bananas

Richard Møller Nielsen på et pressemøde før en landskamp - vistnok til en slutrunde. "Screw down your expectations" Samme pressemøde - en af de danske spillere: "We are playing with Long Balls" Min absolut personlige favorit til titlen "største engelsk-brøler nogensinde": Jytte Hilden, helt nyudnævt kulturminister, på sit første pressemøde overfor verdenspressen starter ud med at sige: "As a minister I'm in the beginning of my period!" Herefter ligger alle de danske journalister fuldstændig flade af grin, mens de udenlandske journalister ikke fatter en bjælde og tror at de ser et eksempel på den særligt frigjorte skandinaviske form for humor I må kunne flere derude - kom med dem.

Tak - altid bedre at advare en gang for meget end for lidt:th2: Har været opmærksom på problemstillingen hele vejen igennem. Ellers var jeg faktisk allerede flyttet nu - betaler her fra første april en hyresrätt på Västra Hamnen, som p.t. står tom på grund af disse åndsvage skatteregler. Flytter så snart, der er en køber, som har skrevet under. Det må vel egentlig kaldes et selvmål af grådige skattemyndigheder - de går jo glip af kommuneskat af min lønindtægt så længe. Og jeg fornemmer at jeg er meget langt fra at være den eneste i denne situation.

Jeg havde godt nok hørt nogen rygter om at selvom Nordea er en koncern, så er de ikke så gode til at snakke sammen over grænserne. Jeg havde dog aldrig forestillet mig at de kunne være sådan nogen amatører. Her er historien, der fortælles til almen skræk og advarsel, samt god underholdning på linje med molbohistorierne. Jeg havde allerede indledt kontakten med Nordea Sverige i Malmö for at blive godkendt til et låneløfte på nogen millioner til en bostadsrätt. Med fare for at overtræde janteloven vil jeg sige, at med min økonomi var det en rimelig "no-brainer" at godkende efter at jeg havde fremlagt dokumentation for tallene - der var ikke så meget andet at snakke om end hvor meget jeg kunne få i rabat (ja man er vel lidt af en kræmmer;) ). Jeg bad så samtidigt om de ikke kunne få mig oprettet på den danske side også, så jeg slipper for besværet og evt. nye dokumentations/inkvisitoriske spørgsmål. Siden jeg altid ønsker at skære finansielle gebyrer helt ind til benet bliver vi enige om at jeg kan klare mig med et svensk visakort og et dansk Dankort. Derefter går der flere uger før jeg omsider får oprettelsen på den danske side - jeg skriver papirerne under og sender retur straks. Et par dage efter opdager jeg at det kun var et hævekort, der kom ind af døren - jeg er vant til online-banker hvor man uden videre får kastet et dankort eller visa-dankort i nakken, så jeg fattede ikke lige først at der var forskel. Jeg ringer så til den person i Nordea Danmark der står som afsender på brevet og siger at det skulle ikke være et hævekort det skulle være et Dankort. Gud hjælpe mig om ikke hun siger, at hun ikke kan give mig et dankort fordi det er jo et kreditkort som man kan overtrække, og hun kan ikke se at der går løn ind på kontoen - "normalt kan man først få et dankort når man har bevist gennem nogen måneder at man er en ordentlig kunde". Efter at have sagt "ahvaa" en 10-15 gange, og være i noget nær chok over denne så perfekt rendyrkede form for stupiditet, får jeg spurgt ind til om den svenske rådgiver ikke havde nævnt noget om min økonomiske situation og at det faktum at jeg som dansker var godkendt til at låne et par millioner i den svenske del af koncernen måske kunne gøre det muligt at udstede et dankort uden de "normale" krav. "Nej, måske, det måtte hun lige se på - det stod der ikke noget om på oprettelsesblanketten". Jeg gav hende derfor navnet på den svenske rådgiver og bad hende om at diskutere det grundigt med hende, og samtidigt gjorde jeg opmærksom på, at den svenske kollega nok ville være en smule ked af at få spoleret et million-engagement - meningen var jo at have en bank, der fungerede på begge sider. Der går så nogen dage, hvor jeg ikke hører noget - forleden aften hvor jeg sidder hjemme og er gået på Nordea's netbank (den var dog trods alt oprettet) beslutter jeg så at prøve at klikke på knappen "Bestil Dankort" - bare ligesom for at reminde. Så i går blev jeg ringet op på mobilen af en eller anden tredje rådgiver (dansk), som lægger ud med at sige "Nu har jeg set på sagen - der kommer altså lige til at gå et par måneder får vi kan give dig det Dankort". Her er det så jeg afbryder ham fordi nu er jeg sgu oprigtigt talt noget irriteret - "Du skal tale med i Nordea Malmö før du siger den slags har du gjort det?". Det havde han åbenbart ikke, men det var ikke nødvendigt fordi han havde et meget bedre forslag: Han kunne tilbyde et VISA/Electron kort i stedet. (i.e. det er sådan et kort, som man giver til teenagere, sammen med deres ungdomskonto eller Rasmus klump konto, fordi så kan de ikke komme til at overtrække deres konto - det koster forøvrigt gebyrer at bruge). Nu er jeg normalt ikke en specielt hidsig mand, men her er det så lige at jeg springer en sikring, og giver mig til at overfuse manden ret så voldsomt:mad:. Jeg kommer vist til at slutte af med at sige noget i retning af at, hvis de ikke engang kan finde ud af kreditgodkende mig til noget så simpelt som at få et dankort, så kan de godt stikke mit engagement skr.. op i ......, for så finder jeg ...... en anden bank! Måke ikke et af mine mest beundringsværdige øjeblikke - men nå ja, enhver har sin grænse Efter at være faldet lidt ned på jorden igen, synes jeg så alligevel det er lidt synd for den svenske rådgiver, som nu får spoleret sit arbejde og kunderforhold, og jeg beslutter at skrive en e-mail til hende, der i venlige vendinger forklarer at hun nok hellere må se at få styr på at jeg bliver oprettet på den danske side. Så har hun da i det mindste en chance for at redde stumperne. Har ikke hørt fra hende endnu. Så foreløbig er status at Nordea Sverige har kreditgodkendt mig til at låne millioner, mens Nordea Danmark ikke mener, at jeg er kreditværdig nok til at få et Dankort:rolleye: Behøves jeg at nævne at jeg nu er gået i gang med at kontakte alternative banker. SEB og FSB ser meget gode ud - der har kun een fillial hver i DK - det sætter nok en del grænser for hvor meget de kan dumme sig.

