Nils

Grunden til, at den arbejdsgiverbetalte brobizz ikke beskattes, er jo, at den vedrører arbejdstagerens daglige transport til og fra arbejdet. Det er ikke en bustur til Gardasøen eller to tønder rug, man får, men transport til og fra sit job. Busturen til Gardasøen ville helt klart være skattepligtig. Det er nærliggende at sidestille en løndel, der består af betaling for transport, som man ikke selv anvender, med en hvilkensomhelst anden betaling, der ikke er penge, og som som udgangspunkt er skattepligtig. Sådan ser jeg logikken i det, men jeg tager ikke stilling til, om man kan slippe afsted med arrangementet, for det ved jeg ikke. :)

Man skal måske lige holde sig for øje, at det ikke er alle boligkøbere i Malmö, der skal med toget til Danmark. Aldrig så stationsnært millionprogrambyggeri kan kun stige til et vist niveau - men hvor er Malmös brokvarterer plus - med forsinkelse - Islands Brygge og Holmbladsgade? De genuine bymiljøer. Havudsigt er fortsat undervurderet: Køb!

Man vil aldrig blive udsat for, at nogen forsøger at skjule, at en bostadsrätt er uægte, for det ville svare til at forsøge at sælge en andelsbolig som om det var en ejerlejlighed - eller en momsfri bil på gule plader som om den var regulær. Det rammer dig ikke fra den kant. Man kan ikke købe en oäkta bostadsrätt uden at opdage det, medmindre man kniber øjnene hårdt sammen, skruer helt op for sin ipod og stikker begge knytnæver ind i munden... En oäkta bostadsrätt betragtes skattemæssigt som erhvervsvirksomhed og man kan derfor ikke få udsættelse - uppskov - med en eventuel kapitalgevinst. Man beskattes af det gode, som boligen er, såfremt "huslejen" er under markedshuslejen. Kapitalgevinsten ved salg beskattes groft sagt med 30 procent, hvor almindelige privatboliger slipper med 20. Den har typisk fælles økonomi med erhvervslejemål, som er konjunkturafhængige, eventuelt helt håbløse... :)

Skånetrafikens resgaranti er et vidunder af kundevenlig ubureaukratisk enkelhed, hvilket DSB kender alt til, eftersom de selv kører med nogle af togene. Så hvis de indfører et system, der er kundeuvenligt bureaukratisk, så er det fordi de aktivt og kreativt arbejder på at genere kunderne mest mulig. ...samtidig med at de som det fremgår af medierne griner og peger fingre ad kunderne ved at tilbyde 25 procents nedslag på defekt bras. Der er jo nye tider på vej når det gælder opkrævning af penge for togrejser. Nu skal vi snart udstyres med plastikkort, der er endnu smartere end dem, kvierne har i ørerne. De gør det muligt at følge vores rejseliv minut for minut, meter for meter og krone for krone. Meningen er, at togoperatøren skal kunne tappe vores bankkonti direkte, samtidig med at Säpo, Skat og hvem der ellers gider kan følge vores bevægelser. I et mere velfungerende samfund end det vi har nu, kunne denne teknik anvendes til at registrere, i hvilket omfang den enkelte passager er ramt af forsinkelse på ethvert givet tidspunkt. En sådan information ville kunne anvendes til at skabe en fuldstændig korrelation mellem produktkvaliteten og betalingen - forestil jer, at man kun betalte for, hvad man fik. Ren utopi naturligvis. I en primitiv udgave udløses rejsegarantien automatisk, og/eller der gives automatisk et gradueret nedslag for en given forsinkelse, men teknikken kunne også give kunderne mulighed for at vælge mellem et uendeligt antal serviceniveauer. Laveste niveau: Jeg betaler en lav pris og accepterer at toget kan være proppet, forsinket og/eller aflyst, og at jeg ikke dermed får ret til taxa eller erstatning, bare det kommer frem til sidst. Højeste niveau: Jeg betaler en høj pris og forlanger til gengæld, at toget i egentlig forstand er rettidigt, at der er ledige pladser, og at jeg har mulighed for at skifte hurtigt til taxa og få fuld tilbagebetaling, hvis det glipper. Der er dog lige en alvorlig hage ved det system, jeg skitserer: Det tager udgangspunkt i kundernes behov. Derfor, THIS WILL NEVER HAPPEN.

På den svenske side gælder jo Skånetrafikens 20-minutters rejsegaranti uanset hvem, der kører med togene. :)

Ud & se i min cabriolet 6 Når Arriva med sindsro kan tilbyde fuld kompensation, skyldes det at selskabet i modsætning til DSB kun driver korte togstrækninger med ukompliceret trafikmønster. Arriva kan ligeledes med sindsro gå ud fra, at ingen medier magter så kompliceret en problematik, som at ikke alle tog kører lige langt, så DSB kan godt glemme at føre det på banen, såmegetdestomeresom argumentation, der bygger på atomfysikagtigt indviklet højniveau-matematik for den gennemsnitlige fjantsynsseer peger på, at man har en dårlig sag. Så 1-0 til Arriva. 25 procent tilbage på billetprisen for forsinkelser over en halv time er åbenbart, hvad de snakker om. Ja det kan jo enkelt oversættes til, at der ikke er nogen garanti på produktet, og man har bare at betale, også selv om det er defekt. Hvis vores del af kontrakten - billetfremvisningen - faldt til samme niveau, som operatørernes, så ville systemet bryde sammen.

