-
Antal indlæg
3.264 -
Medlem siden
-
Senest besøgt
Indholdstype
Profiler
Forummer
Galleri
Kalender
Alt der er opslået af Nils
-
Længe leve det frie initiativ, og enhver, der vil betale 10.000 kroner for det stærkt overskuelige papirarbejde ved en bostadsrättshandel, skal naturligvis gøre det. Personligt ville jeg synes, det var mere relevant at have en svensker ved sin side i den situation, især af hensyn til det (skrift)sproglige - men på den anden side: Man kan jo bare snuppe købekontrakten fra da man købte. Selv med Easy Svogerservice APS koblet på sagen, slipper man jo ikke for formaliteterne alligevel, for man er jo nødt til at tale både med sin forening, med sin bank og med de interesserede købere. Bemærk, at efter svensk lovgivning er det strafbart at fungere som ejendomsmægler uden at være registreret. Ud over at det holder de brodne kar ude af branchen, har det den fordel for kunderne, at mægleren skal have en ansvarsforsikring - hvis han begår en dyr fejl, er der penge til at holde kunden skadesløs. Desuden har man muligheden for at klage via mæglernes centrale ankenævn. Det er lidt pudsigt med disse ukendte, men meget effektive salgskanaler, der hentydes til. Man skulle jo tro at en effektiv salgskanal netop var, ja kendt. :p
-
Alle svenskere skal have adgang til telefonapparat weeeeeeeeee!!!
-
Fastighetsskatt er ikke noget, man hverken trækker fra eller lægger til i sin kapitalindkomst/-udgift eller hvad du mener. Kun hvis den faste ejendom indgår i en erhvervsvirksomhed, kan der være tale om at trække udgiften til skat fra. Selve beløbet optræder jo slet ikke på den almindelige selvangivelse. Det gør derimod feltet "underlag for fastighetsskatt", hvor man skal skrive, hvad ens ejendom er vurderet til - eller rettere sagt, hvad den er taxeret til, hvilket er noget helt andet. Hvor mange år, man kan spille forvirret turist, :o ved jeg ikke, men der er vel en grænse for tålmodigheden selv hos det milde svenske skattevæsen. :)
-
Det værste ved at købe en "uægte" bostadsrätt er, at I skal betale 30 procent af en eventuel kapitalgevinst ved salg i stedet for de 20 procent, der gælder for andre. Lige så slemt er, at I ikke kan få udsættelse med betalingen af kapitalvinstskatten. Andre kan jo "drukne" gevinsten i det næste boligkøb ved at få "uppskov". I bliver skattepligtige af "afkastet" fra bostadsrättsföreningen, nemlig retten til at bo i lejligheden, som sættes lig med udgiften til en tilsvarende lejelejlighed. Fra det kan I trække afgiten til foreningen, så måske bliver det ingenting. Den resterende "indkomst" beskattes som kapital det vil sige med 30 procent.
-
I Föreningssparbanken Kbh kan du låne i både DK og SE
Nils replied to dansksvensk's topic in Banker og økonomi
Hvilke vilkår gælder for den danske del af lånet? Har den danske FSB sikkerhed i boligen, og kan den matche de svenske renter? -
I Föreningssparbanken Kbh kan du låne i både DK og SE
Nils replied to dansksvensk's topic in Banker og økonomi
Det rædselsscenario er jo kun teoretisk. Meget teoretisk. For at gøre det til praksis, må man opstille nogle helt urimelige præmisser: Hvis man har lånt 100 procent af værdien i DKK og må sælge huset dagen efter, man har købt det, og SEK er faldet med fem procent over natten (og man er dum nok til øjeblikkeligt at veksle sit provenu), så bliver lånet større end boligens værdi og man bliver ramt af det. Hvis man ikke skal sælge, er kursens fluktuationer jo ligegyldige. Det er jo netop meningen med at låne i DKK eller euro, at fluktuationerne - herunder et eventuelt kort dyk ind i insolvens - skal være ligegyldige. Hvis man efter fire måneder sælger og veksler sit provenu til årtiets lortekurs, så holder man skindet på næsen på grund af at boligen nu er steget fem procent i værdi. -
Det kunne da være interessant at høre skatteministerens begrundelse for at acceptere denne åbenlyst urimelige forskel på afregning ved ind- og udførsel. Skatteministeriet har jo en klart udtrykt holdning om, at danskerne er ih så åh så moralske eller burde være det i hvert fald, og "fair play" hedder en af ministeriets eller TOldSKats kampagner - så kan man vel også forlange lidt retfærdighed fra den anden side - hvis de vil lege spejderdreng, så leger vi spejderdreng. Og skatteministeren må jo have masser af tid til at svare på intrikate mails i disse skattestopstider. Den store sag om, hvorvidt Danmark kan tage registreringsafgift af en gammel bil, der flyttes fra et andet E-uland, har Danmark vundet ved EF-Domstolen i juni måned i år, så der er ingen sag i gang eller undervejs, og der kommer ingen ny sag.
