Jump to content

bananas

Members
  • Antal indlæg

    2.688
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

  • Days Won

    4

Alt der er opslået af bananas

  1. Jeg tror denne fremtidsforsker skal tage og læse lidt finansieringsteori. Han udelader jo totalt al tanke på boligmarkedets prisfølsomhed på grund af renteændringer. Det kan godt være at det p.t. koster nogenlunde det samme om måneden, som på toppen af sidste pris-bobel. Men dengang i 1987 var "ydelsen" på de daværende 20-årige mix-lån ikke særlig afhængig af renteændringer fordi renten var høj og løbetiden kort. Boligmarkedet nu bevæger sig mere og mere henimod at prisfastsætte efter hvad det koster om måneden, når man har afdragsfrie lån. Med det nuværende lave renteniveau og en i praksis uendenig løbetid er den negative pris-påvirkning af at renten stiger med bare 1 procent mange gange større end den var i 1987.
  2. Jeg tror, at de har svært ved at kontrollere hvad den helt konkrete gevinst er, fordi det danske tinglysningssystem stadig er på papir, og fungerer ekstremt langsomt. For pokker det tager dem en måned at sætte et stempel på et skøde:rolleye: Men hvis de svenske skattemyndigheder tænker sig bare lidt om, kan de vel få data fra det danske skattevæsen på, hvorvidt man tidligere har betalt ejendomsskat - hvis man har det må man have ejet ejenddom. Og har man fx. ejet noget et eller andet sted i Københavnsområdet i de seneste par år, er det jo 99,99% sikkert at der er gevinst. I så fald vil man nok blive bedt om at femlægge beviser på, at man har solgt før man flyttede. Husk, at i skattesager er man ikke altid uskyldig indtil det modsatte er bevist. Så jeg tør i hvert fald ikke tage nogen chancer her.
  3. Se vedhæftede zippede powerpoint
  4. Det er et frit land. Så hvis du absolut insisterer på at få ridset din vogn hver gang du stiller den i København, med hvad den almindelige Jantelovsdansker nu har ved hånden; ja, så skal det stå dig frit ;)
  5. Det er også sådan at jeg har forstået det. Satser selv på netop dette - står lidt i samme situation. Der er nogen tidligere tråde herinde om emnet - brug søgefunktionen.
  6. Det lyder mere som en eller anden ineffektiv procedure, som Finanstilsynet eller Skatteministeriet har fundet på. Så reglerne siger et, men fordi kun et meget begrænset antal medarbejder hos Told & Skat fatter dem ender praksis med at blive en anden, med mindre man selv er så retskaffen, at man oplyser alt præcist efter reglerne. Jeg arbejder selv i en investeringsforening, og her sker det ikke så sjældent at medarbejdere i Told og Skat ringer op for at få hjælp til at forstå hvordan beskatningen på investeringsforeningsbeviser fungerer - dvs. de regler, som de selv har været med til at lave Men uvidenhed er jo deværre ingen undskyldning for ikke at overholde loven. Nå, jeg bliver garanteret kaldt til torskegilde alligevel, så jeg må vel hellere følge reglerne. Sæger nok skidtet alligevel for at skaffe likvider til flytningen - kan være, at jeg lader en enkelt beholdning stå for at se, hvad der sker.
  7. Jeg kan ikke huske hvilken bank det var. Men på en af web-budget beregningerne, mener jeg at kunne huske at de skrev at de opererede med en tommelfingerregel, som hed at der skulle være 5000 SEK pr voksen i hustanden + 2000 SEK pr barn i rådighedsbeløb. Dog skulle der gerne være lidt mere til enlige siden dette som regel er dyrere. Men det var kun til kreditvurdering når de skulle afgøre om de ville låne penge ud - og er nok mest beregnet til en typisk svensker uden store transportudgifter. Det beløb rækker nok ikke til meget mere end offentlig transport, hvis du skal over broen hver dag.
  8. Aha - lyder meget interessant - jeg har selv E-Trade. Gad vide hvad der sker, hvis jeg får et lignende brev og ikke skriver under. P.t. har jeg haft nogen af beholdningerne i 2 år og 8 måneder.
  9. Jeg så godt at der var en lidt aparte overgansregel. Jeg troede bare ikke at den var så fleksibel - troede at det var enten det hele som aktieindkomst eller som kapitalindkomst, men på den anden side gad jeg ikke læse reglen ordentligt i første omgang. Men det er jo godt - den samlede gevinst ligger p.t. og svinger omkring 50k-55k. Sparer lidt igen. Dog ville 0% stadig have været rarere. Tak
  10. Tilfældigvis forsøgte jeg selv i går at finde ud af det samme, og det lykkedes mig at finde følgende brochure inde på skatteverket, som forklarer reglerne mere præcist. http://www.skatteverket.se/download/18.dfe345a107ebcc9baf800017474/33207.pdf Så vidt jeg lige kan gennemskue minder de meget om de nye danske regler. Hovedprincipet er 30% skat ved realisation i de svenske regler - dermed lidt simplere end de nye danske, der siger 28% af de første 44300 kr. og 43% af resten. Har dog bemærket nogle væsentlige forskelle. Tab og gevinster på forskellige aktier modregnes - men ved samlet netto-tab er det vist kun 70% af tabet som kan fradrages. For aktier der er steget ekstremt meget kan man med fordel vælge at bruge "schaplonmetoden", hvor man antager at at man har købt aktierne til 20% af salgsværdien. Kan også bruges, hvis både en selv og ens bank er blevet senil og har glemt hvilken kurs man købte til. Samlet nettotab på aktier kan (formentlig med 70%) modregnes i gevinster/renteindtægter på obligationer. Har endnu ikke helt gennemskuet brochuren på dette punkt. Det kan man i hvert fald ikke længere i Danmark. Jeg har endnu ikke gennemskuet hvad der sker hvis store tab resulterer i et samlet negativt skattepligtigt beløb/indkomst. Måske kan andre herinde svare på dette.
  11. Tak Mikkel Efter at have kigget på den nye danske aktieavancebeskatningslov kom jeg i tanke om at 3-års reglen er afskaffet, og at gevinster herefter (næsten) altid er aktieindkomst og ikke kapitalindkomst, så det bliver 28% af de første 44.300 - 43% af resten derudover. Bringer vist skatten ned på ca 16000
  12. bananas

