Jump to content

Skattefri pendlerkort er et nyt frynsegode


Recommended Posts

Skrevet
Lagt på www.berlingske.dk 20. august 2004 kl. 10:34 Lønmodtagere kan fremover få betalt transporten til arbejde af arbejdsgiveren - helt skattefrit. Det er et resultatet af en ny afgørelse fra Ligningsrådet, skriver dagbladet Børsen. Som kompensation for det skattefri tog- eller buskort skal lønmodtagerne dog opgive det traditionelle befordringsfradrag. Derfor vil det først og fremmest komme pendlere med kortere transport til gode. Men skal nemlig have mere end 24 km daglig kørsel, hvis man skal kunne opnå skattefradrag. "Det er en afgørelse, der kommer både lønmodtagere og arbejdsgivere til gode. Nu er ordningen selv sagt helt ny, men jeg kan godt forestille mig, at at den vil få en stor udbredelse, som vi har set det i andre tilfælde," siger Poul-Erik Skou Larsen, skatterådgiver og partner i PricewaterhouseCoopers, til Børsen. http://www.berlingske.dk/business/artikel:aid=473218/
Besvaret

Så skal de bare have lavet afgørelsen fra 2003 om, så vi kan få samme ordning på broen ;o)

Guest nikolaj
Besvaret

Hvilken afgørelse? ... tænker du på fri brobizz? Det er vist en anden sag ... går jo under fri bil beskatningen ...

Besvaret

Hmmm hvad er egentlig reglerne på det område efter de nye fradragsregler fra 1.1.2004 Må arbejdsgiver betale min brobizz som et skattefrit gode uden at det har effekt på mit normale befordringsfradrag ??? Mvh Martin

Besvaret

Ja Martin, li'som han må betale din lejlighed. mobiltelefon, nyt tøj og mad... Helt uden at det har indflydelse på skatten.... Du kan jo ikke dokumentere en udgift til brobizz'en, ergo kan du ikke trække den fra. Ellers ville alle der tog toget nok vælge at trække fra, for kørsel i egen bil, ikk ??

Guest michaelbo
Besvaret

Den nye afgørelse sigter på PENDLERKORT, det er uudtrykkeligt beskrevet i afgørelsen

Guest michaelbo
Besvaret

Til Palle jeg tror nu ikke du har ret der, du er beskatningspligtig for de ting der betales af din arbejdsgiver i et eller andet omfang. Den nye afgørelse stipuler at der skal ske en bruttolønsreduktion for at ordningen accepteres. Så hvis din arbejdsgiver betaler din Brobizz så er du beskatningspligtig i et eller andet omfang. His det er helt forkert så vil jeg da gerne korrigeres happy.gif

Besvaret

Ok....det var nu også lidt ironisk. Selvfølgelig skal man betale skat af den brobizz som arbejdegiveren betaler, og selvfølgelig kan den ikke trækkes fra bagefter

Besvaret

"stipuler"?....der menes vel "stipulerer"? Og hvad, helt eksakt, betyder dette ord? Har egentlig aldrig fået en fyldestgørende udpensling. happy.gif

Guest michaelbo
Besvaret

Tak Jesper Der mangler en ret knap til ens indlæg, det havde fanget den forkerte form af stipulere, det skal naturligvis ikke være i Imperativ men Præcens 1 pers. Stipulere kan oversættes til fastslå eller vedtage ;)

Besvaret

Fremmedord er lækre...så jeg syntes det er helt på plads at bruge dem i ny og næ happy.gif michaelbo: takker for præciseringen.

Guest michaelbo
Besvaret

Det var dog skide irriterende !!! happy.gifhappy.gif Det er selvfølgelig præcens 3 person, sorry ! DET skal aldrig gentage sig ;)

Guest nikolaj
Besvaret

Giver/betaler din arbejdsgiver for togkort, kan man ikke få befordringsfradrag. Giver/betaler din arbejdsgiver for fri bil skal du beskattes af det og du mister dit befordringsfradrag. Giver/betaler din arbejdsgiver for brobizz skal du beskattes af det.

Besvaret

OK så min arbejdsgiver betaler min brobizz og jeg betaler skat af det og forhøjer så stadig mit befordringsfradrag med det her tillæg på 50 kr pr tur over broen efter de nye regler eller hvad ???

Besvaret

Martin...nej, det gør det ikke. Du kan jo ikke dokumentere udgiften. Altså....skået ud i pap. Du kan IKKE trække 2x50 dkk fra per dag, hvis din arbejdsgiver betaler din brobizz

Guest nikolaj
Besvaret

Rigtigt Palle ... Reglen i den nye skatteaftale stipulerer jo netop at man UDELUKKENDE kan få brofradraget HVIS man kan dokumentere at have haft udgiften. Det er altså ikke nok at komme med alle de regninger der er blevet sendt til din arbejdsgiver. Dit navn skal også stå på kvitteringen. Undtagelsen er, at der er købt "dagsbillet" altså en regning uden navn på. Hvis man har brobizz betalt af arbejdsgiver kan man derfor ikke få det ekstra brofradrag som den lovlige dokumentation giver. Man mister dog stadig ikke det almindelige befordringsfradrag.

