Guest gonzo Skrevet July 29, 2003 Rapporter Skrevet July 29, 2003 Hej! Nu nærmer tiden sig snart hvor der skal stemmes i Sverige om der skal indføres Euro, eller den svenske krone skal fortsætte (endnu)... Hvad håber folk på, og hvorfor?
Guest gonzo Besvaret July 29, 2003 Rapporter Besvaret July 29, 2003 Hej! Nu nærmer tiden sig snart hvor der skal stemmes i Sverige om der skal indføres Euro, eller den svenske krone skal fortsætte (endnu)... Hvad håber folk på, og hvorfor?
Guest thomas Besvaret July 29, 2003 Rapporter Besvaret July 29, 2003 WOW - godt spørgsmål. Hvis man ser økonomisk på det må det vel blive et 'nej' fra jer der pendler til DK. Mit gæt er, at et 'ja' vil styrke den svenske krone - med kedelige prisstigninger til følge for dem, der skal købe sine svenske penge for danske...
vincent Besvaret July 29, 2003 Rapporter Besvaret July 29, 2003 Jeg håber faktisk på et ja. De kedelige prisstigninger du snakker om er kun midlertidige reguleringer SEK/EUR. Derimod vil der ske nogle spændende ting på rentefronten. Desuden vil Euroen blot være endnu et skridt på vejen til en bedre integration af øresundsregionen mv.
Guest gonzo Besvaret July 29, 2003 Rapporter Besvaret July 29, 2003 Til Vincent! Midlertidige reguleringer? Så bliver Sverige i så fald enestående i EU. Alle andre lande der er overgået til Euro har oplevet prisstigninger på omkring 10-20% eller mere. Hvis man rejser lidt på ferie selv (f.eks. skisport i Frankrig, Sommerferie i Spanien), vil man se at det er blevet pisse dyrt i forhold til de tidligere år man har været på ferie der. Mht rentefronten som du hentyder til, så kommer det vel an på om man har en million på opsparingskontoen, eller om man skylder sin bank en million, om man synes der ligger nogle spændende ting og venter ved et "ja". Jeg kan godt følge dig i at det hele bliver nemmere i spørgsmålet om integrationen af øresundsområdet. Men jeg håber på et "nej" da jeg tror at alting stiger de sædvanlige 10-20% (og dermed også folks lån, selv om renten skulle blive bedre). Men spændende bliver det i hvert fald til september ;-)
Guest thomas Besvaret July 29, 2003 Rapporter Besvaret July 29, 2003 Jeg håber faktisk på et Ja også. Hvis noget her på S. siden får et hop opad, skulle det jo kun hæve værdien på boligen m.m. Fint med mig :-) Men jeg nægter at tro det hele bliver dyrere overnight, ihvetfald ikke dyrere end det er overkommeligt. Det kunne jo være klart det nemeste hvis DK og SE fulgte med valutaen i resten af europa, nu.....som man jo alligevel gør før eller senere...når man har brokket sig over alt nyt i et par år. Det ville også være rart kun og have een valuta til dagligt :-)
vincent Besvaret July 29, 2003 Rapporter Besvaret July 29, 2003 Gonzo: Det er rigtigt at der har været prisstigninger på 10-20% på enkelte feriesteder bla. i Grækenland/Spanien - De fleste andre steder har stigningen dog været marginal. Men den stigning der er tale om er stadig fordi forretningerne brugte lejligheden til at runde op til nærmeste hele Euro. Med andre ord skyldes stigningen forretningernes omstilling til EUR-priser. Oplever vi en prisstigning i Sverige vil vi allerhøjst komme op i nærheden af Danske priser - igen da stigningen vil være marginal. De svenske myndigheder vil henstille forretningerne til at også markere priserne i EUR i perioden op til møntskiftet, så forbrugerne har en chance for at se hvor stor en eventuel stigning vil blive. Mht. renter, så vil det have betydning for alle os der har lån/opsparing ... hvis det er 1 mio vi skylder eller har i opsparing betyder kun at effekten er større. Det er derfor jeg har bundet mit svenske lån i 2 år. At vores lån stiger 10-20% har ingen hold i virkeligheden. En