Jump to content

Samkørsel vs. befordringfradrag??


Recommended Posts

Skrevet

Kunne nogle af dem som pendler sammen fortælle mig hvorledes Told & skat er stillet m.h.t. dokumentation vedr. udgifter til bil, bl.a. benzin, storebæltsbroen m.v. ?? Man kan jo ikke dokumentere for alle de dage man arbejder hvis man deles om udgifterne... men det er jo stadig et lovligt befordringsfradrag til alle dem som sidder i bilen, eller?? Venlig hilsen Dan

Guest peter
Besvaret

Du skal ikke dokumentere Benzin-regninger mv. Du skal bare kunne dokumentere at Du har en arbejdsplads det givende sted!!! Dog kan der være ekstreme tilfælde hvor personer har proforma adresser i Sverige, her klapper hele fælden. Der er tilfælde hvor nogle skulle betale 300-400.000 tilbage....

  • 1 year later...
Besvaret

For lige at tage topic op igen. Det er stadig indehaver af bilen som får brofradraget, alle passagerer får km-fradrag (dette er så helt automatisk inklusive chauffør). Alle får IKKE bro-fradrag ...

Besvaret

Jeg mener desværre at Øresundsbron informerede os om at det kun er kontraktens "ejer" der kan trække brofradraget fra. Derfor var det kun min kæreste der fik fordel af brofradraget for ca 20 arbejdsdage om måneden, selv jeg i princippet godt kunne have kørt alene nogle af gangene. Øresundsbron bad os om at gemme kontrakten for dokumentation overfor skattemyndigheder... Men det er ikke noget jeg har fra ToldSkat kun Øresundsbrons kundeservice

Besvaret

Korrekt Moerke, hvis man skal dokumentere befordring over broen, skal man fremvise kvitteringer (den spec som medfølger regningen) og der står "fradragsejeren". Martin, hvis I skal dele fradraget 50/50 skal du vise, at du betaler halvdelen af bizzen til din samkører og vedkommende skal oplyse denne indtægt. Nu er det selvfølgeligt meget teoretisk, men hvis SKatØresund udvælger dig/jer, kan de blive ihærdige i deres undersøgelser.

Besvaret

Jeg fik svar fra Skat Øresund om det samme, man kan IKKE dele befordringsfradraget selvom man deler brobizz-betalingen. Jeg har gjort det, at min kammerat betaler for brobizz'en og får fradraget, hvorefter jeg betaler, hvad der svarer til halvdelen af den reelle udgift efter fradrag. mvh, Christian

Besvaret

Hmm.. nu vil jeg så mene at de kommer til at æde den hvis jeg kan Fremvise at jeg hver 2. måned betalte direkte fra min konto til Øresundsbroen og ikke til min kammerat, og jeg kan stadig bevise at jeg har kørt over netop de dage. Jeg mener derfor at jeg nok skal kunne bevise at jeg har betalt min halvdel af brobizzen, SELVOM jeg ikke er den direkte ejer af brobizzen.

Besvaret

Som jeg skrev, så er det indehaver af bilen der får brofradraget - dette var vist ikke specifikt nok. Alle der kan fremvise en kvittering med deres navn på fra Øresundbron får fradrag. Originalbilaget er det eneste der tæller. Hvis 1 person således får 1 kvittering hver 2. måned - så er den kvittering gyldig i mine øjne, sålænge navnet er på kvitteringen og den originale kvittering sendes ind. Er i således 2 om at dele brobizz samt udgifter til denne, så er det anbefalelsesværdigt at skifte ejer af brobizzen hver måned (således at jeres navn står på kvitteringen fra øresundsbron). Det er således uvedkommende at i kan fremvise bankkontoudtog hvor der står at i har betalt til øresundsbron. Det er uvedkommende at i har betalingskvitteringer for overførsler til øresundsbron - hvis ikke kvitteringen er udstedt i jeres navn, så er den ikke gyldig. En anden løsning er jo selvfølgelig at ejeren af brobizzen samt bilen kræver betaling, ikke for brobizzen, men for den samlede transport - som man gør det normalt. Dette kræver selvfølgelig at man ved hvad det koster at køre over broen inkl. alt for ikke at "tabe" penge på det. Men hvis man har en betalende passagerer med taber man jo under ingen omstændigheder på det da man jo ville køre over broen alligevel happy.gif For dem af jer der har betalt ½-delen af en andens brobizz med forventningen om at i har fået fradrag for den del af pengene. Så er jeg ked af at sige at de penge er tabt, medmindre i kan fremvise originalbilag med jeres navn på. Men ½-delen af en brobizz er jo dybest set hvad i ville have betalt i transport under alle omstændigheder - sådan lidt rundt regnet. I ville så gå glip af tog-fradraget, men i er også gået glip af "glæden" ved at bruge øresundstoget. Alle de mennesker man kunne have mødt, den gode kaffe på toget, den gode benplads der var når man ellers kunne få en plads ... osv.

