Idealer mod Interesse?
Folk og medierne har så travlt med at skrige rød stue / blå stue, men når analysen af en politisk forslag kommer ud, så er det eneste der bliver forkuseret på er pengene?
Hvis det er pengene der er vigtige hvorfor fa'en så slæbe rundt på al den "idealistiske" bagage. Så burde partierne i stedet kalde sig hva' de laver: Interesse organisationer.
Til helvede med Enhedslistens utopi, Socialkammeraternes brede skuldre, Konservatives Gud, Konge og Fædre, Vestres egen lykkes smed og Pias personlige Vaterland ... bare jeg har lidt flere penge i hånden?
Hvad med ansvar? Hvad med hvordan _du_ er blevet hvem _du_ er? Jeg vil f.eks. vove at påstå at det er et fåtal af dansk fødte danskere som er "deres egen lykkes" smed, sammenlignet med de folk der er indvandret til vesten.
Den danske model, som nogen ynder at kalde den, vil jeg vove at på er årsagen til hvorfor størstedelen af den danske befolkning betegnes som at være en af jordens lykkeligste folkefærd. Du har muligheden for at tjene kasse og leve i luksus, men samtidig kan du godt være folkeskolelærer eller offentligt ansat og stadig havde adgang til nogle goder. I DK har du friheden til at vælge frit (en borgerlig dyd hvis jeg husker ret), men den ret er finansieret af Skatten (inkl. det sociale onde: topskatten).