eventuel renteændring vil igen være marginal - men det er klart at jo mere man skylder/har opsparet jo større vil virkningen være når man ser på kr/øre. Idet man stemmer ja vil den svenske krone blive låst til Euro'en - ligesom den danske valuta er. Låsningen kan som den danske kr/EUR bevæge sig ca. +/-2,5% fra grundkursen. Men en ting er jo hvad man hører og hvad man tror ... har du nogen konkrete "tal" eller links du kan henvise til? Jeg har ikke rigtigt kunnet finde nogen steder på nettet der henviser til de nævnte prisstigninger. Ingen tal, men en del artikler - bla. disse: http://www.torshammer.dk/artikler/2002/December_2002/euro.htm http://www.dagbladet.no/dinside/2003/03/11/363636.html http://www.zapin.net/forum/show.asp?id=480&fid=33&tid=468 http://dk.news.yahoo.com/020713/108/xz3o.html http://www.europaportalen.nu/euro/fragor.html
swoop Besvaret July 29, 2003 Rapporter Besvaret July 29, 2003 At der har været store prisstigninger i Spanien og Italien skyldes nok mere at myndighederne ikke har haft samme kontrol/styr over sagerne, som man kan forvente at de nordeuropæsike lande har det. Finland, som også bruger Euro, oplevede stort set ikke nogen prisstigninger. Godt nok fører nej-siden (desværre) lige pt, men jeg tror og håber, at når mange svensker vender hjem fra syden og har benyttet Euro vil de indse at Euroen ikke så gal endda. Hvis Sverige siger ja til Euroen, er jeg ret overbevist, om at Danmark følger trop. Danmark plejer jo at følge Sverige.
Guest gonzo Besvaret July 29, 2003 Rapporter Besvaret July 29, 2003 Vincent: Jeg kan kun sige at jeg selv har været på skiferie i Val Thorens (og der blev vi godt nok mundlamme over prisniveauet, normalt plejer vi bare at blive lamme). Zaragoza og Barcelona her i sommeren var godt nok også peberet. Så vi er nogle stykker der håber de to lande snart vil få en regering der minder om en skandinavisk regering, så vi har råd til at stå på ski til vinter igen, og nyde solen om sommeren (der hvor den skinner hver dag). ;-) Jeg har ikke nogle links eller noget jeg kan give dig, ikke andet end hvad jeg selv har oplevet. Og der har også stået en del i aviserne samt været flere indslag i TV-avisen i perioden lige efter diverse lande overgik til Euro (men det er jo længe siden nu). Så måske du selv kan huske noget af de artikler der var den gang. :-)
dan Besvaret July 30, 2003 Rapporter Besvaret July 30, 2003 Jeg må lige indskyde at prisniveuaet også i Fx. Tyskland er steget markant. Min gamle farmor bor i Berlin og alting er steget med de kendte 10-20 %. Jeg har selv været i Grækenland ( Rhodos og Poros ) og på Lanzarote efter de fik Euro og jeg skal hilse og sige at her er pristignerne markant højre end 10-20 %. Et rundstykke koster nu hos en bager 3,5 kr og en Cola i en butik 8-12 kr. Så hvis det samme sker i Sverige, er jeg bestemt for et nej. Men jeg er jo også pendler :-)
vincent Besvaret July 30, 2003 Rapporter Besvaret July 30, 2003 Nu har jeg været 3 gange i Val Thorens som Turguide - Val Thorens ER dyr. Desuden vil jeg tilslutte mig Allans argument med, at forretningerne i visse lande ikke har været underlagt samme kontrol som skandinaviske lande vil pålægge deres butikker (hvor meget kontrol er der f.eks lige i Grækenland??). Men hvor meget har stigningen været de andre steder i Europa. Nu bor vi jo ikke på et feriested, så det vil jeg helst ikke sammenligne med. At Berlin er steget med 10-20% synes jeg lyder helt utroligt. Hvad med andre steder i Europa ... Hvad med resten af Tyskland? Hvad med Holland (er de med i Euroen??) Belgien? Tyskland, Holland og Belgien er jo de lande vi normalt sammenligner os med? Ehh ... dvs. de lande DK normalt sammenligner sig med ... med hvad med SE??
