Jump to content

Markowitch

Members
  • Antal indlæg

    1.661
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

  • Days Won

    11

Alt der er opslået af Markowitch

  1. Jeg er helt enig, dog tror jeg at de fleste store aftagere af svenske produkter forlanger kontrakter med Euro som betalingsgrundlag. Derved slipper de for valutarisikoen, men til gengæld ved de svenske firmaer aldrig rigtig hvad de tjener, da deres løninger skal falde i svenske kr. Jeg forstår egentlig ikke hvorfor Sverige, ligesom Danmark, ikke fører en fastkurspolitik. Er det ikke sandt at Sverige i modsætning til Danmark, ikke skal til folkeafstemning om Euro'en? Kan man egentlig ikke bare bede banken om at få sit lån konverteret til Euro? Dette vil være en god forretning når den svenske krone stiger. Selvfølig omvendt, en dårlig når den falder.
  2. Politisk kort over Malmø Her er der så et par politske kort over Malmø mht. riksdagsvalget. Rødt er når S+V+MP er større end M+FP+C+KD, blåt er det omvendte. En del steder var der et meget tæt løb mellem de to fløje, hvilket desværre ikke fremgår tydeligt af figurene. Da jeg kiggede tallene igennem havde jeg regnet med en mere jævn fordeling af stemmerne, men vise steder i Limnhamn kunne man finde valgkredse hvor M havde ca. 60% af stemmerne. Inner city i Malmø ser lidt rød ud i nærheden af rørstaden, men her har S, V og MP fået jævnt lige mange stemmer. Ude i yderkanterne har S vise steder fået næsten alle stemmer ca. 80%. Malmø Syd [ATTACH]655[/ATTACH] Malmø Nord [ATTACH]656[/ATTACH] Tallene er taget fra http://www.val.se/val/val2006/valnatt/K/rike/karta.html
  3. Hvad er formueskatten? Hvad går den formueskat ud på, som i alle taler om? Er det en skat på ens opsparing hjemme i DK eller hvad? Tillægsspørgsmål til en ivestorhaj: Kan man hedge sig ud af risikoen for valutaudsving mellem DKR og SEK? Man kunne f.eks. spille på en stigende krone som overordnet strategi. Kan det betale sig for menig mand, eller skal man virkelig have mange millioner på kistebunden før det giver mening?
  4. Lad nu være at drille hinanden. Fy Det ser ud til at vores svenske forbindelse - Monica - har slået fast at anonymiteten sagtens kan bevares ved et svensk valg. Måden hvorpå det gøres er så af mere akademisk interesse, men hun har dog ret i at det er meget besynderligt at vi ikke kan stemme til folketingsvalget i Danmark. Hvis man spørger mig, så er den nuværende situation uholdbar. Er man grænsegænger burde det selvfølgeligt være helt åbenbart at man har stemmeret, alene pga. tilknytningsforholdet, statsborgerskabet og det faktum at man arbejder i DK. Reglerne har brug for at blive ændret, så øresundborgerne ikke kommer i klemme. Vores skattepenge vil alle gerne have, men stemmeret kan vi se i vejviseren efter. Jeg bliver sq lidt vred....
  5. Wow ro på. Takker for den venlige, men noget bestemte irettesættelse. Jeg skrev blot at Folkpartiet lignede Dansk Folkeparti. De begge fører en socialpolitik, som de fleste kan bakke op omkring og stiller højlydte krav til indvandre. Dog kommer ingen mainstream partier i Sverige op på siden af DF's præster hvad angår skinger debattone. Dog kunne Sverigedemokraterne være en kandidat. Steen hvad mener du? Du har mere viden om svensk politik, hvem ligner Dansk Folkeparti mest? Alle partier har en interesse i at miskreditere sine modstandere. Sådan fungerer politik. At dette skulle være et specielt socialdeomkratisk træk lyder helt fantastisk. Iøvrigt har jeg glemt alt om Nyrups kampagne om huslejen - so there you go... Stor sag i dag, glemt i morgen. Leijonborg kommer sig sikkert også over intranet skandalen. Iøvrigt opsigtsvækkende at Folkpartiet vil have skolelærene til at indrapportere til Säpo hvis en elev ytrer yderligtgående holdninger. Ikke særligt liberal politik. http://www.folkpartiet.se/FPTemplates/ListPage____24977.aspx Men i disse terror tider kan man jo slippe afsted med lidt af hvert. Herligt hvis man er kontrolfreak. Jeg skrev om Alliansen og ikke specifikt om Folkspartiet. Stave til "gymnasium" er stadig et latterlig navn at give en kampagne. Så ringe er den svenske skole heller ikke. Iøvrigt, hvilket parlementarisk parti har ikke skolen som en mærkesag? Partierne vælter jo over hinanden på midten af svensk politik. Tja, jeg ville ikke stemme på ham hvis jeg kunne. Det er heller ikke flinkt at lukke atomkraftværker, ligemeget hvad miljøpartiet og andre nu måtte mene. Kernekraft er den mest CO2 venlige stabile energikilde i dag. At brændslet er dyrt at gemme efter brug, skyldes kun at man vil kunne hente det frem igen, da 95% af energien stadig er tilstede i "affaldet".
