Jump to content

Recommended Posts

Skrevet

Jeg keder mig lidt. Til en, der omfavner stjerner På det tågeklædte fjeld kom feerne svævende i ring og rad omkring don oe, og don oe smilte magisk. Inderligt længes jeg efter at se ridderen lege på den dugvåde eng, men da kommer min elskede, som hemmeligt elsker stjernen, og siger til mig: "Digt et kærlighedsdigt til mig, kæreste danserinde." Og så er jeg lykkelig igen. Og fck vil altid være nuttet, for du er magisk. Kom, min pelsklædte elskede, og lad os behage den legesyge dværg.

Besvaret
Jeg keder mig lidt.
...kunne du så ikke skrive i den anden tråd du oprettede for nylig - også indeholdende volapyk-prosa. Jeg tror ikke der er ret mange herinde der får meget ud af at du opretter en ny tråd hver uge med sligt indhold.
Besvaret

øhhhh..... rent volapyk !!!!

Jeg keder mig lidt. Til en, der omfavner stjerner På det tågeklædte fjeld kom feerne svævende i ring og rad omkring don oe, og don oe smilte magisk. Inderligt længes jeg efter at se ridderen lege på den dugvåde eng, men da kommer min elskede, som hemmeligt elsker stjernen, og siger til mig: "Digt et kærlighedsdigt til mig, kæreste danserinde." Og så er jeg lykkelig igen. Og fck vil altid være nuttet, for du er magisk. Kom, min pelsklædte elskede, og lad os behage den legesyge dværg.
Hvad laver du når du ikke keder dig ?? Metromusen
Besvaret

Ah, Van Gogh blev heller ikke anerkendt før efter sin død. Lad dog manden få afløb for sine svært kreative og surrealistiske tanker... :rolleyes:

Besvaret

Farvestrålende løjtnanter Når den illusoriske sløjdlærer hører trædukken krakelere, kan jeg ikke lade være med at krakelere til jeg bliver gasformig. Ih, hvor Carsten Olsen krakelerer. Det gør mig næsten sær. En giraf snubler. En herre eksploderer. Og australnegeren hyler når Credde-robotterne ikke fotograferer. Australnegeren flygter. Gedeosten demonstrerer. Og troldmændene eksploderer når kulbuelamperne tændes. Sociologi-professoren snubler. Sociologi-professoren hyler. Og sociologi-professoren krakelerer. Og jeg, Arne Melchior, er olieglinsende. Alle ostene på det blikstille hav skrumper synkront. Og jeg, Arafat, hikker.

Opret en konto eller log ind for at kommentere

Du skal være medlem for at skrive en kommentar

Opret en konto

Opret en konto på siden her. Det er nemt!

Opret en ny konto

Log ind

Har du allerede en konto? Log ind her.

Log ind nu
×
×
  • Tilføj...