    Västra Hamnen

    Jeg tillader mig nu at tvivle på at lige præcis den der bliver solgt til 5,1 - det virker næsten som om den er sat en million for højt. Den har vist også været ude et stykke tid efterhånden. Fordi den er tom for møbler vil jeg gætte på, at det er en spekulant, som i sin tid har købt den, og nu hvor den står færdig håber han på at kunne støde på en person, der bare vil have luksus og er ligeglad med prisen. Der har været andre til salg på Dockan, men der var kvadratmeterprisen 30-50% lavere (meget groft slag på tasken ud fra hukommelsen). De er der så ikke mere, så de er nok solgt.
  13. Pokkers! Men mange tak for svaret - selvom jeg ikke kan lide det. Ved nærmere eftertanke bliver procenten forøvrigt "kun" 32% siden jeg har renteudgifter at modregne i - trods alt en lille trøst. Umiddelbart ville jeg tro, at det bliver lige lovligt meget besvær at lave et ApS i forhold til at betale ved skattekasse 1. Det er vel heller ikke helt gratis at lave et ApS, med årsregnskab, revision osv.osv. - skatten bliver ca. 17.000 DKK. Hvis det ender med at tage lang tid at sælge min danske lejlighed og jeg får en masse ekstra tid til overs så måske.
  14. Når nu man flytter fra Danmark til Sverige, men fortsætter med at arbejde i Danmark - bliver man så beskattet af sine aktiebeholdninger som om at de var solgt på flyttedagen? Hvis man helt stopper med at betale skat i DK sker det i hvert fald, men hvad med denne situation? Jeg har set folk argumentere for både det ene og det andet herinde, så spørger derfor igen. Det bliver formentlig meget snart aktuelt for mig. Har holdt mig unde 100000 kroners grænsen, men har ikke helt haft tingene i 3 år, og har ganske pæne gevinster. Vil være lidt surt at springe fra en skatteprocent på 0% af gevinsten til 59%.
  15. For det første - se pendlerguiden om økonomi på forsiden http://pendler.scanianet.dk/okonomi/ Hvad jeg har forstået om svenskernes system uden at være flyttet helt over endnu er følgende: Svenskerne har ikke et realkreditsystem, hvor der ligger konkrete obligationer bagved lånene ligesom i Danmark. De anvender udelukkende banksystemet, men i hvert fald på bundlånene er deres renter fuldt ud konkurrencedygtige og mer-renten i forhold til markedsrenterne svarer nogenlunde til [de danske bidragssatser plus diverse skjulte gebyrer plus renteforskel mellem stats og realkreditobligationer]. Svenskerne har stort set ingen gebyrer, og den svenske stat stikker ikke snablen ned i kassen via et "tinglysningsgebyr" ligesom den danske stat gør i Danmark. I Danmark tager man et realkreditlån for 80% og et sælgerpantebrev eller banklån for resten - dog skal man gerne kunne komme med en ca 5% udbetaling - nogen banker er dog flexible med udbetalingen for den rette kunde (og pris). I Sverige tager man et botten-lån for mindst 75% og et top-lån for resten - her skal man også helst kunne komme med en hvis udebetaling - gerne 5-10%. Rygterne siger at de svenske banker ikke er helt så flexible med udebetalingen, men det kan dog lade sig gøre i nogen tilfælde. De svenske lån minder utroligt meget om de danske flex-lån. Ligesom med de danske flex-lån kan man også låse renten op i nogle år frem, så den kun fornyes der - op til 