Øresundsbroens økonomi

[eingin]

Jeg ved snart ikke hvad jeg skal tro, når jeg læser øresundbroens regnskaber.. Trafikken stiger og det går godt. De betaler af deres gæld før tid. De byggede broen da renterne ikke var forfærdlige lave- Nu klager de over dårlig resultat på grund af stigende renteomkostninger.. Hmm for mig kunne de starte med at spare penge på de 3 domainer de gav os.. Nu skal vi også til at betale for deres årlige drift :th2:

[Guest Supermule]

De skulle kigge lidt på deres administrationsomk. før de begyndte at pive over noget......

Jeg ved snart ikke hvad jeg skal tro' date=' når jeg læser øresundbroens regnskaber.. Trafikken stiger og det går godt. De betaler af deres gæld før tid. De byggede broen da renterne ikke var forfærdlige lave- Nu klager de over dårlig resultat på grund af stigende renteomkostninger.. Hmm for mig kunne de starte med at spare penge på de 3 domainer de gav os.. Nu skal vi også til at betale for deres årlige drift :th2:[/quote']

[Markowitch]

De byggede broen da renterne ikke var forfærdlige lave- Nu klager de over dårlig resultat på grund af stigende renteomkostninger..

Ja, det er mærkeligt at de klager over renterne... Men det kommer jo an på hvordan de har finansieret projektet - hvilket nok kræver en analyse, hvor jeg ikke lige sådan kan være med. Jeg prøvede at kigge lidt på det - sådan forske og snusse rundt omkring. Jeg fandt ikke noget med Øresundsbroen, men derimod et "spændende" dokument med titlen "Promoting and Financing Large Scale Infrastructure Projects in Europe". http://www.ert.be/working_group.aspx?wg=16 Dokumentet er fra 1986, altså små tyve år gammelt, men sikkert alligevel endnu aktuelt, da mega-infrastruktur ca. tager så lang tid at bygge lige fra de første skitser til ibrugtagning. Teksten er nørdet og lidt "over my head", men for folk med penge på hjernen, giver den måske mening! Der stod bl.a. følgende: Tre basale strategier har været brugt til at finansiere infrastruktur: 1: Kommerciele lån: 100% finansieret af gæld, der betales tilbage med indtægter fra projektet (læs: pendlere). 2: Obligations lån: En autoritet der bygger og driver projektet udsteder obligationer der betales tilbage med indtægter fra projektet og skatte rabatter (måske kun muligt i USA??). 3: Statsfinansiering: Staten garanterer for gælden. De fleste europæiske projekter er finansieret på den måde. Teksten går nu videre med sit strategiske afsnit, hvor de forklarer at de fleste europæiske lande er ivrige efter at reducere deres finansielle deltagelse i infrastruktur af politiske (læs: privatisering) og finansielle grunde. Kort og godt skal privat kapital tiltrækkes, som det bl.a. ses i USA. Men der er malurt i bægret: Private investorer frygter at Europas lange tradition for statsfinansiering øger risikoen for nationaliseringer, statskontrol af indtægterne og øremærkning af fremtidig indtjening før udløbet af koncessionen. Øresundsbroen kunne meget vel være et dydseksempel på at europæisk infrastruktur sagtens kan finansieres med en koncessionslignende model, som private investorer kan have tillid til. Det er måske derfor vi ikke ser nogen særlig politisk vilje til at diktere/influere priserniveauet over for Øresundsbroen. Hvis min antagelse er korrekt, kan der være mere på spil end vi aner. Hvis staterne blander sig eller bøjer sig for press kan det måske blive svært at få private penge ind i europæisk infrastruktur. Vi taler om milliarder her! Hvad siger i? Er dette konspirationsteori af værste skuffe?

[Nils]

Det er jo staterne, der ejer de selskaber, der ejer (de selskaber der ejer) broen, så jeg tror ikke, der er nogen der er nervøse for deres penge - eller nervøse for at nogen skal blive nervøse i fremtiden. :)

[bananas]