-
Ja, der kan godt være en vis sammenhæng imellem, hvad man meddeler skattevæsenet via selvangivelsen og så skatteansættelsen. Hvis I ejer fast ejendom, men skriver 0 eller ingenting under "underlag for fastighetsskatt", så kan skattevæsenet jo nemt blive stedt i den vildfarelse, at I ikke har fast ejendom, der skal beskattes. De er jo ikke synske.
-
Hvis man betaler 400 i fastighetsskatt, så er huset altså 40.000 værd. Det er meget almindeligt, at "taxeringsvärdet" ikke står i forhold til den egentlige værdi.
-
Begrænsningsreglen, der går skatten afhængig af indtægten, gælder kun for en "permanentbostad". Man skal dermed somhovedregel årligt betale 1 procent af "taxeringsvärdet" for et hus, som anvendes som fritidshus.
-
Jeg har ikke læst hele tråden, så måske er det en gentagelse, men denneher side er da genial: http://www.bensinpris.se/index.php?lan=M&sid=2530183cc2e9b58fcd0bcc2dd07bf2bb
-
Hvorfor skulle du sige din ejlighed op? Du kan da godt skrive dig i Sverige, selv om du har en dansk lejlighed.
-
Når du en gang har fået et svensk personnummer, beholder du det til evig tid. Det vil sige, hvis du flytter fra Sverige og senerehen vender tilbage, har du det samme nummer. Så det er muligt, du kan gøre banken glad ved at bo i Sverige en halv time.
-
Homer, du må altså lige spørge Palle først, om det er okay ikosda. Hvis din mor bor i Kastrup, så går det nok ikke rigtig.
-
Altså, bundskatten, mellemskatten og topskatten er en procentdel af den personlige indkomst, typisk hele din løn minus arbejdsmarkedsbidrag. Kommuneskatten er en procentdel af den skattepligtige indkomst, dvs den personlige indkomst (se ovenfor) minus typisk renteudgifter og befordring.
-
Du nedbringer ikke din topskat med befordringsfradraget, du blander måske arbejdsgiverbetalt brobizz ind i det.
-
Helt ærligt, savne en fjantsynskanal... Nå, noget jeg savner fra Danmark er at komme ind i et supermarked, hvor der er vin på hylderne. Jeg drikker stort set aldrig vin selv og kun sprit til jul, men jeg synes det er festligt med vinflasker - det et flot og eventuelt dyrt nydelsesmiddel. I et et dansk supermarked kan man købe ind til fest - i et svensk kan man købe ind til mad. Mad med sygeøl til. Og Systemutbolaget er ikke tilsvarende festligt - måske drukorgie-ligt, men ikke festlig. Pisgul slavewhisky i store dynger - der er noget alkoholistisk ved hele set-uppet, lige fra den apoteksagtigt nøgterne præsentation til de diskret opsigtsvækkende grønne poser. Jeg har været derinde to gange på fire år.
