RAG

Diesel sviner ikke mere end benzin. Det er forbrændingen, med eventuelle katalysatorer, som afgør "svineriet". En ny diselbil idag sviner mindre pr kilometer end en tilsvarende benzinbil. Ofte bliver der sammenligninger set på hvor meget der svines pr. liter brændstof og ikke pr kørt kilometer. Og det er jo netop den kørte afstand der er interessant. Og her er dieselbilerne gerne 20% - 30% mere økonomiske, idet de kører det længere på literen. Og sviner derfor også tilsvarende mindre pr kilometer. Iøvrigt er der også fokus på forurening pr liter og ikke pr kilometer når diskussionen kommer ind på etanol drevne biler. Og her er misforholdet i driftsøkonomien endnu større. Årsagen til at der er en generel holdning om at dieselbiler sviner mere, er at antallet af partikler er højere i en diselbil uden partikelfilter. Det er indført på nyere biler, og giver også en lavere fordonsafgift i Sverige.

Jeg synes at du har platte ineresser, du har en plat forståelse af rosernes smukhed, dit politiske ståsted er plat, dit forhold til sex er plat ... Perspektiv, empati, forståelse og respekt for andre menneskers holdninger og interesser er en god ting.

Jeg kører selv diesel. Mit årlige kørselsbehov er på ca. 40.000 km, og breakeven mener jeg lå omkring 30.000, sidst jeg regnede på det. Den højere købspris fås igen ved salg, i hvertfald delvis. Det at køre med dieselbil er lidt anderledes end en tilsvarende benzinbil. Diesel bilen er stærkere ved lave omdrejninger, og kan mere afslappet forcere eventuelle langsomkørende medtrafikanter. Specielt i længere stigninger er det en ren fornøjelse at køre fra alskens spotrsvogns wanna-be's med M'er og i'er op og ned ad stolper. Specielt en SUV eller Jeep er en biltype hvor diesel er velegnet.

95 oktan vs 98 oktan - Nu med forklaring For dem der ikke har planer for weekenden, er der her et link til "The Fuel + Engine Bible". Der findes lidt forklarende tekst omkring oktan, hvad det kan og hvad der kan ske hvis man går fra et lavt oktantal til højere oktantal og omvendt. Der er også en del anden nyttig info. God fornøjelse ! http://www.carbibles.com/fuel_engine_bible.html

Jeg var også med toget som anton, normal afgang fra Kastrup 16:56. Vi fik oplyst at der vill komme en ny togfører med taxi til toget. Hvorvidt det skete ved jeg ikke. Jeg mener ikke at vi holdt ved nogen perron eller noget der lignede. Jeg er tilbøjelig til at tro at det var den samme togfører, der kørte toget hele vejen til Malmö. I og med at toget blev så meget forsinket, var togets videre færd aflyst, så jeg blev nødt til at vente til næste planmæssige afgang. Den var i øvrigt også forsinket 10 minutter. Dårlig togdag !

Jeg sætter en tønde gødning på, at hvis Night Rider havde haft en diselmotor i sin KITT bil, havde han været storkunde hos Biltema og havde kørt med 50/50 blanding Diesel Injection Cleaner. Spøg til side. Petroleum og diesel er nær beslægtede produkter, og petroleum og Jet A1 kan bruges i en dieselmotor. Man skal blot være opmærksom på at petroleum og især Jet A1 er noget tørrere, og ikke giver den samme smøring til f.eks. højtryksbrændstofpumpen, som diesel gør. Ved rigtig lave temperaturer er det faktisk nødvendigt at blande petroleum i diselolien, fordi at den federe diesel stopper filtrene ved rigtig lave temperaturer. Olien bliver mere tykflydende og minder noget om stearin. Den noget tørrere petroleum reducerer dette problem. For nogle årtier siden var f.eks. Audi's og VW's motorer følsomme overfor dette, idet deres motorer havde impellerpumper, hvorimod Mercedes kørte med stempelpumper, som ikke var så følsomme. Siden er der sket rigtig meget på dieselfronten. Dagens Commonrail motorer køre med ekstremt høje pumpetryk, og at eksperimentere med diverse alternativer til den anbefalede brændstoftype ville jeg holde mig fra. I Tyskland sælges der en federe diesel olie end i Danmark og Sverige. Det påstås at brændstofslanger på biler der først har kørt i Tyskland og derfter importeres her til, tørrer ud efter en periode. Men jeg har nu ikke oplevet det.

