Jump to content

Så kan de kraftedeme lære det!!


Recommended Posts

Guest anfield
Skrevet

Link fra Politiken.dk: http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=344165 Eller: "600 danskere meldt for skattefusk i Sverige Skattevæsnet i Skåne har meldt 600 danskere for skattesvindel. De fleste er kun flyttet til Sverige proforma blandt andet for at købe dyre biler. Send artikel Print artikel Under en større indsat for at afsløre svenske skattesnydere har skattemyndighederne i Skåne afsløret 600 danskere for svindel med deres selvangivelse og meldt dem til Told og Skat. Det skriver Sydsvenska Dagbladet. Danskerne har ikke bare forsøgt at undgå at betale skat, men har også svindlet med deres folkeregisteradresse. Kendetegnende for de danske skatteunddragere er blandt andet, at selv om de ikke betaler skat eller kun små beløb, ejer de dyre biler købt i Sverige. »Vi har rapporteret 600 navne til de danske skattemyndigheder. På den måde har vi også skaffet penge til det danske skattevæsen«, siger Ingrid Andersson, projektleder for det svenske Skatteverkets undersøgelse af nulskatteydere. /ritzau/" Citat slut happy.gif

Besvaret

Til almindelig oplysning, så er artiklen rent vås. Skatteverket i Skåne har haft en kampagne igang mod såkaldte nolltaxerare, altså folk der opgiver nul i skattepligtig indkomst. De har samkørt bilregisteret med skatteoplysningerne og fundet frem til en liste med nolltaxerare, der trods de angiveligt manglende indtægter er i stand til at holde sig med en dyr bil. I den forbindelse er de stødt på danskerne, der jo, som vi ved, i vidt omfang er nolltaxerare, eftersom vi betaler vores skat i Danmark. Desuden har en del af os købt dyre biler. Listen med 600 danske nolltaxerare med dyr bil har Skatteverket stolt overrakt til Told og Skat, som har takket venligt. Desuden har Skatteverket talt med en journalist eller i hvert fald en form for medarbejder på Dagbladet Den Blafrende Roelygte også kendt som Sydsvenska Dagbladet, og så har vi balladen.

Besvaret

Ja, jeg har så også lige været inde på Sydsvenskan og læse artiklen der. Jeg må give Nils ret i, at det ikke er 600 danskere der er afsløret i skattefusk, men 600 danskere som ikke betaler skat i SE, men til gengæld ejer en stor bil. Det kan man vel dårligt brygge en artikel på.. Medierne burde lige vente med historien, til DK har fået undersøgt hvor mange af de opgivne navne, der reelt fusker happy.gif

Besvaret

Tjaa så dumper der måske et brev ind af sprækken snart når nu man har dyr bil og ligger al sin skat i dk..

Besvaret

Ja og i dette dejlige retssamfund så skal man jo selv bevise sin uskyld i skattesager. Men det er typisk medierne at blæse det hele op uden at have undersøgt historien til bunds. Men jeg kan kun være enig i, at man skal have undersøgt og stoppet proforma flytteriet. mvh, Christian

Guest michaelbo
Besvaret

Jaja men det er sgu da meget godt at der bliver gjort noget for at stoppe platuglerne. De er med til at gøre det lidt flosset i kanten at man bor i Sverige. I hele taget er det jo dejligt at de to skattevæsner arbejder lidt mere sammen, i betragtning af de mega muligheder der PT eksisterer for at lave plat med bil, indkomster mm.

Besvaret

Men hvis der bor 5000 danskere i skåne området, er det så ikke et lavt tal at der kun er 600 nulltaxere der kører i dyr bil? Nu ved jeg ikke hvad kriteriet er for en dyr bil i skåne. Det virker som væsentligt flere når man ser pendlerene om morgenen på bron. Der står at der er svindlet med selvangivelsen. Svindel er vel næppe når man er registreret som skattepligtig i dk? Så er det nu vås? Alle ved hvor mange der fusker med adressen herovre blandt danskere!

