Jump to content

Nils

Members
  • Antal indlæg

    3.264
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Alt der er opslået af Nils

  1. Altså lige for at præcisere om fordelen ved euro-lån i Sverige: Hvis man låner i EUR i en svensk bank, så får man lånebeløbet vekslet til SEK til den forhåbentlig dejligt dejligt lave kurs, der gælder den dag, og betaler sin bolig. Restgælden består til enhver tid af et beløb i EUR. Eftersom EUR og DKK følges ad i tykt og tyndt vil ydelsen være konstant, når man har dansk løn. Med et EUR-lån kan man kapitalisere fordelen ved en lav SEK-kurs her og nu. Hvis man i stedet i samme svenske bank låner i SEK og ikke i EUR, så vil den til enhver tid gældende restgæld være et beløb i SEK, som man skal betale ydelser på ved at veksle et antal DKK. Hvis kursen på SEK stiger, hvad nogle tror, den gør, så skal man op med flere DKK for at betale dem - det bliver altså dyrere at sidde i huset. At låne DKK i en dansk bank, som Brian foreslår, er også en måde at kapitalisere fordelen ved en lav SEK-kurs her og nu, men jeg tror ikke nogen dansk bank kan matche et svensk boliglån når det gælder vilkår. SEK nærmer sig desværre 80 øre nu, og man skal indkalkuere mirakler for at få et dansk banklån til at give mening. Eller hvilke vilkår kan man opnå i en dansk bank? Det moerke prøver at sige uden at være illoyal med sin branche er, at en bankrådgiver er en SÆLGER. Hvis I spørger ham, om det er en god ide at optage et lån i hans bank, så vil han svare ja, ligesom brugtvognsforhandler Kurt Olsen, Kurts Auto i Bredebro, vil svare ja, hvis I spørger, om det er en god ide at købe en nyere brugt vogn af ham. Brugtvognsforhandlere har ry for at være et lusket folkefærd, men de har i det mindste hæderlighed nok til ikke at kalde sig brugtvognsrådgivere. Venlig hilsen Nils, multidilettant
  2. Nils

    Boligs tidligere pris

    www.sydsvenskan.se klik på lagfarter
  3. Objection your honour! Det er da ikke billigere at låne til en bolig i Sverige, end det er i Danmark. Hvad er det for nogle "produkter", du sammenligner? Enig i, at der findes fantastiske boliger til ingen penge, hvis man vil køre lidt efter det. :th2:
  4. Nils

    Enkeltmandsvirksomhed

    Hej Møller Hvis jeg forstår dig ret, så har du ingen indtægter fra ansættelsesforhold, men er selvstændigt erhvervsdrivende, der udfører opgaver og sender fakturaer ud. Så kan du jo bare sige tack og hej (mest hej) til det danske skattevæsen og blive fullfjädret svensk näringsidkare med eksport til Danmark. Du bliver så heller ikke grænsegænger, sådan som de fleste, der dukker op herinde er, og du vil altså ikke længere have ret til danske sociale ydelser. Så er det så nemt. Du skal have dig en F-skatteseddel - kan fixes på nätet - og derefter indbetale din egen preliminære skat og socialafgifter, og så skal du føre regnskab og momsregnskab. Hvert år skal du indsende en selvangivelse. Her kan du læse mere (end du behøver at vide) om livet som företagare http://skatteverket.se/broschyrer/295/29509.pdf . Især er der megen inspiration til, hvad man kan trække fra som udgifter. Bemærk dog at en svensk mil er 10 kilometer. Det med banken er et ikke-problem. Det koster nogle få promille at veksle. venlig hilsen Nils, skovejer
  5. Der er aldrig bopælspligt på et svensk hus, som er en "fastighet" - dvs en selvstændigt matrikuleret ejendom. Når du alligevel hører det modsatte, er det fordi mange herinde er bostadsrätts... øhh indehavere. En bostadsrätt ejes af en forening og den forening kan bestemme en masse om, hvad man må og ikke må med boligen, herunder om den skal være beboet og af hvem. Så hold hold dig til fastigheter, så er det frit frem.
  6. Klart det er tilladt. Masser af danskere har ødegård i Sverige.
  7. Nils