10 år kan man låse. Ligesom i Danmark kan man godt dele lånet op på flere løbetider. En pendant til de danske 30-årige fastforrentede obligationslån findes IKKE - så man kan ikke spekulere i faldende restgæld ved rentestigninger i Sverige. Fordi de svenske lån ikke er bygget på obligationer er afdragsfriheden langt mere flexibel end i Danmark, hvor det er enten eller. I Sverige kan du næsten frit bestemme hvor meget du vil afdrage om måneden, og efter hvilket system det skal være - i Danmark er det enten 0 eller efter et annuitetsprincip . På botten-låns delen kan du vælge fuldstændig afdragsfrihed - dermed kan dit lån i teorien få en uendelig løbetid og ikke "kun" 60 år. Over lang tid vil inflation og lønudvikling dog gøre lånet mere og mere ubetydeligt. Det svenske ord "amortering" (der egentlig er latinsk) kan forøvrigt nok bedst oversættes til det danske "Afdrag" eller "afdragsprofil". På top-lånet er der dog normalt krav om at man lægger en hvis amortering. Hvis du kigger på boliger på www.hemnet.se vil der typisk være direkte links til de forskellige låneudbydere, så du meget nemt kan udregne, hvad det vil koste om måneden.
  16. Har aldrig hørt om dem før. Men på google fandt jeg følgende link: http://www.jak.se/ http://www.jak.dk Jeg kan ikke rigtig se derudfra hvordan JAK-lån fungerer i praksis - der er sikkert også mange måder. Det eneste jeg kan sige er at deres egen beskrivelse af sig selv er nok til at skræmme mig meget langt væk. Jeg citerer: J.A.K. arbejder for et rentefrit samfund, hvor pengene tjener fælles-skabet - ikke private særinteresser. J.A.K. er imod brugen af penge som handelsvare. Penge skal alene være et mid-del til omsætning. Pengerente fører til et samfund ude af balance, hvor samfundets svage-ste altid må betale til samfundets rigeste via renter på gæld og ren-ters rente. Pengar utan ränta och inflation - ett bytesmedel som tjänar alla. Utvidgad och omarbetad version av ovan nämnda bok. En ränte- och inflationsfri ekonomi är möjlig, och dessutom en nödvändig väg bort från en hotande global ekonomisk och ekologisk kollaps. Utmärkt som studiecirkelbok Kennedy Margrit, Bokförlaget Korpen, . 1993 Vi lever i en fri verden og folk har lov til at deltage med deres penge, hvis de tror på sagen. Jeg ønsker dem mange gange held og lykke - de får brug for det! For mig ligner det et lige så "succesfuldt" projekt som: "Kommunistisk Planøkonomi - vejen til frihed og velstand!" "TVIND" "Flyv med viljen - ophæv tyngekraften med tankens kraft!"
  17. Var max-bøden virkelig kun 2000 SEK?. Det kan jeg da godt forstå ikke skræmmer folk med en stor bil fra at køre for stærkt. Det er da lige før at den ekstra benzin-regning er mere afskrækkende.
  18. Ja, det er rigtigt - hvis renten er faldet skal man selv skal betale, hvis man opsiger før tid. Derimod giver banken ikke penge tilbage, hvis renten er steget og man opsiger før tid - det får man faktisk i Danmark hvis man tager fx et flexlån med 8-årig tilpasning. Teknisk set tager banken en gratis swaption fra dig, så her er faktisk en skjult merpris, som selv eksperter kan have svært ved at gennemskue. Alt i alt en "glimrende" konstruktion til at skjule den reelle pris for forbrugeren.
  19. bananas