  • 1 year later...
Besvaret

Tager lige en gammel tråd op igen. Som jeg læser det kan man sagtens dele kørsel fra SE-DK og hjem igen. Ejer af brobizz får fradrag for broen men begge i bilen får km fradrag. Kan Skat kræve at få af vide hvem man deler kørsel med?

Besvaret

hmm - sidder lige og bliver mere og mere forarget over Skat's håndtering af brofradraget... I vores tilfælde så følges jeg og min kæreste på arbejde (jeg sætter så hende af og kører videre) - det er hende som står på Bizz aftalen. Det hænder jo at hun har en sygedag - og konsekvensen er så at jeg "ikke" kan tage på arbejde uden at miste brofradraget for den pågældende dag ?? Det lyder lidt som om, at Skat blot vil undgå lidt ekstra administration på bekostning af os pendlere...(der er jo også lige den detalje at man kan have to Bizz'er knyttet til samme aftale) Mvh Alex

Besvaret

Lidt lovstof vedrørende kørselsfradraget: Udsnit af Ligningsloven § 9C: Stk. 9 . Den skattepligtige kan ved opgørelsen af fradrag for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads mod dokumentation foretage fradrag for udgifter afholdt til benyttelse af Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen. Fradraget for benyttelse af Storebæltsforbindelsen kan foretages med 90 kr. pr. passage ved benyttelse af bil eller motorcykel, og med 15 kr. pr. passage for brugere af kollektiv trafik. Fradraget for benyttelse af Øresundsforbindelsen kan foretages med 50 kr. pr. passage ved benyttelse af bil eller motorcykel og med 8 kr. pr. passage for brugere af kollektiv trafik. Ved samkørsel i bil eller på motorcykel kan fradrag efter 1. pkt. alene foretages af den af de samkørende, som har afholdt udgiften til A/S Storebælts eller Øresundsbro Konsortiet for benyttelsen af forbindelsen. Modtager den pågældende udgiftsgodtgørelse for passageudgiften fra medkørende, er den pågældende ikke skattepligtig heraf, og de medkørende har ikke fradragsret for godtgørelsen. Altså, har du ikke afholdt udgiften i skattemæssig henseende, så er der ikke noget brofradrag. For den sags skyld er der jo heller ikke kørselsfradrag (kilometerfradrag) når man ikke tager på arbejde - man har jo ikke udgiften til transporten i skattemæssig henseende. mvh Kristian Rasmussen SkatØresund

Besvaret

I relation til Alex' eksempel kunne man så hævde, at det er "frugan", der er "den af de samkørende, der har haft udgiften". Derfor er det hende, der kan fratrække udgiften - eller rettere sagt: skabelonbeløbet på 50 kroner - også selv om hun undtagelsesvis tuller rundt hjemme i Oxie med rød tud. :sick: For man kan jo vælge at definere det at køre sammen som en tilstand, der rækker ud over den enkelte bropassage. Når man kører over broen, og en anden betaler for passagen, er det jo netop fordi, denne anden person er en, man er samkørende med - også når vedkommende er fraværende. :)