Det er simpelthen en kontrafaktuel påstand ! Det er muligt at det er 87% eller 89% af togene, der kører til tiden. Men i den store sammenhæng er det fuldstændig ligemeget om togene, der kører i tidsrummet 11:00 - 14:00 og i tidsrummet 23:00 - 04:00 kører til tiden eller ej. Det der tæller, er antallet af passagerer der kommer frem til tiden. Og det er ikke i nærheden af 90%. Faktisk tror jeg at det er nærmere 50%. Derudover er DSB de sidste der skal fortælle nogen om hvor mange tog der kører til tiden. Jeg kører til / fra Kastrup, og det er regelen snarere end undtagelsen, at et forsinket tog er mere forsinket end det der er opgivet. Der hænger ure ved siden af informationsskærmene i Kastrup, og det er interessant at se hvordan tiden forsvinder fra klokken ind i skærmen. En slags tidsmæssigt sort hul. Der står 16:56 på skærmen, og en forsinkelse på 9 minutter, så kommer toget 10 minutter for sent, og umiddelbart før toget ankommer reduceres forsinkelsen til 6 minutter, på trods af at klokken har passeret 17:06. Man er træt efter dagens arbejde, men der bliver endnu mere træt. Men nu er det en træthed som man ikke kan hvile sig fra. Man kan kun distancere sig, hvis man ikke skal forgå af denne træthed. DSB tager vores penge, skider på vores tid, lyver os lige ansigtet, tager nogle flere penge, udhuler vor tillid til offentlige virksomheder, tager nogle flere penge, lægger beslag på vor tid fordi de har glemt at få fat i en lokomotivfører eller noget, ... Vis t har de deres hyr med Bane Danmark, men hvis de selv leverede varen når forudsætningerne var i orden, var sagen en anden. Det gør de ikke. Vi er 20.000 mennesker der rejser 8 - 10 gange hver uge. Derudover er der dem der rejser videre. Hvad er vor værdi, hvad er værdien på vores tid, hvad er værdien på vor livskvalitet ?

Hvordan gik det ? Det er fint nok at spørge sig for, men her har der jo været forskellige synspunkter, og vi kan alle drage fordel af at høre om dine erfaringer.

Høj fart ? Min Porsche kører på 95 oktan og kører 275 på toppen - uden ekstra oktaner. Hvor hurtigt kører du egentlig ? Der var tændingsbanken i gamle dage, og der er endnu mere tændingsbanken idag - eller det er der netop ikke fordi der bliver gjort så meget for at undgå det. Dagens teknik med sensorer på hver cylinder, ekstremt følsomme, selvrensende luftmassemålere, lamdbasensorer medføre at motorerne kan gøres tættere på grænsen til tændingsbanken. Den højeste ydelse får man fra motoren, umiddelbart før den tændingsbanker, så der ligger masser af hk og forbedret brændstof økonomi ved at have en motor styring, som kan bringe dig så tæt som muligt til grænsen for tændingsbanken. Iøvrigt har blyet i benzinen intet med denne diskussion at gøre. Blyet fandtes for at reducere slitagen på sædekanterne på ventilerne. Det sikres på anden vis i dag.

Det hænger vel sammen med relativt varm/tynd luft kræver flere oktan for ikke at få tændingsbanken, hvorimod koldere/tykkere luft kræver færre oktan, for ikke at få tændingsbanken. Nyere motorer styrer vel dette selv med luftmassemålere, bankesensorer for hver cylinder, kompliceret tændingsstyring med højere tændingsspænding, lambdasonder, osv.

Jeg troede at 95 vs 98 oktan handlede om kompression, tænding, osv. At tændingen på en motor fra fabrik var optimeret til f.eks. 95 eller 98 oktan. Og var den optimeret til 95, var der ikke noget nævneværdigt at hente ved at hælde 98 oktan på tanken. Derimod kunne der være en forskel ved at køre på 95 oktan i en bil som var optimeret til 98 oktan. Bankesensorer og tændingsstyring kompenserede for det lavere oktantal, med forringet ydelse til følge. Ændrede man derimod ved tænding og/eller kompression, kunne der være tale om at bilen skulle have 98 oktan i forhold til oprindeliget 95 oktan. Og det kan være aktuelt ved trimning / chiptuning.

Jeg har kørt Mercedes C-model, Audi A6 og Audi A8. Det er muligt at Mercedes C AMG er fræk, men der er klasseforskel i forhold til komfort. Efter min beskedne opfattelse er sæderne i Mercedes C klassen for hårde. Ikke at forveksle med sportsligt faste, men decideret hårde. Den øvrige kabine er også noget plastikagtig.

Jeg er tilfreds med broens produkt. Jeg er tilfreds med broens telefonservice. Jeg bruger den sjældent. Jeg er tilfreds med broens håndtering af forkerte fakturaer. Endog meget tilfreds. Jeg er tilfreds med betalingsanlægget og den service man får / kan få der. Jeg er tilfreds med broens kommunikation i forbindelse med ulykker, selvom det er frustrerende ikke at kunne komme hjem, når der er en ulykke. Men det er knap nok broens skyld. Jeg er ikke tilfreds med priserne. De er for høje. På den anden side er der et skattefradrag, som gør at min gennemsnitsnettopris lander på ca. DKR 80,00, og det er ikke så slemt. En færge have ikke været billigere. Broen skal dog ikke have kredit for det, det er jo broen i kombination med skattesystemet. I sidste ende er det mig selv der skal have "skylden" for at prisen er så høj. Jeg flyttede til Sverige i 2001 efter at have lavet et regnestykke hvor bolig, bil, leveomkostninger, broomkostninger, livskvalitet, m.m. gik op i en højere enhed. Jeg havde et frit valg med nogle kendte parametre. Siden har bropriserne ændret sig, men det har resten af verden også. Jeg er ekstremt utilfreds med mange af mine medtrafikanter. Om de kører for stærkt må de selv om, men når de ikke kan holde sikkerhedsafstand, ikke giver tegn, ikke koordinerer overhalinger med den øvrige trafik, således at man skal bremse og vige til siden, blot fordi en knold vil en billængde før på arbejde, føler jeg mig generet. Ulykkerne på broen er ofte noget der hænger sammen med trafikanterne, og ikke selve broen.

