Arbejdsgiverbetalt brobizz

[Kristian Rasmussen1]

Så er der kommet noget om arbejdsgiverbetalt brobizz på ToldSkat's hjemmeside: http://www.erhverv.toldskat.dk/ToldSkat.aspx?oID=300056&vID=0&search=fri¤brobizz mvh Kristian Rasmussen

[Guest Trine]

Interessant, men det kan vel skabe problemer da men jo har 50 ture på et pendlerkort og typisk kun bruger ca 42 ture om måneden på arbejdskørsel?? Vil det betyde at man er tvunget til at "ofre" de sidste 8 ture og selv betale fuld pris for private overkørsler? Eller kan man afregne private overkørsler med sin arbejdsgiver? Eksempelvis betale den andel af turene der køres en måned "tilbage".. det er jo helt uoverskueligt... For ellers er man da nødt til at tage merbetalingen til private overkørsler i betragtning for at det kan være en fordel. Eks. Hvis jeg bruger 40 ture på at køre til og fra arbejde mod en bruttolønnedgang på 2590 kr. Så sparer jeg skatten men mister feriegodtgørelse og pension. Omvendt skal jeg betale 125*6= 750 kr for at køre privat over 6 gange på eksempelvis et bropas.. Så skal man eddermandme være i supersuper topskat før det kan være en god ordning.. Hvad er holdningen til udnyttelse af de resterende ture på en pendler brobizz? Så vidt jeg kan læse så skal der være kontrol med brobizzen kun benyttes til kørsel til og fra arbejdsgiver..

[Kim H]

Moerke, Jeg tror, at du - som du plejer - har set lige igennem den omfangsrige tekst til selve kernen i ordningen. Hvis alle gør som de skal - iflg. ordningen - må medarbejderen selv betale sine private passager - som du beskriver det. Konsekvensen af at "misbruge" den arbejdsgiverbetalte brobizz synes at være, at man skal beskattes af den frie brobizz. Lidt i stil med fri bil. Hvis du bare har kørt 1 gang privat i en erhvervsbil, så har du haft fri bil ... og skal beskattes derefter ... Jeg tror faktisk lige som du, at man skal tænke sig lidt om, inden man begynder at juble.

[credde]

Der står også: Den ansatte skal medregne værdien af den fri befordring svarende til fradraget efter ligningslovens § 9 C, stk. 1-3 (kilometerfradraget) for den del af strækningen, hvor der er adgang til hel eller delvis fri befordring. Værdien af den fri befordring indgår i den personlige indkomst. Dvs. sådan som jeg forstår det, så bliver man beskattiget af kørslen på broen, altså de antal km man kører på broen skal medregnes som en personlig indkomst? Men jeg jubler bestemt heller ikke over det, at man risikerer at blive brandbeskattiget, hvis man kører over privat, hvilket de fleste gør.

[Kim H]

Credde, Den med kilometrene på broen, tror jeg at du har overfortolket - men jeg forstår det godt. Jeg havde selv en lignende tanke, da jeg læste teksten. Jeg tror, at du har fundet den citerede tekst i indledningen af den lange tekst hos Told & Skat. Det er nok den afsluttende tekst, der beskriver selve forholdene vedrørende brobizz'en, der er den mest interessante - alt det oppe foroven er baggrundsinformation - tror jeg.

[Homer]

Der er ingen grund til panik!! I kan anvende brobizz'en lige så tosset I vil, hvis blot den månedlige regning bliver modregnet i bruttolønnen - dette skal naturligvis kunne dokumenteres... Min arbejdsgiver giver mig et bilag til min lønseddel hver måned, hvor regnestykket er angivet. Og de måneder hvor jeg kører mere end 50 ture (til/fra arbejde, eller øvrigt privat), trækker de bare ekstra. Der er ingen "yderligere" beskatning!