Besvaret

Jesper > Jeg tror nu heller ikke det er det rene vås, selvom den altvidende Nils prøver at øse sin visdom ud over os. At være så nedladende at tro at de svenske skattemyndigheder overhovedet ikke kan regne ud, at danskere bosat i skåne og arbejder i DK, betaler skat i DK. Det er altså at gøre folk dummere end de er. Men selvfølgelig er der mange incl. Nils, som synes at det er ok at snyde og bedrage - Så slider de da på hverken vej eller fortov. "Den blafrende roelygte" ?? Ja, undskyld mig, men den forstod jeg ikke. Hvor sand historien er ved jeg ikke en hujende prut om, men jeg kan sagtens hive flere eksempler frem på det omtalte snyderi - Men at tro de svenske myndigheder er så dumme - Det er sgu for naivt. Kom igen Nils - Det må du kunne gøre bedre. Blot til almindelig oplysning....

Besvaret

Henning, nej absolut ikke. En tåbelig vurdering bliver ikke korrekt af at der er flere der stemmer i kor. Man kan måske koble det sammen med kulturforskellen mellem DK og S. Der er mere tendens til mistænksomhed i DK da man der er vant til gennem årtier at være udsat for lukkethed og kriminalisering fra det danske skattevæsen/danske administration. I S er der en tradition for åbenhed, se blot offentligørelse af lønindkomster, eller den nemme måde at slå nummerplade registreringer op. Så man kan måske ikke bebrejde Nils så meget, han er blot et produkt af det danske samfund. Det tager mange årtier før det forsvinder.

Besvaret

Jesper & Henning: Tag lige en kop morgenkaffe, og slap så lige af hva? Nu kan jeg desværre ikke finde linket mere på Sydsvenskan.se, men det tyder på at ingen af jer har læst artiklen der, men blot (den samme) artiklen i BT, EB, Politiken, Børsen etc.. Artiklen i Sydsvenskan, var ca 4 gange så lang, og her fremgik det præcist hvad det er, de svenske skattemyndigheder foretaget sig. Nemlig intet andet end, at oplyse DK om hvilke danskere der har adresse i SE, og samtidig ejer en stor bil eller båd. Så er det op til DK at gå materialet igennem. Helt enig i at alle danskere der ikke bor herovre, men alligevel har adressei SE, de skal bare nakkes. Det fremgår nok også af overskriften på tråden! Men ærlig talt, den historie som medierne kom frem med i mandags, den er så tynd, at den ikke burde været kommet i avisen, før de danske myndigheder har meldt noget ud. Hvorfor tror I, at INGEN inden for skatte-området i DK, har kommenteret artiklen fra i mandags? Hvorfor har INGEN medier fulgt op på "historien" fra i mandags? Vent et ½ års tid, så melder DK nok ud, om hvor mange adresser der er blevet aflsøret. Og så kommer der nok til den tid, nogle seriøse artikler i de danske aviser/dagblade! Desuden er jeres konklusioner på, at folk i denne tråd "stemmer i kor", samt at Nils "synes det er ok at snyde og bedrage" nogle total latterlige påstande! Man bliver vel ikke automatisk kriminel, fordi man stiller sig kritisk til en journalists arbejde. Fortsat god dag/weekend happy.gif

