Jakriborg

Jeg er enig i, at det er absolut mere givende at tale/korrespondere med Skånetrafiken end DSB First. Skånetrafiken er altid lydhør og svarer altid - før eller siden - på henvendelser og holder sig i en sober tone. I øvrigt en interessant udvikling i hvilke stationer, der springes over, når togene er forsinket. I dag sprang de sørme over Malmö C! Toget med planmæssig afgang fra Lund 10.39 (11.29 i virkeligheden) kørte direkte fra Lund til Svågertorp uden stop på Malmö C! Og samme tog standsede heller ikke i Tårnby og Ørestad. Dermed kom de ned på 18 minutters forsinkelse ved ankomst til København H, og klarede turen fra Lund til København på bare en halv time mod normalt en time!

Skånetrafiken er åbenbart gået helt grassat. I dag lå en ny stak kuverter og ventede, nu med helt op til 5 garantibilletter i hver kuvert. I alt 36 styk fribilletter og 1 Skåne-frikort som kompensation for forsinkelser i august. Det er jo alt sammen meget godt, men nu er problemet, hvordan jeg skal få forbrugt så mange fribilletter i løbet af 2 måneder, når jeg samtidig skal på en del udlandsrejser inden for den næste tid, og slet ikke behøver at rejse over broen så ofte? Hvis nogen skulle være interesseret i at købe en stak fribilletter til en rimelig pris, så send mig en privat besked. De gælder til strækningen mellem Lund/Kävlinge (AB) og Hellerup/Valby (EFL) med gyldighed indtil 24. eller 27. december.

Jeg skulle på et kursus i dag og skulle en sjælden gang af på Tårnby station. Hjemmefra kl. 7.20, med pågatåget fra Hjärup 7.25, ankomst til Malmö C 7.40 (2 minutter forsinket) og løbe over til det ventende øresundstog, som jeg heldigvis lige akkurat nåede. I morgentoget med afgang fra Malmö C kl. 7.42 fik alle passagerer uddelt sedler af personalet, hvoraf det fremgik, at man skulle aflevere sedlen til personalet ved dørene, når man stod af, således at de kunne klarlægge, hvor passagererne stod på og af toget. Sikkert interessant i forhold til DSB Firsts seneste initiativ med at springe over Tårnby og Ørestad og somme tider andre stationer længere oppe ad Kystbanen, når togene er forsinket. Nuvel, morgenens tur gik fint, og selv om toget var pænt fyldt op, kunne personalet faktisk godt gå gennem toget og uddele disse nummerede sedler. Hjemturen gik desværre ikke helt så godt. Toget med planmæssig afgang fra Tårnby kl. 14.11 dukkede aldrig op. Omsider kl. 14.40 blev det så meddelt over højttalerne og på perronens skærme, at man pga. tekniske problemer med et tog mellem Tårnby og Ørestad ikke ville standse på disse to stationer, men køre direkte mellem Hovedbanegården og lufthavnen. Ingen yderligere information om, hvordan passagerer, der skulle med fra Ørestad og Tårnby, så skulle komme frem. Folk forlod perronen og gik op og tog de almindelige bybusser i stedet. Fra Tårnby går der dog ingen direkte busser til lufthavnen, så kl. 14.51 steg jeg på en bus 350S, der kørte til Amagerbro, hvorfra jeg kunne komme med metroen videre ud til lufthavnen. Metroen var i øvrigt også godt fyldt op med flyrejsende, som sikkert var blevet omdirigeret via Nørreport. En del af passagererne løb i hvert fald i fuldt spring henimod tjekindskrankerne, da dørene åbnedes, og jeg ankom til lufthavnen kl. 15.20 blot for at erfare, at der ifølge personalet i DSB's billetsalg fortsat ikke kørte nogen tog videre over broen... Det gjorde der så endelig kl. 15.37, hvor der ankom et øresundstog, der allerede var 20 minutter forsinket ifølge køreplanen (i mellemtiden var der ankommet et SJ-tog af øresundstogtypen, men personalet her tillod ikke passagerer med almindelige DSB-/Skånetrafiken-billetter at stige på). Toget var således godt fyldt op, da vi ankom til Malmö C kl. 15.58, og jeg kunne efter 22 minutters pause komme videre med pågatåget hjemad kl. 16.21. Humøret blev heldigvis højnet noget, da en gruppe unge smilende aktivister gik gennem toget og uddelte gratis kaffe og kage og løbesedler om en demonstration for gratis kollektiv trafik, der skal foregå ved Triangeln i Malmö den 14. november kl. 14 (yderligere info på www.suf.cc). Både kaffen og kagen smagte og var vældig tiltrængt på daværende tidspunkt! Pågatåget var for en gangs skyld nogle få minutter forsinket (Arrivas tog er ellers normalt punktlige), men 4 minutters forsinkelse, når man allerede er halvanden time forsinket, gør jo hverken fra eller til på humøret. Vel hjemme åbner jeg så min post og ser en kæmpe stak breve fra Skånetrafiken. Og de er faktisk tykke, de breve. Det plejer de jo ikke at være, men Skånetrafiken har åbenbart ændret sin administration og udsender nu breve med op til tre garantibilletter per kuvert! Og det er da også noget af en pukkel, de har fået oparbejdet derinde hos Skånetrafiken. De 24 fribilletter og 5 Skåne-frikort, jeg fik tilsendt, gjaldt forsinkelser tilbage i juli måned. Så nu venter jeg spændt på, hvornår de får tid til at se på reklamationerne for august... og nyder i mellemtiden den kollektive togtrafik, som jo også allerede i den grad er blevet gratis, når man som jeg udsættes for DSB Firsts mange underfundige tiltag for at gøre ens hverdag lidt mere spændende. Men derfor synes jeg da alligevel det er for galt, at der er nogen, som faktisk betaler for DSB Firsts ydelser. Lad da endelig togtrafikken være gratis, drop køreplanerne og lad togene køre som vinden blæser. Så kan ingen tillade sig at klage, vel?

