Nils

Ang. delemnet salmonella Her i I 2007 kunne Salmonella være et fint navn til en lille pige eller en kort andagt for dyslektikere, men som fraværsgrund for slet ikke at tale om dødsårsag, der skal meddeles til en videre kreds, er Salmonella uhjælpeligt halvfemser. For í dag har vi jo langt mere tjekkede trusler mod eksistensen end de patetiske baktusser med det poetiske navn, der stiller badesandalerne allerede ved 70 grader celsius. Men det var en anden tid dengang. En uskyldig tid. Håber I nød den. Nuvel, at Sverige er salmonellafrit betyder, at man ikke accepterer salmonella i besætningerne, sådan som man tidligere gjorde i EU-landene. Jeg ved faktisk ikke, om man accepterer fjerkræbesætninger med salmonella nede sydpå, men Danmark har jo længe været salmonellafri i samme betydning som den svenske: Hvis der konstateres salmonella i en hønseflok, så bliver den aflivet og hønsene destrueret. Sverige blev jo først sent medlem af EU, så mens de andre EU-lande lige skulle have den tunge ende med af lande, hvor man mente, at man kunne varmebehandle sig ud af problematikken, så kunne Sverige gå rundt med struttende hanekam i nogle år. Senere glemte man så lige at fortælle, at dette forfærdelige land, hvorfra alt ondt udgår, "Utlandet" nu havde taget fat på salmonellaproblematikken. Desuden har man heller ikke gjort så meget ud af at fortælle, at salmonellafrit ikke betyder salmonellafrit, da dyrene jo hele tiden er i fare for at blive smittet, og man kan jo ikke tjekke hvert enkelt æg. Men man får gode råd om køkkenhygiejne, når man køber et "salmonellafrit" risikoprodukt - dermed er det moderne Sverige i og for sig sammenfattet. :D Mindre besætninger, som avlerne uden problemer kan sælge fra, og som formentlig forsyner de fleste svenskerne på landet og med kontakter til "landsbygden", er heller ikke omfattet af garantien, eller hvad man skal kalde den, men man bliver jo ikke syg af at spise et æg med bakterien i. Salmonella bliver først et problem sammen med forkert behandling i storkøkkener og lignende, hvor bakterierne kan blive formeret op. Alle nulevende danskere af en vis alder har spist rå æg i rå mængder uden at blive syge, eller i hvert fald dø. Og jeg konstaterer med mild forundring, at mens alle (alt) æg, der i Danmark anvendes i stordrift skal være pasteuriserede, må man i Sverige godt bruge "gammeldags" æg f.eks. i bagerier. Så bagerens dårlige øje er ikke nødvendigvis bedre i Sverige... Nils, jeg var med under syreregnen, så kom ikke her. :)

Måske er det for kompliceret for Hyresnämnden... Jeg går ud fra, I har overtaget lejligheden og dermed betalt, ellers har I jo også en EKSTRA klemme på sælgeren, som jo har solgt jer brugsretten til en ikke-eksisterende garage. Jeres mægler er ikke færdig med den sag endnu, selv om han sikkert vil hævde det. Hvis I ikke får ret til garagen, er det jo en fejl ved lejligheden, som sælger skal kompensere.

Mit økonomiske fif skulle være selv at forelægge sagen for Hyresnämnden og ikke bruge penge på en advokat. Det vigtigste er, at alle aspekter, der er til støtte for jeres synspunkt, kommer med, men så kompliceret er det vel heller ikke. Hvorfor skulle foreningen ikke acceptere afgørelsen? De synes nok ikke, det er særlig smart at ligge og føre retssager mod medlemmerne eller hur.

Så vidt jeg ved, er det ikke forbudt, men man kan jo sætte et skilt døren, hvor man venligt men bestemt frabeder sig besøg af sælgere. :D

En flytning til Sverige går nok bedst, hvis der er mere der trækker end overoptimistiske regnestykkker på bagsiden af brugte rudekuverter. Har han tjekket markedet for billige studenterboliger i Danmark? :)

Ja, Skatteverket vil sågar have, at man skal kunne straffes for ikke at beholde en kvittering, man får i en butik! Så der skal snart ansættes kvittospioner. I forvejen er Sverige jo længere fremme end danskerne, for i Sverige er der altid to skyldige, når der bliver udført sort arbejde, og ikke som i Danmark, hvor arbejdsgiveren stadig kan slippe afsted med at sige, at han ikke har noget med at gøre, om arbejdstageren betaler skat.

