Jump to content

Jakriborg

Members
  • Antal indlæg

    1.008
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Alt der er opslået af Jakriborg

  1. Klart man ikke bosætter sig i Vellinge, hvis man skal med tog over broen. Så bosætter man sig i Malmö, Lund eller fx her i Jakriborg eller ved nogle af de andre pågatågsstationer, hvorfra det er let at komme med toget. Omkostningerne ved at køre bil er jo også meget højere end bare broprisen. Der kommer benzin og værdiforringelse af bilen oven i. Og forsikring. Og sikkert meget andet. For ikke at tale om mistet arbejdstid, hvis man ellers kan arbejde i toget. I øvrigt er togforsinkelserne ikke markante, hvis man tager morgen-toget meget tidligt kl. 4. Nej, togforsinkelserne opstår mest omkring myldretiden. Jeg har selv pendlet til Roskilde fra både Malmö og Hjärup. I begge tilfælde tager det ca. en time og et kvarter. I øvrigt er en anden væsentlig forskel mellem prisen på bilkørsel og togkørsel jo, at man med et månedskort kører ubegrænset antal ture over broen. Vælger man bilen til, er det en luksus, man må betale for i sammenligning med at køre kollektivt. Med hensyn til prisen for det, forstår jeg heller ikke, hvorfor man ikke bare har en fast enhedspris for kørsel over broen i bil. Hvorfor skal nogen have rabat og andre ikke rabat? Vi har jo alle en andel i broen som skatteydere.
  2. Der findes jo et alternativ til bilen og dermed også en langt billigere løsning, hvis man fx deltidsarbejder i DK.
  3. Og hvis strækningen fra Lund til Malmö C normalt tager 12 minutter uden stop ved de mellemliggende pågatågsstationer, så må det jo betyde, at det kommer til at tage 19 minutter fra Kastrup til Malmö C, hvor det i dag tager 22 minutter. Hele turen fra København H til Malmö burde så komme til at tage 32 minutter i stedet for 35 minutter (medmindre toget da skal holde og vente et par minutter i Malmö, ligesom det gør på København H), hvilket jo ikke er nogen stor forskel - men klart en forbedring for passagerer der skal videre nord for Malmö. Det er mig dog lidt en gåde, hvordan Skånetrafiken kan få 10 minutters drift klemt ind mellem Lund og København H, når den 2-sporede strækning mellem Malmö og Lund i forvejen er stærkt trafikeret, men det er jo ligeledes godt nyt for os, der bor nord for Malmö.
  4. På reklamationsblanketterne står der, at "rätt till ersättning bortfaller helt om oriktiga uppgifter lämnas. Ditt ärende registreras i enlighet med PUL." Mener også, at der står noget lignende på Skånetrafikens hjemmeside, hvis man registrerer sit JoJo-kort. Og der var da også nogen her på forum, som erfarede, at det ikke går at reklamere for en forsinket togrejse, hvis man fx i samme tidsrum har skannet sit kort om bord på en bus. Man kan trods alt kun være et sted ad gangen, og Skånetrafiken har åbenbart større tiltro til deres elektroniske systemer, end en tro- og love-erklæring fra en utilfreds passager.
  5. Sydsvenskan havde en artikel forleden med interessante oplysninger: http://www.sydsvenskan.se/malmo/article1254468/Fler-far-sitta-pa-Oresundstagen.html Og man kan læse mere i magasinet Job & Magt her: http://www.exakta.se/x-online/oresundsinstituttet/2010/job_magt_nr3_2010/#/38/
  6. Ja, det er tilsyneladende en ny praksis at aflyse forsinkede tog, når de er kommet over broen ved ankomst til Kastrup, og så lade passagererne skifte til andre tog på Kastrup. En anden ny praksis er at de såkaldte train managers elektronisk skanner alle månedskort fra Skånetrafiken, hvis de ellers når at komme igennem toget. På den måde sikrer man sig tilsyneladende mod falske månedskort, ligesom ens rejsemønster som passager jo lagres elektronisk hos Skånetrafiken, hvilket nok er et modtræk mod folk, der indsender reklamationsblanketter, selv om de ikke har været omfattet af en forsinkelse på det pågældende tog.