På mit gamle gymnasium, var der en lærer, hvis forældre åbenlyst ikke var særligt gode til latin. Han hed Schon til efternavn, hvilken sådan set ikke er unormalt - problemet var at han hed Erik til fornavn! Og det er ikke løgn - jeg kan sikkert grave en gammel årbog frem, hvor han er med.

For det første vil jeg lige for god ordens skyld sige at der er ingen, der med sikkerhed kan sige om ejendomsmarkedet vil stige eller falde. Ejendomsmarkedet er lige som så mange andre markeder et spørgsmål om udbud og efterspørgsel. Derfor kan man godt på kort sigt sige noget om hvad der vil ske, fordi man kan kigge på antallet af udbudte huse og lejligheder - er der meget få ude kommer markedet næsten med sikkerhed til at stige de næste par måneder. Det er selvfølgelig rigtigt, at alt andet lige vil efterspørgslen efter ejendomme falde, når renten stiger fordi det bliver dyrere at finansiere den samme huspris. Det er dog værd at huske hvorfor renten stiger - i dette tilfælde er det fordi at de europæiske økonomier (med undtagelse af DK) er på vej ud af deres recession, hvilket også passer meget godt på den svenske økonomi. Når der kommer gang i økonomien tør folk godt købe dyre ejendomme, hvilket øger efterspørgslen, således at dette virker modsat - hvilken effekt der vil blive stærkest er meget svært at sige. Derudover er der stadig flere og flere købestærke danskere, der får øje på de billige boliger i Malmø og omegn, hvilket klart øger efterspørgslen - så personligt tror jeg ikke at stigningerne her er forbi. Det københavnske ejedomsmarked derimod - Danmark er allerede inde i en højkonjunktur og der kan dårligt komme mere gang i økomien. Samtidigt er rentene meget lave, men når/hvis de begynder at stige har jeg svært ved at se at priserne kan meget andet end at falde.

