Sidste nye artikel i JP

[thygesen]

http://www.jp.dk/kbh/artikel:aid=4217010/ Øresundsborgernes nye stemme Af OLE HALL Den nystiftede forening Øresundsborger vil ifølge formand Lars Hougaard kæmpe for lavere brotakster, stemmeret til Folketinget og OL til Øresundsregionen. JP extra Han siger det igen og igen. Foreningen Øresundsborger er ikke bare en pendlerforening. Ambitionerne er langt større. Den spirende forening, der blev stiftet en januaraften på Amager, vil kæmpe for meget mere end varmere kaffe på Helsingør-Helsingborg færgen og lavere takster over Øresundsbroen. Kort sagt vil foreningen bekæmpe enhver barriere, der hindrer integration mellem danskere og svenskere i den nye Øresundsregion, forklarer foreningens nyvalgte formand Lars Hougaard Den 30-årige konsulent i Danmark og bosætter i Malmø hører til den strøm af danskere, der har vendt høje huspriser og danske naboer ryggen. Sammen med kæresten har han købt hus i Sverige få kilometer fra Øresundsbroen. Samme vej har 20.000 andre danskere kørt flyttebilen. Den massive bosættelse i det svenske, siden Øresundsbroen blev åbnet i 2000, har lagt kimen til den nye dansk-svenske forening. Den vil gøre livet lettere for det nye folkeslag, der kalder sig selv øresundsborgere. Takster udløste initiativet Ifølge formanden var det Øresundsbroens nye prispolitik, der fik ham og foreningens øvrige bagmænd op af stolene. Fra den 1. februar stiger taksterne, så det bliver 14 pct. dyrere for en pendler, der kører 50 gange over broen månedligt. En prispolitik, der generer de tusindvis af danske og svenske pendlere, der om morgenen kører over broen for at komme på arbejde i Danmark. »Første tanke var, at vi ville lave en pendlerforening. For det her kunne simpelthen ikke være rigtigt. Vi ville gå til broen med vores synspunkter og så få nogle medlemmer til at støtte op om vores kritik. Men så trådte vi et skridt tilbage og overvejede, om der var andre problemer end priser på broen? Broen er jo bare ét eksempel på en barriere for øresundsintegrationen,« siger Lars Hougaard. Ideerne myldrede frem på de efterfølgende møder, som arbejdsgruppen holdt: bl.a. undervisning i dansk sprog og kultur i de skånske skoler og en ny skatteaftale mellem Danmark og Sverige, der skal give danskerne ret til at betale svensk kommuneskat. OL i Øresundsregionen Af de mere langsigtede mål er opførelsen af endnu en bro over Øresund. Denne gang mellem Helsingør og Helsingborg. Og så vil foreningen kæmpe for, at ikke bare København, men hele Øresundsregionen ansøger om at være værter for OL i 2024. »At vi vil have OL til hele Øresundsregionen er lidt af en provokation. Men hvorfor ikke? Hvis København alligevel vil byde, hvorfor så ikke bruge al den kapacitet, som er på den anden side af sundet?,« siger Hougaard og tilføjer: »Når vi har været så store i munden at nævne OL, så mener vi det som en slags overligger for, hvad der kan lade sig gøre. Vi vil tænke i alle mulige kulturelle løsninger på tværs af sundet.« Af de mere jordnære tiltag foreslår foreningen flere rabataftaler mellem Øresundsbroen og danske og svenske kulturtilbud. Dernæst står arbejdsmarkedspolitik på dagsorden, da foreningen vil kæmpe for, at svenskere, der arbejder i Danmark, får en bedre arbejdsmarkedsforsikring, end det er muligt i dag. Og så er der naturligvis brotaksterne, som den nyvalgte formand dog først forventer at få reduceret i 2008. Ingen griskhed »Vi skal passe på med ikke at fremstå som en flok, der bare sidder og vil skrabe til sig. For så mister vi sympatien i den brede befolkning,« lød en kommentar fra et af de nye medlemmer til foreningens stiftende generalforsamling. For formanden er det også vigtigt, at foreningen ikke kommer til at fremstå grisk, og han understreger flere gange, at foreningens politik ikke kun handler om kassetænkning, men om borgerrettigheder. Det, at de danske statsborgere vinker farvel til stemmeretten til Folketinget, når de bosætter sig i Sverige, bekymrer ham. Det gør, at de ikke har landspolitikere til at tale deres sag. »Hvis du lavede en afstemning blandt danske øresundsborgere, om de helst vil have dansk stemmeret eller lave priser over broen, så tror jeg faktisk, at de fleste ville vælge stemmeretten. Det er symbolsk, vil nogle sige, men for mange betyder det noget, at man har den tilknytning til det danske samfund,« siger Lars Hougaard, der ikke lader sig slå ud af, at den danske grundlov siger, at man skal have fast bopæl i Danmark for at have dansk stemmeret. Dansk-svensk forening Der er en overvægt af danske ønsker i foreningens forslagskasse. Alligevel har det hele tiden været meningen, at foreningen skal være for både danskere og svenskere. »Man kan ikke arbejde for øresundsintegration, hvis ikke man tænker tværnationalt. Vi er ikke ude på at lave en danskerforening. Det strider fuldstændig mod den grundlæggende tanke, vi har haft med at stifte foreningen,« slår formanden fast. Alligevel er det tværnationale aspekt fra begyndelsen foreningens akilleshæl. Til den stiftende generalforsamling den 8. januar var der en tonstung dansk slagside. Kun godt 10 pct. af de 75 deltagere havde svensk baggrund. Og kun et af bestyrelsens syv medlemmer er svensk. »Mange svenskere har opfattet det som en danskerforening. Og vi må konstatere, at vi ikke har været skarpe nok til at sige, at det her, det er altså en borgerforening, der repræsenterer både danskere og svenskere. Derfor er der ingen tvivl om, at vi har en kæmpe opgave i at få flere svenskere med,« siger Lars Hougaard. Han mener, at det for foreningen gælder om at komme op på så stort et antal medlemmer, at foreningen med rette kan hævde, at de taler borgernes sag i et storpolitisk spil, hvor politikere og broens bagmænd dominerer beslutningerne om regionens udvikling. Foreningens mål er, at den skal tælle 1.000 medlemmer inden årets udgang.

[Nils]

En fornøjelse at læse. (...og ikke kun på grund af det, der ikke står) :)

[Lynge]

Ja jeg stiller mig også op i ryg klapper klubben, syntes sku det var en go artikel, godt gået Lars:th2: