Kontanthjælp vs. samfundsnasser tråden

[Lollikken]

Videreførelse af diskussion som startede i betalingsringdebattens 211. indlæg. http://www.sunddebat.com/showthread.php?t=21752&p=241370#post241370

Jeg mener helt klart, at man ganske enkelt må flytte (uanset om man har børn eller ej), hvis man f.eks. har meget store udgifter til en bette bolig og ville kunne få noget til halv pris, hvis man bosatte sig et andet sted. Det er bare tough luck. Jeg kender andre, der har måtte gøre præcis det samme, og det er såmænd endt ganske lykkeligt alligevel med nye venner til børnene osv. Samfundet har ganske enkelt ikke råd til at tilgodese, at folk vil bosætte sig i et superdyrt område for derefter at konstatere, at privatøkonomien ikke kan løbe rundt. Depression eller ej. Det er dælme ingen undskyldning.

Først og fremmest vil jeg understrege at min holdning er at man skal leve efter evne for på den måde har man lettere ved at bestemme over sig selv (aka større frihed). Når det er sagt så tror jeg også på at sikkerhedsnet som forsikringer og A-kasser er med til at sikre mange folk i hårde tider, hvilket samtidig kan være med til at forhindre personlige tragedier. Desuden må jeg give hvem end der sagde det ret i at flytning ikke er gratis, hvor indskuddet og evt. tab fra eksisterende bolig kan bringe personen ud i en endnu mere udoverskuelig situation.

Desuden... hele den måde (ansigtudtryk, tale, osv) hvorpå hun fra cirka 40 sekunder og frem til 55 sekunder inde i klippet fortæller om sin egen situation, og hvordan hun selv mener, at hun er berettiget til penge/julegodterne/julegaverne fra Frelsens Hær, lugter langt væk af, at hun måske ikke er SÅ trængende endda (og det er så bare mit helt eget personlige indtryk af hendes udlægning). Tilbage til det håndfaste... det er simpelthen hendes pligt at finde noget billigere at bo i, så vi andre ikke skal finansiere hendes høje boligudgifter (hvis det da er dette, der dræner voldsomt på hendes 15.000 kroner udbetalt om måneden).

Jeg har svært ved at se hvorfor kvinden fra dette eksempel skal sættes i bås med Carina. Kvinden er arbejder deltid på trods af en depression. Hvis hun arbejder deltid så får hun sygedagpenge for de timer hun ikke arbejder. dvs. hun er en langt mindre belastning for sin kommune end hvis hun var på kontanthjælp. Desuden er det jo ikke kommunen eller staten som bedømmer at hun skal have julehjælp. Det er Frelsens hær som hjælper gennem frivilligt arbejde og donationer. De laver en bedømmelse af hvem der har mest brug for hjælpen, og hvis de mener at kvinden og datteren fra klippet har behov frem for de 4000 i KBH som ikke fik, så er jeg villig til at lade hende komme tvivlen til gode. Igen vil jeg mene at der er milevidt mellem denne kvinde som er deltidssygemeldt (og vi ved ikke hvor længe) kontra Carina('erne) som har været heltidsarbejdsløse og højst sandsynligt samfundsnassende i 10 år. Det store spørgsmål er hvad fa'en skal vi gøre ved nationens Carinaer? At hun har været arbejdsløs i 10 år er jo mildest talt problematisk, men hvad fa'en skal vi gøre med hende?

[sup3rior]

Videreførelse af diskussion som startede i betalingsringdebattens 211. indlæg. http://www.sunddebat.com/showthread.php?t=21752&p=241370#post241370 Først og fremmest vil jeg understrege at min holdning er at man skal leve efter evne for på den måde har man lettere ved at bestemme over sig selv (aka større frihed). Når det er sagt så tror jeg også på at sikkerhedsnet som forsikringer og A-kasser er med til at sikre mange folk i hårde tider, hvilket samtidig kan være med til at forhindre personlige tragedier. Desuden må jeg give hvem end der sagde det ret i at flytning ikke er gratis, hvor indskuddet og evt. tab fra eksisterende bolig kan bringe personen ud i en endnu mere udoverskuelig situation.

Men hvor går grænsen for hvad der er efter evne og hvad der ikke er? For alle folk har forskellige holdninger til dette punkt, og som Dannemare siger så vil os med større udgifter til bolig jo også blive tvunget til at flytte hvis vores indtægt ikke matchede udgifterne... Så hvorfor skal det være anderledes for dem som er på overførselsindkomst?

Det store spørgsmål er hvad fa'en skal vi gøre ved nationens Carinaer? At hun har været arbejdsløs i 10 år er jo mildest talt problematisk, men hvad fa'en skal vi gøre med hende?

Problemet ligger jo i at have et system hvor det kan betale sig at undlade at arbejde... Det vil dem som ikke har nogen gevinst ved jo søge at udnytte for hvem ville ikke hellere have en mere fritid til samme løn? Et middel kunne være at fastsætte et beløb til kontanthjælp som maksimalt måte udgøre eks. 80% af den enhver tid gældende mindsteløn... Og ikke nogen ekstra tilskud til hverken bolig, børn med videre eftersom jeg ikke tror på at kassedamen i Netto eller fabriksarbejderen kan få lønforhøjelse med argumentet at nu har han/hun fået afkom...

[Lollikken]

Men hvor går grænsen for hvad der er efter evne og hvad der ikke er? For alle folk har forskellige holdninger til dette punkt, og som Dannemare siger så vil os med større udgifter til bolig jo også blive tvunget til at flytte hvis vores indtægt ikke matchede udgifterne... Så hvorfor skal det være anderledes for dem som er på overførselsindkomst?

Det er/skal det heller ikke være, men på et tidspunkt så kan basis udgiften ikke minimeres længere. Små lejligheder er utroligt eftertragtede både i KBH og i provinsen så der træder udbud/efterspørgsel i karakter. Som sagt så er en 2v for under 5K i Kbh meget svære at få fordi så skal familierne til at konkurrere med unge/studerende.

Problemet ligger jo i at have et system hvor det kan betale sig at undlade at arbejde... Det vil dem som ikke har nogen gevinst ved jo søge at udnytte for hvem ville ikke hellere have en mere fritid til samme løn? Et middel kunne være at fastsætte et beløb til kontanthjælp som maksimalt måte udgøre eks. 80% af den enhver tid gældende mindsteløn... Og ikke nogen ekstra tilskud til hverken bolig' date=' børn med videre eftersom jeg ikke tror på at kassedamen i Netto eller fabriksarbejderen kan få lønforhøjelse med argumentet at nu har han/hun fået afkom...[/quote'] Sådan som reglerne er i dag, så har kassedamen, sosu'en og de andre med lave indkomster samme muligheder for boligsikring og børnecheck som bistandsklienten. Men hvorfor overhovedet give bistandsklienten penge? Husleje betales direkte af kommunen og mad med tilhørende opskrift, samt hygiejneprodukter afhentes nogle gange om ugen på det lokale uddelingskontor. Penge til tøj og andre indkøb bevilliges efter behov. 37 timer om ugen skal de stemple ind og skrive jobansøgninger og det vil være jobcoachs og andre konsulenter tilgængelige. De som ønsker det kan tage anden uddannelse, men hvis det fejler må de tilbage til jobsøgningskontoret. Sådan en løsning ville i mine øjne være den mest effektive, men er det hvad vi ønsker os hvis vi mister vores job, bare fordi Netto mener at man er overkvalificeret?

[Markowitch]

Det store spørgsmål er hvad fa'en skal vi gøre ved nationens Carinaer? At hun har været arbejdsløs i 10 år er jo mildest talt problematisk, men hvad fa'en skal vi gøre med hende?

Carinas budget: http://www.b.dk/nationalt/kontanthjaelpsmodtagerens-budget Carina modtager 9.800 kr. i kontanthjælp. Den resterende indkomst stammer fra boligsikring og børnepenge, som alle kan få - også dem der arbejder i kassen hos Netto. Carina betaler 7.400 kr. i husleje. Børnechecken nedtrappes jo ældre hendes barn bliver, for helt at bortfalde når barnet fylder 18. Derudover så bortfalder en stor del af boligsikringen hvis Carina bor i lejligheden alene. Boligsikringen går ned fra 3019 kr. til ca. 915 kr.* når barnet flytter hjemmefra. Til den tid modtager Carina 9.800 kr. + 915 kr. = 10715 kr. **. Det vil sige at hendes rådighedsbeløb efter huslejen er betalt bliver på 3.215 kr. om måneden. Mon ikke Carina selv finder ud af at hun skal have en mindre lejlighed til den tid? Hvis man synes at 9.800 kr. på kontanthjælp er et luksusliv, så forslår jeg at regeringen sætter beskæftigelsesfradraget op. Det svarer til en generel skattesænkning for alle i arbejde. Dette ville kunne holde krav om lønstigninger i ro og derudover på sigt gøre det billigere at ansætte folk i Danmark. Derudover vil et stort udsnit af befolkningen få flere penge mellem hænderne, hvilket vil gavne beskæftigelsen. Sverige har gjort noget lignende og det kan man læse om i Børsen. http://borsen.dk/nyheder/oekonomi/artikel/1/222120/svensk_finansminister_derfor_er_vi_stroeget_igennem_krisen.html

Anders Borg siger, at personer med gode karrierer, der tjener godt og personer, der har et job, der er en belønning i sig selv er meget mere tilbøjelige til at arbejde end folk i bunden i indkomsthierarkiet. Her er lønningerne og arbejdsmiljøet sløjt og udsigterne til en lysere fremtid spinkle. Samtidigt er dækningen igennem velfærdsydelser meget bedre for lavindkomster, end de er for personer med høje indkomster. "Et højt skattetryk på lave indkomster er formentlig mere problematisk end højt skattetryk på høje indkomster. Derfor lavede vi en stor ændring i skattesystemet samtidigt med, at vi reformerede de offentlige ydelser," fortæller Anders Borg.

*) Husstandsinkomst skønnet til 180.000 kr. 3 værelser 80 kvm. https://www.borger.dk/Selvbetjening/Sider/Loesning.aspx?sbid=58649 **) I 2011 kroner.

[Lollikken]

Carinas budget: http://www.b.dk/nationalt/kontanthjaelpsmodtagerens-budget Carina modtager 9.800 kr. i kontanthjælp. Den resterende indkomst stammer fra boligsikring og børnepenge, som alle kan få - også dem der arbejder i kassen hos Netto. Carina betaler 7.400 kr. i husleje. Børnechecken nedtrappes jo ældre hendes barn bliver, for helt at bortfalde når barnet fylder 18. Derudover så bortfalder en stor del af boligsikringen hvis Carina bor i lejligheden alene. Boligsikringen går ned fra 3019 kr. til ca. 915 kr.* når barnet flytter hjemmefra. Til den tid modtager Carina 9.800 kr. + 915 kr. = 10715 kr. **. Det vil sige at hendes rådighedsbeløb efter huslejen er betalt bliver på 3.215 kr. om måneden. Mon ikke Carina selv finder ud af at hun skal have en mindre lejlighed til den tid? Hvis man synes at 9.800 kr. på kontanthjælp er et luksusliv, så forslår jeg at regeringen sætter beskæftigelsesfradraget op. Det svarer til en generel skattesænkning for alle i arbejde. Dette ville kunne holde krav om lønstigninger i ro og derudover på sigt gøre det billigere at ansætte folk i Danmark. Derudover vil et stort udsnit af befolkningen få flere penge mellem hænderne, hvilket vil gavne beskæftigelsen. Sverige har gjort noget lignende og det kan man læse om i Børsen. http://borsen.dk/nyheder/oekonomi/artikel/1/222120/svensk_finansminister_derfor_er_vi_stroeget_igennem_krisen.html *) Husstandsinkomst skønnet til 180.000 kr. 3 værelser 80 kvm. https://www.borger.dk/Selvbetjening/Sider/Loesning.aspx?sbid=58649 **) I 2011 kroner.

Forargelsen kommer jo ikke over at hun har 9.800 udbetalt + støtte, men mere det at hun tilsyneladende har fået det i 10 år uden at komme videre. Rengøringsjob, netto, studie, et eller andet. Det er mere end jeg tjener lige nu ved at være deltidsgymnasielærer, og mens vi venter på godkendelse af A-kasse så er det den eneste indtægt vi har til 2 personer og 2 hunde. Pointen med bistandssystemet er jo at give folk der er blevet arbejdsløse en værdig chance til at komme tilbage på arbejdsmarkedet igen uden nødvendig at gå i hundene. At hun derimod forbliver på denne ydelse i 10 år er ikke meningen med systemet.

[Markowitch]

Hvis du ikke er forarget over hendes indkomst, så bruger du sgu rimelig meget spalteplads på at sammenligne din indkomst med hendes. ;-) Det er på grund af barnet at Carina får børnepenge og høj boligsikring. Det er med til at bryde den sociale arv. Det er vores investering i hendes barns fremtid. Du har ingen børn, ergo heller ingen ekstra penge fra samfundet. Hvis du er under 25, så er du berettiget til 6.472 kr. i kontanthjælp. Så du sammenligner pærer og bananer her. Carina har været på kontanthjælp alt for længe. Antager vi at Carina er helt rask og rørig, så vil hun ikke gå vildt ned i indkomst ved at få et arbejde. Hun beholder jo stadig børnepenge og boligsikring! Mon ikke om de fleste jobs giver mere end 9.800 kr. udbetalt? Skal man give et yderlige incitament, så sæt beskæftigelsesfradraget op. Dette betyder mindre skat på arbejde og større konkurrenceevne. Carina vil også kunne se fidusen i det.

[sup3rior]

Men hvorfor overhovedet give bistandsklienten penge? Husleje betales direkte af kommunen og mad med tilhørende opskrift, samt hygiejneprodukter afhentes nogle gange om ugen på det lokale uddelingskontor. Penge til tøj og andre indkøb bevilliges efter behov. 37 timer om ugen skal de stemple ind og skrive jobansøgninger og det vil være jobcoachs og andre konsulenter tilgængelige. De som ønsker det kan tage anden uddannelse, men hvis det fejler må de tilbage til jobsøgningskontoret. Sådan en løsning ville i mine øjne være den mest effektive, men er det hvad vi ønsker os hvis vi mister vores job, bare fordi Netto mener at man er overkvalificeret?