[Guest Trine]

Der er ingen grund til panik!! I kan anvende brobizz'en lige så tosset I vil, hvis blot den månedlige regning bliver modregnet i bruttolønnen - dette skal naturligvis kunne dokumenteres... Min arbejdsgiver giver mig et bilag til min lønseddel hver måned, hvor regnestykket er angivet. Og de måneder hvor jeg kører mere end 50 ture (til/fra arbejde, eller øvrigt privat), trækker de bare ekstra. Der er ingen "yderligere" beskatning!

Hvad med de ture du har i overskud fra dine arbejdskørsler? Bruger du dem selv selv privat uden afregning? Det koster jo ikke firmaet ekstra da pendleren er optil 50 ture....de over 50 er jo ligetil at afregne, det er de mellemliggende fra arbejdskørsler til 50 der er svære...

[Homer]

Holder ikke regnskab med hvad der er "privat" og hvad der er "privat til/fra arbejde"

[Guest Trine]

Nej men det er jo præcis det der står i Ligningsrådets afgørelse, at brobizzen udelukkende må benyttes til kørsel til og fra arbejde og at den ellers ryger ind under brandbeskatningen.... Hvis de sender dig til ligning er jeg ret sikker på du får et problem:sad:

[Homer]

I så fald har jeg en helvedes masse overarbejde!

[Ronal]

enig med Homer, man ved aldrig hvornår der kan komme overarbejde...... :D

[Guest Trine]

Jeg kan sgu ikke få min arbejdsplads til at dokumentere jeg har været på arbejde lørdag fra 15 til 03.... it just ain't working...

[Guest Trine]

Efter et hint om at jeg snart kan få tilbudt en individuel lønpakke gik jeg lidt dybere i sagen omkring arbejdsgiverbetalt brobizz. Mht spørgsmålet om de resterende ture til privat formål, som var min største bekymring ved denne ordning, så gælder følgende: Man beskattes som alm. lønindkomst af værdien af de ture der køres privat. Værdien opgøres som 2590/50 =51,8 dkk pr. overkørsel. Man skal selv i samarbejde med sin arbejdsgiver holde styr på private og arbejdsrelaterede kørsler. Det er derfor tilladt at bruge brobizzen til privat kørsel hvis blot værdien lægges til lønindkomsten. Jeg får lige en kontakt i et revisonsselskab til at lave en break-even beregning på om det kan betale sig at gå ned i bruttoløn, men umiddelbart er konklusionen at det kan det, også selvom det koster i pension og feriepenge. Så man brandbeskattes altså IKKE fordi man en enkelt gang eller 4 om måneden benytter brobizzen til privat kørsel;) Jeg begynder så småt at juble alligevel

[Guest gæst999]

Kørselsfrardag men ikke fradrag for passage Mht. til det kørselsfradrag man kan medtage på sin selvangivelse, så skal man huske, at ordningen kun giver mulighed for at kunne medtage de kørte km. Derved går man glip af et fradrag på 50 kr. pr. passage dvs. typisk et fradrag på 2000 kr. månedligt, samtidig med at man er gået 2500 kr. ned i løn. Man bør derfor regne godt på om det så er en god ide. /Michael

[Rene Larsen]

Du har ret at man bør regne på det ;-)) Lad os sige at du selv betaler for brobizz'en - og kører alle 25 dobbelt ture, så vil en dobbelt bro passage koste dig: 2590 / 25 = 103,60 kr herfra kan du fratrække et fradrag på: 1/3 af 100 = 33,33 kr - da du kun får ca. 34% af fradraget Giver en totalpris på: 103,60 - 33,33 = 70,27 kr Nu vil din arbejdsgiver så trække de 2590 i din bruttoløn, det betyder at din faktiske brobizz pris vil værer på (alt efter indkomst, men du betaler kun ca. 1/3 af brobizz prisen selv): 2590 / 3 = 863,33 kr Du kørere stadig alle 25 dobbelt ture, så det giver en totalpris på: 863,33 / 25 = 34,53 kr Udover denne beregning skal du også kikke på de andre parameter, så som overarbejdsbetaling sats, ferie osv.