    Møbel transport

    Så var det jo godt, at han fulgte Øresundsdebattens GRATIS EKSTRA BONUS-svar, og tog et tidligere tog.
  8. Du kan ikke være seriøs. Du skylder 3.000.000 SEK væk og den gæld vil du indfri ved hjælp af SEK til 85 øre stykket. Ville det ikke være klogere at indfri lånet med SEK, der - en anden dag - kun koster 78 øre stykket? Det vil i hvert fald være billigere. ;) Hvis jeg låner 1.000.000 SEK i SBAB, skylder jeg 780.000 DDK med kurs 0,78. Hvis kursen på SEK stiger til 0,85, skylder jeg 850.000 DDK, som skal forrentes og afdrages. Jeg kommer altså til at sidde dyrere. Hvis jeg derimod låner (rundt nemt tal) 100.000 EUR i SBAB og ved hjælp af dem betaler de 1.000.000 til huset, så skylder jeg 780.000 DDK. Hvis kursen på SEK stiger til 0,85, så skylder jeg stadigvæk 100.000 EUR eller 780.000 DDK. Det er da en fordel.
  9. Ja, hvis man regner med, at SEK er havnet på et unormalt lavt niveau og igen vil stige, så er det klart, at der er en vis fordel ved at låne i Danmark. Men det springende punkt er nok, hvad danske banker kan tilbyde af lån med sikkerhed i en svensk ejendom. Jeg tror ikke, de kan matche et boliglån i en svensk bank eller hos sbabsenbabsen, men lad os høre om det. Noget andet, man kunne gøre for at udnytte en p.t. billig svensk krone, som sikkert stiger igen (hvilket i parentes bemærket udelukkende er en trossag) er at låne i euro i en svensk bank, så den svenske kronekurs bliver uden indflydelse på ydelsen fremover. Den danske krone er som bekendt solidt knyttet til euro.
  10. "Salus Ansvar undtager bare væddeløbskørsel/kapkørsel eller træning til væddeløbskørsel/kapkørsel."
  11. Nils

    Kontraktgennemlæsning

    Undersökningsplikten drejer sig om hele købet - hus og grund og retslige forhold. Undersøgelsespligten er et centralt begreb i en svensk bolighandel. Skjulte fejl, altså fejl, der opdages af køber efter købet, er sælger ansvarlig for, men kun i et vist omfang begrænset af netop denne undersøgelsespligt. En fejl ved ejendommen, som køber burde have opdaget ved en GRUNDIG UNDERSØGELSE, kan han ikke kræve nogen kompensation for. En skjult fejl, som sælger har kendskab til, men ikke fortæller om, er sælger naturigvis ansvarlig for.
  12. Til lykke. Så man kan faktisk "flygte til Sverige", hvis man er truet af en betinget frakendelse med køreprøve.
  13. Nils

    Kontraktgennemlæsning

    Hvis det drejer sig om at forstå, vil jeg da gerne hjælpe dig. Hvis det desuden drejer sig om at se, om der er noget "fuffens" i den, skal du have fat i sådan en med en ansvarsforsikring, en advokat eller en ejendomsmægler. www.oedegaarde.dk f.eks. er jo et hæderligt gammelt firma med et ben i hver lejr.
  14. Nils

    Studerende i Sverige

    Skatten på nettofortjenesten som beskrevet mere udførligt andetsteds er 20 procent. Køber har ingen udgifter til mægler, advokat etc. Man kan altid få sig en advokat, hvis man har for mange penge, men han har meget lidt at lave i forbindelse med en simpel bostadsrättshandel. Der skal således ikke skrives skøde i en svensk bolighandel.
  15. Enig med den foregående taler. ;) Beløbet driftsomkostninger, kan man ikke rigtig bruge til noget. Det er et meget løst anslået tal. I kan glæde jer over, at I kun skal betale en symbolsk ejendomsværdiskat, hvis I tjener jeres penge i Danmark, mens en svensk køber af samme ejendom skal op med ret mange penge på den konto. I Sverige kan man desværre ikke låne til fast rente over f.eks. 30 år, sådan som mange danskere gør, og som det var standard indtil flekslånene mm. kom. Her i Sverige kan man kun binde renten i op til max 10-12 år - derefter må man tage den rente, der er gældende til den tid. Hvis man binder renten i 2,4,6,8 år betaler man overrente for tryghed, men reelt er der ingen tryghed. Hvis man vil ændre sin finansiering, kan det blive ganske dyrt, da man skal betale banken erstatning for at bryde låneaftalen. Man kan altså ikke få et boliglån med fast rente i afbetalingsperioden, derfor synes jeg, at man ligeså godt kan tage konsekvensen af det, og så låne til den laveste rente uden bindingstid. Det man sparer på den konto, kan man så bruge til at afdrage (amortere), og en dag må der vel komme produkter på markedet, der matcher de danske boliglån, så er det godt at kunne bevæge sig. :th2:
  16. Nils

    Skat af svensk boligsalg

    Principielt kan man blive ved med at udsætte skatten selv om man flytter mange gange, men det kræver nok i praksis, at man har en hyfsat muskuløs økonomi. For at få udsættelse (uppskov) med skat på fortjenesten (kapitalvinst), skal den nye bolig, man køber, være lige så dyr som den gamle. Hvis den er billigere, kan man kun få uppskov med en vis brøkdel af skatten. Hvis man har fået udsættelse med skatten én gang, er det ikke nok at købe en bolig, der koster det samme som den gamle for at få udsættelse - så skal den nye bolig koste det samme som den gamle PLUS den ubeskattede kapitalgevinst, der ligger og lurer. Så man må altså gå to størrelser op hver gang, man flytter for at undgå Skatteverkets hede ånde i nakken.
  17. Moneybookers ved jeg ikke noget om, det lyder skummelt og dyrt. Hvis du skal betale et større beløb i en svensk bank i forbindelse med en bolighandel, og du ikke har en svensk bankkonto, er en af måderne at købe en international bankchek på beløbet i din danske bank.
  18. Nils