Problemet med det forslag er at det koster også... I administration til de folk der skal sidde og sørge for tingene... Det der skal laves skal være så lidt administrativt som muligt, for ellers bliver det jo bare en måde at bytte rundt på pengene fra idag...

Hvis du ikke er forarget over hendes indkomst, så bruger du sgu rimelig meget spalteplads på at sammenligne din indkomst med hendes. ;-) Det er på grund af barnet at Carina får børnepenge og høj boligsikring. Det er med til at bryde den sociale arv. Det er vores investering i hendes barns fremtid. Du har ingen børn, ergo heller ingen ekstra penge fra samfundet. Hvis du er under 25, så er du berettiget til 6.472 kr. i kontanthjælp. Så du sammenligner pærer og bananer her. Carina har været på kontanthjælp alt for længe. Antager vi at Carina er helt rask og rørig, så vil hun ikke gå vildt ned i indkomst ved at få et arbejde. Hun beholder jo stadig børnepenge og boligsikring! Mon ikke om de fleste jobs giver mere end 9.800 kr. udbetalt? Skal man give et yderlige incitament, så sæt beskæftigelsesfradraget op. Dette betyder mindre skat på arbejde og større konkurrenceevne. Carina vil også kunne se fidusen i det.

Problemet er at den sociale arv er sværere at bryde end som så... De studier der er lavet på området viser at børn af folk som har været længere tid på overførselsindkomst har en markant højere risko for selv at havne på denne type ydelser... Derfor bør incitamentet til at komme af disse ydelser gøres så markant at folk har en interesse udover at de bør yde deres pligt, yde før de kan nyde og hvad der ellers bliver brugt af ordspil fra Folketingets side...

[Lollikken]

Hvis du ikke er forarget over hendes indkomst, så bruger du sgu rimelig meget spalteplads på at sammenligne din indkomst med hendes. ;-) Det er på grund af barnet at Carina får børnepenge og høj boligsikring. Det er med til at bryde den sociale arv. Det er vores investering i hendes barns fremtid. Du har ingen børn, ergo heller ingen ekstra penge fra samfundet. Hvis du er under 25, så er du berettiget til 6.472 kr. i kontanthjælp. Så du sammenligner pærer og bananer her. Carina har været på kontanthjælp alt for længe. Antager vi at Carina er helt rask og rørig, så vil hun ikke gå vildt ned i indkomst ved at få et arbejde. Hun beholder jo stadig børnepenge og boligsikring! Mon ikke om de fleste jobs giver mere end 9.800 kr. udbetalt? Skal man give et yderlige incitament, så sæt beskæftigelsesfradraget op. Dette betyder mindre skat på arbejde og større konkurrenceevne. Carina vil også kunne se fidusen i det.

Men hun har haft 10 år af sine bedste år til at komme i arbejde ... 10 år! Og jeg må give Anders ret i at den sociale arv er svær at bryde, især hvis forældrene sidder derhjemme og hæver bistand. Denne påstand baserer jeg på lidt over 20 års erfaringer med den del af samfundet, samt mine erfaringer som lærer. Jeg vil lovprise den danske model hvor alle har mulighed for at uddanne sig til hvad de vil. Denne model er en utrolig vigtig brik i at bryde den sociale arv, men det er altså også et spørgsmål om hvilke 'værdier' man lærer i hjemmet (guder hvor den sætning lyder konservativt). En person som har gået på bistand i 10 år uden at gøre noget som helst bliver da ikke lokket af at hun kan tjene 500 eller 1000 kr mere om måneden ved at arbejde i netto. Og det er antaget at hun rent faktisk kan bestride jobbet, da der vil være et krav til at hun gør sit arbejde, gør det effektivt og gør det hurtigt. På det område har Anders Borg ret, bundjobs som ufaglærte tit får er knapt så sjove/motiverende.

[Lollikken]

Problemet med det forslag er at det koster også... I administration til de folk der skal sidde og sørge for tingene... Det der skal laves skal være så lidt administrativt som muligt, for ellers bliver det jo bare en måde at bytte rundt på pengene fra idag...

Det var nu også ment som et satirisk dystopisk eksempel på en jobsøgnings'gulag'. Dog vil jeg mene at staten kunne udnytte ressourcerne langt bedre med denne metode, da der kunne laves fordelagtige indkøbsaftaler osv. Desuden tror jeg at langt flere ville være motiveret for at komme væk fra gulagen hvis alternativet var at finde et skodjob eller gennemføre en uddannelse og derved også være besparende på længere sigt. Men det er i mine øjne også en umyndiggørelse af individet som jeg ikke kan stå inde for =)

[skallstorp]

Jeg vil gerne komme med en bemärkning om den sociale arv. Den holder i mange tilfälde ikke stik längere. En undersögelse viser at det faktisk ofte er "de riges" börn der ikke laver en brik. Og at de evige bistandsklienters börn klarer sig ret så godt, Min veninde (som er en af de evige) hendes sön har en teori. I hans klasse fik de eviges börn langt mere hjälp i skolen and de riges börn. Sådan var det i hans skole, han er 28. Det intressante er at alle fra hans klasse hvor mere end halvdelen af foräldrene var på evig hjälp har klaret sig rigtig godt. Men mange af de "riges" börn ikke har. Intressant syntes jeg.

[Markowitch]

I diskuterer bistandssystemet ud fra et specialtilfælde. Det er i guder ikke alle, der som Carina har været ledige i 10-20 år. For de fleste er kontanthjælp blot en trædesten til en selvforsørgende tilværelse. I mange tilfælde dækker langtidsledige over at kommunerne får refusion af staten til kontanthjælp. Derimod kommer staten ikke med lige så mange penge, hvis der er tale om førtidspensioner. I tilfældet førtidspension bærer kommunen en større byrde. Derfor er der et kommunalt incitament til at holde syge mennesker på kontanthjælp og derudover også arbejdsprøve dem i en uendelighed. I sagen om Carina, kan man på nettet læse at hun lider af angst. Det er en meget vag beskrivelse, men det understøtter hypotesen om at en del langtidsledige burde være på andre ydelser. Superior mener så at man i Carina's tilfælde burde gøre hende mere motiveret til at forsøge sig selv. Det skal ske ved at tvinge hende ud i en mere beskeden tilværelse, med en lavere kontanthjælp end 9.800 kr/mnd. Det underliggende menneskesyn er at Carina er en samfundsnasser, på trods af at det ikke er fuldt belyst hvad hun fejler. Et overset alternativ er at satse på uddannelse, så hun får ekstra kompetencer i vidensamfundet. Det alternative forslag om at sætte beskæftigelsesfradraget op forholder Superior sig ikke til, hvilket giver hans argumentation karakter af en krig mod påståede samfundsnassere. Denne krig kan i øvrigt ikke vindes. Der vil altid være nogen der udnytter et system, såsom arbejdsgiverne der udnytter job med løntilskud. Hvis Carina virkelig lider af en hæmmende angst, så hjælper det ikke at tvinge dette menneske ud i en yderligere fattigdom. Hun har også et barn, som vi alle er interesseret i klarer det godt i livet. Dette barn bliver et let offer for Superior's princip-politik. Social arv brydes ikke ved at kaste et barneliv ud i endnu mere armod, hvor der ikke er råd til ordentlig mad, tøj, boligforhold og også til lidt fritidsaktiviteter. Man kan evt. fra kommunal side øremærke en del af Carinas budget til netop disse ting, på trods af at hun virker som en rimelig god budgetlægger.

[jpc]

I diskuterer bistandssystemet ud fra et specialtilfælde. Hvis Carina virkelig lider af en hæmmende angst, så hjælper det ikke at tvinge dette menneske ud i en yderligere fattigdom. Hun har også et barn, som vi alle er interesseret i klarer det godt i livet. Dette barn bliver et let offer for Superior's princip-politik. Social arv brydes ikke ved at kaste et barneliv ud i endnu mere armod, hvor der ikke er råd til ordentlig mad, tøj, boligforhold og også til lidt fritidsaktiviteter. Man kan evt. fra kommunal side øremærke en del af Carinas budget til netop disse ting, på trods af at hun virker som en rimelig god budgetlægger.

Er fuldstændig enig!!!

[briped]

To ting mht. Carina sagen som jeg synes er iøjnefaldende. Hun har ikke mere angst end at hun kunne finde en kæreste (eller sæddonor?) og få to børn. Min (kyniske) mistanke er at hun fandt ud af at hun kunne få flere penge ved at få et par børn. Jeg kan ikke forstå hvorfor det offentlige system overhovedet lader det gå så vidt som ved Carina. Penge til 2 års behandling og så få hende ud på arbejdsmarkedet, så hun kan yde lidt igen, må da være at foretrække fremfor 10 år på offentlig støtte. Det som man bliver harm over ved Carina, er ikke at det har stået på i 10 år, den er for kommunens regning, men at hun har den galde at kalde sig selv fattig, og forventer hun skal have mere end hun allerede har fået. Det viser at efter 10 år, har hun slet ingen realitets fornemmelse, eller også skal hun bare lige forsøge at presse appelsinen lidt mere, for hvis den går så går den. Swyped on my Samsung Galaxy Tab 10.1 using Tapatalk

[jpc]

To ting mht. Carina sagen som jeg synes er iøjnefaldende. Min (kyniske) mistanke er at hun fandt ud af at hun kunne få flere penge ved at få et par børn.

ja, det er f..... kynisk, ingen er nogensinde blevet rige af det börnetilskud man kan få!!! Det er ren tilsätning. Kan kun sige: FORAGT!!! specielt når du kan finde på at skrive den slags på en juleaften!

[Markowitch]

Hun har ikke mere angst end at hun kunne finde en kæreste (eller sæddonor?) og få to børn.

Carina blev alene med to børn, da hendes mand døde i en trafikulykke sidste år. Oven på den tragedie, antager jeg, at hun som enlig forsøger fik forhøjet både kontanthjælp og boligsikring. I øvrigt er jeg enig med jpc om at der noget helt galt med tonen.

[briped]

ja' date=' det er f..... kynisk, ingen er nogensinde blevet rige af det börnetilskud man kan få!!! Det er ren tilsätning. Kan kun sige: FORAGT!!! specielt når du kan finde på at skrive den slags på en juleaften![/quote'] Ah så man må ikke have meninger eller tanker som ikke er socialistiske, på en juleaften. Det giver jo mening.

[fdhin]

Ah så man må ikke have meninger eller tanker som ikke er socialistiske' date=' på en juleaften. Det giver jo mening.[/quote'] Hvad vil du kalde de meninger eller tanker så, hvis ikke socialistiske?

[sup3rior]

Det er/skal det heller ikke være, men på et tidspunkt så kan basis udgiften ikke minimeres længere. Små lejligheder er utroligt eftertragtede både i KBH og i provinsen så der træder udbud/efterspørgsel i karakter. Som sagt så er en 2v for under 5K i Kbh meget svære at få fordi så skal familierne til at konkurrere med unge/studerende.

Det kan da godt være at der er mangel i KBH på den slags lejligheder, men så må man rykke længere ud... De ville vi andre blive tvunget til hvis vores indkomst ikke kunne bære tingene...

Sådan som reglerne er i dag, så har kassedamen, sosu'en og de andre med lave indkomster samme muligheder for boligsikring og børnecheck som bistandsklienten.

Bortset fra at selve kontanthjælpsbeløbet også justeres op, udover de nævnte tillægsydelser...

Jeg vil gerne komme med en bemärkning om den sociale arv. Den holder i mange tilfälde ikke stik längere. En undersögelse viser at det faktisk ofte er "de riges" börn der ikke laver en brik. Og at de evige bistandsklienters börn klarer sig ret så godt' date=' Min veninde (som er en af de evige) hendes sön har en teori. I hans klasse fik de eviges börn langt mere hjälp i skolen and de riges börn. Sådan var det i hans skole, han er 28. Det intressante er at alle fra hans klasse hvor mere end halvdelen af foräldrene var på evig hjälp har klaret sig rigtig godt. Men mange af de "riges" börn ikke har. Intressant syntes jeg.[/quote'] Dine personlige observationer gælder naturligvis i det scenarie du har observeret det, men den seneste undersøgelse som direkte gik på dette kunne dokumentere at børn i familier på overførselsindkomster både var oftere på selvsamme ydelser men også var på disse ydelser længere når de fik dem... Hvilket også er meningen den skal være, men derfor skal det ikke være således at forskellen mellem kontanthjælp og et lavindkomstjob skal være så lille at den risikerer at blive ædt op af arbejdsrelaterede omkostninger... Hvilket dokumenterer en helt anden problemstilling med det offentlige, nemlig dennes kassetænkning... Det underliggende menneskesyn i denne sag er at er man for syg til nogensinde at kunne bestride et arbejde i nogen form overhovedet, så skal man på førtidspension... Er man ikke kvalificeret til denne ydelse skal man få fingeren ud og finde sig noget at lave... Du ved jo lige så godt som alle os andre at mennesket vælger den livssituation der understøtter deres tilværelse bedst muligt, og derfor vil der med de ydelsesniveauer vi har lige p.t. være en tilskyndelse til visse personager at undgå at komme i arbejde fordi det simpelthen betaler sig så dårligt... Man kan jo så altid fundere over at der blandt dem som har været længere tid udenfor arbejdsmarkedet er en overvægt af diagnoser som ingen rigtigt kan hverken påvise eller afvise med 100% sikkerhed... Men den spekulation skal jeg nok tage på egen ryg :) Jeg forholdt mig ikke til den fordi jeg overså den :) Men jeg vil mene at i det nuværende system kunne det være symptombehandling... Men at systemet er tvunget ud i sådanne manøvrer skyldes jo blandt andet at ydelserne er for høje og man derfor er nødt til at ty til krumspring for at prøve at komme det til livs... Jeg så hellere at ydelserne blev fritaget for skat og reguleret ned derefter... Så kunne man sætte skatten på arbejde ned og derved få et tiltrængt løft på arbejdsudbuddet, som så ville skaffe flere kroner i kassen til at betale for de førstnævnte... Og med hensyn til løntilskudsordningen er det da efterhånden så meget til grin at staten er nødt til at betale virksomhederne for at tage folk ind i arbejde... Tænk på børnene... Det plejer at være en af de skudsmål enhver ændring af det sociale system bliver mødt med... Men hvis kvindemennesket er for sygt til at bestride et job må hun på en ydelse der reflekterer dette... Og børn dør altså ikke af ikke at komme på ferie 2 gange om året, få de sidste nye fede gadgets med videre... Knægten kan få en uddannelse og derved få chancen for at løfte sit eget liv (selvom chancen for han selv havner på en overførselsindkomst er markant højere), men at vi andre skal knokle røven ud af bukserne for at han kan få TV på værelset, PS3, XBOX og alle mulige andre luksusgoder finder jeg dybt forargeligt... Mere administration fra det offentlige, som igen koster os arbejdende mennesker flere penge... Det må være folk eget ansvar at administrere de penge de får, ellers kunne vi jo lige så godt begynde med Lollikkens svar fra tidligere med offentlig bolig, offentlig udleveret mad, offentligt udleveret tøj osv... For med den ordning sikrer vi os jo at det ikke går udover børnene (ironi kan være anvendt)...