    Hvem bor her så?

    Hej Jeg hedder Klaus, og er lige fyldt 30 Snart skal jeg flytte over til Västra Hamnen på Sundspromenaden 5 i en hyresrätt. Har fået loving på den, og kan flytte ind meget snart. Jeg skal bare lige have solgt min Østerbro lejlighed før jeg officielt flytter eftersom jeg ikke synes, at det vil være videre sjovt at betale svensk realisationsskat af gevinsten på min danske lejlighed som jeg har haft i 6 år. Forøvrigt, tusind tak til dem herinde, som har gjort opmærksom på denne uhyrligt vilde og blodige skattefælde, som jeg godt kunne have faldet i.
  20. Jeg skal ikke kunne sige hvor grænsen går. Men hvis du fx har købt en rigtig fed bil på svenske plader, og sover hos kæresten i Danmark temmeligt mange dage om året, så er det næsten sikkert at der vil blive problemer. Janteloven eksisterer i Danmark og en eller anden i kvarteret vil opdage den samme svenske bil dag for dag og blive så misundelig at vedkommende giver et anonymt tip til Told og Skat.
  21. Grrrrrrr Gæt hvem der "lige" skulle over på den Svenske side for at mødes med bankmanden m/k og sad fast igen på vej hjemad. Malmø -> Østerbro på 3 timer De sagde i radioen at en eller anden var crashet i tunellen - når der nu der er spejlglat i hele regionen, så fatter jeg ikke hvordan man bærer sig ad med at crashe på det eneste stykke vej, hvor der IKKE er det .
  22. bananas

    Jeg er så trist

    Nå det var da godt! Da jeg første gang hørte truslerne kunne jeg ikke lade være med at få associationer til "Monthy Python and the Holy Grail" , hvor Lancelot kommer til at slagte halvdelen af et bryllupsselskab pga. en "mindre" misforståelse.
  23. bananas

    Jeg er så trist

    Undskyld for at bruge et forkert ord. Rettet til "skandinaver". Af en eller anden grund bliver svenskerne også inkluderet i dødstruslerne selvom det kun er danske og norske aviser som har bragt tegningerne. Geografi-undervisningen i koranskolerne på Vestbredden og i Gazastriben er åbenbart ikke helt så detaljeret som man kunne ønske.
  24. bananas

    Jeg er så trist

    Irrationel frygt Slap nu af. De værste potentielle konsekvenser for os almindelige skandinaver, som har bare en lille sandsynlighed for at blive til virkelighed, er at vi ikke kan tage på billig ferie til bestemte muslimske lande. Hvorfor ser man aldrig nogen være bekymrede over at de kan dø eller blive kvæstet i trafikken. Sandsynligheden for at det i Danmark skulle ende med at der på årsbasis dør flere ved terrorangreb end i trafikken er jo 1 til et eller andet astronomisk tal med ustyrligt mange cifre.
  25. "Send the marines!" - når nej dem har vi ikke nogen af "Send the Navy!" - ja vi har en hjemmeværnskutter ledig - den skal bare have nye forsyninger af citron-måner nede omkring Biscayen. hmmm - tror vist at mulighederne for repressalier er noget begrænset.
×
×
  • Tilføj...