  7. Nogen særlig grund til at du fraflytter, KlingKlong?
  8. Ha, det kommer ikke til at ske, så længe materiel og jernbaneskinner og signaler er de samme, og så længe der står DSB First på siden af togene.
  9. 16. oktober offentliggøres i øvrigt den nye køreplan fra Skånetrafiken, der træder i kraft til december 2010. Spændt på at se, hvordan Citytunneln ændrer på minuttallene for Øresundstoget.
  10. Ser i dagens udgave af Lokaltidningen, at ZOOAB ( www.zooab.se ) giver 50 kr. rabat på 1,5-4 kg og 100 kr. rabat på 6-20 kg Royal Canin hunde- og kattefoder t.o.m. 30. okt. 2010 (rabatkoderne hedder PH129 og PKT150). Hvis nogen kan bruge det til noget ...
  11. Det var godt nok dumt gjort af dig ikke at gemme dine kvitteringer. Og ja, kaldes man til torskegilde, og kan man ikke dokumentere sine fradragsberettigede udgifter eller på anden vis sandsynliggøre, at man faktisk har benyttet færgen, så falder hammeren. Det kaldes jo ikke torskegilde uden grund. Men hvis du fx har betalt med et hæve- eller kreditkort, så kan gamle bankkontoudtog vel dokumentere, at du hver måned har brugt x antal kroner hos det pågældende færgeselskab? Og en anden persons kvitteringer kan du jo ikke bruge til noget, hvis der står en andens navn på, vel!?
  12. Danske Bank findes fx i Irland, så er det ikke lettest bare at oprette en konto der? Mener at den irske filial jo må være under den danske statsgaranti. Og ellers kan man jo få et samordningsnummer hos Skat, hvis man ikke er i besiddelse af et dansk CPR-nr.
  13. I artiklen står der, at det er svenskerne, der flytter til Danmark, men ser man nærmere på tallene, står der faktisk intet om folks nationalitet. Jeg vil gætte på, en stor del af flyttefolket faktisk udgøres af danskere i Sverige, der vender tilbage til Danmark.
  14. Der er en stor cirkulation af ud- og indflyttere hos Jakri, så der er hele tiden noget ledigt, hvis man kan flytte med kort varsel. Ud over selve Jakriborg har Jakri også boliger i Flackarp (sammenvokset med Lund), i Staffanstorp, i Åkarp og i Skanör, og boligerne der ligner faktisk dem, man finder i Jakriborg, dog er områderne ikke lige så store eller omgivet af en bymur som i Jakriborg. Fordelene ved at bo i Jakriborg er naturligvis selve det hyggelige lilleby-miljø, farver og arkitektur, og nærheden til Lund og Malmö med tog hver halve time. Bilfri zoner, masser af legende børn og hunde og katte og andre søde kæledyr. Mest liv i gaderne i weekender. Nærmest helt dødt på en formiddag på en hverdag, altså stille og fredeligt, lidt sovebysagtigt. Ulemper kan være, at Jakriborg selv her 10 år efter, at byggeriet begyndte, stadig fremstår ufærdigt, at der er stor forskel på kvadratmeterprisen (de store boliger er væsentligt billigere end de små, opgjort i kvadratmeter), og el-regningernes galopering især om vinteren, da de fleste boliger har el-opvarmning for egen regning. Dertil kommer dårligt eller ikke-eksisterende vedligeholdelse. Især med hensyn til det sidstnævnte vil jeg råde jer til at være ekstra opmærksomme på, at alt i lejligheden I skal ud og se, er i tiptop-stand, fx sådan noget som køle- og fryseskabe og vaskemaskine eller utætte vinduer, for hvis der er noget, som viceværterne skal fikse, kan det let tage måneder eller halve år, inden det bliver gjort.