Hvad er det med at starte forfra? Man kan jo læse op på svensk teori og så melde sig til prøven - færdselsreglerne minder lidt om de danske. De danske køretimer er jo heller ikke spildt. Der er lidt kravlegård, der er obligatorisk, men ellers er det jo bare at gå op. :)

Ja, for et lån med 50 års løbetid, er den gennemsnitlige restløbetid på ethvert givet tidspunkt i afbetalingsperioden 25 år - måske kan bankerne bruge det i deres salgsarbejde. Ikke så godt måske, da kunden jo her vil betale ekstra for en lang frist - så skal man nok ikke fortælle, at den kun er halvt så lang. Men når det gælder fast rente i en periode, så er begrundelsen for den overpris, man kan tage for dette produkt, at kunden har sikkerhed for renten i en vis periode fremover. Fire års sikkerhed har du den dag du skriver under, og så går det ellers ned ad bakke. I gennemsnit har man en to-årig horisont, hvor man kender sin rente. Den kvikke bankrådgiver kan naturligvis indvende, at det, man betaler for, er den enkelte dag med sikkerhed for renten - og disse dage summer op til bindingsperioden, så eksempelvis fire år er 1460 lykkelige, trygge enkeltdage, hvor intet kan ramme en. Sammenfaldet med en valgperiodes længde er tilfældig og utilsigtet. :)

Angående renteudviklingen, så er forventningen fortsat stigning, formentlig til tre procent ved årsskiftet mod 2,25 nu for Riksbankens styrerente. Man kan undre sig lidt over, at renten sættes op, når inflationen ligger langt under de to procent, som er målet, men Sverige er nødt til at sjoske efter, når Den Europæiske Centralbank hæver renten - en kendsgerning, som hverken Riksbanken selv eller pressen gør så meget ud af at fortælle om. De vil hellere tale om, at de ser langsigtet på inflationen - og man kan også høre indimellem, at det går fantastisk med økomien, for det skal det jo i et valgår, så borgerne kan udtrykke deres taknemmelighed i stemmeboksen. Det er naturligvis nyttigt, at have lav inflation i et samfund, men det er lidt tankevækkende, at Riksbanken kan sætte styrerenten ned til 1,50 uden at der sker en hujende fis ud over at huspriserne stiger. Måske er renteinstrumentet ikke så virksomt som tidligere eller også er svensk økonomi gledet over i dyb koma - formentlig en kombination. De fleste nye job er dem i Danmark, og så dem, hvor man skal have (statens) penge med på arbejde.

Rörlig rente og solide afdrag, så der er noget at give af, hvis rentedøden puster en i nakken. Hvis renten stiger, kan man bare afdrage noget mindre. Jeg har aldrig kunnet se fidusen med fast men ekstra høj rente i en kort årrække. (Det er en form for tryghed, der minder minder lidt for meget om den tryghed, som socialdemokraterne nævner i hveranden sætning her i valgkampen.) Det gør bare en ufri i forhold til banken og til sidst plumper man alligevel ud og skal refinansiere - måske på et uheldigt tidspunkt. Det er umuligt at forudse. Og fast rente i fire år er i gennemsnit fast rente i to år, for om tre år har du jo ikke fast rente i fire år, men kun i et år. :)

Det er altså samme pris som hos Forex. Tog omkring halvanden måned at finde og skrive denne besked. :) Gebyrer, omkostninger og afgifter kan jo komme fra uventede kanter, så personlige erfaringer er vel ikke af vejen...

Generelt en dårlig ide at stikke hundredekronesedler til repræsentanter for det offentlige.

Det lyder da meget rimeligt - godt 6 procent årligt til renter og afdrag. Løbetider i Sverige kan være både 30, 40 og 50 år, men begrebet har ikke den store betydning, da renten alligevel ikke er fast i perioden. Eksemplerne på comboloan er sikkert med lang løbetid by default, da de jo helst skal se så billige ud som muligt. :)

Og hvis man er under 23 med helt nyt kørekort og parkerer ved offentlig vej i Malmö C, skal man helst undgå Koenigsegg. :D Venlig hilsen 1.333 årligt for halvforsikring. :p

Ud og se med min cabriolet! Hvis jeg skulle rejse i myldretiderne, ville jeg fravælge toget. Du har ret i, at man også kan blive ramt af forsinkede og for korte tog på andre tidspunkter, men set fra et mere overordnet kundeperspektiv må antallet forsinkede passagerer være mere interessant end antal forsinkede tog. Målet for, hvor godt DSB betjener kunderne må være, hvor mange af dem de fragter på en ordentlig måde, og der må man jo vægte i forhold til, at der er tidspunkter hvor en togforsinkelse forsinker færre passagerer. En god pragmatisk grund til at foretage vægtningen er, at den formentlig vil stille DSB (eller hvem fanden det er) i et dårligere lys end DSB's egen manipulerede spøgelsestogsmetode. :)

Det anede mig! Ren og skær manipulation...

