Årsredovisning...

[CoolAIR]

Når nu det er sædvane at man ikke bruger advokat ved køb af bostad i Sverige, hvordan sikrer man sig så mod eventuelle "skrevet med småt"-overraskelser? Jeg har lige kigget stadgar og årsredovisning igennem på en lejlighed jeg er meget interesseret i, men må tilstå at jeg ikke har den fjerneste idé om det ser fornuftigt ud eller ej! Hvis man teoretisk boede i en BRF der ikke fik solgt alle sine bostadsrätter, ville det så betyde noget for den månedlige afgift? Udgifterne skal jo betales alligevel...

[Markowitch]

I en bostadsrättsforening er man fælles om at hæfte for gæld og udgifter. Dvs. at hvis ikke alle "andele" er solgt, så må de resterende bære udgiften. Dog er det oftest ikke et problem i gamle foreninger, da en bostadsrätt aldrig står tom - der vil altid være en ejer. I nyeopførte foreninger kan situationen være anderledes... Kig også på hvad foreningen har af gæld. Det burde gerne være et fornuftigt miks af korte og lange lån. Nogle faste andre variable og alle med forskellige udløbsdatoer. Derudover kan der være erhvervslokaler i foreningen som måske ikke er leget ud. Se også efter om der er fremtidige udgifter til renovering osv. Ellers kan du lade en regnskabskyndig se regnskabet igennem.

[CoolAIR]

Tak for svaret. Er der nogle som vil hjælpe mig med at kigge på foreningens årsredovisning?

[thn]

Kig også på hvad foreningen har af gæld. Det burde gerne være et fornuftigt miks af korte og lange lån. Nogle faste andre variable og alle med forskellige udløbsdatoer.

Det er da lige så individuelt her som ens private lån om man foretrækker rörlige eller bundne lån. I vores forening er der netop nu stor ballade da den nye bestyrelse har bundet 66% af foreningens lån. og jeg er da enig i at rörlige lån er at foretrække da de ALTID har været billigst før i tiden Mvh Dennis

[hsahirf]

Tak for svaret. Er der nogle som vil hjælpe mig med at kigge på foreningens årsredovisning?

Jeg fik den bank (SBAB), hvor jeg have lavet lånelöfte, til at kigge årsredovisningen igennem inden jeg skrev under på købsaftalen. De har hvertfald ikke parti for mægler eller sælger, og det er jo et eller andet sted også deres penge, der kommer "i klemme" - så da de sagde god for den, tog jeg deres ord for gode varer.

[Nils]

Der er to interessante tal: 1) Foreningens samlede gæld. 2) Lejlighedens andelstal. F.eks. hvis ens lejlighed udgør to hundrededele af ejendommen og foreningen skylder 12 millioner væk og har to millioner i banken, så hører der en gæld på to hundrededele af 10 millioner til lejligheden altså 200.000. Den gæld skal afspejle sig i prisen på lejligheden. Virkeligheden er lidt mere gummiagtig, men i princippet, så har lejligheden en given værdi. Fra den værdi trækker man så gælden og får købsprisen. Hvis lejligheden er 800.000 værd og gælden er 200.000, så skal prisen være 600.000. Nu er der jo ingen pralhalse på Øresundsdebatten, men teoretisk set, så kan man fortælle svigermor, at den lejlighed, man har købt for to millioner er en lejlighed til tre millioner - fordi foreningsgælden (gange andelstal) er en million. Hvad det lige er for lån, foreningen aktuelt har, betyder ikke noget i det store billede. Det kan der jo laves om på uden større besvær. De fleste har vel nogle relativt fornuftige lån. Det er naturligvis også interessant at vide, om der er større byggearbejder på vej - f.eks. nyt tag eller facader. :)