  6. Der er en kiosk på Gustav Adolfs torg ved Store Nygade som sælger danske aviser. Derudover er der et giga udvalg af blade og aviser på Malmø Central. EDIT: Derudover kan man også tegne abonnoment på de fleste danske aviser og få dem leveret til døren.
  7. Du har sikkert ret, men hvis man regner med at der skal dukke en letforståelig faderfigur frem, der kan forklare alt i letfattelige vendinger og holder sit ord, så kan man komme til at vente længe... http://en.wikipedia.org/wiki/Flexicurity I disse nettider er fremmedord ikke mere end et klik væk, så hvor er undskyldningen for uvidenhed? Ligegyldighed og manglende overskud, kan jeg forstå. Men det er vel også to af tidens store demokratiske problemer. Ikke alt kommer til en af sig selv.
  8. Det er nok ikke en underdrivelse at påstå at flexicurity er europas for tiden mest hotte og omdiskutterede arbejdsmarkedssystem. De har også talt om det i Sverige. Dog tror jeg slet ikke at nogen partier tør bringe det på bane, da mange vælgere i faste stillinger vil miste tryghedsprivilegier hvis det blev indført. Som det er nu, betaler de unge prisen for de ældres sikkerhed i ansættelsen, ved at det svenske arbejdsmarked dikterer at det er dem der ansættes sidst der fyres først. Man hører om svenskere helt op i 30'erne der aldrig har haft en fast stilling og har måtte gå fra det ene til det andet vikarjob. Hvis systemet skal ænders må de unge gøre deres stemme hørt. Jeg forstår egentlig ikke hvad de venter på...
  9. Jeg har arbejdet med ingeniører med stor viden indenfor dynamiske systemer og affjædringssystemer til tog. De sagde alle at godstog slider meget på skinnerne fordi man har sparet affjædringen væk på godsvognene. Jeg kræver en ekstra skat for godstog! Vi passagerer skal ikke bære regningen for dårlige godsvognes slidtage! ;)
  10. Hej Lars Jeg synes det samme :th2:
  11. Man kan også sige at Folkpartiet ligner Dansk Folkeparti. De søger ligesom dem midten i svensk politik, men det er ikke uden grund at man ser plakater med Leijonborg malet med Hitler mustache her i Malmø, da han generelt går for at være fremmedfjensk. Her til morgen var der et indslag om børnehaver der lærte børnene at blive sikre i deres eget sprog. En metode der har været brugt i mange år blandt finske børn i Sverige. Grundtanken er at barnet lærer at mestre sit modersmål for at gøre det nemmere at lære svensk i skolen. Nu har moderaterne så fået øjnene op for at nogle børn bliver lært arabisk og nu skal det hele pludselig stoppes hvis de kommer til magten. Svensk først! siger de. I CALL BULLSHIT!!! Angående de "fremmede" er der kun et meget klart princip der råder. Er der blevet givet statsborgerskab så er man en FIRST-CLASS CITIZEN. Dvs. samme rettigheder som enhver anden borger. Derfor holder denne "dem-og-os " opfattelse ikke. Tænk på at alternativet i sidste ende kun er progromer og berøvelse af borgernes frihedsrettigheder. Og så har vi Alliansens "Du skal kunne stave til Gymnasium" kampagne. WTF!? Der er da ingen tvivl om at alle partier går indfor at afskaffe analfabetisme via undervisning! Måske Leijonborg har snuppet den kampagne fra socialdemokraternes intranet? Jeg er iøvrigt også i mod at Göran Persson vil lukke atomkraftværker i en tid hvor energipriserne er så høje. Ellers synes jeg at det på overfladen virker flot at Socialdemokraterne har strækt hånden ud til Alliancen og meldt ud at de ønsker at samarbejde, men at Alliancen så har nægtet kategorisk at ville deltage er arrogant. Derudover vil Alliancen bekæmpe unges boligmangel med støtte til lån og fjernelse af ejendomsskatter. Som om det skulle hjælpe!! Hvem husker ikke hvilken effekt afdragsfrie lån havde på det københavnske boligmarked. At skulle se hele dette cirkus en gang til er bare for meget. Anywayz, husk at stemme :th2:
  12. Jeg har hørt at man skal kontakte sin svenske læge og derfra få en remis til en specialist. Specialisten vil så afgøre om man skal opereres. Jeg står i samme situation, med en forstuvet ankel og et muligvis særdeles flosset ledbånd. Jeg har prøvet det danske system og ventetiderne er lange! Sidste sommer siger lægen "hvis hævelsen ikke er væk om 6 måneder, så kom tilbage". Ja, det gjorde jeg så, da hævelsen ikke var blevet mindre. Henvisningen til specialisten fik jeg med det samme. Ca. 1 måneds ventetid. Specialisten får en diagnose en ultralydsspecialist har givet mig, og sender mig direkte til hospitalet RASK i køge. Endnu en måneds ventetid. Møder op og finder at lægen er på ferie. Snakker med hans afløser, som intet ved. Får derfor en ny tid. Endnu en måneds ventetid. Efter konsultationen på hospitalet skal jeg have en MR skanning. Det bliver lige 3 måneders ventetid. Fint nok!?. Efter MR skaningen skal data analyseres, det skulle have taget 