Besvaret
Lidt lovstof vedrørende kørselsfradraget: Udsnit af Ligningsloven § 9C: Stk. 9 . Den skattepligtige kan ved opgørelsen af fradrag for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads mod dokumentation foretage fradrag for udgifter afholdt til benyttelse af Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen. Fradraget for benyttelse af Storebæltsforbindelsen kan foretages med 90 kr. pr. passage ved benyttelse af bil eller motorcykel, og med 15 kr. pr. passage for brugere af kollektiv trafik. Fradraget for benyttelse af Øresundsforbindelsen kan foretages med 50 kr. pr. passage ved benyttelse af bil eller motorcykel og med 8 kr. pr. passage for brugere af kollektiv trafik. Ved samkørsel i bil eller på motorcykel kan fradrag efter 1. pkt. alene foretages af den af de samkørende, som har afholdt udgiften til A/S Storebælts eller Øresundsbro Konsortiet for benyttelsen af forbindelsen. Modtager den pågældende udgiftsgodtgørelse for passageudgiften fra medkørende, er den pågældende ikke skattepligtig heraf, og de medkørende har ikke fradragsret for godtgørelsen. Altså, har du ikke afholdt udgiften i skattemæssig henseende, så er der ikke noget brofradrag. For den sags skyld er der jo heller ikke kørselsfradrag (kilometerfradrag) når man ikke tager på arbejde - man har jo ikke udgiften til transporten i skattemæssig henseende. mvh Kristian Rasmussen SkatØresund
Hejsa, det som jeg kan føle mig uretfærdigt behandlet over, er at hustanden jo netop HAR haft den faktiske udgift ved at køre over broen og denne udgift opstod i forbindelse med rejsen til/fra arbejde. Ser vi bort fra ligningslovens formulering, så giver det da også kun god mening, at såfremt man HAR haft den fulde udgift - så skal man da også have ret til at trække den fra. Det kan da ikke være rigtigt at vi skal have Øresundsbron til at tillade flere navne per Brobizz aftale fordi at ligningsloven er formuleret som den nu er...(og man iøvrigt kan have flere bizz'er per aftale som tidligere beskrevet) Mvh Alex
Besvaret

Det forstår jeg ikke rigtigt. Jeg har fundet dette på skats hjemmeside: Befordring mellem hjem og arbejde: Har du langt til arbejde, kan du få befordringsfradrag (også kaldet kørselsfradrag). Det er ikke de faktiske udgifter ved transporten, der kan trækkes fra, men derimod et fradrag beregnet efter faste satser, antal kilometer samt antal arbejdsdage i året. Det er uden betydning, hvilket transportmiddel du bruger, og hvis flere kører i samme bil, har hver enkelt ret til befordringsfradrag. Det med brobizz'en kan jeg godt se. Der kan man jo købe et brokort til den partner, hvis navn ikke står på brobizz'en, og så koster en tur over det samme som ekstra ture på brobizz'en. F.eks hvis den der ikke ejer brobizz'en arbejder lørdage og tager bilen.

Besvaret

Nu er der jo heller ikke nogen som siger at Alex ikke må kører over broen, i konens bil, med konens Bizz, uden hun er med, og derved komme på arbejd, samt på månedens udskrift kunne dokumentere at have været på job. SKAT er sku ligeglade med om du er syg, har du bevis for at have passeret broen på en dag du "normalt" ville være på job, så kan de ikke gøre en fløjtende fis mere, de skal bare acceptere fradraget.

Besvaret
Nu er der jo heller ikke nogen som siger at Alex ikke må kører over broen' date=' i konens bil, med konens Bizz, uden hun er med, og derved komme på arbejd, samt på månedens udskrift kunne dokumentere at have været på job. SKAT er sku ligeglade med om du er syg, har du bevis for at have passeret broen på en dag du "normalt" ville være på job, så kan de ikke gøre en fløjtende fis mere, de skal bare acceptere fradraget.[/quote'] Altså det er så lige der problemet opstår, for Skat godtager så vidt jeg kan forstå ikke en dokumentation, som der står en andens navn på, hvilket jo i og for sig er forståeligt. Kilometerpengene får man naturligvis, men ikke bropengene, for der kan man ikke dokumentere, at man har haft udgiften, eftersom det ifølge papirerne er konen, der har haft udgiften, og ikke en selv. Mit pragmatiske forslag til løsning af det problem er, at konen fratrækker udgiften, også selv om hun en enkelt dag ikke har været med i bilen. :)

Opret en konto eller log ind for at kommentere

Du skal være medlem for at skrive en kommentar

Opret en konto

Opret en konto på siden her. Det er nemt!

Opret en ny konto

Log ind

Har du allerede en konto? Log ind her.

Log ind nu
×
×
  • Tilføj...