Nils

Du skal ikke pludselig betale ejendomsskat til Danmark af din svenske ejendom fordi du bliver grænsegænger. Når du har svenske renteudgifter men ingen svenske indtægter, skal du vælge at blive grænsegænger, så du kan trække renterne fra et sted. Hvis du ikke vælger at blive grænsegænger kan du kun fratrække udgifter, der knytter sig til arbejdet - typisk befordring og a-kasse/fagforening. Den nuværende svenske ejendomsskat på 2.800 for "noll-taxerare" ændres formentlig til 4.500 pr. år for alle husejere og 900 for lejligheds"ejere" med virkning for dette år. Til gengæld hæves kapitalgevinstskatten ved salg formentlig fra 20 til 30 procent. Der er ikke tale om et lovforslag, men regeringen har igangsat en "udredning" med dette udganspunkt. Man kan også sige det på den måde, at regeringen har indledt forhandling med bureaukratiet. Hvad oppositionen mener er flintrende irrelevant. Generelt angående skat på fast ejendom i Sverige, så må man konkludere ud fra de seneste årtier, at det overordnede politiske princip er, at skatten skal laves om hele tiden, så ingen skal kunne vide sig sikre på værdien af deres friværdi eller udskudte skat. Det er så en af grundene til, at en krone koster 80 øre, så det er bare med at "gilla läget" :p

Overdrivelse fremmer forståelsen, især hvis overdrivelsen ikke overdrives. Nu er det vist feset ind, at det er et toppen firma, du der repræsenterer. :D

Jeg tror det er som mfe skriver, at der i almindelighed ikke er nogen ben i at fordele fradragene ægtefællerne imellem, og at man bare kan gøre det på selvangivelsen. Komplikationerne begynder først, når kun den ene er grænsegænger, for så har ægtefællerne pludselig ikke samme rettigheder, og så bliver formalia vigtigere. Det tror jeg, Skat vil bekræfte, men man kan selvfølgelig også bare trække renterne fra og se hvad der sker. :)

Sådan kan et ægtepar gøre normalt, men hvis kun den ene part er grænsegænger, tror jeg, at situationen er en anden. :)

Jeg vil tro, at hvis man er et ægtepar, hvor kun den ene part er grænsegænger, så kan grænsegængeren kun fratrække det halve af renteudgifterne, hvis parterne hæfter for lånet 50/50. Men hvis grænsegængeren alligevel betaler hele ydelsen på lånet, vil det jo ikke være ulogisk at få det ændret formelt, så grænsegængeren hæfter for hele lånet. :)

Hvis du er svensk bosat med dansk arbejde vil du automatisk være begrænset skattepligtig til Danmark. Det indebærer, at du betaler skat til Danmark af din danske løn og kan fradrage udgifter, der vedrører arbejdet. Du har renteudgifter, som du ikke rigtig kan trække fra andre steder, så derfor skal du vælge at blive grænsegænger. Som grænsegænger er du stadig begrænset skattepligtig, men får samme muligheder for fradrag som en dansk dansker i Danmark. :)

Du kan jo ikke forvente at du bare kan betale ind på et afdragsfrit lån som på en konto - det må jo være efter aftale, du afdrager ekstraordinært. Jeg ved ikke, hvor frække de banker er, når det drejer sig om at komme ud af en låneaftale med en fast tidshorisont, for jeg ville aldrig gå ind i sådan en aftale. Hvis man indfrir før tid, skal man betale erstatning til banken, fordi den går glip af den fede forretning, den har lokket en ud i. Det gælder vel også løse afdrag - det må jo også være indfrielse. Den givne faste rente er jo betinget af en bestemt løbetid. Du får den og den rente fordi lånet har den og den løbetid. Når man så ensidigt ændrer løbetiden gennem indfrielse eller delvis indfrielse, kan banken tage sig betalt for det. Sådan er princippet, men lige hvordan det foregår i praksis eksempelvis ved ejerskifte ved jeg ikke. Dagens Industri har i dag denne interessante artikel. Det har altså kostet 160.000 ekstra i eksemplet at have bundne lån, men i dag er situationen heeeeelt anderledes, fortæller bankernes "eksperter" - og de anbefaler stæææærkt bundne lån.

