Jump to content

Viasat og TV 2 lancerer nye sportskanaler


Recommended Posts

Skrevet

Viasat og TV 2 lancerer nye sportskanaler Modern Times Group MTG A/S og TV 2|DANMARK A/S har i dag offentliggjort, at selskaberne lancerer to nye sportskanaler: TV 2 SPORT og TV 2 SPORT Xtra. De nye kanaler, som årligt vil give danskerne mere end 2000 timers direkte tv-sport fra ind- og udland, ser dagens lys i foråret 2007. De nye sportskanaler - TV 2 SPORT og TV 2 SPORT Xtra – vil byde på en lang række transmissioner fra danske og internationale sportsbegivenheder. TV 2 SPORT vil selv erhverve sig sportsrettigheder og kombinere disse med rettigheder fra Viasat og TV 2. Det betyder blandt andet, at de nye kanaler viser fodbold fra SAS-ligaen, UEFA Champions League, sommer- og vinter-OL samt Tour de France. Der vil også være masser af håndbold, tennis, cykling, boksning, ishockey og motorsport på programmet, så de sportsinteresserede danskere kan se frem til mere end 2000 timers live og kommenteret sport. TV 2 SPORT og TV 2 SPORT Xtra går i luften 1. marts 2007. “TV 2 og Viasats sportsrettigheder leverer svaret på, hvorfor vi etablerer de to nye kanaler. Vi kan sammen præsentere top-sport fra hele paletten, så jeg er overbevist om, at vi med dette initiativ kommer til at levere fantastisk underholdning til de sportsinteresserede seere,” udtaler administrerende direktør for Viasat, Kim Poder. Kanalen TV 2 SPORT sender i almindeligt format, mens TV 2 SPORT Xtra både vil sende begivenheder i High Definition - det såkaldte HD-format, og dække begivenheder i almindelig format, som ikke vises på TV 2 SPORT. Som endnu en nyhed vil kanalerne få følgeskab af det nye, ambitiøse site www.tv2sport.dk. ”Med TV 2 SPORT får danskerne for første gang en tv-kanal, der både dækker den allerbedste danske idræt og de attraktive internationale rettigheder som f.eks. OL og Champions League-fodbold. En sådan kanal er ikke set før, og på TV 2 er vi meget glade for at få medejerskab af dén kanal, som har mange af de interessante sportsrettigheder”, siger TV 2s administrerende direktør, Per Mikael Jensen. TV 2 SPORT og TV 2 SPORT Xtra, der ejes af Modern Times Group og TV 2|DANMARK A/S i joint venture, vil blive distribueret via både satellit-, bredbånd- og kabeltv. De to kanaler ændrer ikke på, at der fortsat vil blive sendt sport på TV 2, mens Zulu i stedet får mere plads til at dyrke den rene ungdomsprofil. Kanalerne erstatter Viasat Sport 1’s plads i kabel- og antenneanlæg, mens Viasat Sport 2 og Viasat Sport 3 tages af kabel og smatv, men fortsætter på parabolen. De nye kanaler vil ikke påvirke sporten på TV3+ - SAS-ligaen vil blot få endnu mere fokus, fordi de nye sportskanaler byder på flere ugentlige ligakampe transmitteret live. Indtil videre afventer lanceringen af TV 2 SPORT og TV 2 SPORT Xtra konkurrencemyndighedernes afgørelse.

Besvaret

Joo....... på viasat guld vil jeg tro. Det nye selskab som ejer de 2 kanaler er jo 49% viasat ejet og 51% tv2 ejet. Så mon ikke det bliver Viasat ;) Viasat Danmark vel og mærke :)

Besvaret

Ja det er jo super fedt at der kommer nye sportskanaler. På et tidspunkt slipper man nok helt for sport på de alm. kanaler :love: Og så er det slut med at rykke Pyrus halvanden time pga. der er nogen som spiller håndbold. Så manger vi også bare en kanal med 24x7 sportnyt så vi kan få den del ud af de alm. nyheder så man ik skal gå død inden vejrudsigten :laugh:

Besvaret
Ja det er jo super fedt at der kommer nye sportskanaler. På et tidspunkt slipper man nok helt for sport på de alm. kanaler :love: Og så er det slut med at rykke Pyrus halvanden time pga. der er nogen som spiller håndbold. Så manger vi også bare en kanal med 24x7 sportnyt så vi kan få den del ud af de alm. nyheder så man ik skal gå død inden vejrudsigten :laugh:
haha super indlæg!!! high five.
Besvaret
Og så er det slut med at rykke Pyrus halvanden time pga. der er nogen som spiller håndbold.
For min skyld kunne de rykke Pyrus 40 år frem i tiden. Han er da godt nok slet ikke til at holde ud
Besvaret
Ja det er jo super fedt at der kommer nye sportskanaler. På et tidspunkt slipper man nok helt for sport på de alm. kanaler :love: Og så er det slut med at rykke Pyrus halvanden time pga. der er nogen som spiller håndbold. Så manger vi også bare en kanal med 24x7 sportnyt så vi kan få den del ud af de alm. nyheder så man ik skal gå død inden vejrudsigten :laugh:
Jeg giver dig 100 % ret.... Det ville da være rart at slippe for al den sport i nyhederne!!! :fight: De kunne måske droppe den ene sportskanal og forbedre TV2 film istedet???? Eller hvad med en mad kanal istedet ??? :thumbup:

Opret en konto eller log ind for at kommentere

Du skal være medlem for at skrive en kommentar

Opret en konto

Opret en konto på siden her. Det er nemt!

Opret en ny konto

Log ind

Har du allerede en konto? Log ind her.

Log ind nu
×
×
  • Tilføj...