[sup3rior]

Carina blev alene med to børn' date=' da hendes mand døde i en trafikulykke sidste år. Oven på den tragedie, antager jeg, at hun som enlig forsøger fik forhøjet både kontanthjælp og boligsikring. I øvrigt er jeg enig med jpc om at der noget helt galt med tonen.

Du vil altid kunne finde folk som ikke kan overleve på den sum penge som de får af det offentlige, simpelthen pga. manglende budgetstyring... Og før flokken herinde starter koret, så vil jeg sige at jeg for år tilbage overlevede ganske udemærket på en løn som var nogenlunde modsvarende med satsen for kontanthjælp og jeg havde da ikke problemer med at betale hverken mad, el, husleje eller andre regninger... Så det er ikke et spørgsmål om satsens størrelse, men om folks evner udi administration af egen økonomi... Og med det i mente vil der altid være "fattige", idet der altid vil være folk som selv med en indtægt på 100.000 kr. om måneden som ikke magter at administrere den korrekt... Der er derudover et andet problem og det er den "konkurrence" der opstår fra en overførselsindkomst når denne nærmer sig mindstelønnen... Derfor bør den aldrig komme så tæt på at den "konkurrerer" med et job om hvad der mest attraktivt eftersom vi derved skaber et incitament for en gruppe mennesker til ikke at vælge jobbet...

[sup3rior]

Derudover vil jeg tillade mig med et lille indspark sakset fra et andet forum:

Det er kommet frem, at mange med høje indkomster søger om julehjælp, hvilket får mig til at konkludere at fattigdomsdebatten egentligt handler om moral. Hvilket samfund er det, som skaber mennesker, der uden blusel sender en ansøgning om fem julekurve på trods af at man har 60.000 kr. i samlet månedlig indtægt. Der er et eller andet som har undergravet danskernes moral. Enhver burde anse det som en skam at skulle ansøge om en julekurv uanset hvor meget skyld i sin egen situation man er eller ej. Det er kun noget man gør for børnenes skyld. Det værste er at disse mennesker næppe vil sige tak, hvis de faktisk fik en julekurv. Danskerne har desværre fået en moral hvor det er helt naturligt at andre betaler. De kan ikke se det forkerte i at andre som måske har mindre end dem selv, har smidt en 10'er i en raslebøsse og dermed betaler for nogen som har mere. Det er jo netop den moral som velfærdsstaten har sat i system. Her betaler de 80% rigeste til de 100% fattigste. Det betyder at velfærdsstaten har gjort det normalt at rage til sig fremfor selv at betale og være stolt af dette. Derfor er der flere og flere som kalder sig for fattige uden at tænke over den skam som der burde være i det. De ser det ikke som deres opgave selv at løse problemet ved at tage et arbejde og sænke deres forbrug, nej det er statens ansvar. Uden den moral og den skam, så er der heller ikke nogen overlevelses eller selvopretholdelseskraft, man gør sig simpelthen afhængig af at andre forsørger en. At lave en officiel fattigdomsgrænse vil teknokratisk skære toppen af problemet, men det ændrer ikke en tøddel ved indstillingen hos de som falder ind under grænsen, nærmere tværtimod for nu har de en objektiv ret til deres julekurv. Der kommer intet incitament til at ændre moral og selv gøre en indsats.

[biz]

http://borsen.dk/nyheder/privatoekonomi/artikel/1/222234/danmarks_rigeste_faar_milliarder_i_ydelser.html

[sup3rior]

http://borsen.dk/nyheder/privatoekonomi/artikel/1/222234/danmarks_rigeste_faar_milliarder_i_ydelser.html

Endnu et af problemerne der eksisterer med det ydelsessystem som er idag... Men følger man rådet om at skrotte ydelserne hvilket i sig selv er et ganske validt argument, idet disse befolkningsgrupper næppe kan betegnes som nogen der har brug for det skal man samtidigt kigge på hvad man opnår ved at gøre det... En af de ting man opnår er at fremelske en mere uansvarlig tilgang til at sikre sig, idet folk som lever uansvarligt og formøbler deres penge på forbrug gennem livet vil blive "reddet" af staten mens dem som er fornuftige og sparer op vil blive straffet...