Besvaret

Hov, Hov Toft..... Nu skal DU lige tygge morgenkrydderen ! Der er INGEN her der beskylder NOGEN i denne tråd for at være kriminelle ! Læs hvad der bliver skrevet !! Nils har i en anden tråd en denne, givet udtryk for at han var ligeglad med om nogen boede her proforma, blot for at få en bil. Og det har han lov til at synes - Det er et synspunkt, men det gør ham sgu da ikke kriminel. Ej heller er det kriminelt at have samme holdning som andre. Der er ingen der postulerer noget i den retning. Som jeg sagde tidligere, ved jeg ikke hvor sand eller usand artiklen er, men jeg ved, og sikkert du også, at der bliver snydt med proformaadresser. Om det er 6 eller 600, ved jeg ikke og principielt er det hamrende ligegyldigt. Det jeg opponerer imod, er Nils´s kategoriske konkluderen på, at det er det rene vås. For det er det jo ikke. Der bliver jo snydt - Omfanget er sådan set uinteressant. Men jeg tvivler nu stadig på at de svenske skattemyndigheder er så dumme. Måske er de slet ikke så interesserede i den sag ? Jeg har ikke læst artiklen i sydsvenskan, men kun i de danske medier - De ryster ikke min verden og det er da muligvis en tynd kop te, og måske heller ikke den mest effektive måde at bekæmpe snyderiet på.

Besvaret

Til orientering om de 600 fuskere.. Læst i Berlingske idag d 16 nov... http://www.berlingske.dk/business/artikel:aid=505762 "Ud af de 200 sager har vi sat de 16 i gang. Det er konstateret, at bilens ejer ikke var bosiddende i Sverige, men kun havde en proformaadresse. Det er skatteunddragelse, og hvis det er sket forsætligt, kan bøden blive op til to gange det unddragne beløb, siger Johnny Schaadt Hansen." Jeg glæder mig over nogen bliver knaldet, og håber de kommer til at betale. Samtidig glæder jeg mig over det foreløbige antals størrelse... der er langt fra 16 til 600......

Besvaret

Ja - Men hvor blev de sidste 400 af. Det er svært at gennemskue. 16 sager sat igang, men ikke at de øvrige 384 er "frikendt". Ej heller at de 16 er dømt.

Besvaret

Puha undskyld jeg sendte et relevant indlæg. \Henning hvis du læser min formulering så skriver jeg rent faktisk at: "Jeg glæder mig over nogen bliver knaldet (der står i artiklen at det er "konstateret" at vedkommende IKKE boede i Sverige), og håber (bemærk "håber" nej de er ikke dømt men blot konstateret fejlregistreret, eller hvad man skal kalde det når man har glemt at oplyse at man ikke reelt bor hvor man bor...) de kommer til at betale. "Samtidig glæder jeg mig over det foreløbige (ja the golden word her er "foreløbige") antals størrelse..." Jeg kender godt til tallenes betydning, men hvis du havde læst hele artiklen i linket havde du nok observeret at der blev refereret til samme udveksling af oplysninger og at det indtil videre havde resulteret i 200 interessante sager (måske ud af de 600?? who knows det kan man kun gisne om) der var under efterforskning og at der i 16 tilfælde var "konstateret at bilen ejer ikke boede i Sverige". Min intention var blot at følge op på strengen og konstatere at der indtil nu er tale om 16 konkrete sager... håber du fik så meget ud af mit indlæg;-)

Besvaret

Tak Moerke Jeg må med nedslået blik erkende at skattemyndighedernes bestræbelser på at "knalde" en masse skatteunddragere vist ligner en eklatant fiasko. I havde ret i, at det er en storm i et glas vand og at det ser ud til at man ud af 600 "mistænkte" heldigvis kun kan dømme 16. Hvis det bliver så mange. For et par måneder siden undrede jeg mig over at jeg modtog en masse post til 2 personer jeg ikke kendte. Da jeg gik til skattemyndigheden i anden anledning undersøgte de hvem, der var tilmeldt min adresse. De havde været tilmeldt adressen siden februar. Naboen kunne fortælle mig at der var to danske mænd, der havde "sprunget" fra købet af boligen umiddelbart inden jeg købte boligen. De havde opnået personnummer. Måske de er blandt de 16.

Opret en konto eller log ind for at kommentere

Du skal være medlem for at skrive en kommentar

Opret en konto

Opret en konto på siden her. Det er nemt!

Opret en ny konto

Log ind

Har du allerede en konto? Log ind her.

Log ind nu
×
×
  • Tilføj...