[Guest Gæst]

En lille detalje, som er værd at huske på. Jeres arbejdsgiver betaler (i de fleste tilfælde) ikke moms. Så arbejdsgivers faktiske pris for brobizzen er ikke DKK 2590. Derimod er den DKK 2590 /1,25 = DKK 2072 Når der forhandles med arbejdsgiver vil det derfor være en god idé ikke uden videre at acceptere en bruttolønnedgang på mere end 2072 kr.

[Guest Allan T]

undskyld i må undskylde men jeg kan ikke finde udaf det, jeg har slådet hånden i bordet og har sagt jeg vil havde mere i løn, jeg har 22000dkr nu og kunne enten få 4% mere eller en brobizz, hvad skal jeg så vælge??

[bluee]

Nogen der ved om denne regel også gælder for selvstændige? Her er man jo selv arbejdsgiveren.

[Guest Trine]

i må undskylde men jeg kan ikke finde udaf det' date=' jeg har slådet hånden i bordet og har sagt jeg vil havde mere i løn, jeg har 22000dkr nu og kunne enten få 4% mere eller en brobizz, hvad skal jeg så vælge??[/quote'] En brobizz hvis du altså har brug for en;) 22.000 *1,04 =22880 i bruttoløn Hvis han tilbød dig 22000 +2590 eller 22000 og en brobizz var du stadig bedre stillet med en brobizz. Så jeg ville absolut vælge brobizzen fremfor skallede 4 %

[aj]

En brobizz hvis du altså har brug for en;) 22.000 *1,04 =22880 i bruttoløn Hvis han tilbød dig 22000 +2590 eller 22000 og en brobizz var du stadig bedre stillet med en brobizz. Så jeg ville absolut vælge brobizzen fremfor skallede 4 %

Enig. Husk dog at han sansynligvis også mister arbejdgivers indbetaling af pension af de ekstra 4 % han ikke får, hvis han tager Bizz'en. Samtidigt vil han ved en evt. næste lønjustering få x antal procent oven i hans bruttoløn, men sikkert UDEN at medregne værien Bizzen har for hans lønniveau. Altså et udgangspunkt i 22.000 og ikke 24590. Det er vel også en overvejelse. P.S. Er det at få 880,- ektra om måneden FØR skat at slå i bordet?

[Guest Allan T]

slå i bordet Hej igen de 4% bliv jeg tilbudt før jeg sagde op, så skete der lidt(meget lidt). de vil ikke de 26500dkr jeg bad om så forsloge jeg en brobizze. men skal jeg vel også tage hensyn til de 34% fra fradraget som jeg nomalt ville få?

[Guest Trine]

Hej igen de 4% bliv jeg tilbudt før jeg sagde op, så skete der lidt(meget lidt). de vil ikke de 26500dkr jeg bad om så forsloge jeg en brobizze. men skal jeg vel også tage hensyn til de 34% fra fradraget som jeg nomalt ville få?

Ja du mister jo de 50 kr i kørselsfradrag så du skal ikke forvente at "få en lønstigning på de 2590" ved at få en brobizz. Du kan stadig trække befordringen fra så det er upåvirket. Søg i en af skattetrådene, der har Kim H et sted lavet et udemærket regneeksempel for hvad man får ud af en arbejdsgiverbetalt brobizz. http://www.sunddebat.com/debat/showthread.php?t=2302 fandt lige tråden.. læs et stykke nede

[Guest Trine]

Fundet i Børsen idag;) Skattefrit fryns uden klip i pensionen. Ministeriet giver nu grønt lys for, at arbejdsgiver kan forhøje procenten på pensionbidraget eller bare tælle værdien af personalegoderne med når pensionene og feriepengene skal beregnes. Det vil gør det meget nemmere og BEDRE at få arbejdsgiverbetalte goder som brobizz og bredbånd... Den er klippet ud og gemt til min kommende lønforhandling...

