ejendomsskat i bostadsrätsforening

[thn]

Hej Er der nogen herinde der kan forklare mig hvordan den virker? Der er noget med to skatter. En gammel som burde være afskaffet for længe siden og en alm? Har læst flere steder at regeringens forslag gavner især foreninger med meget lille gæld. Hvordan kan det være? Kan ud fra foreningens regnskab se at jeg betaler ca. 4000SEK i skat om året. Det synes jeg godt nok lyder billigt, lejligheden taget i betragtning. nogen der har styr på det? og helst ikke alt for teknisk Mvh Dennis

[Nils]

Hej Er der nogen herinde der kan forklare mig hvordan den virker? Der er noget med to skatter. En gammel som burde være afskaffet for længe siden og en alm? Har læst flere steder at regeringens forslag gavner især foreninger med meget lille gæld. Hvordan kan det være? Kan ud fra foreningens regnskab se at jeg betaler ca. 4000SEK i skat om året. Det synes jeg godt nok lyder billigt, lejligheden taget i betragtning. nogen der har styr på det? og helst ikke alt for teknisk Mvh Dennis

Her har vi været en gang før, og jeg gider ikke lige tjekke noget for en lov, der ophører med at gælde om fem uger, så måske er det ikke helt rigtigt, hvad jeg skriver. Man tager tre procent af ejendommens taxeringsvärde og fra den sum kan trækkes udgifter til renter - muligvis også lidt andet, men ikke noget, der rykker noget. Den sum, man får ud af det, beskattes med 30 procent eller 28 eller hvad det er, så foreninger uden gæld betaler lidt mere. Hvad den dybere mening med denne skat var, overgår min forstand - den motiverer BRFer til at stifte gæld. Den ophører med at gælde til nytår. Samtidig sænkes fastighetsskatten på bostadsrättsforeninger fra 0,5 til 0,4 af taxeringsvärdet, så du kan godt lægge champagnen på køl. Hurra for det borgerlige sammenrend. :)

[thn]

takker Ja så betaler vi nok ikke meget af den skat da vi har en forholdsvis stor gæld. Kan man nogen steder se taxeringsvärdet? Sådan nemt, på nettet, altså? og nedsættelsen fra 0,5 til 0,4 bliver nok mere end opvejet af den forhøjede taxeringsvärdet. Var det ikke kun 2006 der blev frosset? Mvh Dennis

[testeren]

Der var beregninger fremme i aviserne på at man sparer 5-7sek pr. kvm. med det nye system. Formanden i vores forening mente ellers det var 27-29sek pr. kvm! Så gav jeg ham vores kontonr. og bad ham sætte et beløb ind hver måned for at have os boende :D

[thn]

nu kan man vel ikke rigtig regne med at mediernes beregninger kan bruges til ret meget i forhold til ens egen forening. Jeg har kigget noget vores nye regnskab noget mere efter i sømmene. Der bliver indkomstbeskatningen også nævnt. Den betaler vi ikke noget af. Senere står der så også en taxeringsvärde. Men der står så at det er værdien anno 1990 hvor det hele er bygget. Kan de virkelig passe at man kører med værdier så gamle? Vores skat passer med 0,5% af det beløb Mvh Dennis

[bananas]

Her har vi været en gang før, og jeg gider ikke lige tjekke noget for en lov, der ophører med at gælde om fem uger, så måske er det ikke helt rigtigt, hvad jeg skriver. Man tager tre procent af ejendommens taxeringsvärde og fra den sum kan trækkes udgifter til renter - muligvis også lidt andet, men ikke noget, der rykker noget. Den sum, man får ud af det, beskattes med 30 procent eller 28 eller hvad det er, så foreninger uden gæld betaler lidt mere. Hvad den dybere mening med denne skat var, overgår min forstand - den motiverer BRFer til at stifte gæld.

Det er godt nok et gæt dette her, men jeg tror at der er mening bag galskaben i at man kan trække renteudgifterne fra. Pointen skulle være, at det derved bliver (næsten) ligegyldigt om man selv stifter gæld til at købe bostadsrätten, eller BRF'en stifter gæld på vegne af en. Den reelle totalpris på en bostadsrätt er jo købsprisen plus den andel af BRF'ens gæld, som man får med i købet. BRF'en får jo inddirekte et skattefradrag af renteudgifter på 28 eller 30 % (hvad det nu end er) - hvilket svarer nogenlunde til hvad privatpersoner kan få af fradrag for renteudgifter. Tag følgende eksempel. Bostadsrätt, pris: 2 mio. Privatpersonens gæld : 1 mio. Andel af BRF gæld: 1 mio. (dvs. totalpris= 3 mio.) Rente 10% pro anno. skatte fradrag i procent: 30% (for nemheds skyld ens) Privat renteudgift pr. år: 100.000 - efter skat 70.000 BRF renteudgift pr. år: 100.000 - eftter skat 70.000 Samelt renteudgift pr.år.: 200.000 - efter skat 140.000 Nu bestlutter BRF'en at stifte 500.000 ekstra i gæld og udbetale til ejerne. Ejerne bruger pengene til at reducere deres egen gæld. Hvis totalprisen skal være konstant, vil det nye regnestykke se således ud: Bostadsrätt, pris: 1,5 mio. privatpersons gæld: 0,5 mio. Andel af BRF gæld: 1,5 mio. (dvs totalpris = 3 mio.) Rente: 10% pro anno Privat renteudgift pr. år: 50.000 - efter skat 35.000 BRF renteudgift pr. år: 150.000 - efter skat 105.000 Samlet renteudgift pr.år.: 200.000 - efter skat 140.000 Og hvorfor skulle totalprisen være konstant? Det er sådan set bare en antaglese, men hvis man mener at fast ejendom fortrinsvis handles efter hvad det koster hver måned, så må prisen være konstant når renteudgifterne+BRF ydelsen er konstant. Det må være den teoretiske tankegang som ligger bag - hvor godt den så holder i praksis tør jeg ikke udtale mig om.

[Nils]

...og når skattereglen forsvinder om en måned, så får de to slags gæld i BFF'en - foreningens og de enkelte beboeres - forskellig skattevirkningsværdi. Efter nytår ligger gælden bedre i borgernes lommer så at sige, og det er måske det, man ikke har ønsket, da man lavede loven. Man har måske ønsket at fremme bostadsrätter med lav pris og høj ydelse i stedet for det modsatte, for at gøre det nemmere for økonomisk svage grupper at købe en bolig. :)