-integrationen-oever-sundet-backar-tio-aar/ Hele rapporten kan ses her: http://www.handelskammaren.com/uploads/media/%C3%98resundsintegrationen_-_rapport2014_01.pdf -
Nu får vi snart lönforhöjelse! (Finansiel Krise til debat)
Markowitch replied to biz's topic in Banker og økonomi
-
Nu får vi snart lönforhöjelse! (Finansiel Krise til debat)
Markowitch replied to biz's topic in Banker og økonomi
Der er en interessant forelæsning af Timothy Snyder, der er historiker på Yale, omkring konflikten i Ukraine. Et overraskende eksempel på russisk tankegang er at Kreml ikke mener at de bryder aftalen om det ukrainske territoriums ukrænkelighed fra 1994, ved annektere Krim. Logikken skulle være den simple, at Ukraine er ophørt med at eksistere som stat (!?). Konflikter er nu engang bedst, hvis der også er en plan for hvordan man kommer ud af dem igen. I tilfældet Rusland er jeg meget i tvivl om de, og vi, har en sådan plan. eKFObB6_naw -
Nu får vi snart lönforhöjelse! (Finansiel Krise til debat)
Markowitch replied to biz's topic in Banker og økonomi
@Bananas: Det ser ud til at også den norske kroner falder mod den danske ditto. Umiddelbart er Skandinaviens store valutaer under pres for tiden. -
Godt at høre Gio, at kabalen er gået op! Hvis du, ligesom jeg, har arbejdet hovedsageligt i DK, så burde der jo heller ikke været noget nævneværdigt "reverse culture shock". Efter at have været i Sverige nogen tid, kan jeg stadig huske et besøg i Bilka, hvor jeg pludselig blev overfaldet af det omvendte kultur chock. Det manifesterede sig mest som en dyb forbløffelse over en stort anlagt butikskampagne for den nye solbær vodka, der inkluderede uddeling af små shots. Især når man tænker på at de fleste kom med bil. Ha ha, Danmark, stay classy! :) - shots'ene var ret små i øvrigt, men den havde sgu aldrig gået i Sverige :)
-
Ja, jeg kan se at jeg muligvis har taget munden for fuld, når jeg mistænker Reinfeldt for, med fuldt overlæg, at ville skræmme den svenske befolkning i spørgsmålet om modtagelse af flere flygtninge. Der er jo rigelig med plads, er han blevet citeret for at sige. Senest i Politiken. http://politiken.dk/magasinet/interview/ECE2476627/de-aabne-svenske-hjerters-far/ Jeg kan godt se hans pointe med at at de nye flygtninge vil blive hurtigere integreret i Sverige, når der i forvejen bor mange her fra fremmede kulturer. Han fremhæver også at flere udenlandske fødte i Sverige bliver arbejdsgivere. Det virker alt sammen meget pænt og ordentligt, og fuldstændig uden jordforbindelse til sine vælgere, der nu i større stil pakker det politiske ståsted sammen, til fordel for SD. Reinfeldt er vel også på vej ud af politik, så det kunne blive en ny start for Moderaterna?
-
Hallooooo! Er alle taget hjem til DK igen, eller er Sunddebatten bare blevet så kedelig at ingen rigtig kigger på det længere? Omkring 2007 var der rimeligt godt tryk på kedlerne herinde - nu er det mest interessante herinde, hvor og hvornår det næste computer LAN party skal være. Ak, jeg savner sgu næsten Nils, og den store troll kaldet Rikke/Supermule. Jeeebuss hvor er her dødt.
-
Nu skal svenskerne atter en gang til valgurnerne for at løse den gotiske knude, som Sverige Demokraterne har været med til at skabe i riksdagen. Det næsten komiske er at ingen af de øvrige partier vil samarbejde med SD, men alligevel vil Alliancen gerne sende Löfven ud i kulden med hans og den røde bloks finanslov. Ergo er den logiske konsekvens et nyvalg, som givet vis kan give SD et endnu bedre valg. Alle ved nu at en stemme på SD virkelig kan forandre status quo i Sverige. Hvordan kan det være at Riksdagen er så dårlige til at samarbejde hen over midten? At de røde og de blå overhovedet ikke vil samarbejde? Fornylig var jeg med i en interessant debat, hvor nogle fremhævede Reinfeldts tale til nationen, hvor han forkyndte hvor dyrt det bliver for Sverige at hjælpe flygtningene der kommer til landet, og hvordan Sverige samlet set må tage et krafttag for at løfte opgaven. Min pointe, i den debat, var at dette var borgerlig tvetydig tale, der målrettet sigtede på at få en modstand rejst mod projektet. Det virker som om Alliancens afvisning af Löfvens finanslov, er det næste naturlige skridt i den strategi. Nu kommer valget i 2015, hvor jeg spår at SD går fremad. Vi får en borgerlig regering der indstiller sig på samarbejde med SD af nødvendighedens skyld, for nu kan man pege på hvor galt det gik med Löfven. Jeg tror at denne strategi vil virke. Hvad synes i?