Guest nikolaj
Besvaret

Husk forresten at en fotokopi af en regning ikke er nok ... T&S skal have originalen.

Besvaret

Det er da rart at få skåret tingene ud i pap - men krøllet i sølvpapir Palle så er det (lige for mig) ikke noget problem at få mit navn på regningen sammen med firmanavnet, og det burde det i øvrigt heller ikke være for alle andre. Så jeg ser ikke dokumentationen som problemet. Men never mind - jeg ringede lige til Skatøresund og deres forklaring var faktisk interessant. Hvis en arbejdsgiver betaler en brobizz vil det blive betragtet som B-indkomst og Danmark har, som i formentlig er bekendt med, ikke beskatningsret til B-indkomst, altså brobizz skal beskattes i Sverige. Danmark vil så, som i også siger, ikke give fradrag for paasage af broen under befordringsfradrag, men den tror jeg simpelthen ikke holder hvis man kan dokumenterer at man har passeret broen (men lad nu det ligge). Nu skal man jo selvfølgelig selv huske at opgive B-indkomsten til Sverige, men når man har gjort det, ved jeg med 99% sikkerhed at man kan søge fradrag for befordring herunder udgift til brobizz, hvis man opfylder visse krav om afstand til arbejde samt ingen tidsmæssig besparelse ved brug af offentlige transport. I sidste ende vil det vel være tæt på en skattefri brobizz. Det her kom faktisk lidt bag på mig, så jeg bad Skatøresund om at være helt sikre i deres sag og det påstår de at de er som tingene ser ud her i 2004 - jeg citerer ovenfor en Kathrine Sørensen hos SkatØresund. Jeg sætter det her op i 2005, så skal jeg nok komme tilbage med mine erfaringer. Mvh Martin

Besvaret

Hvis du indsender en original til T&S for at dokumentere brobizzen er betalt af dig, hvordan skal din arbejdsgiver så kunne dokumentere at udgiften er hans? Vi er enige om at der kun kan være 1 original. Kan din arbejdsgiver ikke dokumentere at han har haft udgiften så kan indehaveren af virksomheden ende med at skulle betale skat tilbage af brobizz værdien. Desuden kan han risikere en overtrædelse af bogføringsloven happy.gif

Besvaret

Det er meget muligt Nikolaj - men jeg skal vel ikke dokumentere at udgiften er betalt af mig selv men at brobizzen er anvendt af mig. Det må da være et problem som kan løses af arbejdsgiver eller af øresundsbron ??? Og bare et supplerende spørgsmål: hvis det er et enkeltmandsfirma kan der vel ikke være andre end ejeren selv der benytter brobizzen ??? I øvrigt er det vel også uinteressant hvis beskatningen af frynegodet skal foregå i Sverige. Palle og Nikolaj - er i to ansat i Told og Skat ??? for det ser sgu da ud til at i ser flere begrænsninger end muligheder (ment som joke !!!) ;-) /Martin

Besvaret

Martin: Hvis du er i tvivl om lovens sammensætning, så kan du kontakte T&S, eller kigge på nedenstående link. http://www.erhverv.toldskat.dk/ToldSkat.aspx?oID=168223&vID=0&i=2#i168223 Hvori det er anført: "...Du skal kunne dokumentere fradraget ved at sende originale billetter til skatteforvaltningen... Hvis du har uddybende spørgsmål, skal jeg gerne ringe til T&S på vegne af en klient og spørge for 125,-. Med hensyn til din joke, har vi bare indset begrænsningerne før dig. Derfor bliver vi ikke ved at tærske langhalm på dem... ;)

Besvaret

125,- det er da billigt...det skal jeg huske hvis jeg får nogle spørgsmål som kræver en grundig uddybning. Jeg får så ikke brug for det i denne omgang for jeg har lige talt med skattemyndigheten i Trelleborg. De kender godt til B-indkomster fra DK som beskattes i Sverige og situationen her vil blive betragtet således: Brobizz - 36.000 Personavdrag - 16000 Transportavdrag 19 kr. pr kilometer 30% skat af rest. Det skal dog siges at man ikke kan garantere at man tildeles transport fradraget, det kommer an på en række detaljer. Men umiddelbart ser jeg da dette som en godt argument for at forhandle en arbejdsgiver betalt brobizz ved næste lønforhandling - evt. med en lønreduktion i brutto lønnen. Mvh - Martin

Opret en konto eller log ind for at kommentere

Du skal være medlem for at skrive en kommentar

Opret en konto

Opret en konto på siden her. Det er nemt!

Opret en ny konto

Log ind

Har du allerede en konto? Log ind her.

Log ind nu
×
×
  • Tilføj...