14 dage, men det tager 2 måneder pga. lægens ferie og konferencer. Da jeg endelig kommer til den indledende præ-operationsundersøgelse bliver jeg ført igennem systemet som et stykke kvæg. Systemet var så strømlinet at mens sygeplejsken tog blodtryk smuttede lægen uden at sige farvel. Så de spørgsmål jeg havde måtte ligges hos sekræteren. Jeg bliver sendt op til anæstesi hvor der er et kaos af patienter alle vegne. Jeg bliver henvist en radiator som jeg kan side på mens jeg venter. Lige ved siden af mig og radiatoren er en læge i færd med at interviewe en patient. Jeps, samtalerne foregår på gangen pga. pladsproblemer. Patienten krænger sjælen ud og der ryger et par tårer. Jeg sider ikke særligt godt. Narkoselægen spørger om jeg er allergisk over for anæstesi. "Nej, det ved jeg ikke - jeg har aldrig prøvet det før" siger jeg. "Nå, ok" siger han, "vi vil sætte dig i fuld narkose under din fod-operation - farvel og ha en god dag". Jeg er ikke helt tryg ved fuld narkose, når en blokade fungerer ligeså godt. Lægen siger at med blokaden vil jeg ikke kunne gå 4 timer efter operationen. Som om jeg kunne noget som helst 4 timer efter en fuld narkose!? Happy end? Måske, men jeg har valgt at prøve det svenske system også.
  13. Bare roligt Patrick - we won't Hvorfor afsløre alt... Weekend'en skal vel også byde på overraskelser
  14. Ca. 100.000 pr. rum Mit forsikringsselskab anbefaldede af forsikre sit indbo svarende til ca. 100.000 kr. pr. rum. Måske er det i underkanten? Der er nok tale om en vejledende mindstedækning måske?
  15. Ja, du har nok ret i at de 10 minutter er noget optimistisk. En hurtig upræcis opmåling viser at man vil spare ca. 6 km. jernbane med den nye linjeføring, hvilket kun svært bliver til en 10 minutters besparelse. Det skulle da lige være, pga. den nuværende obligatoriske holden-stille-og-vente fase udenfor Malmø Central tælles med i tidsregnskabet. De hyppigere afgange er en rigtig god pointe...
  16. Øresunddirekt skriver at Citytunnel projektets udgifter på 9 mia. kr ikke står i mål med den samfundsmæssige nytteværdi på 7 mia. kr. Den lave nytteværdi grunder i det faktum at rejsetiden til København "kun" afkortes med 10 minutter. http://www.oresunddirekt.dk/news.aspx?type=news&id=47638〈=1013&year=&month= At citytunnellen kan afkorte rejsetiden til københavn med 10 minutter, svarer til rejsetiden mellem Friheden og Københavns hovedbanegård med det hurtigste tog DSB kan tilbyde (linje E). På papiret virker en daglig besparelse på 20 minutter for den typiske pendler måske ikke af meget, men Citytunnelen vil gøre rejsetiden fra København til Malmø sammenlignelig med Greve/Hundige, Taastrup, Ballerup og Birkerød/Holte. Malmø bliver (og er) den mest spændende forstad til København, ingen anden forstad på den danske side kan konkurrere med den i atmosfære, kulturelle udbud og indkøbsmuligheder. Malmø kommer helt sikkert til at kunne tiltrække flere danskere i fremtiden, på trods af stigende renter. Mon ikke om dette er mere end 7 mia. kr. værd?
  17. Ifølge Sydsvenskans kronik af Mikael Bergstrand estimerer en rapport fra Øresundsinstituttet at helt op til 75% af indbyggerne i Hyllievång kan komme til at bestå af danskere. http://sydsvenskan.se/malmo/bergstrandkronika/article180348.ece Hyllievång er Malmø's nye bydel og det fremtidige første stop fra Danmark med toget. En just overstået arkitektkonkurrence har fastslået at en ny skyskrapper der matcher turning torso's højde skal bygges ved Hyllievång station for at skabe en værdig port til Malmø og Sverige. Edit: Supplerende link: http://www.oresunddirekt.com/news.aspx?type=news&id=47423〈=1014&year=&month=
  18. Iøvrigt var koncerten med det nu genopståede Atomic Swing bare helt ok. Jeg har hørt dem før, men aldrig live og de skuffede ikke!! Det var en hel speciel følelse at høre stone me into the grove midt i Malmø... Sidst jeg hørte den var i folkeskolen/gymnasiet og jeg troede aldrig at jeg nogensinde ville høre den live. Det var bare en fed følelse - som om noget gik op i en højere enhed.
  19. Flotte billeder BS! :) Wouw! Med så få ord kan afslutningen af Malmøfestivalen beskrives :th2: Især The Sounds var ret fede. Da de gik fra scenen nøjagtig efter 60 min, ligesom Atomic Swing iøvrigt, tænkte jeg; nåh, det er der ikke meget rock'n roll over. Men de kom tilbage og gav et par ekstra numre!! Fin festival, selvom jeg kun fik den at se denne ene dag Hvis naboerne gider, kunne man jo stille sådanne koncerter på benene lidt flere gange i løbet af året! :th2: Fyrværkeriet var også meget flot. What a bang!
  20. Ja, det lyder lidt fedtet. Hmmm, i samme ånd er der vel ikke stor sandsynlighed for at det var en returbillet .
  21. Markowitch