-
Bemærk hvor billigt det er at finansiere en bostadsrätt i Sverige ifht. en andelsbolig i Danmark. I Danmark havde gebyrerne for lånoptagelse og sagsekspedition alene været flere tusinde kroner (5k - 7k) og dertil vil der komme tinglysning, som er 1660 kr. + 1,5% af det lånte beløb. I Sverige kan samme øvelse åbenbart gøres for 1555 SEK og typisk til en lavere rente, end et dansk andelsboliglån.
-
Virkeligheden kan være endnu værre end den du beskriver Bananas. For år tilbage cirkulerede der rygter, på baggrund af et enkelt og logisk spørgsmål: "Hvorfor sover tiggerens baby altid når jeg går forbi?". http://www.hoaxorfact.com/Social-Awareness/begging-gangs-hire-babies-and-drug-them-to-sleep-facts-analysis.html
-
Den store gevinst ved at bo i Sverige og arbejde i Danmark, bliver først rigtig synlig hvis man kigger på skatterne. Arbejder man i Danmark, har man ingen indkomst i Sverige. Dette betyder at man maksimalt kommer til at betale i omegnen af 6.500 SEK i ejendomsskat til Sverige uanset hvor stort et hus man har. Dette kan være en kæmpe besparelse i forhold til Danmark, hvor man betaler 1% af ejendommens vurderede værdi, samt grundskyld. Kigger man på segmentet for luksusbiler, så er der også rigtigt meget at spare. Dette ved alle, og det har sikkert allerede været nævnt i tråden. Køber man en mindre bil, såsom en Ford Ka, så forsvinder noget af den "fidus". Et andet segment man kan kigge på er forsikringer. Her virker det som om at Sverige har en noget hårdere konkurrence end i DK, og det er relativt let at finde en billig forsikring. Hvis man skal købe en andelsbolig (bostadsrät) i Sverige, sparer man voldsomt meget i startsomkostninger sammenlignet med hvad danske banker tager. Min egen historie er 500 SEK i oprettelsesgebyr til banken og 500 SEK til foreningen. Danmark har intet der kommer tæt på dette. Tilgengæld kan man sige at de svenske banker hiver det tabte hjem på rentespændet, men kigger man på de danske renter til andelsboliger, så slås de rigtigt let af de lavere svenske renter. Har man børn, så kig engang på hvad det koster i Danmark vs. Sverige. Her vinder svenskerne ret stort, har jeg ladet mig fortælle. Søg på "förskola Malmö", så dukker der sikkert noget op.
-
Det har igennem længere tid undret mig at Ørestaden har så dyr parkering, når det ligger lidt uden for byen, klods op af en tre-sporet motorvej. Man skal jo næsten slippe 10.000 kr. for en beboerlicens om året. Samtidigt har vi brokvartererne i København, med sit mylder af biler, cykler og busser, hvor beboerlicensen kun koster 720 kr. om året. Logikken er mere end svær at få øje på.
-
Sunddebatten må være ferieramt. Problemet er blevet løst. :)
-
Hej Sunddebattører En af mine venner har en harvereret bil stående i Trelleborg, som skal på værksted. Kender i nogle mekanikere i Trelleborg og omegn, der kan kigge på den? Alternativt kan et åbent værksted, med lift også bruges, hvor man kan leje sig ind på timebasis. Håber at nogle derude har et godt forslag eller to :). God sommer derude :)
-
Bo i Danmark og køre udenlandsk indregistreret bil
Markowitch replied to bonne's topic in Bil, MC og Båd
Hvornår indser de danske politikere, at de danske registreringsafgifter på biler, ikke er i samfundets interesse? Der var en historie i den danske presse fornylig, omkring registreringsafgifterne i Sverige, animerede svenskerne til at købe bedre biler. Kopierer man det til Danmark, vil man miste noget på registreringsafgifterne, som så ville kunne hives hjem igen på øgede momsindtægter. Den danske bilpark vil tilgengæld blive mere moderne, sikker og måske også mere grøn? Det store problem ved at ændre registreringsafgifterne pludesligt, er at danskernes brugte biler vil miste værdi. Det betyder en hel del for bankernes sikkerhed i pant, men også for privatøkonomien. Enhver ændring skal derfor indfases langsomt... Er man ikke også igang med at kigge på en reform af registreringsafgiften? Det kan vist ikke gå hurtigt nok, hvis udenlandske lånebiler bliver lovlige for danskerne at køre rundt i.
