mrode

Jeg har en kollega på mit arbejde der er sportsfreak der dyrker ironmans osv.. Han har bestilt noget hjem til min adresse fordi man i Danmark ikke tillader alle de gode "stoffer" eller noget i den stil. Jeg skal lige checke hvor det var han havde bestilt det henne - han burde vide hvad der er godt.

Jeg er ikke helt sikker, men jeg gætter på Folkeregisteret i din fraflytningskommune.

øj, hvor er den nuser.. man får jo helt lyst til at få kat igen..

Hvor lang er sæsonen med de satans kryb? Jeg er VIRKELIG træt af at skulle skrabe selvmordskrybene af hver anden dag for at kunne få lov til at kunne kigge ud af ruden :fight:

Eller man kan kigge under menupunktet "priser": http://www.nordnet.se/NNDK/da/k/prislista.html Der står at det er gratis at oprette sig.. og depotgebyret er kr. 0. Tog omkring 1 minut at finde og skrive denne besked :)

super.. men positiv kapitalindkomst kan modregnes i negativ kapitalindkomst, hvorfor renteindtægter ikke bør ligge under "indtægter".

Gad ikke tage personfradraget med, men det er korrekt.. Mht. bundskatten, så skulle det være beregnet af hele den personlige indkomst (uden modregning af ligningsmæssige fradrag) kan jeg se. Der var jeg nok lidt for hurtig.

hmm.. et lille kort eksempel af hvordan man beregner skatten (håber alle forstår den). Den er lidt forsimplet, men det er de generelle principper den beskriver: Eksempel:

Det ligningsmæssige fradrag kan kun modregnes i beregningen af kommunal- og amtsskat, hvorfor det ikke betyder noget om man betaler topskat eller ej. Det er derfor den skattemæssige værdi af befordringsfradraget er 32% for os pendlere, da det er den gennemsnitlige kommunal- og amtsskat som vores kære venner i SKAT har fastsat. Damn.. Credde kom først.. men jeg synes nu min beskrivelse er bedre :p

Riksbanken i Sverige sætter renten op for tredje gang i år til 2,25 pct. Og det er næppe slut med forhøjelserne. http://www.berlingske.dk/business/artikel:aid=755798/

Så burde den også funke.. (bedre sent end aldrig håber jeg :) ).

Så har jeg rettet lidt småfejl i den alternative beregning. Den nyeste version ligger som en zip-fil i denne tråds første indlæg.

Tak fordi du lige klogede den.. så slipper jeg for det.. :)

mmmm... 2600 er omtrent hvad en god middag på Era Ora koster :)

Den skattemæssige værdi er den reelle værdi af en ligningsmæssigt fradrag. Hvis der ikke er nogen andre der har svaret dig senere, så skal jeg nok kigge på det når jeg lige får en ledig stund når jeg kommer på arbejde.