Mange modeller fås da også i hvid, hvis man gerne vil undgå den støvsorte farve.

Tjek her http://www.skilsmassa.eu/

Bopoolen er netop beregnet for studerende, og i Jakriborg findes også etværelseslejligheder til under 6000 SEK.

Tjek http://www.bopoolen.nu og http://www.jakri.se/ledigalagenheter.php

Min a-kasse hedder i øvrigt AJKS (A-kassen for Journalistik, Kommunikation & Sprog), www.ajks.dk, men det er nok en af landets mindste a-kasser, så det er altså langtfra alle og enhver der kan blive medlem der. Men de ved i hvert fald, hvad det handler om derinde, og de har haft flere sager om grænsegængere end bare mig.

I mit tilfælde gav a-kassen mig nu medhold, men Arbejdsdirektoratet underkendte efterfølgende a-kassens afgørelse, så sagen blev indbragt for ankenævnet af a-kassen selv. Ankenævnet har i øvrigt lige skiftet navn til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, og er man interesseret, kan man jo søge i deres store database over principafgørelser på http://www.ast.dk/ Retskilder: Bekendtgørelse nr. 516 af 17. juni 2003 om rådighed, §§ 3-4. Forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændig erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, artikel 71. Miethe-dommen, EF-domstolens afgørelse af 27. februar 1986 i sag C-1/85. ... Foruden min egen sag, har jeg kendskab til en afgørelse, hvor en dansk jurist bosat i Sverige fik anerkendt sin ret til at få dagpenge fra sin danske a-kasse. Den sag blev karakteriseret således: "Afgørelse: De kan anses for at være "anden arbejdstager end grænsearbejder". De kan derfor stå til rådighed for det danske arbejdsmarked. Begrundelse Det er en grundlæggende betingelse for at kunne modtage dagpenge under ledighed, at man står til rådighed for arbejdsmarkedet. Heri ligger bl.a., at man har bopæl og ophold i landet, jf. §§ 3 og 4 i direktoratets bekendtgørelse om rådighed nr. 516 af 17. juni 2003. Der findes dog undtagelser fra hovedreglen om ophold og bopæl i Danmark, hvis man er grænsearbejder. En grænsearbejder defineres som en person, der arbejder i ét land og bor i et andet, hvortil pågældende som hovedregel vender tilbage mindst én gang om ugen. En helt ledig grænsearbejder skal have udbetalt ydelser i bopælslandet. Det er udgangspunktet i artikel 71, stk. 1, litra a) ii), i forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet. En grænsearbejder, der ikke vender tilbage til sin bopæl mindst én gang om ugen er "anden arbejdstager end grænsearbejder". Sådanne har ved fuld ledighed ret til at vælge, om de vil stå til rådighed for arbejdsmarkedet i det tidligere beskæftigelsesland eller bopælslandet, jf. artikel 71, stk. 1, litra b), i) og ii), i forordningen. Det følger af EF-domstolens dom af 27. februar 1986, sag 1/85 ("Miethe-sagen"), at en helt arbejdsløs grænsearbejder skal anses for at være omfattet af begrebet "andre arbejdstagere end grænsearbejdere", hvis personen har opretholdt en personlig og faglig tilknytning til det tidligere beskæftigelsesland af en sådan art, der gør, at pågældende må anses for at have størst mulighed for på ny at opnå beskæftigelse dér. Direktoratet træffer afgørelse som 1. instans, om den fornødne tilknytning foreligger i en konkret sag. De vendte dagligt tilbage til Deres bopæl i Sverige, da De arbejdede i Danmark. De er således grænsearbejder. Dette betyder, at De som udgangspunkt skal have udbetalt ydelser i Sverige, hvis De er ledig. Direktoratet har ved vurderingen af, om De kan anses for "anden arbejdstager end grænsearbejder", lagt vægt på, - at De har boet i Sverige siden marts 2006, - at De aldrig har arbejdet i Sverige, - at De ikke taler svensk, - at Deres familie og venner alle bor i Danmark, - at De er uddannet jurist og har arbejdet som jurist, og - at De ikke har kendskab til svensk ret. På denne baggrund er det direktoratets opfattelse, at De har opretholdt en særlig stærk tilknytning - såvel faglig som personlig - til Danmark, som gør, at De må anses for væsentlig nemmere at kunne finde arbejde i Danmark end i Sverige. De kan derfor efter omstændighederne fortsat stille Dem til rådighed for arbejdsmarkedet i Danmark." Endvidere kan jeg naturligvis kort gengive min egen sag, hvor jeg ligeledes blev tilkendt retten til "at stå til rådighed for arbejdsmarkedet i Danmark" og således få danske dagpenge: - Jeg har boet i Sverige i mere end 6 år - Jeg har aldrig arbejdet i Sverige, - Jeg taler ikke svensk, - Min familie og mine venner bor alle i Danmark, - Jeg er uddannet journalist og har arbejdet som journalist for danske medier og har ikke mulighed for at finde et tilsvarende job i Sverige, da jeg ikke taler og skriver svensk og ikke har nogen særlig viden om svenske samfundsforhold.