Guest beranac Besvaret July 30, 2003 Rapporter Besvaret July 30, 2003 Jeg kan fortælle så meget at priserne i Montenegro, ved konverteringen fra DM til Euro steg 100%. Dette skyldtes at forretningsindehaverne blot ændrede valutaen på prisskiltene. 1 Mark blev til 1 Euro. Det gjorde at nogle af dagligvarene blev dyrere end i Danmark. Man skal blot huske at mindstelønnen i Montenegro er 55 Euro. Jeg er enig i at dette skyldtes regeringens manglende kontrol.
ulmus Besvaret July 30, 2003 Rapporter Besvaret July 30, 2003 Jeg er nok for uvidende, men jeg var ikke klar over, at Montenegro havde DM som valuta????
Guest thomas Besvaret July 30, 2003 Rapporter Besvaret July 30, 2003 Spanien, Italien og Montenegro???? Jeg vil nu hellere sammenligne Finland med Sverige istedet. Jeg vil nu helst vurdere scandinaviske lande op imod hinanden, vi er meget ens. Jeg nægter simpelthen at tro på 10-20% hop i Scandinavien. Med så opspændt og detaljetrimmet som vores økonomi er. Vi ved godt hvad der sker hvis Benzinen bare stiger 10 øre....
Guest beranac Besvaret July 31, 2003 Rapporter Besvaret July 31, 2003 Hej Ulmus, jo, Milosevic begyndte trykke penge for at finansiere sin lille private balkankrig, hvilket resulterede i en rekordstor hyperinflation. Det var faktisk så slemt at hvis man hævede sin løn om morgenen, og ikke fik den brugt med det samme, så kunne man købe et stykke tyggegummi om eftermiddagen. Regeringen i Montenegro valgte da at indføre DM, og sidste år gik de over til Euro, som det eneste ikke-EU-land.
Guest palle Besvaret July 31, 2003 Rapporter Besvaret July 31, 2003 I holland er priserne også steget. Jeg boede i Holland inden euro'en, og mine tidligere kollegaer fortæller, at alt er steget 5-15% ....såh...
swoop Besvaret August 3, 2003 Rapporter Besvaret August 3, 2003 Lidt info: http://www.dr.dk/nyheder/udland/article.jhtml?articleID=111973
Guest zeni Besvaret August 4, 2003 Rapporter Besvaret August 4, 2003 Det er måske ikke helt retvisende at sammenligne med prisniveauer på feriesteder. Kunne man ikke forestille sig, at denne stigning i priserne skylles udbud/efterspørgsel. Enhver forretningsmand ville hæve priserne, hvis mængden af kunder steg. I mange lande ved man også, at den lokale befolkning ikke betaler samme priser som turisterne, hvorfor I ikke bare kan konkludere udfra "feriepriserne". Slutteligt ved vi jo også, at man ikke skal handle på "turist gaderne", for der er priserne højere. Sådan er det i alle byer, selv København og Malmø. Hvis prisniveauet stiger for lokalbefolkningen, vil indkomstniveauet på sigt også stige, og før indkomstniveauet stiger, skal I nok ikke forvente stigende ejendomsværdier tror jeg. Men som Vincent også er inde på, vil specielt renten være en meget afgørende faktor.
Guest totter Besvaret August 5, 2003 Rapporter Besvaret August 5, 2003 For "os" danskere har jeg ingen tvivl om det er bedre Sverige ikke er med i Euro samarbejdet. Nu har de jo en "svag" svensk krone som hjælper eksporten og os en hel del.