Ja. Rettet. :)

Emnet for din schweizerhistorie er: I hvilket land skal denne mand være skattepligtig. En almindelig problematik for folk, der bor i skattely i udlandet - de kan være i Danmark et antal dage hvert år før fælden klapper, og de bliver danske skatteborgere. Hvis man som dansk bosat arbejder i udlandet er der ligeledes en halvårsregel, der afgør, hvor man skal beskattes. Emnet for denne tråd er forsøg eventuelt uagtsomt efter høre- eller fattefejl eller muligvis fejlagtig rådgivning hos Øresundindirekt på unddragelse af registreringsafgift. Her er reglen den, at hvis man ikke bor i Sverige, så må man ikke køre i en svensk indregistreret bil. :)

Ja, det gør de, bare ikke lige til det, vi snakker om lige nu.

Og hvad er det lige, du prøver at fortælle, Supermule Mangeord?

En 180-dages-regel har aldrig været relevant i forbindelse med den problematik, vi diskuterer her. For at køre rundt i en svensk bil i Danmark skal man bo i Sverige. Ikke 180 dage eller tre dage eller ti trilliarder dage. Man skal simpelthen lige så stille bo der. Nå, jeg overehalede lige et par stykker der. Ja, samme budskab findes i den gamle tråd, der linkes til i en mere pædagogisk udgave. Der er jo forskel på, hvordan folk lærer ting bedst: Nogen er visuelle - de skal ligesom se det for sig, andre er auditive - de skal høre det, og så er der endelig dem, der lærer bedst med følesansen - de skal have det banket ind. :D

Nope. Jeg kan heller ikke huske, jeg har set den oplysning her. Hvis jeg skulle gætte, ville jeg tro, det var en ganske kort liste.

... og der gælder ingen 180-dages-regel.

Su©k. Søg på livsinteresser.

Jeg tror ikke rigtig på de rygter, du har hørt der. Men som Futz foreslår: Snak med arbejdsformidlingen www.ams.se om, hvilke specielle ordninger, der findes for langstidsledige eller lignende. Hvis arbejdstiden varierer, skal man vel som arbejdsgiver være så rimelig, at man betaler, (80 procent af/minus karensdag) hvad medarbejderen går glip af ved at være syg, og så ser man vel på tidligere uger. Men spørg Försäkringskassan, hvad der gælder. Hvad med bare at finde en med et ordentligt helbred? ;) Tjek også www.nutek.se - Verket för näringslivsutveckling under Näringslivsdepartementet - herunder isär Företagarguiden - måske ligger der en glemt støtteordning og flyder derinde... :)

Ak ja. Det er jo nærmest forbudt at ansætte nogen hertillands og man kan hurtigt blive blanket af, hvis man er uheldig. Måske kan du bruge dette link: http://www.fk.se/arbetsgivare/ :)

Et rækkehus kan være fast ejendom men vil ofte være bostadsrätt. At det står på hemnet under villa, kan man ikke bruge til så meget, men en månedlig udgift på 7.000 peger i retnings af bostadsrätt. Læs præsentationen grundigt - så vil det nok fremgå. Hvis rækkehuset er en bostadsrätt skal du ud over den månedlige udgift betale for renter og afdrag på, hvad du nu skal låne for at betale købsprisen på en million. Ellers er der sikkert ikke så meget ekstra, men det kan svinge lidt, hvad der er inkluderet. :)

De mennesker, der behandler ens flytning, laver ikke andet, så når de i en hel uge har ekspederet folk udfra: Du skal have et internordisk flyttebevis. Nej jeg skal ej Jo du skal Nej jeg skal ej Jo du skal Nej jeg skal ej Jo du skal Nej jeg skal ej Jo du skal Nej jeg skal ej Jo du skal Nej jeg skal ej Jo du skal Nej jeg skal ej Jo du skal Nej jeg skal ej Jo du skal Nej jeg skal ej Jo du skal Nej jeg skal ej Jo du skal Nej jeg skal ej Jo du skal Nej jeg skal ej Jo du skal Nej jeg skal ej Jo du skal Nej jeg skal ej Jo du skal Nej jeg skal ej Jo du skal Nej jeg skal ej Jo du skal Nej jeg skal ej Jo du skal Nej jeg skal ej Jo du skal Nej jeg skal ej Jo du skal Nej jeg skal ej Jo du skal Nej jeg skal ej Jo du skal Nej jeg skal ej Jo du skal Nej jeg skal ej Jo du skal Nej jeg skal ej Jo du skal Nej jeg skal ej Jo du skal Nej jeg skal ej Jo du skal Nej jeg skal ej Jo du skal Nej jeg skal ej Jo du skal Nej jeg skal ej Jo du skal Nej jeg skal ej Jo du skal Nej jeg skal ej Jo du skal Nej jeg skal ej Jo du skal Nej jeg skal ej Jo du skal Nej jeg skal ej Jo du skal Nej jeg skal ej Jo du skal Nej jeg skal ej Jo du skal Nej jeg skal ej Jo du skal Nej jeg skal ej Jo du skal Nej jeg skal ej Jo du skal Nej jeg skal ej Jo du skal Så tjekker de deres mail. :D Jeg foreslår, at vi holder et nanosekunds stilhed for det internordiske flyttebevis, et dokument, som ikke længere er iblandt os, men som mens det færdedes på jorden skabte megen aktivitet og bekymring til ingen verdens nytte. Kort sagt: Bureaukrati når det er allersødest og finest. :p R.I.P.