Pede, så mener du måske også, at Arbejdsmarkedets Ankenævn bryder lovgivningen!? Og at Arbejdsdirektoratet også gør det ved at følge de afgørelser, der træffes i ankenævnet!? Sæt dig da ordentligt ind i sagerne, inden du skyder med spredehagl! Misinformation er der rigeligt af i forvejen på nettet!

Nogle af os har jo også fået lov at blive i den danske a-kasse og kunnet få danske dagpenge, selv om vi bor i Sverige - men det kræver, at man kæmper for sin sag!

Skriv 1.tr, så er du sikker på, at ingen tager fejl. BV. har jeg ikke set anvendt ret mange steder. De fleste skriver vist bare 1.tr. om stueetagen.

En dansk første sal svarer til svensk 2.tr, og en dansk stueetage er en svensk 1.tr. Hvad B.V. dækker over, kan jeg ikke lige gennemskue, men klog af erfaring ved jeg, at man tæller etager forskelligt mellem dansk og svensk ;)

Ja, man skal endelig sørge for at tilmelde sig systemerne i både Sverige og Danmark samtidigt - dvs. man er underlagt to regelsæt, kaldes til møder i to forskellige systemer, osv. Det lyder jo meget smukt i teorien, men i praksis fungerer det ikke, alene af den grund at der let går 4 måneder, inden man kan få dagpenge udbetalt i Sverige med alt det bureaukrati, man skal igennem. Dernæst følger så problemerne med tilbagebetaling af svenske dagpenge, eller man går glip af de danske dagpenge for den forgangne periode, hvis man faktisk får medhold i sin sag. Det er alt sammen lettere sagt end gjort.

Ja, det kan lade sig gøre! Jeg har selv haft en sag, hvor min a-kasse tildelte mig ret til danske dagpenge, hvorefter direktoratet overrulede samme a-kasse, hvorefter det tog 6 måneder i ankenævnet, førend jeg endelig fik medhold. Om direktoratet har lært noget af disse sager, vil jeg tillade mig at være tvivlende over for, da de tilsyneladende fra politisk hold har fået indskærpet at være meget strikse i deres fortolkning af EU-direktivet. Så det handler ikke bare om, at man skal klage over en afgørelse i et direktorat. Man skal også væbne sig med tålmodighed og være parat til at leve uden nogen form for dagpenge i al den tid, hvor sagen er under behandling i ankenævnet.... hvor mange mennesker kan leve i seks måneder uden indkomst af nogen art?

Altså manden har fået svar på sine spørgsmål. Hvorfor er der så nogen, der ønsker at blive ved med at pirke til sagen? Let it be. Og ja, kommunikation er en vanskelig kunstart. Man kan jo blive misforstået på hundredvis af måder, hvis man ikke formulerer sig klart og entydigt.

Hvis du har hans nummer, og det haster med en afklaring, så ring da til manden. Det kan da være, han slet ikke har åbnet eller set dit brev.

Man kan IKKE få dagpenge i Sverige som dimittend. Du skal have været medlem af en dansk a-kasse og været arbejdende grænsegænser i mindst 6 måneder, for at kunne overføre medlemskabet til en svensk a-kasse.

Det er vist meget normalt med 3-4 måneders ventetid for tiden. Men det afhænger selvfølgelig også af, hvilken a-kasse det handler om. Og selvfølgelig får man så dagpenge med tilbagevirkende kraft, altså fra den dato, hvor man har meldt sig ledig hos AF.

Og i hvert fald indtil 26. september vil det stadig være billigst at købe kortet hos Skånetrafiken. Derefter stiger prisen i Sverige, og det bliver nogenlunde samme pris hvadenten du køber i DK eller i Sverige.

http://www.bopoolen.nu og http://www.omboende.se/ Kan også købes hos diverse papir- og boghandlere. Går ud fra, at du er klar over, at du skal indhente tilladelse fra din bostadsrättförening, INDEN du fremlejer.

Og her er det så på skrift fra Skånetrafiken selv http://www.skanetrafiken.se/templates/InformationPage.aspx?id=26679&epslanguage=SV

Ja, de gælder til det samme som en DSB/metro/HUR-billet.