Undskyld men, hvorhenne har de pivet over de stigende renter? Er det en eller anden forbistret "kommunikationsekspert" som har sagt noget vrøvl? Denne tråd fik mig til at skimme deres regnskaber igennem. Jeg stødte blandt ander over følgende passage i deres seneste halvårsrapport http://www.oresundsbron.com/library/index.php?obj=4123 Finansiering og rentabilitet Ved udgangen af juni 2006 havde Øresundsbro Konsortiet optaget lån og swaps til en dagsværdi på i alt 20,7 mia. DKK (22,9 mia. DKK per 30. juni 2005). Der er ikke optaget nye lån i 2006. Opgjort til dagsværdi udgjorde den finansielle nettogæld per 30. juni 2006 19,9 mia. DKK (21,2 mia. DKK per 30. juni 2005). Den rentebærende nettogæld (uden dagsværdiregulering) udgjorde 19,6 mia. DKK (19,7 mia. DKK per 30. juni 2005). Alle lån og øvrige finansielle instrumenter garanteres solidarisk af den danske og den svenske stat. Det betyder, at Øresundsbro Konsortiet har opnået den højest mulige rating fra Standard & Poor´s (AAA). De direkte renteomkostninger (uden valutakurs- og dagsværdiregulering) udgjorde i 1. halvår 2006 3,47 procent p.a., svarende til en realrente på cirka 1,4 procent p.a. I perioden 2003-2005 skete der ret betydelige omlægninger af Øresundsbro Konsortiets gæld i retning af en øget andel lang, fastforrentet gæld samt en øget andel af realrentegæld. I 1. halvår 2006 er porteføljen stort set fastholdt uændret i forhold til udgangen af 2005. Med udgangspunkt i en forventning om moderat stigende renter i 2. halvår 2006 påregnes ingen større ændringer heri i de kommende seks måneder. Det skal understreges, at de seneste års omlægninger betyder, at økonomien i Øresundsbro Konsortiet er blevet mindre følsom over for fremtidige stigninger i det generelle renteniveau. Tilbagebetalingen af Øresundsbro Konsortiets gæld sker ved hjælp af indtægter fra vej- og jernbanetrafikken. Det forventes fortsat, at gælden vil være tilbagebetalt cirka 35 år efter åbningen af Øresundsbron. Som forventet vil Øresundsbro Konsortiet først efter en årrække kunne fremvise regnskabsmæssigt overskud. Målet er senest i 2010 at udvise et positivt resultat før værdiregulering, jf. Øresundsbro Konsortiets Årsrapport for 2005. Specielt det med rødt markede lød overodentligt fornuftigt og næsten for godt til at være sandt, så jeg begyndte at trevle noterne om finansielle gældsposter igennem i deres seneste årsregnskab for at se om det nu også passede http://www.oresundsbron.com/library/index.php?obj=3490 Og det så faktisk ud til at passe - de er slet ikke så følsomme igen overfor rentestigninger, og har faktisk i ret stor grad beskyttet sig mod rentestigninger ved at tage langfristet gæld (omend den efter min mening sagtens kunne være endnu længere). Så jeg kan ikke helt forstå hvad det er der pives over i forbindelse med rentestigninger. Faktisk har de i 1 halvår af 2006 tjent 860 mio på at renterne er steget - det ses under posten "værdireguleringer, netto"

[bananas]

Hvad siger i? Er dette konspirationsteori af værste skuffe?

æh - du er vist ret glad for konspirationsteorier hvad? ;) Jeg formoder at Øresundsbroen får finansieret størstedelen af deres gæld ved at udstede obligationer med statsgaranti af både den danske og svenske stat. Sådan gør de fleste offentligt ejede "selvstyrende" virksomheder. DONG gør vist nogenlunde det samme. Både den danske og svenske stat garanterer i hvert fald solidarisk for al gæld - det står direkte i årsregskabet. Dertil bruger de så forskellige finansielle instrumenter ovenpå til at passe deres rente- og valutarisiko til. Det ligner nok mest version 3 i din tekst, men noget der er 20 år gammelt er altså rimelig forældet inden for praktisk anvendt finansiering. Udviklingen går ikke ligeså hurtigt som i IT-verdenen med dog ret hurtigt. Den rapport svarer lidt til at snakke om hvilke muligheder man har for at overføre data ved hjælp af floppy-disks!

[Toft]

Så længe der flyttes penge fra Øresundsbroen over til underskudsforretningen Storebæltsbroen, så "piver" de vel lidt og "uuuh det ser slemt ud med økonomien, lad os hæve prisen 14%"... Vi skal jo selvfølgelig sponsorere den anden bro, som stort set ikke har nogle pendlere, sammenlignet med Øresundsbroen

[Guest Supermule]

Desværre Toft.... Storebælt er IKKE en underskudsforretning.... http://www.sundogbaelt.dk/Staging/storebaelt2005/2005/Material_Folder/DK_PDF_2006/Storebaelt_2005.pdf ;) Så den argumentation holder heller ikke......

Så længe der flyttes penge fra Øresundsbroen over til underskudsforretningen Storebæltsbroen' date=' så "piver" de vel lidt og "uuuh det ser slemt ud med økonomien, lad os hæve prisen 14%"... Vi skal jo selvfølgelig sponsorere den anden bro, som stort set ikke har nogle pendlere, sammenlignet med Øresundsbroen [/quote']

[eingin]

Undskyld men, hvorhenne har de pivet over de stigende renter?

Nemlig! Derfor sætter de prisen op for pendler. Vi har fået lov til at overtage der piv. Allerede 2010 giver broen overskud, så der er håb forude. Hvis det ikke går som det skal, så skal vi helt sikkert regne med endnu støre rabatordninger end det vi får præsenteret til næste år. Jeg kan slet ikke vente til at det bliver 2007.. Jeg får nemlig store rabatter på øresundsbroen og skal spare rigtig mange penge.. Lad os danne en glad rund ring om vores store bål og synge vores hippi sang.

[bozzen]

Ang økonomien, øresundskonsortiet er i tvist med et antal fiskere som, hvis de vinder, kan få adskillige 100 miljoner fra konsortiet. Så se frem til endnu en prisstigning...