Nå så vi hænger på 1953-grundloven til evig tid, da ingen orker at gå til folkeafstemning og afskaffe den? Nææææ, jeg tror nu godt den danske befolkning vil kunne finde ud af at komme af huse for at stemme for en fornuftig ny grundlov - det er ikke der problemet ligger, men lad nu det ligge. Skat i bopælslandet er jo en integrationsbarriere, som blev afskaffet, fordi de meget store forskelle på skattesystemerne gør, at en dansk arbejdsgiver ikke vil ansætte en DK-pendler, da det vil give for meget administrativt bøvl. Skat i arbejdslandet plus nogle hundrede millioner i u-landshjælp er den praktiske men uskønne løsning på det problem. At vi så i praksis betaler skat lite varstans, kunne man måske godt tage med. Hvordan den store skønne løsning ser ud, ved jeg ikke, men hvis det stod til mig skulle overskriften være noget med rettigheder og valgfrihed. :)

Med al fornøden respekt for din århusianske juraprofessor, Futz, så burde han tage et smut derud, hvor de store busser kører. :D Det er muligt, at endnu et "amendment" til valgloven kan gøres juridisk - man kan jo skrive i en lov, hvad man vil, hvis nogen vil stemme for det - med politisk er det håbløst. For det første strækker man så bo-i-riget-uden-at-bo-der-princippet til bristegrænsen og formentlig over, for det andet vil det indebære princippet, at stemmeretten er noget man kan købe af staten, og hvis man ikke har noget at købe med, må man smutte igen - det er ikke politisk acceptabelt. For det tredje indebærer studere-kriteriet, som er fremført andetsteds, at man kan blive afvist fra stemmelokalet på grund af for lave karakterer og dermed manglende studieegnethed, noget man naturligvis bør overveje at indføre for hele befolkningen, men så bør der være lige ret for alle. Hvad var det mere, jeg tænkte på... selve afgrænsningen: Man vil altså kunne opnå stemmeret i strid med grundlovens ord ved at opfylde en formalitet - man kan tilmelde sig en "skole" eller betale en krone i skat for et eller andet. Så går der cirkus i det og nogen vil sætte det i system. Næh, lav grundloven om. Den trænger KRAFTIGT til det. To vedtagelser og en folkeafstemning, vupti. Det er det, vi har politikere til: At lave nogle passende love. :)

Al den snak om skat Det gode, værdifulde og nyttige ved demokratiet, sådan som vores forfædre (og -mødre) nu har fået det mokket sammen efter mange kampe og diskussioner, er jo ikke, at JEG kan stemme, men at ALLE kan stemme, og at ALLE dermed er med til at legitimere vores lands styre. Kvinder, mindrebemindlede, tjenestefolk og mennesker på offentlig hjælp fik til sidst også stemmeret, selv om det holdt hårdt. At gøre stemmeret afhængig af, om man betaler skat, ville være et skridt tilbage til tiden før Første Verdenskrig. At stemmeret skal være afhængig af, hvor man lige bor på valgdagen, er også lidt ude af takt med tiden - globalisering og alt det. Nej lad stemmeretten følge statsborgerskabet, sådan som det er normalt for andre stater - det er såmænd ikke så kompliceret at ændre den kiksede gamle grundlov, hvis man har viljen til det. Det er et argument for stemmeret, at man betaler skat, men i et moderne demokrati kan det aldrig være det afgørende argument. :)

Deres forklaringer bliver mere og mere besynderlige, det er ellers enkelt: De har for meget overhead og pisser på kunderne. Så går det dårligt. :( På Storebælt kunne politikerne gribe ind og sætte en stopper for en samfundsskadelig prispolitik. Det havde ingen negativ effekt på broens økonomi, at man sænkede priserne. Desværre magter politikerne ikke at tage beslutninger, der krydser landegrænsen, så vi må nøjes med flosklerne.

Ja, det er jo helt klart. Thanks for sharing. :D

Ja når først de to procent er betalt og panteretten er "indtegnet", så er det bare et klik med musen for den bank, man nu vælger at gå ind i, så har den sikkerhed i ejendommen for sit udestående. Panteretten gives ikke til en bestemt låneyder i en bestemt handel, som i Danmark, men er i Sverige et anliggende mellem borgeren og staten. Du må kunne se i de gamle papirer, om der er betalt for inteckning, ellers har Nordea DK måske ikke rigtíg haft fuld sikkerhed. Det bliver en slentretur hen i banken og tag nu rörlig rente. Hvis I har råd, så lønner det sig i længden. :p