Guest totter Besvaret August 5, 2003 Rapporter Besvaret August 5, 2003 Hov ikke at det skulle misforståes for jeg er faktisk fortaler for euroen. Chancen for at svenskerne tager imod den er dog forsvindende lille. Mener det kun er 35% for. Specielt kvinderne vil gerne beholde kronen. Tror i øvrigt det bare er et spørgsmål om tid før vi får det i DK. Desværre lader den meninge mands succeshistorier vente på sig, og det eneste man hører er hvor meget dyrere varerne pludselig er. F.eks. i Tyskland.
vincent Besvaret August 6, 2003 Rapporter Besvaret August 6, 2003 Måske, men tilslutter de sig EUR'en bliver de ligesom DK låst fast til EUR'en. Dermed kan de kursmæssigt kun svinge +-2,5% fra EUR'ens grundkurs ... ligesom DK. Som det er nu bevæger kursen sig mere eller mindre uafhængigt af EUR'en.
Guest peter Besvaret August 6, 2003 Rapporter Besvaret August 6, 2003 ............OG SÅ BLANDER JEG MIG!!!!!!) Man skal lige huske at en af årsagerne til vi bor I Sverige skyldes de indbyrdes forskelle som der er landene imellem. - Valuta er forskellig - Bilpriser er forskellige - huspriser er forskellige - moms er forskellig - lønmodel er forskellig Der er INGEN tvivl om at stemmer Sverige ja til euro og senere DK er det ved at være slut med alle fordelene som Øresundspendler. Des mere man ensarter Europa des flere "økonomiske" huller lukkes. Tag bare bilafgifterne i DK. Jeg kunne godt forestille mig man fjerner afgifterne i DK og indføre en dyr vejskat i stedet for. Puha det ville ikke være sjovt for os pendlere, som derved ikke spare det store på den front længere. Det er desuden en konstatering at huspriserne i Skåne stiger med rekordfart og det ligner til forveksling det som er sket i DK/Københavnsområdet de sidste 5-8 år. Mange eksperter og jeg selv mener at vi er på København´s niveau om ganske få år.....og så ryger boligbesparelsen. Det er også sikkert at når alle har fælles valuta og Unionen er endnu mere integreret, bliver momsen ens landene imellem, så alle toldmure EU-landene imellem er nedlagt. Og så kan det ikke længere betale sig at hente bil i Tyskland eller tage lösgodis med til vennerne i DK:-) Det værste scenarie ville være en standardisering af lønmodeller/niveauer i EU, og specielt imellem DK og Sverige. For dette er absolut en af de økonomiske hovedårsager til at det kan betale sig at flytte hinsidan. Puha hvad har jeg gang i med ovenstående udtagelser.......Nej det jeg prøver at sige er at så længe Europa består af så mange forskellige lande med så mange forskellige regler, vil der ofte være store fordele at flytte til et andet land. Et fuldt integreret EU = færre fordele for pendlere!!!!
Guest peter Besvaret August 6, 2003 Rapporter Besvaret August 6, 2003 Jeg har i øvrigt en god ven i Holland, som lige har fortalt mig at mange unge Hollændere flytter lige over grænsen til Tyskland, for at spare på husleje og leveomksotninger generalt...... Til sidst til dem som overvejer at flytte til Sverige: GØR DET NU.....Hvis I vil nyde godt af billige priser og lave en rigtig god boliginvestering.....2004/2005, så er priserne nok steget endnu et godt hak op ad.... Desuden ser det ud som om en skatteaftale nærmer sig en afgørelse (for gud ved hvilken gang) og måske kunne man forstille sig at der blev trukket en streg i sandet og sagt at alle dem som flyttede inden 2004 får en type skatteordning og efterfølgende dem som flytter får en anden........Det har vi jo set før i midten af halvfemserne..... Så er mit tastatur løbet tør for blæk....
Recommended Posts
Opret en konto eller log ind for at kommentere
Du skal være medlem for at skrive en kommentar
Opret en konto
Opret en konto på siden her. Det er nemt!
Opret en ny kontoLog ind
Har du allerede en konto? Log ind her.
Log ind nu