Jeg er aldrig stiv eller... i hvert fald ikke før den 2. morgen-reparations-bajer:eek:

Det var da sjovt med en bolig, som kan få både køreforbud og nummerplader:confused: For der må da naturligvis være tale om en bolig, og ikke en bil, når denne tråd er placeret under emnet "bolig" ;)

Hvem har sagt at Basisbank overfører til nationalbankens middelkurs - det får jeg i hvert fald ikke. Det forholder sig sådan at jeg selv er kunde i Basisbank, og har vekslet nogen beløb gennem de sidste 2 måneder - med betragteligt færre cifre, men dog ikke helt små. Der fik jeg IKKE Nationalbankens middelkurs kan jeg afsløre - det ser således ud: Dato Nat-Bank Basisbank Tillæg 10/02/2006 80.59 80.77 0.223% 22/03/2006 79.58 79.75 0.214% Over 20 basispoint i begge tilfælde. Jeg bad i begge tilfæde om det de kaldte for "Noteringskurs" - der er vist heller ikke andre muligheder. Med hensyn til gebyret er det rigtigt at Basisbank selv tager et gebyr på hhv. Økonomi 25 kr (3 dage) Almindelig 35 kr (2 dage) Ekspress 150 kr +1 promille (1 dag) Men DERTIL kommer så gebyret i den udenlandske modtager bank på 100 kr.

Og Hoegaarden ser jeg

0,075% også kaldet 7,5 basispoint er da væsentligt bedre end Nordea og de fleste andre banker som tager 0,20% = 20 basispoint + en 130-150 kroner i gebyr. Bæster:fight: De sparede 12,5 basispoint bliver jo til 1250 kroner pr. million - det er sgu da en meget god efter skat timeløn for lidt ekstra papirarbejde:)

Mange tak for god info Lingon - det lyder jo rigtig godt dette her. Låg avkastningsskatt. Beräknas som depåvärdet 1 januari x föregående års genomsnittliga statslåneränta x aktuell skattesats (f.n. 27 %). Aha - så skatten bliver nok lidt højere, når nu renten stiger, men den bliver ikke mere end ca. 27% af renteniveauet på svenske statsobligationer. Og hvis aktier giver et "equity premium" på ca. 3,5% Tak for advarslerne - de hører sig vel til. Nu var jeg i forvejen ret opmærksom på disse problemer idet jeg bl.a. lever af at måle, hvordan professionelle porteføljeforvaltere klarer sig i forhold til sammenlignelige indeks, så jeg har alt for mange gange set folk formøble større formuer væk ved at handle alt for meget - selv professionelle dummer sig her. Men hvis bare man minimerer sin omsætning skulle man vel nok kunne opnå næsten markedsafkastet. Så samlet set lyder da helt klart fordelagtigt. Så længe man bare ikke hopper ind i markedet samtidigt med at pølsemanden og taxachaufføren praler med deres aktieinvesteringer - det plejer at være det mest sikre tegn på at det snart falder :D

Opdagede lige denne her opsparings/investeringsordning - den lyder næsten for godt til at være sand. http://www.nordnet.se/nordnetpension/kapitalforsakring/ Hvis jeg forstår det ret så kan man betale ind og ud frit (så længe man er over nogen minimumsbeløb) - man kan selv vælge helt frit hvad man investerer i. Man slipper for 30% realisationsskat - til gengæld skal man kun betale 0,87% i avkastningsskat (af deportværdi) og 0,3% til Nordnet i depotafgift. Så for 1,17% om året kan man investere helt frit og skattefrit. Sammenlignet med 30% skat af aktier, som i snit giver måske 8% om året (ca.= 2,4% skat af værdien) er det jo fænomenalt godt. What's the catch? Nogen der har erfaringer med dette?

Tak for gode råd - er nu ved at oprette et Nordnet depot.

4 ord, der sige burde en del: "Bostadsrätter handles til MARKEDSPRIS". Dvs. ingen penge under bordet, ingen "fætter"-transaktioner, ingen ventelister eller andet pjat som man ser på det danske andelsboligmarked, der efterhånden er så ulogisk, gennemkorrupt og anarkistisk at selv Sicilianere vil forundres over dets udformning, mens Østtyske gammelkommunister kniber en vemodig tåre!

Er det sådan en her du mangler?

hehe - nu var det ikke så meget dig jeg henvendte mit til Gio. Nok snarere Hansen20, som startede tråden - det var ment som en (kun lidt) diskret måde at spørge om han/hun havde prøvet at læse den kontrakt han/hun selv havde skrevet under på? ;)

Ææh - nu skal jeg lige spørge dumt. Står betingelserne for hvornår man kan opsige ikke i selve kontrakten? Det gør de i hvert fald i den kontrakt, som jeg har med min danske ejendomsmægler.