    DAB radio i Malmø

    Nåja, dansk DAB, jeg tænkte på svensk - nej DR sender IKKE fra Luleå, men de sender faktisk fra Helsingborg (!), hvilket på et tidspunkt fik mig til at undersøge mulighederne, som desværre ikke ser lovende ud, når man bor halvlangt inde i landet. Hvordan det ligger i Malmö ved jeg ikke - godt måske? - man kan se på disse kort, hvor senderne står, og hvor langt de rækker http://www.dr.dk/dab/KanjeghoereDAB.htm
  19. Er Skåne pr. definition syd? Sandhammarn er definitivt SYDØST. Kig på et kort.
  20. Oplysningerne i afsnittet er dels misforståede, dels forældede, sådan som det er standard for den slags. Misforståelsen er, at fradraget betaler for bropassagen. Et skattefradrag er kun ca. en tredjedel værd i sparet skat. Den forældede oplysning er skat på brobizz, som ikke længere er aktuelt.
  21. Vi kan måske blive enige om SYDØSTLIGE Skåne.
  22. Nils

    DAB radio i Malmø

    Frit efter hukommelsen: Der var på et tidspunkt 85 procent dækning, men nu har man skåret ned - husker ikke hvorfor, så der kun sendes i de tre store "städer" plus Luleå eller en anden udpost nordpå. Der er altså DAB-radio i Malmö, men det er åbenbart ikke noget, man storsatser på.
  23. Nils

    Tag Firmaer

    Hej jxhab - Tag det ikke som kritik af JERES HUS , men jeg forstår ikke helt, hvad din konsulent (eller er det mægleren?) mener med, at taget er som det skal være trods nedsynkningen. Øh, hvis der en bule, så er der noget galt, så må man se, hvad det er, der er galt. Hvilken historie har denneher bule i taget? Er det Gudruns værk, eller en gammel skade? Det virker ikke som et gennemtænkt forslag, at føje yderligere vægt til et tyngdekraftudfordret tag med et nyt tag oven på. Især ikke når det gamle tag er intakt og tæt. Også visuelt vil det måske gøre huset lidt toptungt. Skal din konsulent, som virker til at være et uendeligt positivt menneske fuld af mild tilgivelse over for bygningers fejl, i givet fald udføre arbejdet? Den slags kan jo godt påvirke folks vurderinger, uden at der behøver at være ond vilje bag. I skal først skrive under, når handlen er fuldt oplyst, og eventuelle tilbageværende uklarheder skal sælger betale for. Hvis der er usikkerhed om, hvad det vil koste, at udføre et arbejde, så skal køber have noget for det. Hvis huset er fuldt belånt, kan man ikke låne til renovering med sikkerhed i ejendommen, så renoveringskronen er dyrere, hvilket også principielt set skal afspejle sig i prisen. Venlig hilsen Nils, problemhusejer
  24. Nils

    Tag Firmaer

    Hej Mette - Hvorfor er det hærværk, at male et eternittag? På et hus fra 1971 er skaden måske knap så stor, men stadigvæk: Skønheden skal helst komme indefra og ikke bestå i et lag sminke. Eternit er ligesom tegl et ærligt materiale, der ikke forgæves prøver at ligne noget, der er dyrere. Hvis man pakker det ind i et lag maling, så har man altså et enernittag, som man uden held prøver at skjule. Man får et hus, der sat på spidsen står og skammer sig over sit eternittag. Maling giver en død, entydig overflade i stedet for eternittens sammensatte, granitagtige flader med mange forskellige toner af gråt og grønt, som skifter med vejret. Teknisk må man se i øjnene, at hvis man først har malet taget en gang, så er man nødt til at gentage behandlingen med afrensning og genbehandling med mellemrum. Æstetisk kan ingen vel acceptere et malet tag, der er begyndt at skalle af, og man kan nok helller ikke acceptere, at der er "lapper" med afstikkende kulør efter mindre reparationer. Hvis man vil sælge huset, kan man håbe på, at køber ikke tænker på det - omvendt: Et malet tag bør trække ned, når man køber et hus - også selv om taget har lige netop ens yndlingsfarve. I skal også indregne en vis risiko for dårligt udført arbejde med alt, hvad det indebærer. Når jeg brugte ordet "hærværk" var det fordi, jeg så et ældre hus for mig. Der er et vist spænd af små, ældre skånelænger, hvor netop eternit ikke bare er rigtigt, men HELT RIGTIGT. Til illlustration er her et objekt fra hemnet, hvor man kan opleve en tagetage med eternittag taget af en betaget pornofotograf. http://www.bostad.dn.se/bostadsborsen/sok/results/NPI-object_Frame.asp?objektid=3044316&service=hemnettogp&caller=main&area=13&kommun=205,206,247,288 Hvis man skiftede det tag ud med noget tidssvarende, ville man formentlig kunne få mellem en hel og halvanden million kroner til at forsvinde op i den blå himmel over Österlen.
×
×
  • Tilføj...