Jump to content

Recommended Posts

Skrevet

Hej jeg er begyndt at fundere en del over hvad der sker med ens depot indhold hvis den trading platform der bruges går konkurs, feks. E*Trade, de beløber jeg kan læse der er forsikret rækker ikke langt og jeg håber ens papirer er i sikkerhed:confused:?

Besvaret

Det kommer lidt an på om du har depot i Danmark eller Sverige. Dine værdipapirer skulle være 100% beskyttede: I Danmark: https://dk.etrade.com/gl_text.asp?nav=1041 Dækning af værdipapirer Garantifondens Dine værdipapirer, der er registreret i Værdipapircentralen bliver dækket fuldt ud i tilfælde af E*TRADE Banks konkurs eller betalingsstandsning, idet disse effekter opbevares i et VP-depot i dit navn. Dette medfører, at dine værdipapirer er dækket af de almindelige konkursretlige regler om, at hvis der er foretaget en korrekt og gyldig registrering i VP, vil værdipapirerne frit kunne udtages af dit depot. I Sverige gælder cirka det samme: https://se.etrade.com/gl_text.asp?nav=1130 Investeringsgaranti m.m. E*TRADE Sverige AB är ett svenskt värdepappersbolag under Finansinspektionens tillsyn, och medlem av bland annat Stockholmsbörsen, Helsinki Stock Exchange, SwedSec och Svenska Fondhandlarföreningen. Dina tillgångar omfattas av den statliga insättningsgarantin samt av investerarskyddet. Alla dina värdepapper är förvaltarregistrerade hos VPC för din räkning och är därmed skyddade. Kort sagt står alle værdipapirer i dit navn, så dem kan du ikke miste selvom e-trade skulle gå konkurs. Med mindre at E-trade også skulle have lavet svindel på en eller anden måde, så du ikke er registreret i værdipapircentralerne. Dette er dog højst usandsynligt og nok mest teori, idet det også er svært at udføre - hver handel har jo en modpart så noget vil ikke stemme hos VP. Hvis det skulle ske, er der i hvert fald en god del af ledelsen som ryger i spjældet! Bemærk at det kan være noget anderledes med kontanter. Begge lande har hver deres garantifond, der skal dække tab for privatkunder i tilfælde af bankkrak. I Danmark dækkes kontante midler op til DKK 300.000. I Sverige dækkes op til SEK 250.000. Har man kontante midler stående for over disse beløb skal man faktisk tænke sig lidt ekstra om med hensyn til hvilken bank man lader dem stå i. Det er væsentligt sikrere at have købt statsobligationer end at have pengene stående i banken, når man er oppe i de beløb.

Besvaret

Lyder super! Hej Bananas! Mange tak for svaret, det var hvad jeg havde brug for at høre, det er planen at have depotet i DK, jeg var ved at oprette os som erhvervs kunde ved E-trade, og læste lidt op på hvordan det går for deres setup og nogle kommentarer var ikke for positive ang. E-trades fremtidsudsigter, så jeg blev lidt nervøs. Så længe papirerne står i mit navn er det noget lettere at overskue. Ved du om det er den samme situation hvis der købes CFD'er? Og har du en holdning til E-trade, Saxo Bank og andre platforme der er adgang til i Danmark? På forhånd tak :th2:

Besvaret

CFD'erne tæller ikke med som værdipapirer, så der er ikke nogen garanti på dem. Etrade skriver selv således: Værdipapirhandelsloven Urealiserede gevinster på CDF og valutahandel er ikke dækket af Indskydergarantifonden. Disse poster er at betragte som modpartsrisici du har direkte imod E*TRADE. Det kontante marginindskud op til kr. 300.000 (inkl. øvrige kontante midler) pr. indskyder er dog dækket. Om e-trade så skulle gå bankerot har jeg nu ikke nogen speciel forventning til. Snarere tværtimod. De har jo ikke givet nogen boliglån, og har så vidt jeg ved ikke de store ud og indlån. Så der er grænser for hvad de kan være fedtet ind i der kan gå galt. De har da også overskud og en fornuftig egenkapital i deres seneste regnskab. https://content.se.etrade.com/Denmark/etrade-bank-regnskab-2006.pdf Jeg har selv et ratepensionsdepot hos E-trade og det fungerer udemærket. Jeg har det mest fordi det er en af de lavest beskattede opsparingformer man kan få, hvis man har ondt i topskatten. Saxo bank kender jeg ikke noget til som kunde. Jeg kan huske dem helt tilbage fra dengang de hed Midas Fondsmæglerselskab og var kommet ufrivilligt med i Jersilds program om sidegadevekselerer (den med "Det er heeeeeeeelt vildt!...."). :p Men det var vist ikke helt berettiget. De havde dog dengang flere medarbejdere, som havde en sidegadevekseler fortid med i bagagen. Men nu, hvor de er blevet til et velrennomeret firma og hedder Saxo Bank, skulle de efter sigende have fået skilt sig af med dem, der havde en blakket fortid. Har et par tidligere studiekammerater som arbejder der nu, og de er i hvert fald ærlige nok. Saxo bank blev jo købt halvt op af nogen amerikanere, som mente at deres handelsplatform var noget af det bedste, så helt skidt kan den vel ikke være.

Besvaret

Hej igen, mange tak fordi du tog dig tid til at svare mig :) Jeg er blevet mere tryg nu hvor jeg ved papirerne er i sikkerhed og i mit navn. Lyder sjovt med Saxo's baggrund, om den er berettiget eller ej så er det jo interessant alligevel. god aften :D

Opret en konto eller log ind for at kommentere

Du skal være medlem for at skrive en kommentar

Opret en konto

Opret en konto på siden her. Det er nemt!

Opret en ny konto

Log ind

Har du allerede en konto? Log ind her.

Log ind nu
×
×
  • Tilføj...