    Västra Hamnen

    Tillykke med lejligheden og udsigten :)
  22. Jeg mener at have læst et sted, hvor husker jeg ikke, at arbejdsformidlingen i Malmø betalte billeten over broen for folk der ville søge job i København. Det er jo egentlig ganske fornuftigt. Yderligere hjulpet på vej af et samarbejde mellem arbejdsformidlingerne i Øresundsregionen. Det betyder utroligt meget for Københavns økonomi at de kan trække arbejdskraft fra Skåne. Det er jo set med Københavnske øjne et enormt opland af veluddannet arbejdskraft der med broen er blevet frit tilgængeligt. Dette er i sig selv en unik situation. At det netop er unge der søger til København for at arbjede er ikke nogen overraskelse, eftersom det svenske arbejdsmarked mildest talt holder hånden over de ældre. Reglen er nemlig at de der fyres først, er dem der har været ansat i kortest tid - oftest de unge. Man kan sige at de ældres jobtryghed bliver betalt af den yngre generation. Nu sparer Skåne og Sverige også meget ved at antallet af ledige falder, så det er en win-win situation. Dog er 10.000 svenskere der arbejder i København ikke et voldsomt stort tal. Man kan nemt forstille sig at det vil stige. Jeps - det betyder ståpladser i toget .
  23. Pressemeddelelse fra C.F. Møller Den danske pressemeddelelse: http://www.cfmoller.com/ren_fors_detail.asp?s=1&num=0&id=6147&alle=&r=0.9543072 Det var ikke min favorit der vandt, men det kan jo være fordi alle deres tegninger har været så mørke og grå. Hvis vi nu kunne få nogle tegninger med solskinsvejr! :) Dog er det vindende projekt "kun" 180 meter, mens Turning Torso er hele 190 meter højt. Derfor går der rygter på skyscraperCity at man nok vil forhøje projektet så det bliver 200 meter! :th2:
×
×
  • Tilføj...