Udtrykket "kontant" skal ikke forstås som "i små, brugte, umærkede sedler i ikke fortløbende numre i en Ica-pose" - man kan godt overføre dem elektronisk. :D Det med løbetid er jo irrelevant i dette land, for det koster "ikke noget" at lægge et lån om. Svensk løbetid er uendelig (vufvuf :p ) Ligeså irrelevant er "fast rente", som jo er standard i Danmark. I Sverige kan man ikke få fast rente i lånets løbetid, men højst i ti-tolv år, og det betaler man solid overrente for. Så tag variabel rente og betal noget mere af, det kan bedst betale sig. :)

Opstillingen giver etkorrekt billede af boligudgiften. De blander ordene lidt sammen, så det er måske det, der forvirrer dig. Det, de kalder "ränteavdrag" er i virkeligheden kontantværdien af ränteavdraget/rentefradraget. Rentefradraget - de renter, du har betalt på lånet, og som du trækker fra på selvangivelsen/deklarationen er de 8.300. Det beløb bliver trukket fra den indkomst, der skal beskattes, og dermed bliver din skat lavere. For at se, hvad fradraget giver i kontant besparelse tager du 32 procent af det. :)

I skal låne til jeres svenske hus i Sverige. Når man vælger at blive beskattet som grænsegænger kan man trække sine svenske renteudgifter fra på den danske selvangivelse (deklaration) og dermed nedbringe sin skat. En renteudgift på 100 kroner sænker skatten med 32 kroner. :) ränteutgifter kopplade till bostaden = de renter, man betaler til banken på sit boliglån.

De magiske 10 Man kan selvfølgelig låne det, banken vil låne en, til "den bedst mulige rente". Det letter dog samtalen, hvis man selv stiller med lidt. Det interessante ved de 10 procent er, at de skal betales samtidig med, at man skriver under på en købskontrakt og dermed sikrer sig den bolig, man vil have. Som køber indgår man handlen ved 1) at sætte sin underskrift på kontrakten og 2) indbetale "handpenningen" på 10 procent af købsprisen. I princippet foregår det samtidig - i praksis har man en kort frist til at overføre pengene. Man skal altså have "håndpengene" i hånden for at kunne købe boligen, så derfor kan det være meget rart at have dem. Hvis banken har lovet at have dem parat til en, er det næsten ligeså godt. Resten af prisen - altså 90 procent - betaler man kontant på overtagelsesdagen, som kan være 14 dage eller et par måneder senere, så der har man så et pusterum til at strikke et lån sammen - eventuelt shoppe lidt rundt. :)

Det er vejlængden, der gælder. (Som i väg, nej nej ikke vägg) Selv om man kører i tog skal man regne befordringen ud efter, hvor langt man ville have kørt i bil. :)

Det er så hovedreglen. Bagefter kommer undtagelserne. Blandt andet at EU-kørekort m.fl. ikke skal ombyttes. :) Nils, seks år til sommer med dansk kørekort

Hvis du selv kan stille med 10 procent af købsprisen, er der ingen problemer. Så skal du låne 90 procent i en svensk bank, og det er ligesom standard. De 10 procent er et magisk tal, fordi man betaler 10 procent af prisen i "handpenning" den dag, man underskriver kontrakten. Resten af pengene betales kontant ved overtagelsen. I Danmark kan man som køber få en lavere kontantpris ved at give en større udbetaling, men den mekanik findes ikke i Sverige, hvor sælger altid får alle pengene kontant og ikke som i Danmark eventuelt delvis via et sælgerpantebrev. :)

Når man skal ud at købe noget, er det jo altid rart at have lidt penge, og en svensk bank kan være lidt forbeholden over for at låne 100 procent til en spritny udenlandsk kunde. Der kan man jo så eventuelt høre sin danske bank ad, hvad den ville tage for at bakke en op med en 100.000 for gammelt venskabs skyld og så ligesom holde landene lidt ude fra hinanden. :)

Boblende himmelflugtseksplosion Meget smart i samme artikel at forudse både priseksplosion og boligboble. Sparer en arbejdsgang. Men man bliver så ikke så helvedes meget klogere af at læse det. Man ser det for sig: Priserne eksploderer mens boligboblen brister.

Det er tilsyneladende ikke gået op for Realkredit Danmarks cheføkonom Sune Worm Mortensen, at godt nok afskaffes ejendomsskatten, men den erstattes af en ejendomsafgift, som sammen med kapitalgevinstskattestigningen indbringer nøjagtigt samme beløb til den svenske stat. Men måske kalkulerer han med, at det heller ikke går op for markedet. Cheføkonom Mortensen har nogle synspunkter omkring kapitalgevinstskatten og muligheden for forekomst af penge under bordet i forbindelse med svenske bolighandler. Hr. Mortensens iagttagelser fra det danske andelsboligmarked er uvurderlige, men de kan ikke anvendes på det svenske boligmarked, da der jo her er fri prissættelse, og hverken køber eller sælger i en svensk bolighandel har interesse i at den faktiske købspris adskiller sig fra den officielle. Ved at aftale en lav officiel pris og resten under bordet kunne sælger slippe for en del af kapitalgevinsskatten, men det ville så medføre, at køber fik såmegetdestostørre gevinst at betale skat af, når han til sin tid vil sælge videre. Så det bliver nok lidt svært at komme til enighed. Og videre til almindelig orientering, så er det jo ikke en lov, regeringen har vedtaget, men en "udredning", de fire partier har sat i gang. Hvad sker der, hvis vi gør sådanher? Men det er naturligvis udtryk for, hvad alliancen kan enes om: Ingenting i retning af skattesænkning. Man vil kradse nøjagtigt det samme beløb ind fra husejerne, som man altid har gjort, og det skal gøres lisså kompliceret som altid. De fattige skal yde lidt mere til fællesskabet, og det synes jeg, var på tide, da det vil kunne give dem en ny stolthed, men virkningen på samfundsøkonomien er nok nogenlunde nada. :)