Synes lige I skulle have denne her fra Ingeniøren (et blad) Glem alt om præcis togdrift i Danmark søndag 18.06.2006 kl. 17:37 Derfor er jernbanedrift aldeles umulig her i landet Til orientering for læsere udenfor hovedstadsområdet kan jeg fortælle, at den københavnske S-bane, som sidste år ellers havde en flere måneder lang periode med rimelig regularitet, nu er tilbage til den sædvanlige standard med overfyldte og aflyste tog. Forleden var jeg således en time og tre kvarter om at komme fra Dybbølsbro station og hjem Vangede. Jeg ved det godt. Jernbanedrift i Danmark er en kompliceret affære. Om efteråret fedter nedfaldne blade skinnene, om vinteren fyger skiftesporene til, så de må tøs op med flaskegas, og hele året vakler de nedslidte skinner i svelleskruerne, mens køreledninger falder ned og sikringerne sprænger i de umådeligt sårbare signalsystemer. Og nu her under den - i og for sig ret tempererede - hedebølge, som har glædet os de seneste par uger, bliver skinnene så varme på visse strækninger, at længdeudvidelsen åbenbart bliver et problem, og togene må køre med nedsat hastighed over hele landet med yderligere store forsinkelser til følge. De rurale strækninger er i forvejen hårdt plaget af nedsat hastighed på de alt for slet vedligeholdte skinner, så solpletterne er at føje spot til skade. Men jernbanedriften er bestemt ikke blevet nemmere af, at statsministeren i al sin ufejlbarlighed har udnævnt en succesrig millionær og skotøjshandler, der formentlig aldrig godvilligt har sat sine ben i et tog, til transportminister og dermed den øverste ansvarlige for både tog, skinner og signaler. Det svarer nogenlunde til at udnævne en journalist og fodboldspiller, der formentlig aldrig tidligere frivilligt har sat sine ben i en forskningsinstitution, til videnskabsminister. I fin overensstemmelse med de neoliberale tanker i Bruxelles, men uden at nogen i øvrigt kan se en fordel heri for passagererne har vi gjort det endnu vanskeligere ved at opsplitte ansvaret for driften af de danske jernbaner ved at adskille anlægssiden og det rullende materiel. Nu har tog-etaten DSB og spor-etaten Banedanmark (som enhver kunne forudsige) påtaget sig hver én procent af ansvaret for den samlede drift, mens Arriva ovre i Jylland vel kan nøjes med en halv. De resterende 97,5 pct. hviler så på skotøjsministeren, og det kan han tydeligvis ikke leve op til. Derfor har han i stedet besluttet at sælge DSB til den højestbydende kapitalfond (der, som vanligt i den slags tilfælde, såmænd bare låner købesummen ved at pantsætte virksomheden) inden 2010. Hvis han ikke allerede inden da er lettet for den tunge post, bliver ministerens liv derved pludselig meget lettere, mens befolkningens bliver endnu mere besværligt. Det så vi, da han - af om muligt endnu mere uforståelige grunde - solgte en pæn del af Post Danmark til en kapitalfond - som derefter straks fik generaldirektøren til at annoncere fyringen af tusindevis af medarbejdere. Et eller andet sted skal pengene jo komme fra. Nå, men alle fagfolk er i hvert fald helt enige om, at den første betingelse for opnåelse af større driftsikkerhed og regularitet på jernbanerne er en omfattende fornyelse og vedligeholdelse af landets skinnenet, der mildest talt hænger i laser efter i hvert fald et halvt århundred forsømmelighed. Det var derfor med nogen forbløffelse, at vi for nylig i Den Berlingske Avertissementsavis erfarede, at Banedanmark er i besiddelse af Nordeuropas mest avancerede sporombygningstog til en værdi af 50 millioner kroner - og at samme avancerede materiel har stået i sin remise det seneste års tid! Jamen hov, I derinde, hallo, vi står altså her på perronen og venter på toget! Brug dog det kostbare sporreparationsmateriel til dets formål! Ak-ja, sagen er såmænd den absurde, at spor-etatens anlægsafdeling kører med underskud, fordi den ikke kan vinde licitationerne om vedligeholdelsen af sit eget skinnenet, fremgår det. Det forrygende spild af ressourcer i at lade en maskine til 50 millioner stå ubeskæftiget er imidlertid helt fint i overensstemmelse med de for tiden herskende økonomiske teorier. Derfor vil der da heller ikke være nogen problemer, når Banedanmarks bestyrelse nu har anmoder skotøjshandleren om tilladelse til at sælge sporombygningstoget til en konkurrent, for hvad man nu kan få for det. Derved kan man nemlig tage tabet ved salget over anlægskontoen, fyre de 50 medarbejdere, der kan betjene reparationstoget, og straks forbedre driftsregnskabet med et imaginært millionbeløb. Hvilken forsinkende indflydelse denne udspekulerede finansoperation vil få på skinnernes fornyelse og vedligehold, interesserer tydeligvis ikke en eneste af ministerens ansvarlige jernbanestrateger. Glem det, kære medborgere og medpassagerer. Vi kan under disse omstændigheder alle sammen lige godt først som sidst opgive nogensinde at få en jernbane, der fungerer rimeligt stabilt i dette land. Ikke så underligt, at en læserbrevsskribent for nylig foreslog, at man i stedet for den traditionelle heks afbrænder DSBs fjollede PR-figur, kludedukken Harry, på bålet til sankthans. Her er det så, at lidt kontrafaktisk historieskrivning trænger sig på. Hele problemet opstår tydeligvis, fordi jernbanen desværre blev opfundet før bilen og motorvejen. Tænk hvis det havde været omvendt? Den første jernbane åbnedes som bekendt mellem Stockton og Darlington i England helt tilbage i 1825. Her i landet fik vi den første jernbanestrækning fra Kiel til Altona ved Hamburg allerede i 1844, selvom vi helst taler om strækningen mellem Roskilde og København fra 1847 (fordi vi efter nederlaget i 1864 måtte afstå Sønderjylland og hertugdømmerne Holstein og Lauenburg - og dermed både Kiel og Altona). Derefter gik det desværre hurtigt med at få plastret landet til med de samme skinner, som efter alt at dømme ligger der den dag i dag, og som politikerne lige siden stædigt har nægtet at bevilge vores penge til at vedligeholde. Men tænk nu, hvis Beau de Rochas havde opfundet 4-takteren i 1752 i stedet for i 1852, så Otto kunne have bragt det i anvendelse allerede til 1759 i stedet for først i 1859, da de forbistrede tog allerede hostede forsinkede rundt i landskabet overalt i Europa? Goodyears gummevulkanisering skulle så være opfundet i 1739 og ikke 100 år senere, og dyrlæge Dunlup skulle have patenteret sit luftgummidæk allerede i 1788 i stedet for først i 1888. For selvom Watt havde leget med selvkørende dampvogne allerede i 1780'erne, og selv om Pecqueur tog patent på differentialet allerede i 1828, så startede Siegfried Marcus først sin (2-taktede) benzinautomobil i 1864. Da havde jernbanen desværre allerede bidt sig helt fast i landskabet. Var alle de automobilteknologiske forudsætninger blevet etableret 100 år tidligere, end det faktisk var tilfældet, så havde vi formentlig slet ikke haft hverken en spor- eller en tog-etat i dag. Bilteknikken ville have været 100 år forud for nu, og vi ville alle sammen i dag køre rundt i økologisk bæredygtige og forureningsfri drømmebiler. Og endnu bedre: Den københavnske S-banens nuværende skinnenet ville i stedet bestå af et separat system af busbaner, uden de satans skiftespor, skrøbelige køreledninger og konstant fejlbehæftede signalsystemer (ikke at forglemme de nedslidte skinner og deres elendige svelleskruer). I stedet for at danne prop i røret ved Nørreport Station, ville de andre busser såmænd blot køre udenom en havareret kollega. Tilsvarende separate busbaner ville have dækket landet i stedet for de elendige jernbaneskinner. Storebæltsforbindelsen ville såmænd bare have været en 8-sporet hængebro med busbaner, som ville have været bygget for 50 eller 80 år siden, fordi man ikke skulle diskutere hensynet til en jernbanelinie, der ikke kan klare større stigning end 5-7 pct.! Pokker også, nu hænger vi på det jernbaneskidt! Lynch