  15. Mon ikke det er nemmere bare at kontakte firmaet og spørge dem?
  16. Hos Danske Bank kan man godt bruge NemID og almindelig login parallelt. Der betyder tilmelding til NemID ikke, at man dermed aldrig mere kan logge på på almindelig vis. NemID virker imidlertid ikke med en Mac af PowerPC-typen, hvilket man ikke kan læse sig til nogen steder hos DanID, men kun kan få oplyst hos Supporten - men det kunne jo have været rart at vide, inden man tilmeldte sig, så man ikke dermed afskar sig selv fra at kunne benytte sin bank, hvis man fx har Nordea.
  17. Heldigvis kan man fortsat logge på med sine almindelige brugerid og kodeord hos de forskellige netsider som bank, Skat, osv. uden at skulle bruge det såkaldte nem-id, der fx heller ikke virker med alle typer computere (dårlig teknisk løsning, men det reklamerer de vist ikke ligefrem med!).
  18. Jep, de er naboer til mig og specialister i fugle. Der er dog ikke åbent hver dag, men det er let at komme hertil fra Malmö med pågatåget.
  19. Arken Zoo findes her: http://www.arkenzoo.se/tidning/default.asp?sbid=2764 My One er tilsyneladende ved at lave deres hjemmeside om.
  20. Du kan også tilmelde dig med din e-mail-adresse, så får du tilsendt reklamerne elektronisk. Eller gå ind på butikkernes hjemmeside og tjekke deres aktuelle tilbud. Fx her: http://grizzlybutiken.se/erbjudanden/september Tilsvarende gælder Arken Zoo, My One, m.fl.
  21. Du må vel klippe kuponer som alle andre prisbevidste forbrugere i Sverige. De forskellige butikker udsender jo næsten hver uge en tilbudsavis, hvor der som regel er tilbud på Royal Canin, IAMS og andre dyre mærker. Grizzly, Arken Zoo, m.fl. Noget helt andet er, at tv-programmet Rabatten i foråret havde en veterinær fra Landbohøjskolen (det hedder vist noget nyt og fancy nu) til at undersøge de forskellige tørkostprodukter til hunde og der konkluderede, at det billigste produkt faktisk var fuldt ud lige så godt som det dyreste, når det var til en fuldvoksen hund. Så man skal ikke stole blindt på de mange anprisninger på de dyre mærker.
  22. Som det fremgår af artiklen, kan SD netop ikke finde nogen kandidater til de to kommuner. Desuden synes jeg da, det er et demokratisk underskud, at man ikke ved, hvilke personer man stemmer på, hvis man giver et parti sin stemme i en kommune, hvor partiet slet ikke har nogen opstillede kandidater, og hvor det så efterfølgende kan udpege hvem som helst til at indtage partiets pladser i byrådet. Det synes jeg faktisk ikke er særlig betryggende.
  23. Troejborg, det har du vist misforstået. Øresundstakstzone FL dækker fra Kastrup til Østerport. Det kan være, misforståelsen skyldes, at zonen har bogstavbetegnelsen FL, men det hedder netop FL og ikke F + L. Det kan også være, du blander HUR's takstzoner sammen med Øresundstakstzonerne, for HUR's er mange flere og mindre, og inden for HUR's er det rigtig nok flere zoner, man skal igennem fra Kastrup til Østerport. Men uanset, så er prisen den samme, uanset om man rejser fra Malmö til Kastrup eller fra Malmö til Østerport.
  24. Hvis du gerne vil folkeregistreres og have et rigtig svensk personnr., skal du som udgangspunkt have til hensigt at bo i Sverige på ubestemt tid eller i hvert fald i mere end 6 måneder. Alternativt kan du få et såkaldt samordningsnummer, der ligner et personnummer, men ikke er det, og som ikke giver de samme rettigheder til fx sygeforsikring. Men altså: Hvis du nu bare siger, at du vil bo i Sverige indtil videre og ikke nævner noget om 8 måneder, så undgår du at de stiller spørgsmål ved, om du skal have et svensk personnummer eller et samordningsnummer.
  25. Ja, forskellen ligger i pris + kompensation ved forsinkelser, samt om kortet er personligt eller upersonligt og dermed kan bruges af andre, end den der køber det.
×
×
  • Tilføj...