-
Ikke fordi Øresundsdebatten skal sælge noget, men nu er det jo også absolut worst case du opstiller med to biler, og I kan aldrig køre sammen, og I kan aldrig tage toget. Set over nogle år vil ferier, hjemmearbejde og diverse arbejdsfri perioder trække udgiften ned - desuden er der det fine ved broafgiften, at den kun kan falde. :)
-
Jeg læser altid med stor fornøjelse de nye afsnit i Supermule amok-serien. :) Dennegang Supermule amok på posthuset. Hvis der er noget at brokke sig over, så skal man da brokke sig som en god dansker. Det forventes jo fra skånsk side, at man er lidt fremfusende, og ofte viser det sig, at det godt kan betale sig at sætte tingene på plads. At vælge at anskaffe det s**** id-kort, betale afpresningspengene til banken og slippe for bank- og postbrok i fremtiden, er et ligeså respektabelt valg. Men at gøre det fordi sådan-gør-man-her-og-skik-følge-eller-land-fly-og-det-skulle-I-andre-også-gøre-og-holde-jeres-kæft, synes jeg ikke er respektabelt. Vi er ikke gæster her, vi bor her faktisk. Vi er befolkningen og ikke turister, og det hører med til at være indbygger i et demokratisk land, at man også er kritisk. Altså ikke noget KRAV, man har også ret til at være flink! :p
-
Jeg er så p****træt af at høre den vandrehistorie igen og igen og igen, så hør nu her: Forestillingen om i hundredevis af sager om unddragelse af registreringsafgift svarer ikke til virkeligheden, men stammer fra bevidst misinformation, der er plantet i danske og svenske medier af ToldSkat København. Det lyder skørt, men vi har altså en dansk myndighed, som mener, at den bedst varetager borgernes interesser ved at bagvaske dem. Det har den gjort godt og grundigt, som det fremgår af flere indlæg her, og den generelle talk-of-town. De påstande, jeg fremsætter i det følgende, ville være strafbare som injurier, hvis det ikke lige havde været fordi, de er sande, og de ville i strafferetlig forstand have været ærekrænkende, hvis der havde været ære at krænke: ToldSkat har aktivt og mod bedre vidende udbredt en forestilling om, at folk med adresse i Sverige i stor udstrækning er en flok forbrydere. Dels gennem myndighedens egne henvendelser til pressen og dels gennem udtalelser fra bl.a. direktør Johnny S. Hansen, har ToldSkat København anvendt den særlige autoritet, en offentlig myndighed (indtil videre) har, til at fremkalde den åbentlyst forkerte forestilling blandt befolkningen, at problemet med den pågældende kriminalitet er meget stort, og at der er i hundredevis af sager. Seneste tal jeg har set i en dansk avis er 710 sådanne "sager". Tallet vokser og vokser, der bliver tilsyneladende aldrig afsluttet en sag. ToldSkat København har nu i en lang periode fortalt offentligheden om disse "sager", der "udredes" eller sågar "efterforskes", men i realiteten er der tale om, at man med mellemrum har modtaget lister fra det svenske Skatteverket over folk med svensk adresse, der "ikke opgiver nogen indkomst" i Sverige og "alligevel" har købt "store biler". Alle, der kender minimalt til forholdene ved, at man lige så godt kunne få en liste fra Folkeregisteret over til Sverige udrejste yngre mænd. En mindre del af "sagerne", der "efterforskes" skyldes dog ifølge ToldSkat tip. En dansker der ringer til ToldSkat om en bil med svenske nummerplader bliver i ToldSkats cirkusagtige fremtræden for pressen til en "sag der efterforskes". Formålet med ToldSkats forbavsende bagvaskelseskampagne komplet med talmanipulation og en højt placeret uhæmmet lallelyvende embedsmand, er vel at give indtryk af, at der er en stor operation i gang, og ingen kan vide sig sikker. Sikke et show. Jeg har skrevet til ToldSkat for nogle måneder siden og spurgt, om det ikke er betænkeligt (læs: noget forbandet svineri) med de særlige forpligtelser, som det burde indebære at være en offentlig myndighed at anvende bagvaskelse som kommunikationsværktøj. Direktør for ToldSkat København Johnny S. Hansen giver i sit svar udtryk for, at hensynet til sandt/ikke sandt må vige for det præventive hensyn. Målet helliger midlet, er hans budskab. Hvis man kan få folk til at lade være med at snyde i skat, så spiller det mindre rolle, at hele forestillingen om at være en dansker med svensk adresse bliver inficeret af falske mistanker om kriminelle intentioner. ToldSkat er meget tilbageholdende med at give mig de enkle oplysninger, jeg beder dem om, men det står dog fast, at der er faldet en dom. Altså 1. Hverken navnet på dommen eller et resume, ønsker ToldSkat at videregive. Det fremgår også af brevet, at der er "sket afgiftsberigtigelse af 8 biler". Om det er 8 personer/sager, det drejer sig om, eller det vedrører den nævnte dom, som ifølge medieudtalelser fra Skatteverket vedrører en "bilhandler", har Johnny S. Hansen valgt at lade henstå i tusmørke. I hvert fald må jeg konstatere ud fra de oplysninger, jeg har modtaget for nogle måneder siden, at et encifret antal personer på det pågældende tidspunkt var blevet knaldet efter års intensivt arbejde. I sandhedens tjeneste, Nils