Jeg synes også de er rimeligt letforståelige.. men alligevel ser jeg flere gange om ugen folk uden brobizz vælge "mine" baner.. :D

Over Storebælt kan man også køre med 60-80 km/t (kan ikke huske det præcise tal.

og de udvider hele tiden.. http://politiken.dk/VisArtikel.sasp?PageID=459408 følge den amerikanske avis har Google udvidet antallet af datakraft massivt fra godt 8.000 computere, kaldet servere, i marts 2001 til 100.000 maskiner i 2003. I dag anslår iagttagere, at koncernen råder over op mod 450.000 fordelt på godt 25 forskellige steder.

:laugh: Meget underholdende.. har dog kun fået hørt den første

Jeg tror det kommer an på hvornår man kom på. Min første Gmail-konto fik også 99 invites, mens den nyeste jeg har oprettet kun har 20 invites.

Er du begyndt i Keops igen? Synes jeg så dig idag. I så fald er vi mere end to fra Malmö :th2:

INKURANT © Svenska Akademien, uppdaterad:2005-06-28 [Webbversionen är inte slutkorrigerad.] SPALT: [i604] [tryckt år 1933] -------------------------------------------------------------------------------- UTTAL: in1kurn4t, äv. iŃ1-, äv. -kɯ-, ORDKLASS: adj. -are; n. ==. ETYMOLOGI: [jfr fr. incourant; av IN-, pref.2, o. KURANT, adj.] 0) BRUK: handel. BETYDELSE: om handelsvara: icke gångbar, icke säljbar, svårsåld, okurant.