Jeg har det på præcis samme måde. De seneste 15 år er jeg blevet klippet efter mere eller mindre samme princip: "Korthåret i stadiet lige efter maskinklip", som du netop beskriver det. Det tager maks. en halv time for en erfaren frisør, og alligevel vil frisørerne i Malmö-området alle have SEK 250-300 for sådan en supersimpel klipning (og den halve time, jeg omtaler, er såmænd inkl. AL tid brugt på mig - lige fra jeg træder ind af døren, til jeg går ud igen). Jeg synes, det er lige i overkanten. I Aalborg-området har samme klipning aldrig nogensinde kostet mig mere end DKK 150 (og jeg tror såmænd ikke, at der fuskes mere med omsætningstallene i det nordjyske end i kbh/malmö).
Nogen her, der kender til (rimeligt dygtige) frisører, som tilbyder "abonnementsordninger", hvor man kan indgå aftale om f.eks. 7 (supersimple) klipninger (ikke med maskine) om året til en samlet pris af DKK 1.000 (betalt forud halvårligt, eller noget i den stil)?