[dannemare]

Endnu et af problemerne der eksisterer med det ydelsessystem som er idag... Men følger man rådet om at skrotte ydelserne hvilket i sig selv er et ganske validt argument, idet disse befolkningsgrupper næppe kan betegnes som nogen der har brug for det skal man samtidigt kigge på hvad man opnår ved at gøre det... En af de ting man opnår er at fremelske en mere uansvarlig tilgang til at sikre sig, idet folk som lever uansvarligt og formøbler deres penge på forbrug gennem livet vil blive "reddet" af staten mens dem som er fornuftige og sparer op vil blive straffet...

Amen!

[dannemare]

http://borsen.dk/nyheder/privatoekonomi/artikel/1/222234/danmarks_rigeste_faar_milliarder_i_ydelser.html

Lad mig bare sige det ligeud: Hvis vi blev frataget bl.a. den børnefamilieydelse og de barselsdagpenge, som vi allerede selv har betalt via skatten, ville vi uden at tøve bosætte os og arbejde i et land, hvor man i højere grad får som fortjent! Og jeg håber inderligt, at alle andre "rige" vil gøre det samme. Hvor hurtigt skal vi gætte på, at DK går nedenom og hjem, når der ikke længere er nogen tilbage til at forsørge? Lad os nu for pokker skære voldsomt i beskatningen først, hvorefter vi så kan droppe nogle af de mest overflødige ydelser (inkl. de to ovennævnte) og dermed lade folk selv spare op og betale af egen lomme, hvis de f.eks. ønsker at få børn med dertilhørende barsel osv.

[sup3rior]

Lad mig bare sige det ligeud: Hvis vi blev frataget bl.a. den børnefamilieydelse og de barselsdagpenge, som vi allerede selv har betalt via skatten, ville vi uden at tøve bosætte os og arbejde i et land, hvor man i højere grad får som fortjent! Og jeg håber inderligt, at alle andre "rige" vil gøre det samme. Hvor hurtigt skal vi gætte på, at DK går nedenom og hjem, når der ikke længere er nogen tilbage til at forsørge? Lad os nu for pokker skære voldsomt i beskatningen først, hvorefter vi så kan droppe nogle af de mest overflødige ydelser (inkl. de to ovennævnte) og dermed lade folk selv spare op og betale af egen lomme, hvis de f.eks. ønsker at få børn med dertilhørende barsel osv.

Og her har vi et af kerneproblemerne med det nuværende system... Jo højere lønnet (og derved bedre for samfundet) jo større bliver dit incitament til at forsøge at minimere denne betaling til det offentlige... Det er konsekvensen af de progressive skatteprocenter som DK opererer med... Jeg vil i den sammenhæng foreslå at læse et ganske glimrende debatoplæg fra Fremskridtspartiet tilbage fra 70'erne: http://erikgahner.dk/files/Indkomstskatten-SamfundetsSkurk.pdf Man kan mene hvad man vil om Fremskridtspartiet (de havde nogle ret så ukorrekte holdninger til en del ting), men på det samfundsøkonomiske plan havde Mogens Glistrup nogle ganske valide pointer... Jeg vil tillade mig at klippe en enkelt pointe ud fra oplægget som jeg finder meget rammende:

Indkomstskatten er en skat på den samfundsnytte, den enkelte gør. Det er frastødende og i et moderne vækst-samfund absurd at belaste folk med højere skat, hvis de gør mere gavn for samfundet. Indkomstskattens san-de væsen er foragt for det at arbejde. Foragt for det at gøre nytte. Den rammer nemlig den enkelte på det, han skyder ind til det fælles bedste - hans indtægt. I stedet for at lægge skat på arbejdsindsats bør skatten indtræffe, når folk lægger beslag på produktions-ressourcerne. Altså hvile på, hvad den enkelte trækker ud af nationalproduktet til eget forbrug. Så generer staten ikke nyttig indsats eller opsparing. Den hundredekroneseddel, der stammer fra skattekontrolleret slid og slæb, behandles ikke længere værre end de hundrede kroner, der er kommet fra for eksempel inflations-gevinster eller måneskinsarbejder. Det er destruktivt for moral og for økonomi, når høje marginalskatteprocenter og strenge dokumentati-onskrav tvinger hundredtusindvis af danskere til hele tiden dels at producere mest muligt, billigst og bedst muligt, dels til at nyde tilværelsen med slappe-af-dage og hobbyfornøjelser.