Den svenske ejendomsbeskatning bliver lagt om. For mange grænsegængere vil det indebære en mindre stigning, men for de fleste almindelige svenskere vil det give en lettelse. Alt i alt er forslaget dog udgiftsneutralt, da kapitalgevinstskatten hæves fra 20 til 30 procent, hvilke kunne tyde på, at man samtidig vil fjerne den skelnen mellem forskellige lejlighedsformer, som giver visse problemer i forhold til EU. Det ville jo være smart at løse det lille satans problem med en henkastet bisætning i en stor "reform". Hvis man vil, kan man jo så også glæde sig over fremover at bidrage direkte til den kommunale økonomi med sin skat. Uppgörelse om avskaffande av fastighetsskatten Allians för Sverige gick till val på att avskaffa den statliga fastighetsskatten och ersätta den med en kommunal avgift. Ett första steg för att minska fastighetsskattens negativa effekter togs redan med de väsentliga skattelättnader som genomfördes 2006 och 2007. I den ekonomiska vårpropositionen avser regeringen att redovisa hur den statliga fastighetsskatten kan avskaffas från och med den 1 januari 2008. - Den statliga fastighetsskatten avskaffas från och med den 1 januari 2008. En kommunal fastighetsavgift införs på 4.500 kronor per bostad för småhus, dock högst 1 procent av taxeringsvärdet, samt 900 kronor per bostad för flerbostadshus, dock högst 0,4 procent av taxeringsvärdet. - Den kommunala fastighetsavgiften beslutas av riksdagen men tillförs kommunerna från och med 2008. Statsbidragen justeras för att göra övergången neutral för såväl kommunerna som staten. Regeringen avser även att pröva frågan om relationen mellan den kommunala fastighetsavgiften och utjämningssystemet. - Reformens beräknade skattebortfall på 16,3 miljarder kronor finansieras med 10,3 miljarder kronor genom den kommunala fastighetsavgiften. Resterande 6 miljarder kronor finansieras genom att skattesatsen på realisationsvinster höjs från 20 till 30 procent. - Reformen utreds av en arbetsgrupp inom Regeringskansliet. Om utredningen skulle visa att förslaget ger oönskade effekter, vad avser fördelningen mellan inkomstgrupper eller regioner, inlåsningar på arbets- och bostadsmarknaderna eller de offentliga finanserna, är arbetsgruppen fri att pröva alternativ. Eventuella justeringar av förslaget skall finansieras fullt ut inom bostadssektorn. - Utredningsarbetet avses leda fram till ett förslag som remitteras i juni 2007 med inriktning på proposition under hösten 2007. Regeringens avsikt är att ingen ska betala mer i fastighetsavgift än vad man skulle ha gjort enligt de tidigare reglerna. Med förslaget uppfyller Allians för Sverige ännu ett av de löften som gavs till väljarna i valet 2006. En orättvis skatt som saknar folkligt stöd och legitimitet avskaffas. Detta med rimliga effekter mellan inkomstgrupper och regioner samt en ansvarsfull finansiering.

Minimumsbeløbet på 280.000 gælder husstanden. Det bliver ikke dobbelt op, fordi man er to ejere. Oplysningerne på selvangivelsen er jo ikke den endelige skat. Skatteverket venter nok med at udregne det endelige beløb, til I har angivet jeres svenske indtægter. Nu er jeg jo også selv ejer af en "lantbruksenhet", og de skriver på min selvangivelse, at eftersom jeg ejer "näringsverksamhet" forventer de, at jeg udfylder n-delen af selvangivelsen. Jeg har to matrikler, og kun en af dem er permanentbostad, så billedet er lidt grumset, men jeg har tidligere indbetalt den skat, Skatteverket mener kommer til at gælde, og den indeholder en begrænsning, og er derfor lavere end den skat, der er fortrykt på min selvangivelse, så jeg forventer da, at skatten bliver lavere end det fortrykte beløb. Men det må tiden vise. :)

Tre gange lisså tit det skal være. Det springende punkt er, om du bor i Sverige. :)

http://debat.sunddebat.com :) Som bosat i Sverige må du være i Danmark lige så meget det skal være. Du må endda rejse rundt i hele verden i årevis. Det er naturligvis noget andet du spørger om og svaret på det er, at for lovligt at køre i Danmark i en svensk indregistreret bil skal man bo i Sverige. :)

Normalt er det 240.000.