[Toft]

Fundet i Børsen idag;) Skattefrit fryns uden klip i pensionen. Ministeriet giver nu grønt lys for, at arbejdsgiver kan forhøje procenten på pensionbidraget eller bare tælle værdien af personalegoderne med når pensionene og feriepengene skal beregnes. Det vil gør det meget nemmere og BEDRE at få arbejdsgiverbetalte goder som brobizz og bredbånd... Den er klippet ud og gemt til min kommende lønforhandling...

http://www.borsen.dk/650.77567

[Guest Trine]

OG i fuld længde... Skattefrit fryns uden klip i pensionen Skatteministeriet giver nu grønt lys til at friholde pension og feriepenge, når ansatte går ned i bruttoløn for at få personalegoder AF ULRIK HORN . Privatøkonomi Danske lønmodtagere kan nu få lov til at beholde hele deres pension og feriepenge, når de går ned i løn, mod at få skattefri personalegoder fra arbejdsgiveren. Det er meldingen fra Skatteministeriet i en ny meddelelse. Indtil nu har det ellers været et krav fra Told og Skats side, at lønnedgangen er reel, så både pension og feriepenge bliver beregnet ud fra en ny og lavere kontantløn. Men ministeriet giver nu grønt lys for, at arbejdsgiver kan forhøje procenten på pensionsbidraget eller bare tælle værdien af personalegoderne med, når pensionen skal beregnes. På den måde bliver der ikke skåret en skive af pensionen, når medarbejderen får bredbånd, sundhedsordning eller et af de andre goder, der kan ligge i en bruttolønsordning. »Der har været mange regler og restriktioner, men bastionerne falder én efter én. Den ny holdning ligger i naturlig forlængelse, for skattevæsenet kan alligevel ikke forhindre, at medarbejderen og arbejdsgiveren finder frem til en ny aftale om pensionen. Der er aftalefrihed i Danmark, og derfor fjerner man det formelle krav,« siger Claus Høegh-Jensen, skattekonsulent i revisionsfirmaet Ernst & Young. Han tilføjer, at kursskiftet gør det meget nemmere at håndtere bruttolønsordningerne i praksis, for eksempel når pensionen er en del af overenskomsten. Forskellig omkostning »Vi ser også situationer, hvor medarbejdergrupperne har forskellige pensionstillæg. Nogle mister 15 pct., og andre mister 6 pct., så lønnedgangen har forskellige omkostninger for medarbejderne. Men nu kan det blive udjævnet ved, at arbejdsgiveren siger, at det hele forbliver, som det var før,« siger Claus Høegh-Jensen. Arbejdsgiveren skal dog lige en tur i tænkeboks, for indtil i dag har de skrappe krav været til klar fordel for arbejdsgiveren. Virksomhederne har nemlig sparet pensions- og feriepengene alene ved at henvise til kravet fra Told og Skat. Nu hvor kravet er væk, er de penge op til forhandling, fordi medarbejderen kan insistere på, at han ikke skal sættes ned i pension, når han siger ja tak til en lønpakke med personalegoder. Alle er stillet lige Med skattevæsenets kursændring er alle lønmodtagergrupper stillet helt lige. Ordningerne bliver mere og mere populære. En undersøgelse, som Greens Analyseinstitut foretog for dagbladet Børsen sidste år, viser, at kun godt hver ottende dansker har en bruttolønsordning, men at yderligere fire ud af 10 danskere er klar til at gå ned i løn til fordel for skattefri personalegoder, hvis de får tilbuddet. Det gælder især de unge, der er på vej ind på arbejdsmarkedet. Taber skat for en mia Ifølge en analyse fra Skatteministeriet koster det de offentlige kasser 1,1 mia. kr. i tabte skatter om året, at danskerne veksler løn, der ellers ville være beskattet med op til 63 pct., med skattefri goder på arbejdspladsen. Tabet er steget omkring 125 mio. kr. på et år. Bruttolønsordningerne kan dække mange goder, men hos omkring 300.000 danskere ligger der sundhedsforsikringer i posen, og for bredbånd er tallet oppe på i alt 175.000 mennesker. Personalegoderne er ret ligeligt fordelt i forhold til indkomstniveauer, fordi flere af ordningerne er skruet sådan sammen, at de skal tilbydes hele medarbejderskaren og ikke blot nogle få udvalgte.