Ingen gæld, ingen penge. Hvordan skabes penge?

[frederikhoejgaard]

Du har tilsyneladende den opfattelse at inflation altid er skidt. Det er det ikke altid. Deflation' date=' f.eks., er meget meget værre.[/quote'] Ja, deflation er værre, men hvordan forklarer det, at inflation er godt? I indlæg 20, bliver der ikke forklaret, at inflationsfri valuta ikke er en hellig gral? Der bliver forklaret noget om Nationalbankens virke, og hvorfor han finder inflation som nødvendigt - ikke, at det ikke er skidt. Da Nixon afskaffede guldstandarden for at finansiere Vietnamkrigen, betød det jo, at alle dem, som fik Nixons 'nytrykte' penge, kunne bruge dem for fuld værdi, hvorimod lønmodtagerne i de ydre led måtte betale for gildet gennem deres tabte købekraft. Det samme gælder vel i dag, når Nationalbanken skaber 2% inflation om året gennem opkøb af statsobligationer fra investorer med penge, som de skaber 'ud af ingenting'. Investorerne kan bruge pengene for fuld værdi, hvor alle andre borgere betaler for det, når deres penge mister værdi. Inflation er en unfair og usynlig skat, fordi så få mennesker kan identificere, hvordan det fungerer, og hvem der betaler, når Nationalbanken lader pengetrykken køre. Grunden til at befolkningen ikke interesserer sig for pengesystemet er, at det ikke bliver forklaret godt nok. Medierne fokuserer på vuggestuer og grænsekontrol, det burde de ikke. Man kan vel ikke forholde sig til noget, man aldrig har hørt om. jeg står fast ved, at regeringerne skal styre deres egen valuta. Danmark har mange kompetente journalister, det kan ikke være så svært at fortælle befolkningen, hvis regeringen trykker flere penge for at finansiere et eller andet, ligesom de skriver, om regeringens andre tiltag. Så kan folk straffe dem ved næste valg, fordi de ikke har lyst til at finansiere krige gennem inflation. Det burde være logik i et demokratisk samfund.

[Frakkel]

Men der er en ting, jeg ikke helt forstår. Hvis eksponentiel vækst er påkrævet for, at systemet ikke bryder sammen, synes argumentet imod ofte at være, at det er uholdbart, når vi lever på en planet med begrænsede ressourcer, fordi eksponentiel vækst i mængden af penge må betyde, at flere og flere ressourcer skal omdannes til forbrugsgoder.

Så vidt som jeg har forstået har nogle økonomer også indset dette paradoks. Altså hvordan kan man have en konstant vækst når man har endelige ressourcer?

[bananas]

Så vidt som jeg har forstået har nogle økonomer også indset dette paradoks. Altså hvordan kan man have en konstant vækst når man har endelige ressourcer?

Jeg bemærkede godt at Chris Martensson nævnte dette. Og her mener jeg at han vrøvler. Der kræves blot vækst i pengemængden for at systemet kan fortsætte - ikke nødvendigvis konstant økonomisk realvækst. Og man kan altid trykke flere penge - intet problem, når man alligevel laver dem ud af den blå luft. Når beløbene bliver for store så sletter man bare nogen nuller på sedlerne. Seneste eksempel er Tyrkiet, der for nogen år siden lavede nye tyrkiske lire, hvor man fjernede 6 nuller i forhold til de gamle. Men dermed ikke sagt at verden kan komme i problemer en gang i fremtiden, når der pludseligt er 6-7 milliarder mennesker, der forbruger ressourcer ligesom den ene milliard storforbrugende mennesker, der i øjeblikket findes i Europa+USA+Japan. Men problemerne er ikke pengesystemet skyld.

[frederikhoejgaard]

Jeg bemærkede godt at Chris Martensson nævnte dette. Og her mener jeg at han vrøvler. Der kræves blot vækst i pengemængden for at systemet kan fortsætte - ikke nødvendigvis konstant økonomisk realvækst.

Så du giver Chris Matensson ret i, at "each year new credit, or loans, must be made that at least equal the amount of outstanding interest payments that year. Without a continuous expansion of the money supply, past debts would not be able to be serviced, and defaults would ripple through and possibly destroy the entire system." ? Men du er uenig i, at det nødvendigvis betyder, at flere ressourcer skal omdannes til forbrugsgoder for at opretholde denne evige vækst? Det var det samme spørgsmål jeg stillede i det indlæg, Frakkel referer til. Hvis en udvidelse af pengemængden i de fleste tilfælde medfører inflation, så forbliver købekraften af den samlede pengemængde vel det samme?