Jump to content

Recommended Posts

Besvaret
Er der nogen her, som ved hvorfor det er muligt at ændre tronfølgeloven uden ændringer i grundloven, når stemmeret til danskere bosat uden for Danmarks grænser kræver en grundlovsændring? Hvor er forskellen imellem de to ændringer? http://www.folketinget.dk/samling/20051/lovforslag/L1/som_fremsat.htm http://www.folketinget.dk/doc.aspx?/Samling/20051/lovforslag/L1/som_vedtaget.htm
Forskellen på de to ændringer er jo, at Grundloven henviser til tronfølgeloven af 27. marts 1953, så arvefølgereglerne er beskrevet i en lov uden for Grundloven, som regeringen mener, man kan ændre, når blot det sker efter grundlovsprocedure, altså to folketingsvedtagelser plus en folkeafstemning inden et halvt år, som man vel kan stikke ind sammen med noget EU-fjant eller et kommunevalg. Nu bliver det så underforstået i Grundloven, at når der står "Kongemagten nedarves til mænd og kvinder efter de i tronfølgeloven af 27. marts 1953 fastsatte regler." så er det egentlig tronfølgeloven af 27. marts 1953 med senere ændringer, der menes, og det er vel inden for rimelighedens grænser. Desværre har man dermed sat tronfølgespørgsmålet ud af kraft som motor for en regulær grundlovsændring, som der er stort behov for, men som ingen politikere ønsker, da den er en can of worms... Bopælskravet for valgdeltagelse står fedt og mægtigt i Grundloven og kan vrides og vendes men ikke afskaffes. Hvis der havde været henvisning til valglovene ligesom der er henvisning til tronfølgeloven, så var det bopælskrav fjernet forlængst.
  • Svar 75
  • Created
  • Seneste svar

Top Posters In This Topic

Opret en konto eller log ind for at kommentere

Du skal være medlem for at skrive en kommentar

Opret en konto

Opret en konto på siden her. Det er nemt!

Opret en ny konto

Log ind

Har du allerede en konto? Log ind her.

Log ind nu

×
×
  • Tilføj...