Moerke er ligesom jeg selv ansatte i den finansielle sektor - vel og mærke den del hvor tingene ikke er simple. Her er det vitterligt et selvsyn at se systemer som ikke regner et par millioner eller milliarder forkert i første forsøg. Problemet er at de fleste IT folk (i hvert fald dem vi har ansat) forstår ikke et kvæk af finansiel teori, og regner temmelig dårligt. De fleste af brugerne - som regel almindelige økonomer - er rimeligt ringe til IT og regner omend endnu dårligere og endnu mere usystematisk. Læg dertil et lag af direktører og ledere, som fatter minus af begge dele, men insisterer på at tage beslutningerne. Meget få enkeltpersoner kan overskue begge dele, men de har så travlt med at rede trådene ud i de eksisterende systemer, at de sjældent bliver spurgt om de nye systemer.

Jeg ved ikke om der er nogen der har åbent søndag - jeg tvivler. Men I kan jo finde de papirer frem, som formentlig de fleste banker vil spørge efter, og snakke med dem mandag morgen. Nordea spurgte mig om: - kopi af mine sidste 2 (eller var det 3?) lønsedler - Seneste årsopgørelse fra told og skat - Kopi af min ansættelseskontrakt fra min arbejdsgiver. - En erklæring far RKI/Ribers eller hvad de nu hedder på at man ikke står i deres register (Svenskerne kan ikke trække fra det danske register så derfor spørger de efter en sådan. RKI i DK har pligt til skriftligt at oplyse om man står i deres register, hvis man beder om det - bed om en sådan erklæring på e-mail - de sender et brev retur.) - et "letter of recommendation" fra min danske bank. Det kunne Basisbank dog ikke finde ud af at lave, så her måtte Nordea undvære. Det er sådan ca. et brev, der siger at man er en ordentlig og redelig kunde, som ikke laver ubevilligede overtræk osv. Jeg havde også selv på eget initiativ lavet en beregning (udprint af regneark), der viste eksakt hvad jeg tjente før skat og efter skat - både i DKK og i SEK. Jeg formodede at de svenske banker ikke kunne finde ud af de danske skatteregler - det lød som om jeg havde ret for det blev vel modtaget. Desuden kunne jeg supplere med et flyttebudget, der viste hvad jeg kunne forvente at lægge i udbetaling. Dertil havde jeg kopier af kontoudskrifter, depotudskrifter og lign til at dokumentere min formue. Hvis I kan se, at der ikke er så voldsomt meget luft i økonomien vil det måske også være en idé at supplere med et (realistisk) driftsbudget for hvordan I vil få Jeres løbende udgifter og indtægter til at hænge sammen Nogen vil måske sige at dette her er fuldstændig vild overkill, og at dette burde være bankrådgiverens job, men da jeg mødte op til det aftalte møde med alt dette her tog det kun 20 minutter at blive godkendt til et lån på nogen millioner. Og i skrev jo at det skulle gå stærkt, så jeg kan kun sige at jo mere I kan vise at der er styr på sagerne, jo mindre er sandsynligheden for at der opstår problemer.

Sagen er den at når jeg engang har fået solgt min danske lejlighed, og de i løbet af nogen måneder har snøvlet sig færdige på tinglysningkontoret skal jeg til at overføre overskuddet til svenske kroner. Det løber op i et syv-cifret beløb, så det kan betale sig at kigge sig rigtig godt for. Det er jo en klassisk forbrugerfælde at bankerne tilbyder at overføre "gebyr-frit" hvorefter man bliver butt-fucked på kursen. Er der nogen, som har erfaringer med hvilker kurser de bliver veklset om til i de forskellige banker - eller rettere sagt hvilken forskel i kurs der er mellem veksle-kursen og fx nationalbankens middelkurs eller lign. Jeg har prøvet at spørge min (foreløbige) svenske gimpe-rådgiver i Nordea, om hvilke "spreads" man kommer til at betale, men hun fatter simpelthen ikke hvad jeg spørger om, og siger bare at hun jo ikke kan garantere kursen for den svinger hele tiden:rolleye:

Hold da op Er nu kommet hjem fra skiferie og kan ikke længere finde den på Dockan til 5,1 mio. nogen steder. Det betyder sgu nok at den er blevet solgt - det var dog vildt!

1Gbit lyder rimelig vildt. Jeg må sige at på nuværende tidspunkt ville jeg ikke kunne udnytte mere end 100Mbit fordi mit interne netværk kun kører 100Mbit. Det kunne man i teorien opgradere, men det ville kræve at jeg skrottede min gamle server, byggede en ny, skiftede switches osv.osv. Har lidt svært ved at se, hvor mange, der reelt har brug for de sidste 900 Mbit - hvis der er prisforskel 100Mbit ville jeg formode at det skræmmer de fleste væk.