Der findes jo ikke nogen facit liste til en sådan situation. Du siger at du har 22 mennesker, men ikke et ord om gruppens baggrund, deres nuværende situation, deres fælles fremtid, deres forventninger til fremtiden, eventuelle faktorer som vil have en kritisk betydning for gruppen i løbet af de f.eks. næste 3 måneder. Disse parametre kritiske og en dygtig håndtering af sådanne parametre kan være altafgørende for gruppens sammenhold, og formåen at præstere. Umiddelbart ser jeg ledelsen af gruppen som det største problem. Hvis man har en opfattelse af at gruppen bliver sammentømret og præsterer optimalt, ved blot at udføre en eller anden meningsløs aktivitet sammen, så er der virkelig grund at se på gruppens ledelse før alt andet. Ledelsen bør være så vel i indgreb med gruppen, at lederen kan se de behov der er i gruppen, hvordan de enkelte medlemmer vil reagere på f.eks. at sidde og lave lerting sammen. Kort og godt: Gruppen har et behov, analysér behovet, læg energi og engagement i at finde det rigtige til at opfylde behovet, og du vil virkelig opnå noget nyttigt med en sådan team building aktivitet.

Min valg er Ringtjänst lige overfor Burlöv center. Der er iøvrigt en Pågatåg station 100 meter derfra. Kompetente mennesker, og prisen var for mit vekommende 1.250 SEK. Visse biler, f.eks visse Porsche modeller må ikke løftes før hjulindstilling udføres, og det har de fuldstændig styr på (og udstyr til at undgå).

Problemer igen ? Der kører et antal brandbiler mod øst / mod Sverige i den vestgående bane.

Som jag kan se det har du allerede piv i potten, og derfra er der ikke så langt til at være sindsyg, så alt i alt er der ikke så meget at være bekymret over for dit vedkommende. Kom godt hjem.

Den bedste vejledning for hele projektet finder du nok på Autopower's hjemmeside. www.autopower.se Klik på "Importguiden"

Det er muligt at kravene eller praksis er ændret. I mit tilfælde var bilen til syn for godt og vel et år siden, og den nævnte metode blev brugt ved det pågældende syn.

Hvad angår revner ellre andre skader i forruden, er reglen denne: Stil et A4 ark på "den lange led" på toppen af rattet, og sid i førersædet som du normalt gør. Er revnen eller skaden udenfor feltet, som dækkes af arket, er det OK. Er revnen derimod indenfor dette felt, skal du regne med en anmærkning. Er der tale om anden skade, vurderes det fra sag til sag. Slitage fra vinduesviskere og "sandblæst" forrude, hvor ruden ikke har noget egentligt stenskud, men bærer tydelige præg af at være slidt vurderes som sagt. Jeg har været i en tilsvarende situation, og i mit tilfælde klarede jeg frisag i forbindelse med syn ved at sænke rattet til lavest mulige position, og sædet til højest mulige. Ruden blev skiftet ved en senere lejlighed. Denne regel har jeg fået fra Bilprovningens ingeniører, men har ikke set den beskrevet på deres hjemmeside.

Ja, den er steget ganske godt de sidste år. Og det er en af de mest populære folkeaktier i Sverige, og dertil den mest belånte aktier. Det må betyde at der har været tillid til den både fra dem der giver lån i aktien, og dem der tager lån i aktien, ellers ville det være relativt dyrt at tage lån i aktien.

Årsagen til dagens fald er ene og alene det dårlige kvartalsregnskab fra Ericsson. Ericssons markedsværdi er faldet med over 120 mia SEK, ja 120 mia SEK !!! (29,5 % kl. 13:00). Det var mere værd i går aftes, men nu er der altså et hul der kommer i nærheden af hvad 7 ud af 10 arbejdsføre danskere kan producere i løbet af et helt år (så vidt jeg husker er BNP i DK på 140 mia DKR). Det er ekstremt store tal. Man gisper lidt !

Hva' så problemet med de 130 legepenge ?

Lorte bro pga ulykke ??? Giftes - Ikke gift = 2 x 130 Dkk ??? Værdiløs galde eller konstruktivt indlæg ?