Skrigeriet er blot et symptom på de store problemer Skånerafiken har. I mine øjne er Skånetrafiken inkompetente, men desværre er det jo ikke muligt at tage konkurrentens tog.
Jeg besluttede at skifte mit månedskort ud med en brobizz fra den 1. oktober, da mit bæger flød over fredag den 28. september.
Jeg skulle med toget klokken 17:43 fra Hovedbanegården i København, men hvilket tog jeg rent faktisk kom med ved jeg ikke, da stationens informationssystem var nede. Da toget endelig kom var det kun ét togsæt (3 vogne), der skulle rumme en overfyldt perron med passagerer. Nå, vi kom allesammen på toget, og jeg fik en sædvanlig ståplads midt på gangen i den forreste vogn, hvor vi stod temmelig tæt.
Vi kørte vel ca. 20 minutter efter forventet afgang, men da toget nåede op ad den første bakke ved Enghave-svinget blev der rødt lys. Det fik vi at vide over højttaleranlæget, og efter ca. 10 minutters venten forsøgte toget at sætte igang. Det lykkedes ikke, og vi fik over højttaleranlæget at vide, at toget ikke kunne sætte igang fordi det var for tungt (!!!!). Vi skulle vente på det næste tog så det kunne skubbe os igang. Mens vi ventede kunne jeg se ud på to parkerede Øresunds-togsæt, der holdt nedenfor bakken. Hvor ironisk.
Imellemtiden havde en passager fået et klaustrofobisk anfald og togbetjenten efterlyste en læge eller sygeplejerske over højttaleranlæget. Hmm... Et klaustrofobisk anfald burde egentlig få en klokke til at ringe hos ansvarlige ansatte hos Skånetrafiken.
Der kom et tog og skubbede os videre, og da vi kom til Ørestad station efter ca. 30 minutters yderligere forsinkelse var stationen sort af passagerer. Der var kun et par stykker der steg af så togbetjenten fandt det nødvendigt at meddele over højttaleranlæget at vi skulle rykke tættere sammen, for vi kunne sagtens være der - uanset at det tog som skubbede os holdt lige udfor stationen. Togbetjenten begyndte derefter at herse rundt med passagererne på perronen og råbte op for at få dem allesammen med, og det lykkedes da også at tømme perronen.
På det tidspunkt var jeg godt rasende på togbetjenten og den benyttede fremgangsmåde, og ønskede derfor at forlade toget på Tårnby station for at søge alternativ transport - da jeg ikke havde lyst til at risikere at toget gik i stå under Øresund på vej op og ud af tunellen. Der var et par medpassagerer som måtte finde sig i at jeg enten trådte på dem eller deres baggage for at komme frem til døren, for der var kun en håndfuld passagerer der steg af på Tårnby station. Vel ude på perronen opsøgte jeg togbetjenten og fortalte hende, at jeg fandt hendes opførsel ganske uansvarlig.
Og uansvarlige, det er lige præcis hvad Skånetrafiken er. Alle sikkerhedsregler og logiske konsekvenser af deres handlinger bliver ganske enkelt sat til side når det gælder om at tjene penge. For jeg har svært ved at komme i tanke om andre grunde til at Skånetrafiken ikke finder det nødvendigt at indsætte flere og længere tog - for det ville løse rigtig mange problemer.
Apropos ansvarlighed. Jeg glemmer sent engang jeg kørte med et Øresundstog bestående af to togsæt. En kvinde løb forgæves frem og tilbage i toget for at komme på toilettet, men de var allesammen ude af drift - kaput og aflåst. På én af toileternes døre havde man noteret en dato for hvornår toilettet var blevet aflåst , og der var gået mere end én måned siden da.