Er du sikker? Jeg lod mig belære om i en anden tråd, hvor jeg var fremme med en lang række særdeles velunderbyggede konspirationsteorier, at et aflyst tog tæller som 20 minutter forsinket, hvor den oplysning så stammer fra. Pendlerne er mere forsinkede end togene, det kan enhver konstatere, og det er en god grund til at føre sin egen statistik. Og når øresundstoget holder på Tårnby Station, så står der på displayet: Næste station Tårnby. Nej, når man er i Tårnby, så er næste station enten Kastrup eller Ørestad. MIF! :D

DSB hader passagerer Hvis man betragter et hierarki - altså et system af personer, der rangerer højere eller lavere - så vil man konstatere, at de, der er nederst i hierarkiet ikke har ret til informationer; de, der er højere oppe, har ret til flere informationer, og den øverste har ret til at vide alt. De fleste kontorkrige udkæmpes med informationer som våben. Det er en måde at sætte andre på plads at give en sluddder for en sladder i stedet for et rigtigt svar, og på den måde fortælle den anden, at han er et laverestående væsen uden ret til reel information. Man kan naturligvis også løfte andre op på sit eget niveau ved at indvi dem i dette højere niveaus særlige viden. DSB's personale, eller hvem det nu er, der står for togene, ønsker at kunderne absolut skal befinde sig underst i hierarkiet - under togførerne, så vi er rigtig rigtig langt nede. Kampen mod kunderne udkæmpes med noget, man kunne kalde MIF-information, hvor M står for manglende, I står for irrelevant og F står for forkert. Jeg tror begrebet MIF-information giver mening for enhver, der har rejst med tog. Det meste såkaldte information er bare støj, der er egnet til at gøre en nedtrykt. DSB fortæller naturligvis officielt, at man gør alt for at informere, men de uformelle mekanismer er meget stærkere. Et eksempel: På perronskiltene fortæller man, at toget er forsinket 3, 6, 9 eller 12 minutter osv. Så når der står 3, er der kun en meget svag chance for, at det faktisk drejer sig om tre minutter. Eftersom man ikke har nogen viden om, hvad princippet bag angivelserne er, så kan ca. 6 minutter betyde 4, 5, 6, 7 eller 8. DSB ved naturligvis på sekundet, hvornår toget ankommer, men af hensyn til opretholdelse af hierarkiet, skal kunderne ikke have samme viden, da der derved kunne få en forkert opfattelse af deres betydningsfuldhed. Nå, nu vil jeg ud og se med min cabriolet.

Til toget desuden: Mange gange er det overfyldt. (for kort til den faktiske passagermængde) Hvis man skal længere nordpå f.eks. til Lund eller Eslöv, så spilder man ca. et kvarter, hver gang man passerer Malmö, for trafiksystemet hænger ikke sammen. Til bil desuden: Billetsystemet for pendlere er ufleksibelt og dyrt, for man er tvunget til at købe et antal rejser i en bestemt kalendermåned og betale for dem alle. Hvis man rejser væsentligt mindre, bliver de enkelte passager meget dyre. Hvis man rejser mere, skal man betale ekstra passager. Systemet passer ikke til folk, der improviserer. Bropasset er et skridt i den rigtige retning, men for dyrt. Generelt er det bare for dyrt at passere broen. Lav en cykelsti på broen og gør det gratis at cykle over. Godt for integrationen. Bra för folkhälsan desutom. :D

Staten raider nogle fildelere: Vild opstandelse. Staten foreslår skat på bredbånd: Vild opstandelse, der erstatter den foregående opstandelse. Nu bliver forslaget ikke til noget, men, staten skal ikke begive sig ind i at konstruere og administrere betalingsmodeller for folks arbejde og begynde at sende checks til dem - den skal beskytte deres grundlæggende ret til at kontrollere ejendomsretten over resultaterne af deres arbejde, altså deres ret til at lade visse anvende værket og forhindre andre i at anvende det. Det drejer sig ikke om betaling, men om kontrol. Den kontrol skal ikke udøves af staten, men af ophavsmændene. Det er uhyggeligt at se den magtfuldkomne åndssvaghed, der præger den svenske stats omgang med de grundlæggende principper for en retsstat, og det gælder ikke kun fildeling, men alle områder, hvor middelklassen skal pleases. Hvis en million svenske vælgere gerne vil stjæle fra et mindretal af ophavsretsindehavere, så får de sgu lov til det, bare de genvælger Vor Kære Leder og Die Partei. :o

Ja såmænd. Jeg glemte, det er nye tider.

Der er meget i Sverige, der er lukket om sommeren, men ingen af de ca 500 mere eller mindre overflødige statslige myndigheder holder lukket, da de allesammen er bange for, at ingen vil bemærke deres fravær.